|
|
|
Dato: |
||
Spørgsmål B ad L 93 |
||
|
|
|
Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål B ad L 93 i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik torsdag den 22. marts 2007
Samrådsspørgsmål B ad L 93:
†Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke konsekvenser det vil have for et trossamfunds ret til selv at vælge forkynder, hvis deres foretrukne forkynder ikke er i stand til at bestÃ¥ indvandringsprøven, uanset om denne skal bestÃ¥s inden ankomsten til Danmark eller indenfor de første 6 mÃ¥neder efter ankomsten.â€
Formålet med at indføre en indvandringsprøve for religiøse forkyndere er at sikre, at de udlændinge, der får opholdstilladelse – ikke mindst dem, der kommer som forkyndere for at påvirke og bevæge andre mennesker – kender til det danske samfund og det danske sprog.
En bestÃ¥et prøve vil medvirke til en øget forstÃ¥else af samspillet mellem den pÃ¥gældendes religiøse virke og det danske samfund. Religiøse forkyndere, der ikke kan bestÃ¥ indvandringsprøven, mÃ¥ antages at have meget vanskeligt ved at forstÃ¥ de samfundsmæssige rammer for udøvelse af religiøst liv i Danmark.Â
Jeg vil gerne understrege, at som det fremgår af lovforslaget, er den sproglige ramme for såvel prøven i dansk som prøven i viden om Danmark og det danske samfund det såkaldte A1 minusniveau i den fælles europæiske ramme for moderne sprog. Dette sprogniveau svarer cirka til modul 1 på Danskuddannelse 1.
Der bliver altså ikke tale om, at udlændinge skal kunne tale flydende dansk for at kunne bestå indvandringsprøven.
Rammen for prøvens sprogniveau er fastsat under hensyn til et sådant niveau, at det skal være muligt for personer med ringe eller ingen uddannelse at tilegne sig de færdigheder, der skal til for at bestå indvandringsprøven.
Der bliver også i dag stillet en række betingelser for, at en udlænding kan gives opholdstilladelse som religiøs forkynder eller missionær m.v.
Betingelserne er:
· Udlændingen skal således godtgøre at have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet.
· Antallet af udlændinge med opholdstilladelse inden for trossamfundet skal stå i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.
· Udlændingen skal godtgøre at have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke inden for et trossamfund som religiøs forkynder eller missionær eller inden for religiøst ordenssamfund.
· Udlændingen og eventuel medfølgende familie må ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.
· Og endelig gælder der et værdighedskrav, hvorefter der ikke kan gives opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andre rettigheder og pligter.
En af betingelserne for at give opholdstilladelse som religiøs forkynder, missionær m.v. er, at den pågældende godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse.
Jeg mener på den baggrund, at der er belæg for at antage, at religiøse forkyndere i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund i almindelighed vil have gode forudsætninger for at kunne tilegne sig de færdigheder, der skal til for at bestå indvandringsprøven.
Hvis den religiøse forkynder, som et trossamfund har valgt, mod forventning ikke kan bestå indvandringsprøven, må trossamfundet henvises til at finde en anden til stillingen.
Det samme vil gælde, hvis et trossamfund har fundet en religiøs forkynder m.v., der ikke kan opfylde de andre betingelser for opholdstilladelse.