|
|
|
Dato: |
||
HBs |
||
L93-IU 25-besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 25 ad L 93 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 8. februar 2007.
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvor længe forskellige udenlandske religiøse forkyndere typisk opholder sig i Danmark, gerne fordelt pÃ¥ de 10 %, der er her kortest tid, de 10 % der er her længst tid m.m.â€
Svar:
Det er ikke muligt at tilvejebringe statistiske oplysninger om, hvor længe udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, som religiøse forkyndere m.v. rent faktisk opholder sig i Danmark, eller om længden af de faktisk meddelte opholdstilladelser.
Det kan dog generelt oplyses, at religiøse forkyndere med vielseskompetence efter praksis som udgangspunkt gives opholdstilladelse for i første omgang ét år, hvorefter opholdstilladelsen kan forlænges for yderligere ét år, herefter for to år, og efterfølgende for perioder af tre år ad gangen uden øvre tidsmæssig grænse. Efter i alt syv års ophold kan der efter ansøgning kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Religiøse forkyndere m.v. uden vielseskompetence gives efter praksis opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for ét år, hvorefter tilladelsen kan forlænges for ét år ad gangen i sammenlagt højst tre år. De pågældende vil som udgangspunkt ikke på den baggrund kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingeservice har endvidere oplyst, at det inden for visse trossamfund er praksis, at de pågældende udlændinge opholder sig her i landet på et udvekslingsophold af typisk ét års varighed. Denne praksis forekommer navnlig i forhold til amerikanske statsborgere.