Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 13 af 24. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til Arvelov (L 100).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes redegøre for hovedtrækkene i den oplysningsindsats, som vil finde sted i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye arvelov.”

 

Svar:

 

Rammerne for oplysningsindsatsen om reglerne i den nye arvelov er endnu ikke fastlagt.

 

Justitsministeriet vil efter lovforslagets vedtagelse drøfte med Domstolsstyrelsen og Advokatrådet, hvorledes en oplysningsindsats mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

 

Afhængig af udfaldet af disse drøftelser vil oplysningsindsatsen f.eks. kunne bestå i udarbejdelse af en pjece, der bl.a. kunne være tilgængelig på Justitsministeriets og domstolenes hjemmesider på Internettet.