Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 9 af 24. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til Arvelov (L 100).

 

Spørgsmål:

 

          ”Er ministeren enig, at de krav, der stilles til det udvidede samlevertestamente i visse situationer kan forekomme for restriktive bl.a. i det eksempel, som blev fremdraget under 1. behandling, hvor et par lidt oppe i årene med hver deres voksne børn ønsker at flytte sammen og købe et hus i fællesskab. Dette par kan have interesse i at kunne sikre hinanden økonomisk fra starten af, men det vil den foreslåede 2-års-grænse forhindre, ligesom de ikke har legal arveret efter hinanden.”

 

Svar:

 

Det følger af lovforslagets § 88, stk. 1, nr. 3, at et udvidet samlevertestamente er ugyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død ikke levede sammen på fælles bopæl og enten venter, har eller har haft et fællesbarn eller havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år.

 

Et par som beskrevet i spørgsmålet kan således efter lovforslaget ikke opnå arveret efter et udvidet samlevertestamente, før parret har boet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i mindst 2 år.

 

Et udvidet samlevertestamente indebærer, at en række af arvelovens regler om ægtefællens arveretlige stilling gøres anvendelige på ugifte samlevende. Det gælder f.eks. reglerne om ret til suppleringsarv og arvehenstand samt reglerne om fortrinsret til at overtage boets aktiver efter vurdering.

 

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at det er væsentligt at fastholde, at der kun kan opnås arveret efter et udvidet samlevertestamente i tilfælde, hvor samlivet har udvist en vis stabilitet, og hvor det således med rimelighed kan antages, at forholdet kan sidestilles med et ægteskab.

Kravet om 2 års samliv på fælles bopæl skal navnlig ses i lyset af, at der flere andre steder i lovgivningen anvendes et tilsvarende krav, jf. f.eks. lejelovens §§ 75, stk. 2, og 77 a om retten til overtagelse af en lejlighed ved dødsfald eller samlivsophævelse og boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, samt § 22, stk. 1, litra d, om betaling af tillægsboafgift og gaveafgift.

 

Det tilføjes, at der naturligvis ikke er noget til hinder for, at et par, der ikke opfylder betingelserne for at opnå arveret efter et udvidet samlevertestamente, opretter et almindeligt testamente, hvor de gensidigt sikrer hinanden i arveretlig henseende. Et sådant testamente, der ligesom et udvidet samlevertestamente skal respektere de begrænsninger i testationskompetencen, som følger af tvangsarvereglerne, kan oprettes på et hvilket som helst tidspunkt, uanset om parterne lever sammen på fælles bopæl eller ej.

 

Testamentariske bestemmelser, hvorefter testators samlever begunstiges, kan oprettes samtidig med et udvidet samlevertestamente i et særskilt testamente. Der er imidlertid heller ikke noget til hinder for, at sådanne testamentariske bestemmelser oprettes i det samme testamente, som regulerer arveretten efter det udvidede samlevertestamente, dvs. således at der i det samme testamente fastsættes bestemmelser om arveret efter et udvidet samlevertestamente og bestemmelser om den længstlevende samlevers arveret i perioden, indtil betingelserne for opnåelse af arveret efter det udvidede samlevertestamente er opfyldt.