Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 25 vedrørende forslag til Arvelov (L 100), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

Anne Kristine Axelsson

 


Spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til Arvelov (L 100) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Hvordan kan det sikres, at der sker en løbende vurdering af konsekvenserne af den foreslåede nye lovgivning, jf. L 100 og L 101, og hvordan forestiller ministeren sig, at Retsudvalget orienteres?”

 

Svar:

 

1. Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 7. marts 2007 af spørgsmål nr. 15 finder Justitsministeriet, at der bør iværksættes lovovervågning af de nye regler om adgangen til at oprette udvidet samlevertestamente.

 

Af Justitsministeriets besvarelse af dags dato af spørgsmål nr. 27 fremgår det desuden, at Justitsministeriet ligeledes finder, at der bør iværksættes lovovervågning af reglerne om ægtefællens tvangsarveret.

 

Retsudvalget vil naturligvis blive orienteret om udfaldet af lovovervågningen.

 

2. Som led i den almindelige administration af arvelovgivningen er Justitsministeriet endvidere jævnligt i kontakt med de centrale aktører på området, herunder domstolene, universiteterne og Advokatsamfundet. Justitsministeriet vil således løbende kunne vurdere behovet for ændringer i arvelovgivningen.

 

 

 

 

 Â