Spørgsmål 12

”Regeringen bedes vurdere, om uregelmæssighederne i EU’s budget bliver flere eller færre, når Rumænien og Bulgarien indtræder i EU.”

 

 

Svar

Opgørelse af uregelmæssigheder i relation til EU’s budget er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor det er vanskeligt at give en vurdering af udviklingen i uregelmæssighederne i forbindelse med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU.

 

I fællesskabsretten betragtes en uregelmæssighed som enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade EF’s budget enten ved formindskelse eller bortfald af EF’s egne indtægter eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift. Definitionen dækker alle handlemåder (handling eller undladelse) og herunder også uforsætlig adfærd.

 

Bekæmpelse af svig og andre uregelmæssigheder mod EU’s budget er bl.a. reguleret i EF-traktatens artikel 280. Det fremgår heraf, at Fællesskabet og medlems­sta­ter­ne i et snævert løbende samarbejde bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser.

 

Kommissionen afgiver i den sammenhæng årligt beretning om beskyttelse af Fællesskabets fi­nan­sielle interesser og bekæmpelse af svig. Beretningen aflægges i henhold til EF-traktatens art. 280, stk. 5, hvor­­efter Kommissio­nen­ i samarbejde med medlemsstaterne årligt aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rå­det om de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser.

 

Der er i fællesskabslovgivningen fastsat bestemmelser om medlemsstaternes rapportering til Kommissionen af uregelmæssigheder med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. Medlemsstaterne skal således anmelde uregelmæssigheder, der som udgangspunkt overstiger beløb på 10.000 euro for Fællesskabets egne indtægter og og strukturpolitikken. Beløbsgrænsen på landbrugspolitikkens område er for nærværende 4.000 euro, men forventes hævet til ligeledes 10.000 euro med virkning fra 1. januar 2007 (beløbene pristalsreguleres). Endvidere skal der gives meddelelse om, hvor langt proceduren vedrørende inddrivelse af de pågældende beløb er nået.

 

Disse bestemmelser vil naturligvis også omfatte Rumænien og Bulgarien.

 

Trods Kommissionens og medlemsstaternes forsøg på at harmonisere og præcisere udmøntningen af rapporteringsforpligtelserne er de nationale myn­digheders indberetningspraksis fortsat ganske uensartet. Forskellene i rapporteringen skyldes hovedsageligt tre forhold:

 

-         Fortolkningen og dermed anvendelsen af fællesskabsrettens definition af henholdsvis uregelmæssighed og svig, hvilket bl.a. skyldes, at det er forskellige typer nationale myndigheder, der indberetter (retshÃ¥ndhævende henholdsvis andre myndigheder).

 

-         Nogle medlemsstater sondrer kun delvist eller slet ikke mellem svig og andre uregelmæssigheder. Det er derfor vanskeligt for Kommissionen at udarbejde særskilte statistikker pÃ¥ bedrageri- eller svigdelen. SÃ¥danne statistikker mÃ¥ baseres pÃ¥ Kommissionens skøn.

 

-         Nogle medlemsstater indberetter for sent, ligesom overgangen fra papirbaseret til elektronisk indberetning endnu ikke er fuldt gennemført. Begge forhold indebærer en sløret periodisering og dermed en usikker opgørelse pÃ¥ fællesskabsniveau af uregelmæssighedernes samlede omfang ved Ã¥rets afslutning. 

 

Statistikken over uregelmæssigheder over for EU’s budget skal derfor behandles og fortolkes med forsigtighed. Det kan især være vanskeligt at drage konklusioner om niveauet for uregelmæssigheder i en bestemt del af EU eller om effektiviteten hos de myndigheder, der bidrager til beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

 

På ovenstående baggrund er en vurdering af udviklingen i uregelmæssigheder i relation til EU’s budget i forbindelse med Rumænien og Bulgariens tiltrædelse af EU forbundet med betydelig usikkerhed.