Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 83:
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove. (Bedre mulighed for generationsskifte). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 15/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre hilser dette forslag meget velkommen, for det har til hensigt at forbedre erhvervslivets muligheder her i landet.
     Forslaget fra skatteministeren er en del af finanslovaftalen for 2007 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti og er udtryk for et ønske om at gøre det lettere at foretage et generationsskifte i virksomheder, i familieejede danske virksomheder, sælge dem videre til familiemedlemmer eller nære medarbejdere og dermed undgå en konkurrence fra store kapitalfonde.
     Vi ved, at det ofte er forbundet med vanskeligheder, når der skal generationsskiftes i erhvervslivet, og når små og mellemstore virksomheder skal skifte ejere. De nuværende regler i aktieavancebeskatningsloven giver mulighed for at overtage aktierne i en virksomhed ved succession, altså at køber indtræder i den sælgendes skattemæssige stilling. Successionen indebærer, at der ikke sker beskatning i forbindelse med overdragelsen, men at køber overtager de skattemæssige forpligtelser i selskabet, som den tidligere ejer havde. Dermed er der stor risiko for, at virksomheden drænes for midler i forbindelse med et sådant generationsskifte.
     Forslaget har til hensigt at reducere likviditetsbelastningen for virksomheder, som har en betydelig kapital bundet i bygninger og maskiner, igangværende arbejder osv., i forbindelse med at den overdrages til slægtninge eller medarbejdere. Derfor støtter vi meget, at den såkaldte pengetanksregel ændres, så der kan ske generationsskifte ved skattemæssig succession, når andelen af finansielle aktiver eller indtægter i virksomheden udgør op til 75 pct. Procentsatsen er ifølge de nuværende regler kun 50 pct.
     Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at forøgelsen vil forbedre mulighederne for, at velkonsoliderede familieejede danske erhvervsvirksomheder kan begå sig bedre i konkurrencen med de store kapitalfonde, og vi ser gerne denne intention fremmet, fordi vi ønsker at fremme små og mellemstore danske virksomheder.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Klaus Hækkerup.

     Reglerne om skattemæssig succession blev sidst ændret i 2002. Dengang blev kredsen af successionsberettigede udvidet til også at omfatte ledende medarbejdere, ligesom grænsen blev forhøjet fra 25 til 50 pct., som den forrige ordfører sagde. Det vil sige, at der i dag ikke er skattemæssig succession, hvis over 50 pct. af et selskabs indtægter eller aktiver vedrører pengeanbringelse uden for fast ejendom.
     I 2002 stemte Socialdemokratiet imod ændringen. Begrundelsen var dengang, at den udskudte skat kommer sælger til gode, fordi køber simpelt hen betaler en højere pris, når der følger et skattefradrag med. Den samme argumentation er selvfølgelig gældende den dag i dag, og den meget omhyggelige redegørelse fra Skatteministeriet, der lå til grund for vores stillingtagen dengang, er ikke ændret siden. Der er heller ikke kommet nye oplysninger frem. Det foreliggende forslag hæver grænsen fra 50 pct. til
75 pct. Jeg lagde mærke til, at Venstres ordfører mente, at det vil dræne virksomhederne for kapital, hvis man skal betale aktieselskabsskat, også selv om op til 75 pct. af virksomhedens aktiver er placeret i fast ejendom eller værdipapirer, men det har jeg nu svært ved at forestille mig. Jeg har svært ved at forestille mig et konkret eksempel, hvor aktiernes værdi er steget så voldsomt og aktiebeskatningen vil være så voldsom, at man ikke har råd til at betale den, når 50 pct. er placeret som kapitalanbringelser. Med den begrundelse vil vi sige nej til den forhøjelse, der er foreslået her, og vi vil stemme imod, når lovforslaget kommer til tredje behandling. Vi har selvfølgelig en række spørgsmål til ministeren i forbindelse med lovforslaget, primært til, om der overhovedet er behov for ændringen. Hvor mange er blevet afvist? Hvor mange er blevet afskåret fra muligheden for at lave skattemæssig succession? Hvor mange af dem, der er blevet afskåret fra det, ville have kunnet få det, hvis grænsen var de foreslåede 75 pct.? Er der konkrete eksempler på, at virksomhederne ville være blevet tømt for likviditet, som Venstres ordfører siger? Alt det vil vi vende tilbage til under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre med hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Som en tidligere ordfører allerede har været inde på, udmønter dette lovforslag en del af finanslovaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen, og derfor skal jeg selvfølgelig sige, at Dansk Folkeparti som aftalepart naturligvis støtter lovforslaget.
     Som en tidligere ordfører har været inde på, er det jo en god lempelse af reglerne for generationsskifte. Muligheden for, at familieejede virksomheder kan overgå til en ny ejer inden for familien eller til en nærtstående medarbejder, forbedres, så kredsen af virksomheder, der kan udnytte reglerne for skattemæssig succession, udvides, og vi synes, det er en rigtig god idé at give erhvervslivet denne lettelse.
     Det, at reglerne er, som de er i dag, hvor grænsen går ved 50 pct., har udelukket en stor del af de virksomheder, som har ønsket at benytte reglerne, fra at gøre det. Derfor ser vi det som et meget erhvervsvenligt tiltag, og det er selvfølgelig noget, som stemmer godt overens med Dansk Folkepartis erhvervspolitik. Vi synes, det er rigtig godt, at familiedrevne virksomheder kan få lov til at fortsætte som familiedrevne, og at ejerne ved et generationsskifte ikke tvinges til at sælge til personer uden for familien og den nære medarbejderkreds på grund af likviditetsmæssige problemer.
     Fra Dansk Folkepartis synsvinkel er det et rigtig godt lovforslag, og vi støtter det naturligvis.

Vi siger tak, og så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Sagen er jo, at Danmark og især vores rigtig gode velfærdssamfund er afhængigt af, at der er nogle til at finansiere det. Derfor er det vigtigt, at vi har et godt erhvervsklima, og derfor er det også vigtigt, at de finanslove, vi vedtager, lægger op til at sikre et godt erhvervsklima, som den tidligere ordfører var inde på.
     Lovforslaget her er som sagt en del af finansloven, og fra konservativ side støtter vi det fuldt og helt. Det giver flere virksomheder mulighed for at gennemføre et generationsskifte, uden at der tabes likviditet, altså uden at pengene stormer ud af virksomheden i forbindelse med et generationsskifte.
     I modsætning til den socialdemokratiske ordfører, der absolut ikke kan forestille sig, at det nogen sinde vil være sådan, at virksomheder har brug for at opspare kapital, kan vi fra konservativ side sagtens forestille os, at man f.eks. har brug for at opspare noget kapital for at foretage nogle fremtidige investeringer. Her ville det da være utrolig uheldigt, hvis det, at man står over for et generationsskifte, betyder, at man ikke længere har penge til de investeringer, der skal fortsætte virksomheden, der måske skal være med til at udbygge virksomheden eller skal være med til at opretholde produktionsapparatet i form af fornyelse med nye maskiner og andet dyrt materiel. Der er naturligvis masser af virksomheder, der har brug for at opbygge en kapital, og fra konservativ side synes vi, det er vigtigt, at de virksomheder kan gå videre til familiemedlemmer eller nære medarbejdere. Vi er glade for, at der nu bliver mulighed for, at flere virksomheder kan gøre det, for generationsskiftemulighederne skal være gode for virksomhederne. Er de gode, kan virksomhederne være veldrevne, er virksomhederne veldrevne, er de med til at bidrage til en god og stabil samfundsøkonomi, og har vi en god og stabil samfundsøkonomi, har vi også mulighed for at sikre fremtidens velfærd.
     I Det Konservative Folkeparti støtter vi forslaget.

Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

For Det Radikale Venstre er det vigtigt at sikre, at de mange gode virksomheder, Danmark har, har mulighed for et godt generationsskifte, der ikke vil hæmme virksomhedernes udviklingsmuligheder i en årrække eller i værste fald medføre, at de bliver likvideret, fordi det er det økonomisk mest attraktive for ejeren.
     Hidtil er loven om succession blevet fortolket forskelligt i de tidligere skatteregioner. Man kunne få det indtryk, at der i forvaltningerne var medarbejdere, som af andre end forvaltningsmæssige årsager ikke ønskede en positiv sagsbehandling, men sandheden er jo, at det netop er de velkonsoliderede virksomheder, der har haft skattemæssige problemer i forbindelse med et generationsskifte - problemer, som skatteministeren med dette lovforslag ønsker at løse.
     Med lovforslaget forbedres virksomhedsejernes mulighed for, at virksomheden kan overdrages til familiemedlemmer eller nære medarbejdere i stedet for enten at måtte likvidere eller blive overdraget til en kapitalfond. Danmark består af en smuk skov af små og mellemstore virksomheder, og det er efter mange opgørelser klarlagt, at det er disse virksomheder, der skaber Danmarks vækst og dermed bidrager til vores velfærd. Danmark har fortsat brug for de arbejdspladser, der er placeret i små og mellemstore virksomheder, og det er min helt klare opfattelse, at forslaget vil være med til udvikling af nye arbejdspladser netop her.
     Set i forhold til de store positive effekter af forslaget er det statslige renteprovenutab minimalt. Jeg synes også, det bør bemærkes, at der ikke er tale om en statslig gave, som giver mulighed for at score store ubeskattede formuer. Forslaget medfører blot en udskydelse af skattebetalingen. Skulle der under udvalgsbehandlingen imidlertid fremkomme oplysninger om muligheder for omgåelse af skattebetaling efter vedtagelsen af forslaget, vil sådanne uhensigtsmæssigheder selvfølgelig blive behandlet efter samme recept, som Det Radikale Venstre har for vane i sådanne sager.
     Det Radikale Venstre kan varmt støtte forslaget.

Hr. Morten Homann er ikke til stede, så vi går videre til fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg skal meddele, at Enhedslisten ligesom Socialdemokraterne ikke kan støtte dette forslag. I 2002 var vi modstandere af, at man udvidede kredsen, vi var også modstandere af, at man satte grænsen op fra 25 pct. til 50. pct., og vi mener, at man her åbner en ladeport for udskydelse af skat, som vi ikke er enige i skal åbnes. Derfor kan det heller ikke undre nogen, at vi ikke bryder os om ideen om at sætte grænsen yderligere op til 75 pct.

Jeg skal starte med at takke for den brede opbakning i Folketingssalen til lovforslaget.
     Forslaget er jo, som det er nævnt, udtryk for et ønske om at fremme muligheden for, at primært familiedrevne virksomheder kan overleve. Vi har kunnet se, at familiedrevne virksomheder, som har haft behov for at spare penge op til fremtidige investeringer eller andet, er blevet ramt af pengetanksreglen, der gør, at hvis man har en for stor del af sin egenkapital stående i likvide midler, har man ingen skattemæssig mulighed for at overdrage til næste generation.
     Jeg er glad for, at der er opbakning til forslaget, for jeg tror, det er vigtigt, at vi har et blandet billede af det danske erhvervsliv. Vi skal have både de små, de mellemstore og de helt store virksomheder, fordi den blanding, det miks giver os den største styrke - en styrke, der skal til for at være klar til at møde de udfordringer og forandringer, tiden giver os i en globaliseret verden. Det er baggrunden for forslaget.
     Baggrunden for forslaget er ikke, at der skal åbnes et skattehul. Det blev ligesom antydet, at Det Radikale Venstre vil undersøge det, og jeg vil gerne sige, at den undersøgelse stiller jeg mig gerne i spidsen for. Det har nemlig absolut ikke været intentionen, og jeg kan heller ikke forestille mig, at det vil blive tilfældet. Men det får vi afdækket under udvalgsarbejdet, og jeg ser frem til en bred støtte til forslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.