Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. december 2006
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 44 og 45 til L 80.
Â
â€Ministeren bedes oplyse i hvilket omfang, en leverandørs udgifter til tomme pladser mÃ¥ indgÃ¥ i den løbende huslejeberegning.â€
Spørgsmål nr. 45:
â€Ministeren bedes oplyse, hvordan prisen for tomme pladser beregnes og fastsættes.â€
Svar:
Jeg vil tillade mig at besvare spørgsmålene 44 og 45 under ét.
Når en friplejeboligleverandør lægger budget, skal der budgetteres med passende henlæggelser til bl.a. fornyelse af tekniske installationer og tab ved lejeledighed og fraflytninger. Det er imidlertid foreslået, at der til tab ved lejeledighed og fraflytninger højst kan henlægges 2 pct. af ejendommens samlede driftsudgifter. Hvis der opstår underskud som følge af, at de faktiske udgifter hertil overstiger de henlagte beløb, kan dette underskud ikke indgå i lejen. Underskuddet må følgelig i denne situation bæres af friplejeboligleverandøren. Herved sikres, at friplejeboligleverandøren vil bestræbe sig på, at ejendommen til stadighed er fuldt udlejet.
Hvis der f.eks. er henlagt 40.000 kr. til denne post, og hvis 4 friplejeboliger hver med en månedlig leje på 6.000 kr. har været uudlejede i 2 måneder, bliver der et underskud på 48.000 kr. Da der kun er henlagt 40.000 kr., må friplejeboligleverandøren selv betale de 8.000 kr.
Eva Kjer Hansen