Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. december 2006
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. november følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 12 til L 80.
Â
â€Under samrÃ¥det i Folketingets Boligudvalg den 29. november 2006 oplyste ministeren, at der er mulighed for at etablere friplejeboligerne som særlige â€værdifællesskabâ€, sÃ¥ledes at et tilbud om en bolig kan gøres afhængig af, om ansøgeren tilhører det værdifællesskab. Ministeren bedes oplyse og konkretisere, hvad et sÃ¥dant â€værdifællesskab†dækker over?â€
Svar:
Med forslaget til lov om friplejeboliger får f.eks. selvejende institutioner og andre private leverandører adgang til at etablere og drive plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning. Leverandører af friplejeboliger vil være omfattet af de samme regler om retten til anvisning, som andre private udlejere. Friplejeboligleverandøren har derfor en vis frihed til at vælge lejere, men er bl.a. omfattet af gældende regler om forbud mod forskelsbehandling.
Lovforslaget giver mulighed for, at friplejeboligleverandøren kan lade sine interesser og værdisæt afspejle sig ved udformningen af tilbudet. Friplejeboligleverandøren må altså gerne etablere og drive friplejeboligerne i overensstemmelse med et bestemt livssyn, herunder en bestemt religion. Det vil også være muligt og lovligt at etablere og drive friplejeboliger, der er henvendt til borgere med fx særlige kulturelle interesser, eller borgere med ønsker om en mere alternativ levevis i forhold til kost og naturhelbredelse.
Friplejeboligleverandøren kan vælge at forbeholde friplejeboligerne til persongrupper, der således har et interessefællesskab, men friplejeboligleverandøren må ikke afvise en borger med henvisning til fx borgerens religion, race eller nationalitet. En friplejeboligleverandør kan heller ikke indirekte diskriminere en borger på grund af fx religion, race eller nationalitet. Dette vil fx være tilfældet, hvis friplejeboligerne indrettes, så de faktisk udelukker borgere med en bestemt religion, eller hvis medlemskab af en bestemt forening er forudsætning for at få en friplejebolig, og foreningen kun optager medlemmer, der bekender sig til en bestemt religion.
Eva Kjer Hansen