|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
24. maj 2007 |
|
Besvarelse af spørgsmål 72 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2007.
Spørgsmål 72: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2007 fra Realkreditrådet, jf. L 199 - bilag 24.
Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for skatteministeren og modtaget følgende svarbidrag, som jeg kan henholde mig til:
â€RealkreditrÃ¥dets henvendelse: RealkreditrÃ¥det opfordrer i henvendelsen Erhvervsudvalget til at sikre, at en skattemæssig uklarhed ikke stopper grundlaget for fælles funding.
Ifølge Realkreditrådet er fælles funding én af grundstenene, som sikrer lige konkurrencemæssige vilkår mellem de danske kreditinstitutter, så mindre pengeinstitutter får samme muligheder som de store pengeinstitutter for at yde SDO-lån.
Baggrunden for henvendelsen er, at der den 23. maj 2007 blev afholdt et møde mellem Realkreditrådet og Skatteministeriet, hvor Realkreditrådet ønskede at få afklaret forskellige skattemæssige spørgsmål, herunder især fortolkningen af de foreslåede § 7, stk. 3 og 4, i kursgevinstloven.
§ 7, stk. 4, omhandler obligationsudsteders mulighed for fradrag for kurstab ved udstedelse af obligationer. Efter bestemmelsen er der fradrag, hvis obligationerne udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i blandt andet fast ejendom.
Realkreditrådet ønskede på mødet at få afklaret, hvorvidt denne formulering indebærer et krav om, at obligationsudsteder og långiver skal være èt og samme selskab. Et sådant krav vil ifølge Realkreditrådet være ødelæggende for enhver form for fælles funding.
Realkreditrådet henviste i den forbindelse til, - at der ved fælles funding af f.eks. lokale og regionale pengeinstitutters lån ikke kan være sammenfald mellem obligationsudsteder (fundinginstituttet) og långiver (pengeinstituttet), jf. de nye regler i lov om finansiel virksomhed § 16 b etc., - at det samme synspunkt gør sig gældende ved koncernintern fælles funding, hvor ét selskab er obligationsudsteder, og hvor et andet koncernforbundet selskab er långiver, jf. bemærkningerne til lovforslaget side 20 og side 47, og - det afgørende skattemæssigt set må være, at der i sidste instans ligger bl.a. fast ejendom til sikkerhed bag obligationsudstedelsen.
Skatteministeriet henviste på mødet Realkreditrådet til at forelægge spørgsmålet for SKAT, idet spørgsmålet ikke er direkte omhandlet i den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 7, stk. 4.
Realkreditrådet anfører i henvendelsen til Erhvervsudvalget, at det er uacceptabelt at der for fælles funding i lang tid kan herske en sådan usikkerhed om den skattemæssige behandling.
En afgørelse fra SKAT, som afskærer obligationsudstederen (fundinginstituttet) fra at få fradrag, vil endvidere medføre, at fælles funding rent konkurrencemæssigt ikke er noget alternativ. Det eller de kreditinstitutter, der samtidig er långivere, har ikke samme problem. De har utvivlsomt ret til fradrag efter kursgevinstlovens § 7, stk. 4.
Realkreditrådet opfordrer derfor Erhvervsudvalget til at sikre, at fælles funding ikke bremses af skattemæssig usikkerhed.
Kommentar: Jeg er enig med Realkreditrådet i, at det lån, som obligationsudstederen finansierer, ikke nødvendigvis skal være ydet af obligationsudstederen selv. Lånet, der, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 3, skal have sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer m.v., kan også ydes af et andet selskab i forbindelse med ekstern eller intern fælles funding. Afgørende er, at obligationerne utvivlsomt udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer m.v.†|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|