Jeg vil egentlig godt have lov til måske at blive en lille smule højstemt, når vi laver et sådant forslag som det her, for vi har et voldsomt stort problem og en udfordring for os, som er ansvarlige, nemlig at sikre, at der er en sammenhængskraft i vores samfund, at sikre, at mennesker kan gebærde sig i vores samfund, at sikre, at mennesker kan hjælpe deres børn med deres undervisning, læse en godnathistorie for dem, forstå de skrivelser, vi sender - det er nu ikke givet, at man, fordi man kan læse, kan forstå alle skrivelser fra det offentlige, men i hvert fald kan man så læse dem - og at sikre, at folk kan være med på holdet. Der er de kompetencer, som er beskrevet i det her lovforslag, helt afgørende.
Det, at vi i fællesskab fik fordoblet indsatsen, tror jeg er helt afgørende for, at vi kan komme videre, og at de mange mennesker, som ikke har trukket på den uddannelseskonto, ikke har trukket på vores uddannelsessystem, de mange mennesker, som måske har haft nogle lidt dårlige oplevelser med at gå i folkeskole, nu får en anden chance for at komme med. Det er helt afgørende for, at man kan begå sig på arbejdsmarkedet. Ja, vi regner jo med, at der er mellem 500.000-600.000 mennesker, som ikke kan læse og skrive godt nok til, at de kan følge med på tv, læse en avis, læse det, de får fra det offentlige.
Jeg sagde nede i gruppen, da jeg forelagde den min ordførertale, at hvis man én gang har oplevet at se en stor slagteriarbejder stå og fortælle om første gang, han læste en historie for sit barn, så bliver man søreme lidt rørt. Og derfor mener jeg også, at det er på sin plads i virkeligheden at løfte sig lidt op, når vi taler om det her, for det var nemlig en meget kraftigt prioriteret indsats fra vores side. Vi anmeldte kravet med det samme. Jeg skal sige, at det er en enig forligskreds, der er gået ind i det, og vi har haft det som en af vores fremmeste prioriteter.
Men der er så også det forhold, at de mennesker, som måske har haft nogle dårlige oplevelser i uddannelsessystemet, jo ikke er dem, der er mest motiverede til at gå ind og få noget mere uddannelse. Samtidig er det sådan, at de altså ikke kommer af sig selv - man kan jo ikke lægge bøger ud på bibliotekerne om det her.
Derfor er jeg vældig glad ved, at det i fællesskab er lykkedes os for det første ikke bare at bevare den konsulentordning, der er, men også at få den udvidet. Jeg tror, det er helt afgørende for vores fælles ambition om, at vi skal mere end fordoble indsatsen her, at den opsøgende indsats virker. I forvejen kender vi jo eksemplerne fra Netværkslokomotivet i Vejle, og vi kender andre regionale og lokale eksempler, hvor man kommer ud på arbejdspladserne.
Jeg er glad ved, at det i virkeligheden er lykkedes os ikke at skabe mere beskæftigelse for en masse akademikere i Undervisningsministeriet med forskellige puljer og andre ting, men derimod at få styrket den helt afgørende, basale opsøgende indsats, som skal til her, for vi må jo sige, at med amternes forsvinden sker der noget.
Der er selvfølgelig altid, når man ændrer noget, lidt kritik, men der er langt imellem høringssvar som dem, vi har fået til det her. AOF Danmark, som jeg har lidt tilknytning til også på anden vis, siger, at det gør loven mere praktisk operationel og mindre bureaukratisk både for udbydere og deltagere, Dansk Arbejdsgiverforening støtter intentionerne, Dansk Industri ser det som en række nye initiativer, der kan skabe rammerne for, at flere får de nødvendige almene kundskaber og kan deltage på arbejdsmarkedet, og sådan kunne jeg blive ved. Det er rart, når vi engang imellem i enighed virkelig kan løfte det her.
Så vil jeg pege på et andet område, hvor it og engelsk nu, og det vil vi følge meget nøje, kommer ind som forsøgsordning. Jeg tror, at det på mange arbejdspladser er afgørende vigtigt, ikke at man skal være engelskprofessor eller cand.mag. i engelsk, men at man har et grundlæggende kendskab til, hvad det engelske sprog er for et sprog. At it nu bliver en mulighed - man har jo kunnet bruge det i undervisningen tidligere - og at vi nu faktisk laver et forsøg, hvor folk kan komme ind og få grundlæggende kendskab til it, er jeg meget opløftet over.
Det tredje, jeg vil pege på, og som også er spændende, er, at ministeren nu får hjemmel til også at kunne lade unge mennesker under 18 år komme ind på FVU. Det, at man gør det mere fleksibelt, og at man ikke gør som tidligere, hvor Jensen eller Hansen f.eks. var på et pladebukningskursus på AMU og man opdagede, at nu kunne Jensen eller Hansen ikke læse eller skrive, og så måtte de søreme vente, til der var et andet tilbud - nu kan man køre det sideløbende med - mener jeg er en kæmpestor landvinding. Det er jo her, vi skal tage fat, det er her, vi skal sikre, at folk får det relevante tilbud.
Jeg forventer mig faktisk rimelig meget af den fremgang, der skal være her - også af, at mennesker, der har forbrudt sig mod samfundet, får en mulighed under Kriminalforsorgen for at få løftet deres kundskaber.
Så alt i alt vil jeg sige, at jeg glæder mig utrolig meget over, at det er lykkedes os med et stort, bredt flertal at få det her løft: at få løftet den opsøgende indsats, at få gjort, at vi kan skabe nogle forsøg, og at få rammerne for, at unge under 18 år kan deltage, ind i forslaget - og det, at det kan gøres med penge.
Så er der et enkelt lille kritikpunkt: dansk som andetsprog på vores sprogskoler. Der mener jeg at kunne sige, at fra de forsøg, der er lavet, er der faktisk kommet noget meget fornuftigt ind i det. Der har været lidt kritik af den obligatoriske test og screeningen og de forsøg, der skal i gang der. Der er jeg nødt til at sige, at jeg tror, det er helt afgørende, at man bliver placeret på det hold og det niveau, hvor man hører hjemme, for at man kan få det fulde udbytte af det. Og så giver det, at vi udvider timetallet fra
60 til 80 timer, mulighed for mere ro, det giver mere tid, alle er glade for det. Alt i alt synes jeg, det er lidt af en stor dag. Vi har lov til at rose os selv her i Folketinget af, at vi virkelig har gjort en forskel her for en masse mennesker.