Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EB/ J.nr. 2006-245

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 1. december 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 60 til L 80.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 60:

 

”Vil beboerindskuddet på 2 % (af den anskaffelsessum, der maksimalt ville kunne godkendes for alment byggeri) efter ministerens opfattelse ikke kunne være en hindring for at ikke-formuende, fx pensionister uden andet end folkepensionen, får mulighed for at flytte ind i friplejeboligerne?”

 

Svar:

 

Beboerindskuddet i friplejeboliger vil ikke kunne blive større end det maksimale beboerindskud i det almene byggeri. Desuden vil lejere af friplejeboliger kunne søge støtte til betaling af indskuddet efter samme regler som gælder for lejere i det almene byggeri, idet lovforslaget i boligstøttemæssig henseende ligestiller friplejeboliger med almene plejeboliger. Derved er der skabt sikkerhed for, at hverken lejens eller beboerindskuddets størrelse kommer til at udgøre en hindring for, at den enkelte borger får mulighed for at vælge mellem en almen plejebolig og en friplejebolig.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Charlotte Markussen