Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 5. december 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 25 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal) (L 81).

 

­

 

Spørgsmål nr. 25:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. december 2006 fra Haderslev Andels Boligforening, jf. L 81 – bilag 12.”

 

Svar:

I henvendelsen gives der bemærkninger til en række punkter i lovforslaget. Mine kommentarer vil følge opdelingen i henvendelsen.

 

Indledningsvist vil jeg gerne med hensyn til det kommende udvalgsarbejde om den almene sektor understrege, at præciseringen af, at ændringer af beslutningskompetence og finansieringsansvar skal gå hånd i hånd ikke udelukker overvejelser over sektorens fremtidige økonomi.

 

Ad lovforslagets nr. 2 og 3.

Bemærkningerne omhandler adgangen til at yde løbende støtte fra dispositionsfonden samt forslaget om dækning af lejetab.

 

Dispositionsfonden kan allerede i dag yde støtte til renoveringsarbejder i boligorganisationens afdelinger. Støtten kan ydes som tilskud eller lån. Med forslaget udvides dispositionsfondens muligheder, idet støtten også vil kunne ydes som en løbende støtte. De gældende regler om lån til renovering bibeholdes og vil således fortsat kunne anvendes. Forslaget indebærer således en større frihed for boligorganisationen til at tilrettelægge den optimale indsats i de problemramte afdelinger.

 

Med hensyn til lejetab skal jeg blot bemærke, at lejetab ganske rigtigt i en række situationer opstår ved tilfældigheder. Under alle omstændigheder skal det dækkes, og forslaget går jo ud på, at boligorganisationen som sådan dækker tabet og ikke kun den ramte afdeling. Sektoren pålægges derfor ikke nye udgifter, men udgifterne til lejetab dækkes nu solidarisk af en større kreds i stedet for af lejerne i den afdeling, der tilfældigt rammes af lejeledighed.

 

Ad bemærkninger til lovforslagets nr. 5

Bemærkningen omhandler forslaget om indberetning til boligportalen.

 

Boligportalen er etableret med henblik på at skabe større gennemsigtighed på det almene boligmarked. Skal dette mål nås, er det nødvendigt at alle boligorganisationer indberetter de nødvendige data til portalen. For at sikre dette er det nødvendigt med en lovhjemmel, hvorefter det kan pålægges boligorganisationer at gøre dette. Omkostningerne for boligorganisationerne herved vil være minimale, og udmøntningen af reglerne vil i øvrigt ske under hensyntagen til boligorganisationernes ressourcer og formåen på området.

 

Ad forslagets nr. 6 og 7.

Bemærkningerne omhandler forslaget om yderligere indbetalinger til Landsbyggefonden.

 

Med forslaget harmoniseres reglerne for byggeri med tilsagn før og efter 1. jan. 1999, således at alle afdelinger med virkning for indbetalinger efter 1. januar 2008 skal indbetale 2/3 af de likvide midler fra udamortiserede lån til Landsbyggefonden.

 

Formålet er dobbelt, idet der hermed for det første sikres mulighed for en væsentlig bedre sammenhæng mellem behov og midler, og for det andet at der sikres midler til en stærkt forøget renoverings- og ghettoindsats i Landsbyggefonden.

 

Dispositionsfondene vil fremover modtage 1/3 af de likvide midler. Som nævnt svarer det til 14 mia. kr. frem til 2030. Det er derfor ikke rimeligt at hævde, at det generelt vil gå ud over forebyggelsesindsatsen. Hertil kommer, at den ekstraindbetaling anvendes til at finansiere den ekstra renoverings- og sociale indsats, som ligger i aftalen. Pengene forsvinder således ikke, men vender tilbage til de afdelinger, som har behov for at få tilført midler udefra.

 

Med hensyn til Haderslev Andels Boligforening vil det fortsat være sådan, at Landsbyggefonden, når den udmåler sin renoverings- og driftsstøtte, skal vurdere boligorganisationens muligheder for at finansiere indsatsen. I den vurdering vil indgå den ændrede indbetalingsfordeling.

 

Haderslev Andels Boligforening mener tilsyneladende, at forslaget vil medføre ændringer for boligorganisationernes trækningsret. Dette er ikke tilfældet, da de foreslåede ændringer på ingen mådepåvirker trækningsretten.

 

Ad bemærkninger til forslagets nr. 11.

Bemærkninger omhandler forslaget om, at Landsbyggefonden kan stille krav om refusion af sin støtte fra dispositionsfonden.

 

Forslaget giver mulighed for at Landsbyggefonden i sin udmåling af støtte til en given afdeling kan tage hensyn til de fremtidige indbetalinger af likvide midler på en sådan måde, at dispositionsfonden på et tidspunkt helt eller delvist overtager ydelsesstøtten til den gennemførte renovering. Der er tale om en mulighed, som Landsbyggefonden kan lade indgå i sin vurdering.

 

Ad bemærkninger til forslagets nr. 13 og 14.

Bemærkningerne omhandler ramme til den sociale og forebyggende indsats.

 

Baggrunden for at afsætte midler til en social og forebyggende indsats, herunder til lejenedsættelser, er at stabilisere og forbedre situationen i de berørte afdelinger. I forslaget er der beskrevet to parametre, som der vil skulle måles på med henblik på at kunne konstatere, om det overordnede mål er nået. Hensigten er selvfølgelig i endnu højere grad at få sat fokus på effekterne af den gennemførte indsats. Uanset om målene nås eller ej, vil en måling ikke i sig selv kunne stå alene, men vil under alle omstændigheder give anledning til overvejelser om, hvorfor det målte ser ud som det gør, og dermed give anledning til overvejelser om eventuelle justeringer af indsatsen.

 

Ad bemærkninger til forslagets nr. 16.

Bemærkningen omhandler om ydelsesstøtten til friplejeboliger, jf. L 80, er omfattet af Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtten.

 

Landsbyggefondens bidrag har hele tiden omfattet plejeboliger, opført med tilsagn efter almenboliglovens kap. 9a, hvorefter selvejende institutioner mod hel eller delvis egenbetaling af grundkapitalindskuddet har kunnet opføre plejeboliger med statslig ydelsesstøtte. Med det fremsatte forslag til lov om friplejeboliger afløses kap. 9a-ordningen af friplejebolig-ordningen. Kvoten for friplejeboliger, opført med statslig ydelsesstøtte, er uforandret 225 boliger årligt. Friplejeboliger skal ligesom boliger, opført med støtte efter den nugældende kap. 9a-ordning, indbetale til Landsbyggefonden, når lånene er udamortiseret.

 

Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 26 på L 80.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Per Larsen