Spørgsmål 4

”Regeringen bedes vurdere, hvordan det konkret skal blive nemmere at bekæmpe Rumæniens og Bulgariens mafiaproblemer, når de to lande optages i EU.”

 

 

Svar

Det er Bulgariens og Rumæniens ansvar at sikre, at de lever op til kravene for EU-medlemskab. Det gælder også i forhold til problemer med organiseret kriminalitet. Fra EU's side vil der imidlertid blive fulgt nøje med i de fremskridt, der gøres i Bulgarien og Rumænien, ikke mindst på det retlige område, herunder kampen mod organiseret kriminalitet.

 

Kommissionen har på basis af tiltrædelsestraktaten foreslået, at den efter høring af medlemslandene etablerer en mekanisme for samarbejde om og verifikation af fremskridt i forhold til reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt hvidvaskning af penge. I den sammenhæng har Kommissionen opstillet konkrete ’benchmarks’ eller målepinde, som de to lande skal leve op til – seks for Bulgariens vedkommende og fire for Rumæniens – der er opstillet med udgangspunkt i de særlige problemer, det pågældende land har.

 

Bulgarien og Rumænien skal hver sjette måned rapportere til Kommissionen om fremskridt i forhold til disse målepinde; første gang den 31. marts 2007. Mekanismen vil træde i kraft den 1. januar 2007 og først udløbe, når de nødvendige reformer er på plads. Kommissionen vil løbende opdatere de fastsatte benchmarks efter behov. Hvis landene ikke bevæger sig i retning af opfyldelse af de fastsatte benchmarks, kan Kommissionen iværksætte tiltrædelsestraktatens beskyttelsesklausul, hvilket vil lede til suspension af medlemslandenes gensidige anerkendelser af domsafsigelser og efterlevelse af den europæiske arrestordre.

 

Kommissionen vil løbende stille sin ekspertise til rÃ¥dighed for at hjælpe Bulgarien og Rumænien pÃ¥ rette vej. Kommissionen vil i juni 2007 med en rapport informere RÃ¥det og Europa-Parlamentet om fremskridtene i de to lande. I den forbindelse vurderes, om benchmarks er nÃ¥et, eller om der er grund til at forsætte mekanismen.