Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 17 af 24. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) (L 41).

 

 

Spørgsmål:

 

”Kan ministeren forsikre, at ingen får sit navn nævnt i en sag efter frameldingsmodellen – eksempelvis en sag på sundhedsområdet f.eks. vedrørende defekte strålekanoner – uden at man har givet positivt samtykke hertil?

 

Hvilken betydning har persondataloven for sådanne sager?”

 

Svar:

 

Lovforslaget indeholder ikke særlige regler vedrørende omtale og/eller offentliggørelse af identiteten på de personer, som er involveret i eller berørt af et gruppesøgsmål, herunder gruppemedlemmerne (hvad enten der er tale om et tilmeldingsgruppesøgsmål eller et frameldingsgruppesøgsmål). Spørgsmålet herom vil således i givet fald være reguleret af lovgivningens almindelige regler om bl.a. tavshedspligt, beskyttelse af privatlivets fred og behandling af personoplysninger. Dette svarer til, hvad der i dag f.eks. gælder om offentliggørelse af parternes identitet i civile retssager.

 

Under sagens behandling vil der som udgangspunkt ikke efter retsplejelovens regler være almindelig adgang til aktindsigt i oplysninger om gruppemedlemmernes identitet mv. Aktindsigt i sagens dokumenter kræver således efter retsplejelovens § 41 d, at den, der søger aktindsigt, har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, og at dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.

 

Når sagen er afgjort ved dom, vil enhver efter de almindelige regler herom som udgangspunkt have ret til aktindsigt i dommen, jf. retsplejelovens § 41 b (men ikke i sagens øvrige dokumenter, jf. retsplejelovens § 41 d nævnt ovenfor). Hvis dommen indeholder oplysninger om gruppemedlemmers rent private forhold (f.eks. deres helbredsforhold i en sag om personskade), kan der ske anonymisering, før der i givet fald gives aktindsigt i dommen, jf. retsplejelovens § 41 e, stk. 4. Dette svarer til, hvad der i dag gælder om aktindsigt i domme i civile sager.

 

Både i forbindelse med tilmeldings- og frameldingsgruppesøgsmål vil der i øvrigt som led i sagens behandling kunne være behov for over for retten at omtale gruppemedlemmer, inden de pågældende i givet fald er blevet direkte inddraget i sagen. Det gælder f.eks. i forbindelse med den indledende identifikation af gruppemedlemmerne og tilrettelæggelsen af underretningen af de pågældende om gruppesøgsmålet. Personer i individuelle søgsmål vil efter de gældende regler også kunne blive inddraget i en retssag og få omtalt deres identitet, selv om de pågældende ikke har givet et samtykke hertil. Det gælder f.eks. den sagsøgte i sagen og vidner mv.

 

Med hensyn til det eksempel, der er nævnt i spørgsmålet, bemærkes, at krav om personskadeerstatning må antages i almindelighed at være af en sådan karakter og en sådan størrelse, at kravet ikke kan anses for at være ”individuelt uprocesbart”. Et sådant krav vil således som udgangspunkt alene kunne behandles i et tilmeldingsgruppesøgsmål og ikke i et frameldingsgruppesøgsmål.

 

Persondataloven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Loven gælder også for domstolenes behandling af personoplysninger, herunder i givet fald i forbindelse med behandlingen af et gruppesøgsmål. Desuden skal andre, der er involveret i gruppesøgsmålet (f.eks. grupperepræsentanten), naturligvis overholde reglerne i persondataloven i det omfang, der sker behandling af personoplysninger omfattet af loven, og det gælder f.eks. også den, der efter retsplejelovens regler får aktindsigt i personoplysninger. Det bemærkes, at persondataloven i visse nærmere angivne tilfælde giver mulighed for at behandle personoplysninger, selv om den pågældende ikke har givet samtykke hertil, jf. lovens §§ 6-8.