Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 6. december 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 54:
Spørgsmål 54:
â€Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, hvorefter administrative beslutninger om midlertidig inddragelse af næringsbrevet kun kan træffes af direktøren for Fødevarestyrelsen?â€
Svar:
Idet jeg indledningsvist kan henvise til mit svar til udvalgets spørgsmål 53, kan et ændringsforslag som det skitserede se ud som følger:
§ 2
18. Nr. 15 affattes således:
»15. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter â€skalâ€: â€direktøren forâ€.«
§ 3
3. Nr. 1 affattes således:
»1. I § 7 b, stk. 1, indsættes efter â€skalâ€: â€direktøren forâ€.«
Til § 2, nr. 18
Den foreslåede ændring fastlægger, at beslutningen om midlertidig inddragelse af næringsbrevet træffes af direktøren for Fødevarestyrelsen. Der er ikke nogen formel eller indholdsmæssig forskel på, om det i lovteksten anføres, at beslutningen træffes af Fødevarestyrelsen eller af Fødevarestyrelsens direktør, idet styrelsens direktør altid vil være øverste ansvarlige for de afgørelser, der træffes af styrelsen. Da afgørelser om midlertidig inddragelse af næringsbrevet vil være meget principielle og indgribende, vil det under alle omstændigheder være naturligt, at Fødevarestyrelsens direktion inddrages i beslutningen.
Til § 3, nr. 3
Der kan i det hele henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 18.
Lars Barfoed