|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
HBS |
||
|
L 93-IU 34-besvarelse |
||
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 34 ad L 93 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 8. februar 2007.
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren vurderer, at voldsramte familiesammenførte kvinder, som holdes isoleret fra omgivelserne, skal kunne bestÃ¥ integrationseksamen og dermed fÃ¥ ret til permanent opholdstilladelse.â€
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at jeg prioriterer spørgsmålet om integration af kvinder meget højt, og at regeringen siden sin tiltrædelse har taget flere initiativer til at styrke selvforsørgende familiesammenførtes integration og dansktilegnelse. Disse tiltag har til formål at give kvinderne mulighed for at opnå øget viden om de forhold, der gælder i Danmark, bl.a. så vidt angår ligestilling mellem kønnene og dermed i sidste ende forhindre, at kvinderne bliver isolerede i samfundet.
Par, der i dag ønsker ægtefællesammenføring i Danmark, skal således underskrive en erklæring om, at de efter bedste evne vil deltage aktivt i den udenlandske ægtefælles og eventuelle medfølgende børns danskindlæring og integration i det danske samfund. Erklæringen skal underskrives af begge ægtefæller. Med erklæringen understreges bl.a., at en vellykket integration er et fælles ansvar for begge ægtefæller, og det fremgår af erklæringen, hvilken betydning danskkundskaber har for muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Den udenlandske ægtefælle skal endvidere erklære sig villig til at deltage i et introduktionsprogram for dermed så hurtigt som muligt at opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark.
Nyankomne udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet som led i familiesammenføring, tilbydes et treårigt introduktionsprogram, der omfatter danskuddannelse og giver mulighed for at deltage i aktivering. Den enkelte udlænding og kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse indgå en integrationskontrakt, og kommunalbestyrelsen skal løbende efter behov og mindst hver tredje måned følge op på kontrakten ved en individuel samtale. Dette er med til at sikre en løbende kontakt mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte udlænding og dermed modvirke, at en udenlandsk ægtefælle isoleres og ikke får mulighed for at deltage i introduktionsprogrammet og dermed i danskuddannelsen.
Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen – som led i den løbende opfølgning på integrationskontrakten, som kommunen har indgået med udlændingen – skal give de udlændinge, der ikke gennemfører danskuddannelse målrettet og systematisk eller tilegner sig sproget på anden måde, en advarsel om de mulige konsekvenser af manglende dansktilegnelse. Kommunalbestyrelsen skal således vejlede om, at deltagelse i introduktionsprogrammet, herunder tilbudt danskuddannelse og bestået danskprøve, er en betingelse for meddelelse af både tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret.
For yderligere at sikre familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskuddannelse nedskrives den økonomiske sikkerhedsstillelse, som den herboende ægtefælle skal stille som betingelse for ægtefællesammenføringen, efter anmodning med halvdelen, når udlændingen har bestået sin afsluttende danskprøve eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved afslutningen af danskuddannelsesforløbet. Dette giver også den herboende ægtefælle et økonomisk incitament til at sikre, at den familiesammenførte ægtefælle deltager i danskuddannelse.
Der er endvidere taget en række initiativer, der har til formål at styrke familiesammenførte ægtefællers mulighed for at opnå beskæftigelse. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde familiesammenførte udlændinge tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud som led i introduktionsprogrammet. Denne mulighed udvides som led i udmøntningen af velfærdsaftalen til at omfatte alle former for aktivering og til også at omfatte ægtefæller, der har afsluttet deres introduktionsprogram, men som ikke er i beskæftigelse, og som er selvforsørgende, det vil sige personer, der ikke modtager dagpenge, kontant- eller starthjælp.
Endelig vil jeg gerne pege på, at regeringen har iværksat en omfangsrig handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien. Regeringen har sammen med satspuljepartierne afsat 64 mio. kr. til den samlede indsats. En væsentlig målgruppe for handlingsplanens initiativer er etniske minoritetskvinder. Handlingsplanens formål er at give ofrene den nødvendige støtte, at bremse volden bl.a. med behandlingstilbud til voldsudøvere, at styrke myndighedernes tværfaglige indsats og at øge vidensindsamling om volden.