Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. december 2006
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 14 til L 80.
Â
â€Ministeren klargjorde under samrÃ¥det i Boligudvalget, at leverandøren af en friplejebolig kun kan opnÃ¥ profit pÃ¥ servicedelen og ikke pÃ¥ boligdelen. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, om der er begrænsninger for, hvor stor profitten kan være pÃ¥ de givne serviceydelser. Med andre ord, hvad gør/hvilke muligheder har beboeren, hvis udgifterne pÃ¥ servicedelen stiger urimeligt meget – da han/hun er forpligtet til at aftage disse ydelser, hvis han/hun ønsker at beholde sin bolig?â€
Svar:
Der er to måder, hvorpå friplejeboligleverandøren kan tjene penge. Den ene måde er ved at holde omkostningerne ved leveringen af de serviceydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til afgørelsen, nede, og den anden måde er ved at sælge tilkøbsydelser, jf. min besvarelse af Socialudvalgets spm. 4.
Borgeren har pligt til at aftage den service fra friplejeboligleverandøren, som kommunen har truffet afgørelse om, i det omfang friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere ydelsen. Friplejeboligleverandørens priser for serviceydelser ligger fast. Det er disse priser, som friplejeboligleverandøren har fået tildelt sin kvote på baggrund af. Der vil blive fastsat nærmere regler om regulering i en bekendtgørelse. Der afregnes direkte mellem friplejeboligleverandøren og kommunen for de serviceydelser, som leveres af friplejeboligleverandøren.
Friplejeboligleverandørens tilkøbsydelser har borgeren ingen pligt til at aftage. Borgeren kan fx vælge at aftage sine tilkøbsydelser hos en anden privat leverandør. Prisen for tilkøbsydelser er markedsprisen. Tilkøbsydelser afregnes direkte mellem friplejeboligleverandøren og borgeren.
Borgeren er således ikke forpligtet til at aftage de ydelser, som friplejeboligleverandøren selv kan fastsætte priserne for.
Eva Kjer Hansen