Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 16, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. april 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs


Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162):

 

          ”I hvor lang tid må private optage levende billeder i det offentlige rum, før det kan kaldes tv-overvågning? Er kriteriet for, at det kan kaldes overvågning eller ej, om det er manuel ctr. automatisk optagelse?”

 

Svar:

 

Tv-overvÃ¥gningslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at der ved tv-overvÃ¥gning forstÃ¥s ”vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervÃ¥gning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat”.

 

Om udtrykket ”vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning” fremgår af lovens forarbejder følgende, jf. Folketingstidende 1981/82 (2. samling), Tillæg A, sp. 3835:

 

”Udtrykket indebærer, at iagttagelse eller optagelse sker for at føre kontrol med personer og deres adfærd. Kameraer, der opsættes for at føre kontrol med f.eks. en maskines funktion, falder uden for loven, og det samme gælder kameraer, der f.eks. opsættes for at iagttage eller optage dyrs adfærd i naturen. Der må endvidere være tale om optagelse eller iagttagelse af en vis varighed. Fotografering af bestemte begivenheder eller begivenhedsforløb vil, selv om de strækker sig over nogen tid, ikke have karakter af overvågning. Også systematiske optagelser vil kunne være omfattet. De foreslåede regler gælder således også anvendelse af kameraer, der kun træder i funktion med faste mellemrum eller på bestemte tider, eller når personer kommer ind i billedfeltet. Omvendt vil anvendelse af kameraer i f.eks. banker, som kun optager, hvis kassereren aktiverer en særlig alarmknap, ikke have den systematiske karakter, der er forudsætningen for, at der er tale om ”TV-overvågning”.

 

Det anførte indebærer bl.a., at anvendelse af kameraer, der manøvreres på stedet, f.eks. Danmarks Radios fjernsynsoptagelser eller almindelige film- og fotooptagelser, falder uden for lovens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1981/82 (2. samling), Tillæg A, sp. 3836.

 

Det er i øvrigt uden betydning, om overvågningen er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film eller lignende eller ikke. Hvis der er tale om overvågning som angivet i lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., jf. ovenfor, omfatter tv-overvågningsloven således også overvågning, som alene har karakter af en umiddelbar iagttagelse på tv-skærm eller lignende uden optagelse.