Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

MKI/ J.nr. 2006-3709

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

Dato: 22. januar 2007

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 17. januar 2007 følger hermed socialministerens svar på spørgsmål nr. 132 til L 80.

 

­

Spørgsmål nr. 132:

 

”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at rådgivningen af beboerne fremmes, ved at det anføres i loven, at beboerrepræsentationen har mulighed for den nødvendige rådgivningsbistand hertil, enten i form af et pårørenderåd og/eller en lejerorganisation.”

 

Svar:

 

Et ændringsforslag kan udformes således:

 

Til § 34

 

1) I § 34, indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

”Stk. 4. Beboerrepræsentanterne kan beslutte at søge bistand i en lejerforening. Udlejeren kan ikke modsætte sig, at lejerforeningen som bistand for beboerrepræsentanter deltager med 1 repræsentant i forhandlinger om ejendommens forhold.”

 

Socialministerens kommentar til ændringsforslaget:

Den foreslåede bestemmelse er identisk med § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om beboerrepræsentation, som allerede gælder for beboerrepræsentanter i friplejeboliger, jf. forslagets § 34, stk. 1. Jeg ser derfor ikke behov for ovenstående forslag til § 34, stk. 4.

 

Regeringen kan ikke støtte ændringsforslaget.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Charlotte Markussen