Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. december 2006
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 47 til L 80.
Â
â€Ministeren bedes oplyse, hvordan borgerens retssikkerhed sikres i forbindelse med afvisning af en bolig i en friplejebolig?â€
Svar:
En borger kan afskæres fra at få en friplejebolig på to måder.
For det første ved at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at den pågældende friplejeboligleverandør ikke er certificeret til at levere den ydelse, som borgeren er visiteret til. En sådan afgørelse kan påklages til det sociale nævn, som opholdskommunen hører under.
For det andet ved at friplejeboligleverandøren ikke kan eller vil tilbyde borgeren en bolig. Dette afslag på en bolig svarer til ethvert afslag, som en borger kan få fra en privat udlejer. Forholdet mellem en privat udlejer og en lejer er reguleret i lejeloven, og der findes ikke en administrativ klagemulighed for udlejers afslag på en bolig.
Fordi der er tale om en privat udlejer, er udlejers afslag heller ikke omfattet af de forvaltningsretlige regler – herunder forvaltningslovens krav til afgørelser. Hvis borgeren imidlertid oplever sig udsat for diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse er det muligt at anlægge sag ved de almindelige domstole om overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling.
En borger, som visiteres til en plejebolig, har krav på, at kommunalbestyrelsen anviser en sådan bolig. De ydelser, som borgeren således har et retskrav på, findes der retssikkerhedsgarantier for. I forhold til kommunalbestyrelsens visitation og anvisning af plejeboliger er borgeren omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som findes i den forvaltningsretlige lovgivning og retssikkerhedsloven. Friplejeboligerne er et alternativ til de kommunale plejeboliger. En borger har ikke krav på at få en friplejebolig eller at anvisningen sker i henhold til bestemte kriterier.
Eva Kjer Hansen