Dato:           

Kontor:         Sundhedsdokumentation

J.nr.:             2006-1000-15

Sagsbeh.:   MAR

Fil-navn:       Dokument 5

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 115 (L50), som Folketingets sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 23. november 2006

 

Spørgsmål 115 (L50):

"Hvad er de gennemsnitlige ventetider til behandling i de øvrige nordiske lande samt Tyskland, Holland og UK?"

 

Svar:

På grund af forskelle i opgørelsesmetoder, definitioner og registreringspraksis er det svært at udarbejde valide sammenligninger af ventetider til sygehusbehandling i de nævnte lande.

 

For det første varierer den periode, som defineres som ventetid. I nogle lande defineres ventetid eksempelvis som tiden fra forundersøgelse til behandling på sygehuset, medens andre lande definerer ventetid som tiden fra henvisning fra praktiserende læge til forundersøgelse og til behandling. Der kan derfor optræde store forskelle i ventetiderne, som alene skyldes forskelle i definitioner.

 

For det andet skelnes der mellem den fremadrettede ventetid (den tid patienten kan forvente at vente på et givent tidspunkt) og den bagudrettede ventetid (den tid patienter, der har gennemgået behandlingen, rent faktisk ventede).

 

For det tredje er der forskelle på kvaliteten og omfanget af registreringerne. I nogle lande registreres al ventetid nationalt, eksempelvis i Danmarks Landspatientregister, medens andre lande kun registrerer delvist for bestemte delstater/regioner eller for bestemte sygdomme/indgreb.

 

På trods af ovenstående har OECD i et projekt fra 2003 forsøgt at indsamle sammenlignelige data for udvalgte lande om ventetider, jf. tabel 1. Her havde Danmark generelt lave ventetider sammenlignet med overfor nævnte lande for udvalgte kirurgiske indgreb (Tyskland indrapporterede dog slet ikke ventetider).

 

Desværre er disse data fra 2000, hvilket betyder, at man i denne undersøgelse ikke kan aflæse betydningen af de seneste års initiativer for at nedbringe de danske ventetider. OECD eller andre internationale organisationer har ikke så vidt vides siden udarbejdet internationale sammenligninger om ventetider til sygehusbehandlinger.

 

Tabel 1. Gennemsnitlig ventetid for patienter (kirurgiske indgreb, 2000, antal dage)

 

Hofte-alloplastik

Knæ-alloplastik

Grå stær

Ã…reknuder

Fjernelse af livmoder

Prostata

Fjernelse af Galdeblære

Brok

Danmark

112

112

71

99

-

-

75

73

Finland

206

274

233

280

100

81

159

125

Norge

133

160

63

142

64

75

103

109

Holland

96

85

111

107

61

60

71

75

Sverige

 

 

199

 

 

 

 

 

UK

244

281

206

227

159

52

156

150

Kilde: Siciliani L. and Hurst J. 2004. Explaining waiting time variations for elective surgery across OECD countries. OECD Economic Studies No. 38, 2004/1.

Anm.: Ventetiden er opgjort som den tid, der går fra forundersøgelse og til behandling.

 

 

I flere OECD-lande er der siden 2000 taget forskellige initiativer til at nedbringe ventetiderne, og man må derfor gå ud fra, at ventetiderne har ændret sig meget siden 2000. Dette gælder også for Danmark, der med meraktivitetspuljen og den stigende brug af takststyring har øget aktiviteten i sundhedsvæsenet. Også indførelsen af det udvidede frie valg og behandlingssfrister har bidraget til at give en øvre grænse for, hvor længe patienter kan forvente at vente på behandling.

 

Den fremadrettede ventetid er i perioden juli 2002 til juli 2006 faldet fra 26,5 uger til 20,6 uger for 18 udvalgte behandlinger svarende til ca. 22 pct., jf. tabel 2. For disse 18 behandlinger har der historisk været relativ lang ventetid samt et relativt stort behov for disse behandlinger. Det er vigtigt at understrege, at disse ikke kan sammenlignes med ventetiderne i tabel 1.

 

Tabel 2. Fremadrettet ventetid for 18 udvalgte behandlinger i perioden 2002-2006

 

Juli 2002

Juli 2003

Juli 2004

Juli 2005

Juli 2006

Antal uger

26,5

23,0

21,8

21,2

20,6

Kilde: Sundhedsstyrelsens Patientinformationssystem.

Anm.: Oplysningerne bygger på sygehusejernes indberettede skøn over den maksimale ventetid for den ukomplicerede patient. De 18 operationer omfatter kunstig hofte, kunstigt knæ, operation for grå stær, operation for åreknuder, ledbåndsrekonstruktion i knæ, meniskoperation, operation for diskusprolaps, operation for brok, prostataoperation, sterilisation af mænd, sterilisation vha. kikkert, operation for nyre- og uretersten, operation for nedsunken livmoder, operation for galdesten, udlevering af høreapparat, fjernelse af mandler, fjernelse af livmoder og behandling af nyre- og uretersten.