|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
14. maj 2007
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 57 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 9. maj 2007.   Â
Spørgsmål 57: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. maj 2007 fra Bjørn Hansen, Gentofte, jf. L 199 - bilag 15.
Svar: Bjørn Hansen berører en række love og direktiver i sin henvendelse. Det er vurderingen, at det kun er spørgsmål 3 i henvendelsen om forholdet til EU-rettens regler om fri bevægelighed, der er relevant i forhold til  L 199.
Når en virksomhed indenfor EU/EØS har fået tilladelse som kreditinstitut fra myndighederne i virksomhedens hjemland, kan virksomheden tilbyde sine ydelser og produkter inden for hele det indre marked uden at skulle søge tilladelse hos myndighederne i de øvrige EU/EØS lande.
Lovforslaget åbner mulighed for, at danske pengeinstitutter og realkreditinstutter kan udstede særligt dækkede obligationer. Herved udnyttes en mulighed i direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (det omarbejdede kreditinstitutdirektiv). Særligt dækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter vil kunne udbydes i alle EU/EØS lande.
Andre lande har valgt tilsvarende at give deres kreditinstitutter adgang til at udstede særligt dækkede obligationer. Disse obligationer kan dermed også udbydes i alle de andre EU/EØS-lande, herunder Danmark.
Lovforslaget understøtter dermed et indre marked for særlig dækkede obligationer, ved at åbne op for, at danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan agere på dette marked. Der er således ingen konflikt mellem lovforslaget og EU-traktatens regler om fri bevægelighed.
I forlængelse af spørgsmål 4 kan det oplyses, at Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler er blevet gennemført i dansk lovgivning blandt andet ved en ændring af aftaleloven. Disse regler gælder for alle forbrugeraftaler, herunder også aftaler om boliglån. Lovforslaget ændrer ikke ved disse regler. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|