Spørgsmål 11

”Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig i forhold til, hvor vanskeligt det vil være for Rumænien og Bulgarien at administrere den struktur- og landbrugsstøtte, som de to lande ved indtræden i EU får ret til; og kan regeringen give en garanti for, at disse penge ikke havner hos mafiaen?”

 

 

Svar

For regeringen har det været meget vigtigt, at der i forbindelse med godkendelsen af Rumæniens og Bulgariens indtræden i EU vil være sikkerhed for, at de midler, der afsættes til strukturfonds- og landbrugsstøtte administreres korrekt og går til de tiltænkte formål. Regeringen har derfor hæftet sig særligt ved de tiltag, Kommissionen foreslår i sin monitoreringsrapport for at sikre en minimering af risikoen for fejladministration. Der er en række instrumenter, Kommissionen skal benytte sig af for at sikre, at de to lande lever op til EU’s acquis på området, ligesom der i de to landes tiltrædelsestraktater er fastlagt særlige krav til Bulgarien og Rumænien.

 

For så vidt angår landbrug fandt Kommissionen det – i forbindelse med sin vurdering, at Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU kunne ske pr. 1. januar 2007 – nødvendigt at tage højde for en vis risiko for, at de to lande ikke kunne administrere og kontrollere landbrugsstøtten i henhold til de gældende regler. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til en forordning, der indeholder regler om en fortsat overvågningsmekanisme og om en forhåndsreduktion af á conto-refusionerne af de udbetalte landbrugsstøttebeløb i Bulgarien og Rumænien for 2007.

Reglerne indebærer, at Kommissionen får en ekspertrapport i begyndelsen af 2007 om, hvorvidt Rumænien og Bulgarien opfylder de gældende administrations- og kontrolkrav. Herefter skal de to lande inden udgangen af marts 2007 komme med bemærkninger til rapporten. Hvis landene ikke opfylder kravene, agter Kommissionen efter en høringsfase at beslutte, at forhåndsreducere á conto-refusionerne af de landbrugsstøttebeløb, som er udbetalt af Bulgarien og Rumænien for 2007, med 25 %. Denne forhåndsreduktion præjudicerer ikke størrelsen af den endelige finansielle korrektion (underkendelse), som Kommissionen senere måtte beslutte.

Regeringen er enig i de foranstaltninger, som Kommissionen har præsenteret for landbrugsstøtten til de to lande.

 

På strukturfondsområdet er der i acquis’et en række mekanismer og sanktionsmuligheder, der har til hensigt at sikre korrekt administration og anvendelse af midlerne. Rumænien og Bulgarien vil være underlagt disse regler. For det første vil der ikke kunne udbetales strukturfondsmidler, hvis ikke Kommissionen har godkendt medlemslandets operationelle programmer, der specificerer på hvilke sektorer og hvordan, midlerne konkret tænkes anvendt. For det andet skal Bulgarien og Rumænien demonstrere, at de har udpeget effektive administrations-, godkendelses- og revisionsmyndigheder for strukturfondene. Vurderer Kommissionen, at det ikke er tilfældet, vil der ikke kunne udbetales midler. For det tredje er der mulighed for at suspendere betalinger og afbryde programmer, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder eller svig. Der vil kunne indføres finansielle korrektioner, såfremt de løbende kontroller afslører svig eller uregelmæssigheder.

 

Endelig kan det nævnes, at Rumænien og Bulgarien er omfattet af den såkaldte ”N+2/3”-regel på strukturfondsområdet, der indebærer, uforbrugte midler bortfalder efter 3 år i perioden 2007-10 og efter 2 år i 2011-13, hvis ikke der inden da er indsendt valide anmodninger om udbetalinger til programmer som aftalt for et givet år ”n”. Denne regel bidrager til at forhindre en ophobning af uforbrugte midler i medlemsstaten.

 

Fra dansk side har man under forhandlingerne om de nye strukturfondsforordninger aktivt støttet tiltag, der bidrager til at øge kvaliteten og effektiviteten i administrationen med henblik på at sikre korrekt anvendelse af midlerne.