j.nr. 06-135954
                                                                                      Dato: 14. november 2006
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
L 32 - forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1- 4, 6-7 og 9-12 af 6. november 2006.
                         Kristian Jensen
                                                                             / Tina R. Olsen
Spørgsmål 1:
"Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang (antal og beløb), der ligningsmæssigt er sket ændringer i pendlerfradraget for 2004. Hvis der ikke kan oplyses ændringer i pendlerfradraget bedes oplyst ændringer i befordringsfradraget for personer i de kommuner, der i 2004 var omfattet af ordningen."
Svar:
SKAT har fÃ¥et foretaget en udsøgning, der omfatter de personer, der systemmæssigt i 2004 er registreret som værende omfattet af pendlerfradraget. Personkredsen er fundet ved hjælp af en kode, der angiver, hvornÃ¥r den enkelte er indtrÃ¥dt i ordningen med pendlerfradraget, og udsøgningen kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed, idet der kan være personer med pendlerfradrag, hvor koden ikke er opsat, og disse personer indgÃ¥r sÃ¥ledes ikke i udsøgningen. Â
For 2004 er der i systemet i alt knap 4.000 personer med befordringsfradrag, hvor koden for indtrådt i ordningen med pendlerfradrag findes.
Udsøgningen viser, at der er foretaget følgende ligningsmæssige ændringer i befordringsfradraget for personer registreret med kode for indtrådt i ordningen med pendlerfradraget i 2004:
Forhøjelse af pendlerfradrag:    antal: 204 Beløb: 4.729.540
Nedsættelse af pendlerfradrag:  antal: 137 Beløb: 2.677.519
Spørgsmål 2:
"Det bedes oplyst, i hvor stort omfang, det skønnes at de fortrykte oplysninger om pendlerfradraget ikke er korrekte, og derfor skal ændres af skatteyder (eller skatteforvaltning)."
Svar:
SKAT kan ikke give et umiddelbart skøn, men kan alene henvise til svarene på spørgsmål 1 og 3.
Spørgsmål 3:
"Det bedes oplyst, i hvilket omfang (antal og beløb) skatteyder ved rettelse af de fortrykte oplysninger og efterfølgende indsendelse af selvangivelse har foretaget ændringer i pendlerfradraget for 2004. Hvis der ikke kan oplyses ændringer i pendlerfradraget bedes oplyst de samlede ændringer i de fortrykte oplysninger for befordringsfradraget for personer i de kommuner, der i 2004 var omfattet af ordningen."
Svar:
SKAT har fået foretaget en udsøgning, der omfatter de personer fra udkantskommunerne, der i 2004 har fået fortrykt et forhøjet befordringsfradrag omfattet af pendlerordningen. Det drejer sig om 862 personer.
Udsøgningen viser, at skatteyder har foretaget rettelse af de fortrykte oplysninger vedr. befordringsfradrag i følgende omfang:
Forhøjelse af pendlerfradrag:   antal: 68                          Beløb:  430.278
Nedsættelse af pendlerfradrag: antal: 73                         Beløb: 2.586.204
Spørgsmål 4:
"Ifølge lovforslaget udgør omkostninger til SKAT til systemændringer vedrørende gennemførelse af lovforslaget 5,5 mio. kr. Det bedes oplyst, hvorledes dette beløb inddækkes, herunder om det blot dækkes af SKAT’s almindelige drift, og hvorledes dette beløb i så fald skaffes ved besparelser andre steder. Det bedes herunder oplyst, hvor denne besparelse fremkommer."
Svar:
SKAT har i sin driftsramme reserveret et beløb til dækning af generelle udgifter i forbindelse med ny lovgivning. Det forventes, at de 5,5 mio. kr. til systemændringer dækkes via dette beløb.
Spørgsmål 6:
"Ved indførelsen af det særlige pendlerfradrag i 2003 skønnede den daværende skatteministre ifølge bemærkningerne til lovforslag L 30 af 9/10-2003, at udgifterne til EDB systemmoderniseringer i anledning af forslagets gennemførelse ville blive 1.850.000 kr. Det bedes oplyst, hvad de samlede omkostninger rent faktisk beløb sig til."
Svar:
Jeg har fået oplyst af SKAT, at de faktiske omkostninger til de tilretninger af systemerne, som gennemførelsen af lovforslag L 30 af 9. oktober 2003 nødvendiggjorde, beløber sig til i alt 1.946.422 kr.
Spørgsmål 7:
"Hvad er årsagen til, at omkostningerne til ændring af EDB systemerne vedrørende ændringen af pendlerfradraget jf. lovforslagets bemærkninger, skønnes 3 gange større end udgifterne til indførelsen af pendlerfradraget jf. L 30 af 9/10-2003?"
Svar:
Da det nye pendlerfradrag skal implementeres og behandles sideløbende med det pendlerfradrag, der blev indført ved lov nr. 1161 af 19. december 2003, er der tale om en væsentlig mere kompleks systemløsning. Systemmæssigt skal der således kunne holdes styr på de 2 ordninger samtidig, hvilket indebærer, at der blandt andet skal kunne skelnes mellem gamle og nye udkantskommuner, og at ordningerne skal afvikles på forskellige tidspunkter. Der skal derfor foretages ændringer i tabelstrukturer, befordringsberegningsrutinen samt i de forskellige befordringsapplikationer i TastSelv Borger.
Af det afsatte skøn til systemtilretninger pÃ¥ 5,5 mio. kr. indgÃ¥r der 1,0 mio. kr. til afvikling af sÃ¥vel den gældende som den nye ordning.Â
Spørgsmål 9:
"Hvorfor er de 5,5 mio. kr. til systemmodernisering ikke inddækket af udgifter til den kommunale strukturreform, da de vel hovedsagelig er en følge af den ændrede kommunale struktur?"
Svar:
De 5,5 mio. kr. til systemmodernisering er ikke inddækket i udgifterne til den kommunale strukturreform, fordi indholdet af L 32 ikke var kendt på daværende tidspunkt. Det var derfor ikke muligt at medtage disse udgifter i skønnet over de omkostninger, som den kommunale strukturreform medførte.
Spørgsmål 10:
"Hvor store udgifter medfører administrationen af ordningen i øvrigt løbende (løbende EDB udgifter) og udgifter til vejledning af de berørte borgere, og administration (rettelse af oplysninger) og kontrol af foretagne fradrag, herunder årsværk?"
Svar:
SKAT har oplyst, at ordningen ikke forventes at medføre yderligere løbende omkostninger, hverken til Edb-udgifter eller årsværk.
Vejledning af berørte borgere sker i forbindelse med den almindelige informationsindsats for forskudsopgørelse og selvangivelse. Ordningen nævnes således i diverse pjecer og vejledninger, nyhedsbreve og annoncer samt på nettet. Der bliver derved ikke brugt specielle ressourcer til vejledning om denne ordning.
Spørgsmål 11:
" I anledning af ministerens bemærkninger til høringssvarene fra Foreningen af Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen bedes det oplyst, om det ikke er korrekt, at der ikke i alle tilfælde kan fortrykkes fradrag, og at det fortrykte fradrag ikke i alle tilfælde er korrekt?"
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar til Foreningen af Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen og samtidig oplyse, at forudsætningerne for, at der kan fortrykkes befordringsfradrag for personer i udkantskommunerne, er de samme som for andre personer, der er berettiget til befordringsfradrag.
Allerede fra lovforslaget vedrørende automatisk beregning af befordringsfradrag (L65/2003-04) blev fremsat, har det været klart, at der kun kan beregnes og fortrykkes et korrekt befordringsfradrag, hvis datagrundlaget er til stede og korrekt. Hvis ikke de registrerede oplysninger svarer til de faktiske forhold, vil der blive beregnet et forkert befordringsfradrag. Det betyder, at hvis f.eks. arbejdsgiver pÃ¥ personens oplysningsseddel mangler at markere for, at personen udfører arbejde et andet sted end pÃ¥ arbejdsgiverens registreringsadresse, vil det fortrykte befordringsfradrag være ukorrekt. Det afgørende for, om der kan beregnes og fortrykkes befordringsfradrag, samt om dette fradrag er korrekt, er sÃ¥ledes ikke, om personen er berettiget til pendlerfradraget.Â
Ca. 79.000 indkomstmodtagere har på selvangivelsen for 2004 fået fortrykt befordringsfradrag. I 2005 blev gennemført kontrol/vejledning i 482 virksomheder, der målrettet var udsøgt ud fra kriterierne risiko og væsentlighed. I den forbindelse blev konstateret fejl i 1.559 oplysningssedler ud af 2.415 ansatte med fortrykt befordringsfradrag i 2004.
Spørgsmål 12:
"Det bedes oplyst, om der maskinelt (ved fortryk af fradrag) vil blive taget hensyn til den såkaldte 7-årsregel, når udløbet af 7-årsperioden bliver aktuel."
Svar:
SKAT har oplyst, at der i systemløsningen er taget højde for den såkaldte 7-årsregel, når udløbet af 7-årsperioden bliver aktuel. I forbindelse med, at der fortrykkes befordringsfradrag på årsopgørelsen, vil der maskinelt blive taget hensyn til, når 7-årsperioden er udløbet, og at personen derfor skal have beregnet befordringsfradrag efter de almindelige regler. Jeg kan endvidere oplyse, at det tilsvarende gælder med hensyn til 5-årsreglen i den nuværende ordning.