ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

 

22. maj 2007

Besvarelse af spørgsmål 71 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 21. maj 2007.    

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 71:

Hvad er Ã¥rsagen til, at det hverken i lovforslagets tekst eller bemærkninger er anført, at Ã¥rsagen til den generelle udformning af ændringsforslagene til kursgevinstloven i § 11 - hvorefter fradragsretten for kurstab pÃ¥ lÃ¥n mod pant i fast ejendom m.v. skal gælde for alle selskaber, uanset om disse selskaber kan udstede eller har lÃ¥n mod særligt dækkede obligationer - er hensynet til EU retten og EU's statsstøtteregler, jfr. ministerens besvarelse af spørgsmÃ¥lene 13-15. 

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for skatteministeren og modtaget følgende svar, som jeg kan henholde mig til:

 

”Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1, at den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 7, således at alle selskaber – og ikke blot realkreditinstitutter m.v. - får ret til at fradrage kurstab, er begrundet i  ”-- hensyn til muligheden for ligelig behandling og øget konkurrence mellem ydere af lån  med sikkerhed i fast ejendom eller skibe og udstedere af obligationer med sikkerhed i fast ejendom eller skibe --”. Jeg mener derfor, at det klart fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrundelsen for den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 7 er ønsket om at undgå selektiv lovgivning.

 

Som det fremgår af høringsnotatet, L 199 – bilag 1, har såvel Realkreditrådet som Skatterevisorforeningen foreslået, at ændringerne af kursgevinstlovens § 7 (alene) skulle omfatte obligationsudstedelser, der foretages af et realkreditinstitut eller et pengeinstitut.

 

I begge tilfælde har jeg svaret, at en begrænsning af forslaget til selskaber m.v., der er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning, vil indebære selektivitet, og en sådan lovgivning vil derfor ikke være i overensstemmelse med EU-rettens regler om statsstøtte.”

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk