Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 78, 80-85, 87, 89, 93 og 95-102 af 21. maj 2007.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland


Spørgsmål 78: Skal ministerens svar på spørgsmål 66 forstås således, at skatteministeren ikke mener, der er behov for yderligere lovændringer end nærværende forslag og det vedtagne lovforslag L 116 (fra Folketingsåret 2005/06) vedrørende kapitalfondes og deres beskatning og de afledede skatte- og afgiftsproblemer hos de overtagne selskaber?

 

Svar: Der er efter min opfattelse ikke grundlag for at foretage yderligere lovændringer. Regeringen har med lovforslag L 116 fra sidste samling og nærværende lovforslag vist både vilje og evne til at gribe ind over for en sådan aggressiv skatteplanlægning, som i hvert fald nogle kapitalfondes opkøb af danske virksomheder har været udtryk for. Regeringen vil heller ikke tøve med at gribe ind, hvis der efterfølgende skulle opstå behov for yderligere indgreb.


Spørgsmål 80: Skal svaret på spørgsmål 68 forstås således, at skatteministeren ikke – på baggrund af SKAT’s undersøgelse af kapitalfondes overtagelse af danske koncerner – mener, at der er behov for lovgivningsmæssige opstramninger og præciseringer vedrørende fradragsretten for omkostninger, som opkøbte selskaber afholder i forbindelse med kapitalfondes opkøb af de pågældende selskaber?

 

 

Svar: Jeg henviser til svaret på spørgsmål 78.


Spørgsmål 81: Skal svaret på spørgsmål 70 forstås således, at skatteministeren ikke – på baggrund af SKAT's undersøgelse af kapitalfondes overtagelse af danske koncerner – mener, at der er behov for lovgivningsmæssige opstramninger og præciseringer vedrørende fradragsretten for moms på omkostninger, som opkøbte selskaber afholder i forbindelse med kapitalfondes opkøb af de pågældende selskaber, og hvor det opkøbte selskab løfter momsen på disse omkostninger?

 

 

Svar:  Jeg henviser til svaret på spørgsmål 78.


Spørgsmål 82: Skal svaret på spørgsmål 71 forstås således, at skatteministeren og skatteministeriet ikke løbende følger eller interesserer sig for, hvorledes andre lande, herunder USA, vurderer de skattemæssige problemer i forbindelse med kapitalfonde og deres virke, herunder de skattemæssige problemer, der opstår som følge af deres særlige organisationsform?

 

 

Svar: Både jeg og Skatteministeriet interesserer sig for, hvordan andre lande løser forskellige udfordringer af skattesystemet. Hvis der er brugbare løsninger, henter vi gerne inspiration fra udlandet. Det betyder imidlertid ikke, at Skatteministeriet er orienteret om alle landes overvejelser vedrørende alle skattemæssige problemer, eller at andre landes løsninger altid kan overføres til Danmark.


Spørgsmål 83: Mener ministeren i forlængelse af besvarelserne af spørgsmål 66-71, at disse svar er udtryk for rettidig omhu over for de skatte- og afgiftsproblemer kapitalfondes virksomhed med opkøb af danske koncerner har vist sig at give?

 

 

Svar: Jeg henviser til svaret på spørgsmål 78.


Spørgsmål 84: Mener ministeren at SKAT’s hidtidige indsats vedrørende undersøgelse af de skatte- og afgiftsproblemer, som kapitalfondes virksomhed med opkøb af danske koncerner har vist sig at give, er udtryk for rettidig omhu?

 

 

Svar: Jeg henviser til svaret på spørgsmål 78.


Spørgsmål 85: Kan ministeren bekræfte, at det efter gennemførelse af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der ikke er skattefrihed for udbytte fra et datterselskab, hjemmehørende i et land, hvor Danmark ikke har dobbeltbeskatningsaftale med, fortsat vil være sådan, at det danske moderselskab blot efter 3 år kan flytte virksomheden til et nyt datterselskab i det pågældende land, og herefter likvidere eller sælge det hidtidige datterselskab, og aktieavancen herfra er skattefri for det danske moderselskab, jf. besvarelsen af spørgsmål 74?

 

 

Svar: Det kan bekræftes. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 74.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Spørgsmål 87: Kan ministeren bekræfte, at det i spørgsmål 75 rejste problem om beskatning af udbytte til gennemstrømningsselskaber ikke kun vedrører kapitalfonde, men er et generelt problem, der har været aktuelt i en række år?

 

 

Svar: Det kan bekræftes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Spørgsmål 89: Vil ministeren foranledige, at selskaber, der er omfattet af rentefradragsbegrænsningen efter den foreslåede SEL §§ 11 B og 11 C, vil blive omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder, således at der altid skal indsendes egentlig selvangivelse, skattemæssig opgørelse og skattemæssige specifikationer?

 

Svar: Jeg ser ikke umiddelbart et presserende behov for at ændre mindstekravsbekendtgørelserne.

 

De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C omfatter kun større selskaber/koncerner, idet der foreslås en bundgrænse for nettofinansieringsudgifter på 20 mio. kr. Det svarer til en gæld på 400 mio. kr. ved en rentesats på 5 pct.

 

Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder, jf. bek. nr. 593 af 12. juni 2006, vil derfor alt andet lige i forvejen omfatte de selskaber, som omfattes af selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C.

 

For det første omfatter bekendtgørelsen selskaber i en række sektorer, hvor der traditionelt optræder store selskaber. Elselskaber, selskaber i den finansielle sektor, og selskaber, der beskattes efter kulbrinteskatteloven og tonnageskatteloven, er således omfattet af bekendtgørelsen.

 

For det andet omfatter bekendtgørelsen selskaber med en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller mere. Ved sambeskatning gælder beløbsgrænsen for den samlede nettoomsætning for de sambeskattede selskaber. Det må formodes, at det vil være meget sjældent, at et selskab/en koncern med en gæld på mere end ca. 400 mio. kr. har en nettoomsætning på under 100 mio. kr.

 

Hvis der undtagelsesvis skulle være selskaber, som omfattes af de nye regler om rentebeskæring uden at være omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder, kan SKAT anmode selskaberne om at udarbejde et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 6 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bek. nr. 594 af 12. juni 2006). De relevante mindre selskaber vil kunne udvælges ved at sammenholde regnskabsoplysningen i selvangivelsen om ”ordinært resultat før finansiering og ekstraordinære poster” med de øvrige selvangivne poster. Det vil herved være muligt at skønne over finansieringsudgifternes størrelse.

 

Jeg vil på den anden side ikke modsætte mig en ændring, hvis Skatterådet måtte indstille en sådan.

 


Spørgsmål 93: Hvad er baggrunden for, at regeringen ønsker at forringe mulighederne for generationsskifte med skattemæssig succession efter reglerne i ABL § 34 og 35, ved den foreslåede ordning med overgangsaldo, der ikke overdrages ved overdragelse af aktier med skattemæssig succession, og erhververen af aktierne formentlig aldrig har en overgangsaldo, og overdrageren ofte ikke vil kunne udnytte sin overgangsaldo efter overdragelse af sine aktier med succession, jf. besvarelsen af spørgsmål 22, 23 og 51?

 

Svar: Lovforslaget ændrer ikke på mulighederne for generationsskifte med skattemæssig succession. Det er dog i forbindelse med udformningen af reglerne valgt, at en eventuel overdragelse med succession ikke påvirker overdragerens overgangssaldo, og at erhververen ikke overtager noget af overdragerens saldo, jf. mine svar på spørgsmål 22, 23 og 51.

Jeg henviser som begrundelse herfor til mine svar på spørgsmål 8 og 9. Som det fremgår af disse svar, er overgangsordningen søgt udformet, så den bliver så enkel som mulig at anvende. Ordningen er derfor baseret på enkle principper. Dette indebærer bl.a., at der for den skattepligtige kun opgøres en samlet overgangssaldo, og at saldoen løbende nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst, uanset om denne indkomst hidrører fra de aktier, der indgår i opgørelsen af overgangssaldoen. Overgangssaldoen er således ikke knyttet til nogle bestemte aktier. Skulle der indføres regler om adgang til at succedere i overgangssaldoen ville dette i sig selv komplicere reglerne betydeligt, ligesom den skattepligtige i givet fald ville skulle udskille den del af overgangssaldoen, der måtte vedrøre de overdragne aktier. Dette ville kunne betyde, at overdrageren kunne opleve at blive beskattet med 45 pct. vedrørende nogle aktier, selvom den pågældende stadig havde en overgangssaldo baseret på andre aktier. Det finder jeg ikke er hensigtsmæssigt.

Som det fremgår af mine svar på spørgsmål 12, 13 og 14 er det af hensyn til ordningens enkelhed hensigten, at den skattepligtige – når vedkommende en gang har opgjort og selvangivet sin eventuelle overgangssaldo – ikke skal foretage sig yderligere, idet den efterfølgende løbende nedskrivning af saldoen vil blive håndteret automatisk i SKATs systemer.

 

 

 

 


Spørgsmål 95: Betyder det bebudede ændringsforslag i besvarelsen af spørgsmål 44, at også selskaber, der har fravalgt lovpligtig revision, regnskabsmæssigt kan opskrive sine aktiver i 2007 og dermed få en større overgangssaldo? Hvordan vil SKAT kontrollere, at dette ikke bruges til ikke-lovmæssige opskrivninger?

 

Svar: Jeg skal indledningsvist henvise til mit ændringsforslag nr. 23. Ændringsforslaget indebærer, at en skattepligtig kan forhøje sin overgangssaldo, hvis det selskab, hvori vedkommende ejede unoterede aktier pr. 1. januar 2007, ved aflæggelsen af årsregnskabet for 2007 ændrer regnskabspraksis og opskriver aktiver, der også indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006. Overgangssaldoen forhøjes i givet fald med den forholdsmæssige del af de foretagne opskrivninger, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.

Det er ikke afgørende for denne adgang til at forhøje saldoen, om selskabet efter de nærmere bestemmelser i årsregnskabsloven har truffet beslutning om, at årsrapporten for 2007 ikke skal revideres.

SKATs kontrol af, at den skattepligtige opgør sin overgangssaldo korrekt, foretages som en del af SKATs almindelige ligning.

 

 


Spørgsmål 96: Hvad er baggrunden for, at aktier erhvervet ved skattefri virksomhedsomdannelse i foråret 2007 kan medregnes ved opgørelse af overgangsaldoen pr. 1.1.2007 blot fordi den skattefri virksomhedsomdannelse sker med selskabsretsligt tilbagevirkende kraft til 1.1.2007, når aktierne i øvrigt anses for anskaffet på stiftelsestidspunktet for selskabet, jf. besvarelsen af spørgsmål 46?

 

Svar: Jeg skal indledningsvist bemærke, at den skattefri virksomhedsomdannelse, der beskrives i spørgsmål 46, ikke er angivet at skulle ske med tilbagevirkende kraft. Mit svar på spørgsmålet skal ses i lyset heraf. Jeg skal på den baggrund benytte lejligheden til at præcisere følgende.

Hvis en skattefri virksomhedsomdannelse sker pr. 1. januar 2007 men først vedtages i løbet af foråret 2007 med tilbagevirkende kraft, vil de modtagne aktier blive anset for anskaffet på datoen for stiftelsesdokumentets underskrift. Ligger denne dato efter den 1. januar 2007, vil aktierne ikke skulle medregnes ved opgørelsen af overgangssaldoen, idet det alene er de aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, der medregnes.

 

 


Spørgsmål 97: Hvad er baggrunden for, at udbytte på aktier omfattet af ABL § 44 skal fragå på overgangssaldoen, når de pågældende aktier holdes uden for opgørelsen af overgangssaldoen, jf. besvarelsen af spørgsmål 56?

 

Svar: Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 9 er det enhver positiv nettoaktieindkomst – og dermed også udbytte vedrørende aktier omfattet af § 44 - der skal fragå overgangssaldoen. Dette er valgt, for at gøre ordningen så enkel som mulig at anvende.

Gevinst og tab ved afståelse af aktier omfattet af § 44 bliver derimod ikke beskattet som aktieindkomst (gevinsten er skattefri). Da gevinst og tab på sådanne aktier dermed ikke bliver omfattet af den foreslåede forhøjede aktieindkomstbeskatning, bliver aktierne ikke medregnet ved opgørelsen af overgangssaldoen, ligesom gevinster ikke fragår saldoen.

 

 


SpørgsmÃ¥l 98: Besvarelsen af spørgsmÃ¥l 25 bedes uddybet, og det bedes oplyst, hvordan skatteyder i praksis skal opgøre overgangsaldoen, hvis der er anskaffet aktier i det pÃ¥gældende selskab pÃ¥ forskellige tidspunkter, og nogle af disse er anskaffet til en kurs over kursen 1.1.2007, og der inden 1.1.2007 er sket salg? 

Der bedes herunder oplyst, bidraget til overgangssaldoen i følgende tilfælde: 

Personen A er ugift og har haft følgende handler i det børsnoterede selskab B. Personen er ikke omfattet af ABL § 44:

2.4.2001 købt 1000 aktier á 300 kr. pr. stk.

4.5.2002 købt 1.000 aktier á 500 kr. pr. stk.

6.5.2005 solgt 500 aktier til kurs 450

Beholdning 1.1.2007: 1.500 aktier á kurs 400.

 

Svar: Idet det forudsættes, at den skattepligtige i det hele taget skal opgøre en overgangssaldo, og at den skattepligtige ikke ejede andre aktier pr. 1. januar 2007, skal opgørelsen ske efter den foreslåede bestemmelse i § 45 A, stk. 3, da aktierne er børsnoterede. Efter denne bestemmelse opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 25, skal den skattepligtige ved opgørelsen alene medregne de aktier i selskabet, hvis anskaffelsessum er mindre end aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Det fremgår ligeledes, at der ikke til brug for opgørelsen af overgangssaldoen skal foretages en opgørelse af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne i selskabet.

Det følger af FIFO-princippet i aktieavancebeskatningslovens § 5, at de 500 aktier, der sælges den 6. maj 2005, hører til den beholdning, som den skattepligtige købte den 2. april 2001.

Af de 1.500 aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, skal de 500 dermed anses for erhvervet den 2. april 2001 (til kurs 300), mens de resterende 1.000 aktier er erhvervet den 4. maj 2002 (til kurs 500).

Da aktiernes kursværdi den 1. januar 2007 er 400, er det kun de 500 aktier, der blev erhvervet den 2. april 2001 til kurs 300, der medregnes ved opgørelsen af overgangssaldoen, jf. ovenfor. Anskaffelsessummen for disse aktier er 150.000 kr. (500 aktier á 300 kr.), mens kursværdien af aktierne pr. 1. januar 2007 er 200.000 kr. (500 aktier á 400 kr.). Det efter stk. 3 opgjorte beløb er dermed 50.000 kr. (kursværdien den 1. januar 2007 fratrukket anskaffelsessummen).

Da det opgjorte beløb ikke overstiger 100.000 kr., sættes den skattepligtiges overgangssaldo til 0 kr. Dette følger af den foreslåede bestemmelse i § 45 A, stk. 2, 2. pkt.


Spørgsmål 99: Det bedes oplyst, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45A, hvis skatteyder dør, og efterladende ægtefælle som eneste arving arver afdøde?

 

Svar: Hvis den efterlevende ægtefælle er den eneste legale arving efter førstafdøde, indtræder den efterlevende ægtefælle i medfør af bestemmelsen i dødsboskattelovens § 59 i afdødes eventuelle overgangssaldo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 100: Det bedes oplyst, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45A, hvis skatteyder dør, og dødsboet efter afdøde er skattepligtigt, og der i boet er skattepligtig aktieindkomst over 100.000 kr.?

 

Svar: Dødsboet indtræder i medfør af bestemmelsen i dødsboskattelovens § 20 i afdødes eventuelle overgangssaldo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 101: Det bedes oplyst, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45A ved skilsmisse, hvis begge ægtefæller har haft en positiv overgangssaldo inden skilsmissen?

 

Svar: Ved en bodeling i anledning af separation eller skilsmisse beholder hver af ægtefællerne deres egen overgangssaldo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 102: Det bedes oplyst, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45A ved skilsmisse, hvis kun den ene ægtefælle inden skilsmissen havde en aktiebeholdning og en positiv overgangssaldo, men der ved skilsmissen udlægges andele af aktiebeholdningen til begge ægtefæller?

 

Svar: Hvis der som led i en bodeling ved separation eller skilsmisse udlægges aktier til en ægtefælle, der ikke inden skiftet ejede aktier, har det ikke konsekvenser for den anden ægtefælles overgangssaldo.

De foreslåede regler indebærer således ikke, at den pågældende ægtefælle succederer i en del af den anden ægtefælles overgangssaldo.