Dato:

22. februar 2007

Kontor:

Udlændingelovs-kontoret

J.nr.:

2006/4000-78

Sagsbeh.:

ATO

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad L 93 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 25. januar 2007.

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren bekræfte, at formålet med indførelse af den såkaldte indvandringsprøve, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ikke er at begrænse antallet af familiesammenføringer i Danmark?”

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, er formålet med indvandringsprøven at styrke den enkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund.

 

Indvandringsprøven vil være et supplement til den danskuddannelse og det introduktionsprogram, der gives her i landet. Indvandringsprøven vil medvirke til at sikre, at den enkelte udlænding, der ønsker opholdstilladelse i Danmark, på et tidligt tidspunkt tager ansvaret for sin egen integration, og at den pågældende kan dokumentere at have motivation til og et ønske om at blive en del af det danske samfund.

 

FormÃ¥let er sÃ¥ledes ikke yderligere at begrænse antallet af familiesammenførte.Â