TALEPAPIR
	Dato:
	Kontor:	Udlændingelovs-kontoret
	J.nr.:	2006/4000-78
	Sagsbeh.:	CBU/ATO
	Fil-navn:	Spørgsmål D ad L 93

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D ad L 93 i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik torsdag den 22. marts 2007

Samrådsspørgsmål D ad L 93:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes ministeren vil sikre, at indførelsen af integrationseksamen ikke vil føre til en ny underklasse i Danmark, som aldrig opnår statsborgerskab eller stemmeret og som permanent vil have ringere sociale vilkår end det omkringliggende samfund.”

 

[Forslaget om integrationseksamen]

Den integrationseksamen, vi har foreslået, stiller krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år, og at man har bestået Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve for at få tidsubegrænset ophold.

 

Integrationseksamen stiller også krav om, at man skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år for at få kontanthjælp. 

[Følgende fremgår af Velfærdsaftalen fra juni 2006]

Det har vist sig, at et relativt stort antal indvandrere er på kontanthjælp. Det er vigtigt for den fremtidige velfærd i Danmark, at der kommer endnu flere indvandrere i arbejde.  Herudover er arbejde også vejen til en bedre integration for den enkelte udlænding.

 

[Vurdering af integrationseksamen]

Formålet med den foreslåede integrationseksamen er – i overensstemmelse med velfærdsaftalen – at øge tilskyndelsen for udlændinge til at lære dansk og få arbejde.  

 

Jeg mener, at integrationseksamen stiller rimelige krav til udlændinge i Danmark. Det er vigtigt at sende et klart signal om, hvad der forventes af alle borgere i Danmark – og at rettigheder og pligter følges ad.

[Regeringens integrationsinitiativer]

For at fremme beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere har regeringen iværksat en række initiativer på integrationsområdet.

 

Som led i den generelle beskæftigelsesindsats, har regeringen indgået firepartsaftaler om integration i 2002 og igen i 2006 med KL, Danske Regioner og arbejdsmarkedets parter om bl.a. en forenklet, trinvis model for aktivering og støtte til mentorer.

 

Regeringen har endvidere bl.a. iværksat initiativet ”Ny chance til alle”, hvor passive kontant- og starthjælpsmodtagere får tilbud rettet mod beskæftigelse.

 

Regeringen har dertil øget uddannelsesindsatsen over for tosprogede børn og unge med fremrykket og obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.

 

Der er også indført en uddannelsespligt for unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed og forsørgerpligt.

 

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at beskæftigelseskravet i integrationseksamen ikke stilles over for unge, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år, netop for at de kan blive i uddannelsessystemet.

 

Regeringen har også indført en række initiativer, der skal styrke integrationen af nyankomne udlændinge. Bl.a. er der indført integrationskontrakter, som udlændinge skal underskrive og overholde, og danskundervisningen er blevet effektiviseret.

 

Som incitamenter for den enkelte udlænding har regeringen indført starthjælpen og muligheden for hurtigere tidsubegrænset opholdstilladelse for velintegrerede udlændinge.

 

Som incitamenter for kommunerne er bl.a. indført resultattilskud, når udlændinge kommer i beskæftigelse og lærer dansk. Der til er refusionsordningen for kommunerne blevet ændret, så kommunerne nu får dækket 65 % af udgifterne til kontanthjælp, hvis de aktiverer, men kun 35 % hvis de bare lader stå til.

 

[Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen]

De nyeste beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsesfrekvensen igen i år er steget for både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

 

Frekvensen er således steget fra 47 % i 2005 til godt 50 % i 2006, hvilket svarer til at over 9000 [9.492] flere er kommet i arbejde på ét år. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere stort set uændret.

 

Fra 2001 til 2006 er antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande steget med knap 37 % [29.384].

 

Tallene viser endvidere, at stigningen i antallet af beskæftigede er større blandt kvinder end mænd for indvandrerne og efterkommerne.  Blandt efterkommerkvinder ser man en særlig stor stigning på 18 % fra 2005 til 2006.

 

[Effekt af starthjælpen]

Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde i december 2006 en analyse, der sammenligner andelen af beskæftigede ikke-vestlige flygtninge før og efter indførelsen af starthjælpen.

 

Analysen viser, at andelen af beskæftigede flygtninge er væsentlig højere i 2005 end i 1999. Eksempelvis var 3 % af de irakiske flygtninge i Danmark beskæftiget i 1999, mens tallet var 30 % i 2005. Andelen er også steget kraftigt for flygtninge fra andre oprindelseslande.

 

Dansk Arbejdsgiverforening har valgt at sammenligne årene 1999 og 2005, da der i disse år var en nogenlunde ensartet økonomisk situation. Både i 1999 og 2005 var ledigheden faldende og situationen på arbejdsmarkedet sammenlignelig.

 

Andelen af beskæftigede etniske danskere er ikke steget tilsvarende, men har ligget nogenlunde konstant i perioden.

 

Analysen giver hermed en indikation af, at starthjælpen kan være en del af forklaringen på, at flere flygtninge er kommet i arbejde.

 

[Afslutning]

Regeringen gør således meget for, at udlændinge i Danmark skal få uddannelse og komme i arbejde.

 

Der er på nuværende tidspunkt en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere.

 

Jeg ser fortrøstningsfuldt på udlændingens mulighed for at opfylde det nye krav om integrationseksamen.