Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. december 2006
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 26 til L 80.
Â
â€Hvad er begrundelsen for, at der af lejernes penge i Landsbyggefonden skal ydes bidrag til disse friplejeboliger, nÃ¥r det er boliger, der ikke er anvisningsret til, ligesom de er privat ejendom?â€
Svar:
Friplejeboliger indgår på linje med almene ældre- og plejeboliger i den samlede forsyning af boliger til ældre. Der ydes samme statslige ydelsesstøtte til friplejeboliger som til almene ældreboliger, ligesom der fra friplejeboliger, når de støttede lån er udløbet, skal indbetales 2/3 af de frigjorte midler til Landsbyggefonden. Der er således ingen forskel på friplejeboliger og almene ældreboliger i relation til den statslige ydelsesstøtte og til Landsbyggefonden, hvorfor det er fundet naturligt, at der også for så vidt angår Landsbyggefondens bidrag til nybyggede ældreboliger skal gælde de samme regler.
Landsbyggefondens forventede samlede bidrag til nybyggeriet i 2007-2010 ændres ikke som følge heraf, idet mulighederne for at etablere selvejende almene ældreboliger efter almenboliglovens kapitel 9a samtidig ophæves. Landsbyggefondens bidrag til friplejeboliger modsvares således fuldt ud af det ophævede bidrag til kapitel 9a-boligerne.
Eva Kjer Hansen