Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (klippekortordning for dyretransporter, strafskærpelse og egenkontrol i besætninger) (L 215), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 9. maj 2007.
Lene Espersen
/
Torben Jensen
Spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (klippekortordning for dyretransporter, strafskærpelse og egenkontrol i besætninger) (L 215):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/5-07 fra Dansk Erhvervâ€.
Svar:
1. Dansk Erhverv anfører bl.a., at det er vigtigt, at der fra dansk side arbejdes pÃ¥ ændringer af EU-reglerne og pÃ¥ bilaterale aftaler mellem EU eller Danmark og andre lande. Dansk Erhverv udtrykker sÃ¥ledes bekymring for, om lovforslaget om klippekort vil betyde, at dyretransporterhvervet vil blive overtaget af transportvirksomheder etableret i udlandet, som ikke skal leve op til de skrappere danske regler. Der henvises i den forbindelse til, at det vil være forbundet med særdeles store juridiske og praktiske hindringer at gennemføre en sag i forhold til en udenlandsk virksomhed, og at danske transportvirksomheder derfor ikke vil kunne klare sig i konkurrencen med udenlandske virksomheder.Â
På baggrund af disse mulige negative konsekvenser af klippekortordningen støtter Dansk Erhverv en hurtig – og gerne løbende – evaluering af klippekortordningen.
2. Justitsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at der i EU fastsættes fælles regler til sikring af dyrs velfærd inden for fællesskabet. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for, at der fastsættes yderligere fælles regler om transport af dyr i EU, herunder bl.a. regler om maksimale transporttider ved transport af dyr.
Regeringen er desuden opmærksom på, at det er af væsentlig betydning for effektiviteten af klippekortordningen og for sikringen af transporterhvervets konkurrenceevne, at der er mulighed for at håndhæve reglerne også over for de transportører og chauffører/ledsagere, som er hjemmehørende i udlandet.
Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål nr. 1 og 2 vedrørende lovforslaget samt punkt 9.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.