Besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 23. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til Arvelov (L 100).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes redegøre for forholdet mellem forslaget om at begrænse livsarvingers tvangsarv og forslaget om, at arvelader kan begrænse en livsarvings arv til 1 mio. kr. og vil ministeren redegøre for, om det sidstnævnte forslag reelt ikke overflødiggør den førstnævnte forslag?â€
Svar:
Efter lovforslagets § 5, stk. 1, udgør en livsarvings tvangsarv ¼ af den legale arvelod. Det følger endvidere af lovforslagets § 5, stk. 2, at arveladeren ved testamente kan bestemme, at en livsarvings tvangsarv uanset reglen i stk. 1 skal begrænses til 1 mio. kr.
Samspillet mellem stk. 1 og 2 kan illustreres med følgende eksempel:
En ugift arvelader dør og efterlader sig børnene B1 og B2. Boet udgør 20 mio. kr.
Ved testamente har arveladeren begrænset B2’s arv til tvangsarven og bestemt, at B1 skal arve mest muligt.
B1 og B2’s legale arv udgør 10 mio. kr. til hver. B2’s tvangsarv udgør ¼ af den legale arv på 10 mio. kr., dvs. 2,5 mio. kr. B1 arver således 17,5 mio. kr., og B2 arver 2,5 mio. kr.
Havde arveladeren i testamentet bestemt, at B2’s tvangsarv skulle beløbsbegrænses til 1 mio. kr., ville arven derimod blive fordelt med 19 mio. kr. til B1 og 1 mio. kr. til B2.
Den foreslÃ¥ede regel i lovforslagets § 5, stk. 2, giver sÃ¥ledes arveladeren mulighed for at begrænse en livsarvings tvangsarv yderligere i forhold til tvangsarvebrøken pÃ¥ ¼ af den legale arv i stk. 1.Â
Reglen vil kun få praktisk betydning i meget store boer. Reglen vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor en bestemt arving som led i et generationsskifte skal overtage en familieejet virksomhed, men hvor en udbetaling af tvangsarven efter lovforslagets § 5, stk. 1, vil kunne indebære en risiko for underkapitalisering af virksomheden.
I mindre boer vil reglen sÃ¥ledes ikke have praktisk betydning. Hvis boet i det ovenfor anførte eksempel udgør 1 mio. kr., vil arveladerens mulighed for at begunstige sÃ¥ledes alene bestÃ¥ i at anvende bestemmelsen i § 5, stk. 1. I eksemplet vil arveladeren i kraft af denne bestemmelse kunne opnÃ¥, at B1 arver 875.000 kr., og at B2 arver 125.000 kr. (¼ af den legale arv pÃ¥ 500.000 kr.). Â