Folketingets udvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. december 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 30. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 10 og 21 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Den almene sektors midler, sammenlægning af boligorganisationer og indberetning af data til en boligportal) (L 81).

 

­

 

Spørgsmål nr. 10:

”Ministeren bedes oplyse, hvordan følgende ordlyd fra boligaftalen skal forstås ”at mulighederne for anden finansiering, herunder finansiering via dispositionsfonden, skal udnyttes i forsvarligt omfang”.

 

Spørgsmål nr. 21:

”Hvornår regner ministeren med, at det er økonomisk ansvarligt at inddrage dispositionsfondsmidler i finansieringen af ydelsesstøtte i Landsbyggefonden?”.

 

Svar:

Jeg vil tillade mig at besvare spørgsmål 10 og 21 samlet.

 

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt. 5 om anvendelse af midlerne i de lokale dispositionsfonde, har ”en effektiv udnyttelse af dispositionsfondsmidler (…) betydning for at opnå et optimalt udbytte af Landsbyggefondens muligheder inden for den fastsatte renoveringsramme. I forbindelse med støtte fra Landsbyggefonden er der således krav om, at mulighederne for anden finansiering, herunder finansiering via dispositionsfonden, skal udnyttes i forsvarligt omfang, før resten af finansieringsbehovet eventuelt dækkes af Landsbyggefondsstøttede lån.”

 

Det betyder, at Landsbyggefonden skal sikre, at boligorganisationen anvender de lokale midler i dispositionsfonden i ”forsvarligt omfang”, inden Landsbyggefonden udmåler sin støtte til renovering og til en social og forebyggende indsats. Der er ikke tale om et nyt krav, men om et krav, der stilles efter de gældende bestemmelser i § 91, stk. 2 (renoveringsrammen) og § 91 a, stk. 4 (den social og forebyggende indsats).

 

Det er Landsbyggefonden, der foretager en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt, at dispositionsfonden anvendes. I vurderingen kan indgå størrelsen af de nuværende og kommende indtægter i dispositionsfonden set i relation til boligorganisationens behov for stødpudekapital i forhold til afdelingerne. Det bør sikres, at boligorganisationens anvendelse af midler ikke medfører, at dispositionsfonden kommer under minimum, således at der skal opkræves bidrag fra lejerne.

 

Med de betydelige midler i dispositionsfondene og den skæve fordeling heraf er det således afgørende, at der tages højde for dispositionsfondens midler både på kort og langt sigt, når fonden fordeler sin støtte til de enkelte afdelinger. Dermed kan midlerne i dispositionsfondene indgå mere effektivt i det samlede løft af sektoren, og Landsbyggefonden kan strække sine egne midler længere.

 

I det omfang, dis­positionsfonden allerede i dag inddrages, sker det via et dispositionsfondslån eller tilskud, der dækker en del af den samlede udgift, og altså dermed mindsker behovet for støtte fra Landsbyggefonden.

 

Den mulighed for at optage realkreditlån med dispositionsfondsstøtte og kommunal garanti, der er foreslået i lovforslaget, indebærer, at Landsbyggefonden får mulighed for på en forholdsvis enkel måde at aktivere dispositionsfondsmidler hos de boligorganisationer, der har nogen, og altså få sine egne midler til at strække længere. Herved mindskes virkningen af den ulige fordeling af dispositionsfondsmidlerne.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Mikael Lynnerup Kristensen