|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            9. januar 2007 J nr.             700-18 |
|
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 14. december 2006 stillet mig følgende spørgsmål 8 vedrørende L 77, som jeg hermed skal besvare.
"Hvad forventer ministeren, det vil koste for det offentlige at sikre sig, at der ikke er igangværende aktiviteter, som indebærer væsentlige negative påvirkninger af et områdes udpegningsgrundlag, herunder eksempelvis i de (kommende) marine habitatområder i den danske del af Nordsøen?"
Det vides endnu ikke, hvilke nye områder der eventuelt vil blive udpeget som kommende habitatområder i den danske del af Nordsøen og på hvilket udpegningsgrundlag.
Det kan ikke på nuværende tidspunkt afgøres, i hvilket omfang udpegninger vil berøre de igangværende aktiviteter, eller om eksisterende anlæg måtte have væsentlige negative påvirkninger på et udpeget område under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.
Det er således meget usikkert, hvorvidt det vil være nødvendigt i forbindelse med udpegning af kommende internationale naturbeskyttelsesområder at pålægge eksisterende anlæg særlige restriktioner. Det er derfor ikke muligt at angive, hvilke omkostninger der eventuelt måtte være for det offentlige ved udpegningen af disse naturbeskyttelsesområder.
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af spørgsmål 3 til L 77.
Flemming Hansen