Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 4 til L 80.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 4:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det med lovforslaget er muligt at tjene penge på leveringen af plejeydelser m.v. i forbindelse med etableringen af friplejeboliger.”

 

 

Svar:

 

Der er to måder, hvorpå friplejeboligleverandøren kan tjene penge. Den ene måde er ved at være effektiv i forhold til de serviceydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til visitationen, og den anden måde er ved at sælge tilkøbsydelser.

 

Prisen på de serviceydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til visitationen, fastsættes efter et modulsystem, som tager udgangspunkt i kommunernes omkostninger ved at levere disse ydelser – baseret på et landsgennemsnit.

 

En friplejeboligleverandør vinder udbudet om kvoten og dermed retten til at drive friplejeboliger, ved at kunne tilbyde serviceydelser til den laveste pris under det nationale gennemsnit.

 

Hvis friplejeboligleverandøren kan holde omkostningerne ved at levere serviceydelserne under den pris, som friplejeboligleverandøren har forpligtet sig til at levere serviceydelserne til, opnås en fortjeneste ved at levere ydelsen.

 

Prisen på de ydelser, som friplejeboligleverandøren leverer ved siden af de visiterede ydelser – tilkøbsydelserne – fastsætter friplejeleverandøren. Der er ikke pligt for en beboer til at aftage tilkøbsydelser fra friplejeleverandøren. Beboeren kan vælge at aftage disse ydelser fra andre leverandører. Derfor sker prisfastsættelsen af tilkøbsydelser på markedsvilkår.   

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Charlotte Markussen