"Hvad er logikken i at undtage små værtshuse m.v. fra et rygeforbud, når det ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse netop er ansatte på de små steder, der har den største risiko for at få rygerelaterede kræftsygdomme?"
Lovforslaget bygger som bekendt på en aftale af 21. november 2006 om den fremtidige indsats for røgfri miljøer indgået mellem alle partier, der er repræsenteret i Folketinget, med undtagelse af Det Radikale Venstre. Aftalen er udtryk for, hvad man har kunnet opnå politisk enighed om, dvs. et kompromis mellem de, der har ønsket mere lempelige regler og de, der har ønsket mere skærpede regler. Bestemmelsen om tilladelse til selv at bestemme rygepolitikken på små værtshuse var et led i dette kompromis.