Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

JUB/ J.nr. 2006-245

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato:

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. december 2007 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 88 til L 80.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 88:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvilken betydning alternativ indtjeningen, eksempelvis udlejning af ejendommens fælles lokaler til andet end servicearealer, har for friplejeboligleverandørens prisfastsættelse af serviceydelser til beboerne.”

 

 

Svar:

 

Uanset om spørgsmålet sigter til prisfastsættelsen for visiterede ydelser eller for tilkøbsydelser er svaret, at alternativ indtjening ikke har betydning for prisfastsættelsen af serviceydelser til beboerne. Det vil jeg gerne uddybe:

 

Prisen for de serviceydelser, som friplejeboligleverandøren leverer til beboerne på baggrund af kommunens afgørelse om visiteret hjælp, fastsættes alene på baggrund af nationale takster. Til brug for fastsættelsen af den samlede afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunen konverterer kommunen den visiterede hjælp til plejebehovsrelaterede moduler, som er tilknyttet det nationale takstsystem. Alternativ indtjening hos friplejeboligleverandøren har derfor ikke betydning for prisfastsættelsen af visiterede serviceydelser til beboerne.

 

Prisen for serviceydelser i form af tilkøbsydelser, det vil sige ydelser, som ikke er omfattet af kommunens afgørelse om udmåling af hjælpen, fastsættes af friplejeboligleverandøren. Det er derfor også op til friplejeboligleverandøren, om alternativ indtjening skal reducere priserne på tilkøbsydelser.

Jeg har ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet ikke vedrører de fællesarealer, som er beboernes fællesboligareal. Disse arealer indgår i de enkelte lejemåls bruttoetageareal, som friplejeboligleverandøren ikke kan udleje med henblik på at skabe alternativ indtjening.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/ Frank Bundgaard