Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             11. april 2007

J nr.              700-18

Folketingets Energipolitiske Udvalg har i brev af 14. december 2006 stillet mig følgende spørgsmål 4 vedrørende L 77, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 4:

 

”Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget vil lukke hullerne og skabe hjemmel til at fastsætte de nødvendige bestemmelser, der vil sikre, at der ikke fremover kommer åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen vedrørende habitatdirektivets artikel 6 og 12? ”

 

Svar:

 

Jeg har den 11. april 2007 oversendt ændringsforslag til L 77 til Folketinget. Med ændringsforslaget sikres en mere tekstnær implementering af habitatdirektivets artikel 6.

 

Miljøministeriet, der er ressortmyndighed i forhold til artikel 12, har oplyst, at man ikke forudser behov for ændringer i Transport- og Energiministeriets ressortlovgivning som følge af Europa-Kommissionens vejledning om artikel 12.

 

Det er min forventning, at der med vedtagelse af lovforslaget ikke fremover vil komme åbningsskrivelser på Transport- og Energiministeriets ressortområde vedrørende habitatdirektivets artikel 6 og 12.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen