Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2704 - Økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 59
Offentligt
236841_0001.png
12. januar 2006
F6
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 24. januar 2006
1.
2.
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår 2006
Præsentation
Stabilitets- og Vækstpagten
a. Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for
Finland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Danmark og Sverige
Rådskonklusioner
b. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende
Storbritannien
3.
Forberedelse af Det Europæiske Råd (23.-24. marts 2006)
a. Lissabon-strategien. Kommissionens årlige fremskridtsrapport
Præsentation
b. Rapport om kvaliteten af de offentlige finanser
Rådskonklusioner
4.
5.
Skat – Direktiv om nedsat moms
KOM(2003)397
Energi
Opfølgning på ECOFIN den 6. december 2005
side 44
side 45
side 47
side 59
side 23
side 2
side 40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0002.png
2
Dagsordenspunkt 1:
halvår
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 1.
2006
Resumé: Det nye formandskab (Østrig) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 24. januar 2006,
som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram for formandskabet vedrørende
ECOFIN’s arbejde.
Baggrund og Indhold
ECOFIN-arbejdsprogrammet for det østrigske formandskab tager udgangspunkt i
Irland og de efterfølgende fem formandskabers flerårige strategiske program for
2004-2006 og i det fælles etårige arbejdsprogram, som Østrig og Finland har
udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002. Østrig har
ikke offentliggjort et selvstændigt program for ECOFIN’s arbejde i 1. halvår af
2006. Kommissionen har udarbejdet sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2006,
herunder for ECOFIN’s arbejde.
Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for Rådet
(ECOFIN)’s arbejde:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Økonomisk-politisk koordination
EU’s budget og de finansielle perspektiver
Bedre regulering
Finansielle tjenesteydelser
Skatter og afgifter
Det globale Europa
Øvrige
1. Økonomisk-politisk koordination
Med reformen af Stabilitets- og Vækstpagten og den relancerede Lissabon-strategi
– godkendt af Det Europæiske Råd i marts 2005 – blev rammerne for det
fremtidige økonomisk-politiske samarbejde i Europa fastlagt.
ECOFIN ventes at fortsætte
implementeringen af den reformerede Stabilitets- og
Vækstpagt,
herunder en styrkelse af det økonomiske og budgetmæssige statistiske
grundlag. Der ventes i den multilaterale overvågningsproces at blive lagt vægt på
at sikre en stabilitetsorienteret finanspolitik og gennemførelse af strukturreformer
i Europa.
ECOFIN ventes i 1. halvår af 2006 at behandle en række sager i relation til
proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
for en række medlemslande. På de første
tre møder i 2006 ventes ECOFIN ligeledes at behandle og vedtage udtalelser om
medlemslandenes opdaterede
stabilitets- og konvergensprogrammer.
På basis af de nationale reformprogrammer ventes ECOFIN i samarbejde med
Kommissionen at følge op på de
overordnede økonomisk-politiske retningslinier (2005-
2008),
der udgør en del af de integrerede retningslinier. ECOFIN vil i tilknytning
hertil og som led i forberedelsen af forårstopmødet udarbejde et ”key issues”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0003.png
3
papir indeholdende forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de
overordnede
økonomisk-politiske
retningslinier
og
de
nationale
reformprogrammer. Dette ventes at ske på møderne i februar og marts 2006.
ECOFIN ventes ligeledes som led i forberedelsen af forårstopmødet at skulle
behandle Kommissionens årlige rapport om
Lissabon-strategien,
herunder vurdere
behovet for eventuelle justeringer af strategien med henblik på at nå dens mål.
Under det østrigske formandskab ventes ECOFIN endvidere at evaluere og følge
op på det europæiske vækstinitiativ samt på baggrund af rapporter forberedt af
den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) at vedtage konklusioner om hhv.
kvaliteten af de offentlige finanser og de budgetmæssige udfordringer ved den
aldrende befolkning. ECOFIN ventes ligeledes at drøfte en rapport om de
offentlige finanser 2006.
Det østrigske og finske formandskab ventes endelig i det kommende år at ville
sætte større fokus på interaktionen mellem Eurogruppen og ECOFIN og på at
sikre en god koordination på det økonomisk-politiske område i forhold til øvrige
rådsformationer.
2. EU’s budget og de finansielle perspektiver
Der vil under det østrigske formandskab skulle følges op på den politiske aftale
om de
finansielle perspektiver 2007-2013,
der blev indgået på mødet i Det
Europæiske Råd i december 2005. I den forbindelse vil der skulle indgås en ny
interinstitutonel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der
indeholder de endelige udgiftsrammer for 2007-2013 og regler for midlernes
implementering i den årlige budgetprocedure. Der vil desuden skulle vedtages en
ny beslutning om fællesskabets indtægter. Rådet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) er ansvarlig for sagen om de finansielle perspektiver, men
den har tidligere flere gange været drøftet i ECOFIN, som har en særlig interesse
for sagen.
Kommissionen ventes på rådsmødet i maj 2006 at præsentere ECOFIN for et
foreløbigt udkast til prioriteterne for EU’s budget for 2007 inden for rammerne af
de nye finansielle perspektiver og de fastlagte retningslinier for budgettet. Den
endelige aftale om budgettet for 2007 ventes indgået under det finske
formandskab.
Det østrigske og finske formandskab ventes at arbejde for at implementere EU’s
budget for 2006 i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk
forvaltning og målet om ”merværdi” for Europa. Det østrigske formandskab
ventes ligeledes at sætte fokus på kontrol og bekæmpelse af svig med henblik på
en forbedring af budgetgennemførelsen i EU. ECOFIN vedtog på rådsmødet i
november 2005 konklusioner om Kommissionens køreplan for indførelsen af en
integreret struktur for intern kontrol med gennemførelsen af EU's budget.
ECOFIN ventes at følge op på konklusionerne i løbet af 2006. Hvad angår det
fortsatte arbejde med Kommissionens køreplan, herunder implementeringen af en
mere detaljeret handlingsplan, har ECOFIN lagt op til en drøftelse heraf i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0004.png
4
tilknytning til behandlingen af Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret
2004 (dechargeproceduren). Det ventes at ske på mødet i marts. Endelig ventes de
lovgivningsmæssige procedurer vedrørende ændringen af finansforordningen for
EU’s budget afsluttet under det østrigske formandskab.
3. Bedre regulering
Det østrigske formandskab ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og
Europa-Parlamentet – at fortsætte arbejdet i Rådet (ECOFIN) og Rådet
(konkurrenceevne) med bedre regulering. Arbejdet tager udgangspunkt i de seks
formandskabers (Irland, Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland)
”fælles initiativpapir om reform af reguleringen” fra december 2004. Det ventes,
at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger,
styrkelse af forenklingsprogrammet, risikobaseret regulering og alternativer til
traditionel regulering.
Det ventes, at det østrigske formandskab bl.a. vil fremme den horisontale brug af
konsekvensvurderinger i den lovgivningsmæssige procedure og følge den eksterne
vurdering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem, der offentliggøres
primo 2006. Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at
fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles
metode til måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedr.
konsekvensvurderinger. Derudover ventes en evaluering af omkostningerne ved at
implementere fællesskabsprogrammer på EU og nationalt niveau.
4. Finansielle tjenesteydelser
For så vidt angår det finansielle område ventes ECOFIN i 1. halvår af 2006 at
fortsætte arbejdet med implementering af handlingsplanen for de finansielle
markeder samt at følge op på Kommissionens hvidbog vedr. den fremtidige
politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010 præsenteret på
ECOFIN i december 2005. Formandskabet ventes ligeledes at behandle direktiv
for betalinger i det indre marked samt at fokusere på forbedring af
virksomhedernes markedsadgang i forhold til værdipapirafvikling og
grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den finansielle sektor.
Der ventes endvidere på ECOFIN en drøftelse om forbedret styring af finansielle
kriser på baggrund af en rapport om krisesimulering, en gennemgang af direktivet
om indskydergaranti samt fokus på konvergens i tilsynspraksis.
Det østrigske og finske formandskab ventes derudover at bakke op om
undersøgelserne af, hvordan der kan sikres generel og effektiv adgang for
offentligheden til EU’s detailhandel inden for den finansielle sektor, herunder ved
forbedret
informationskvalitet
og
introduktion
af
harmoniserede
produktstandarder.
Endelig ventes ECOFIN at fortsætte indsatsen i forhold til bekæmpelse af
terrorfinansiering og hvidvask af penge.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0005.png
5
5. Skatter og afgifter
Det østrigske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med forenkling og
modernisering af afgiftssystemet samt med bekæmpelse af skattesvig. Der ventes
på ECOFIN i 1. halvår af 2006 bl.a. en drøftelse af en række allerede fremsatte
momsrelaterede forslag, herunder direktivet om nedsat moms, beskatning af
grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder
(B2B), forenkling af momsregler (One Stop Shop mv.), ændring af direktiv om E-
handel og rationalisering af artikel 27 undtagelser i 6. momsdirektiv.
1
Det ventes
endvidere at ECOFIN vil blive præsenteret for en rapport fra en
momskonference, der afholdes den 6.-7. februar 2006 i Wien.
Adfærdskodeksgruppen ventes også at afrapportere til ECOFIN i 1. halvår 2006.
Det østrigske formandskab ventes ligeledes at forsætte arbejdet med en fælles
konsolideret skattebase for virksomheder.
Endelig ventes det østrigske formandskab at ville fremme en diskussion om
forlængelse af fællesskabshandlingsprogrammet til forbedring af afgiftssystemerne
i det indre marked (”Fiscalis-programmet”).
6. Det globale Europa
Det østrigske og finske formandskab ventes at fortsætte drøftelserne om, hvordan
man – på europæisk såvel som globalt plan – håndterer mulighederne og
udfordringerne ved globalisering. Der vil blive fokuseret på, dels hvordan
effektive politiktiltag kan ruste Europa til den globale konkurrence på en sådan
måde, at alle får del i globaliseringens fordele, dels hvordan der på globalt niveau
kan sikres en balanceret udvikling i forskellige økonomiske regioner. Det ventes
ligeledes, at den internationale økonomiske situation samt EU-USA samarbejdet
vil blive sat på dagsordenen i 1. halvår 2006 i forskellige globale fora, herunder i
forbindelse med møder i ASEM (Asien-Europa møde) og FEMIP (Euro-
Middelhavs investeringsfacilitet).
7. Øvrige
Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Kommissionen og EIB ventes at fremsætte et forslag primo 2006 vedrørende
fornyelse af EIB’s generelle eksterne lånemandat og forordningen om udstedelse
af fællesskabsgarantier. Forslaget ventes behandlet på møderne i maj og juni 2006.
Det ventes ligeledes, at det østrigske og finske formandskab i lyset af den seneste
økonomiske udvikling og finansielle behov vil sætte fokus på EIB’s forskellige
låneinstrumenter, herunder på initiativer vedrørende forskning og udvikling,
energieffektivitet og risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder.
I henhold til artikel 27, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, kan
Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger,
der fraviger bestemmelserne i direktivet, for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for svig eller
unddragelse.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Udvidelse af euroområdet
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at fremlægge en
konvergensrapport om medlemslandene uden for euroområdet (eksklusiv
Danmark og Storbritannien) i juni 2006. Det østrigske og finske formandskab vil
følge op herpå, herunder på analyserne af om medlemslandene opfylder
adgangskravene.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Præsentationen af det Østrigske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke
statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det østrigske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte det østrigske formandskabs
arbejdsprogram for Rådet (ECOFIN) i 1. halvår af 2006.
Andre landes holdninger
Rådet ventes at udtrykke generel støtte til formandskabets arbejdsprogram for
Rådet (ECOFIN) i 1. halvår af 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0007.png
7
Bilag
Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer
Sag/initiativ/hjemmel
Forløb/status
Det østrigske formandskabs
ECOFIN-arbejdsprogram
Det østrigske formandskab ventes at fremlægge sit arbejds-
program for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN
den 24. januar 2006.
Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2006
ultimo oktober 2005, herunder for ECOFIN’s arbejde.
De overordnede økonomisk-
politiske retningslinier
Traktatens artikel 99 EF
(kvalificeret flertal)
Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i
EU. Processen følger den nye koordinationsprocedure,
hvorefter Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds
konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinier
bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen
(EG). Da BEPG er det generelle instrument for samordning af
de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af
makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelses-
politikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de
økonomiske politikker; BEPG skal sikre den generelle
økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.”
Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der
blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a.
blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårig
cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående
af BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den nye cyklus
er 2005-2008.
Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for
2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2005.
Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd den 16.-17.
juni 2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.
På basis af de nationale reformprogrammer ventes ECOFIN i
samarbejde med Kommissionen at følge op på BEPG i 1. halvår
2006. ECOFIN vil i tilknytning hertil og som led i forberedelsen
af forårstopmødet udarbejde et ”key issues” papir indeholdende
forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de
overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de nationale
reformprogrammer. Dette ventes at ske på møderne i februar
og marts 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0008.png
8
Traktatens artikel 104 EF
(kvalificeret flertal; Forordning
1466/97 og 1467/97 om
Stabilitets- og Vækstpagten)
Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og
Stabilitets- og Vækstpagten.
Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige
medlemslande konvergensprogrammer. Opdaterede stabilitets-
og konvergensprogrammer ventes behandlet af ECOFIN på
møderne den 24. januar, 14. februar og 14. marts 2006.
ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005
enighed om en aftale om ’forbedring af implementeringen af
Stabilitets- og Vækstpagten’ i form af en rapport, som
efterfølgende blev endosseret på Det Europæiske Råd den 22.-
23. marts 2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete
justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets
forordninger nr. 1466/97 og 1467/97, som ændret ved Rådets
forordninger 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt
den 27. juni 2005.
Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-
programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.
ECOFIN ventes i det kommende halvår at fortsætte
implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt,
herunder en styrkelse af det økonomiske og budgetmæssige
statistiske grundlag samt behandling af spørgsmål om
proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for
nogle medlemslande.
ECOFIN ventes ligeledes at drøfte spørgsmålet om kvaliteten
af de offentlige finanser, de budgetmæssige udfordringer ved
den aldrende befolkning samt behandle en rapport om de
offentlige finanser 2006.
Samarbejde om økonomisk
politik – løbende
Traktatens artikel 99 EF
(kvalificeret flertal)
ECOFIN drøftede 17. februar og 8. marts 2005
Kommissionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som
et led i ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23.
marts 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver
nødvendigheden af at effektivisere og rationalisere de årlige
strukturpolitiske afrapporteringer således, at medlemsstaterne
udarbejder ét nationalt reformprogram, der både inkluderer de
strukturpolitiske initiativer, landet
har
taget, og dem det
påtænker at tage i fremtiden.
ECOFIN har på rådsmødet den 6. december 2005 – på
baggrund af en rapport fra Den Økonomisk-Politiske Komité
(EPC) – drøftet indholdet af og den videre proces for de
nationale reformprogrammer, forberedt af medlemsstaterne. De
nationale reformprogrammer ventes også drøftet i ECOFIN i 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0009.png
9
halvår 2006, jf. ovenfor.
ECOFIN ventes endvidere som led i forberedelsen af
forårstopmødet 2006 at skulle behandle Kommissionens årlige
rapport om Lissabon-strategien, herunder vurdere behovet for
eventuelle justeringer af strategien med henblik på at nå dens
mål.
Samarbejde om økonomiske
reformer
(Cardiff-processen)
ECOFIN godkendte den 18. januar 2005 EPC’s årlige rapport
om strukturreformer, som er udarbejdet bl.a. på baggrund af
medlemslandenes Cardiff-rapporter. Rapporten blev fremsendt
til Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005.
Som en konsekvens af DER’s beslutning om at effektivisere og
rationalisere de årlige strukturpolitiske afrapporteringer vil de
elementer, der hidtil har indgået i Cardiff-rapporten fremover
være en integreret del af de nationale reformprogrammer, jf.
ovenfor.
Makroøkonomisk dialog
(Køln-processen)
Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet
(social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter.
Dialogen ventes at blive afholdt i forbindelse med ECOFIN
den 14. marts 2006.
ECOFIN vedtog den 25. november 2003 sin endelige rapport
om initiativet til at støtte vækst og integration ved at styrke
rammevilkårene og øge de samlede investeringer og den private
sektors deltagelse i transeuropæiske netværk og større
forsknings- og udviklingsprojekter (”European Action Plan for
Growth”). Rapporten blev fremsendt til Det Europæiske Råd i
december 2003, der endosserede vækstinitiativet, herunder det
såkaldte ”quick start” program, og opfordrede Den Europæiske
Investeringsbank (EIB), Kommissionen, de relevante
rådsformationer og medlemslandene til at bidrage til at sikre
”quick start” programmets gennemførelse.
ECOFIN vedtog den 8. marts 2005 konklusioner, der noterer,
at flere medlemslande har gennemført nationale tiltag og
medlemslandene opfordredes bl.a. til fortsat at forfølge tiltag,
gennem budgetplanlægning og forbedring af ikke-finansielle
betingelser for investeringer. Konklusionerne blev forelagt Det
Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005.
ECOFIN ventes i 1. halvår 2006 at evaluere og følge op på det
europæiske vækstinitiativ.
Budgetsager
EU’s budget for 2007: Kommissionen ventes på rådsmødet i
maj 2006 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til
Vækstinitiativet (”European
Action Plan for Growth”)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0010.png
10
prioriteterne for EU’s budget for 2007 inden for rammerne af
de nye finansielle perspektiver og de fastlagte retningslinier for
budgettet. Den endelige aftale om budgettet for 2007 ventes
indgået under det finske formandskab.
De finansielle perspektiver 2007-2013: Der vil under det
østrigske formandskab skulle følges op på den politiske aftale
om de finansielle perspektiver 2007-2013, der blev indgået på
mødet i Det Europæiske Råd i december 2005. I den
forbindelse vil der skulle indgås en ny interinstitutonel aftale
mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der
indeholder de endelige udgiftsrammer for 2007-2013 og regler
for midlernes implementering i den årlige budgetprocedure. Der
vil desuden skulle vedtages en ny beslutning om fællesskabets
indtægter. Rådet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) er ansvarlig for sagen om de finansielle
perspektiver, men den har tidligere flere gange været drøftet i
ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen.
ECOFIN vedtog på rådsmødet den 8. november 2005
konklusioner om Kommissionens køreplan for indførelsen af en
integreret struktur for intern kontrol med gennemførelsen af
EU's budget. ECOFIN ventes fortsat at sætte fokus på kontrol
og bekæmpelse af svig med henblik på en forbedring af
budgetgennemførelsen i EU, herunder at følge op på
konklusionerne i løbet af 2006. Hvad angår det fortsatte arbejde
med Kommissionens køreplan, herunder implementeringen af
en mere detaljeret handlingsplan, har ECOFIN lagt op til en
drøftelse heraf i tilknytning til behandlingen af Revisionsrettens
årsberetning for regnskabsåret 2004 (dechargeproceduren). Det
ventes at ske på mødet i marts. Endelig ventes de
lovgivningsmæssige procedurer vedrørende ændringen af
finansforordningen for EU’s budget afsluttet under det
østrigske formandskab.
Finansiering af udviklingsbistand Opfyldelse af FN’s mål for ulandsbistand og supplerende
forslag til finansiering af ulandsbistand har gentagne gange
været drøftet på ECOFIN i 2005. Drøftelserne har været et led i
EU’s forberedelse forud for FN’s topmøde i september 2005,
hvor stats- og regeringsledere mødtes for at gøre status over
opfyldelsen af 2015-Målene. Man blev enige om en brutto-
pakke af initiativer, som EU-landene kan bruge som en fælles
referenceramme, men hvor alle lande ikke behøver at deltage
aktivt i alle delelementer. De forskellige finansierings-
mekanismer skal ses som et supplement til landenes nuværende
ODA (official development aid) i et forsøg på at øge den
samlede udviklingsbistand med henblik på at nå 2015-Målene
fastlagt på FN’s topmøde i 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0011.png
11
Det østrigske formandskab har ikke lagt op til en drøftelse af
emnet på ECOFIN i 1. halvår 2006.
Den Europæiske
Investeringsbank (EIB)
Kommissionen og EIB ventes at fremsætte et forslag primo
2006 bl.a. vedrørende fornyelse af EIB’s generelle eksterne
lånemandat. Forslaget ventes behandlet på møderne i maj og
juni 2006.
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes
at fremlægge en konvergensrapport om medlemslandene uden
for euroområdet (eksklusiv Danmark og Storbritannien) i juni
2006. Det østrigske og finske formandskab ventes følge op
herpå, herunder på analyserne af om medlemslandene opfylder
adgangskravene.
ECOFIN ventes i 1. halvår af 2006 at fortsætte arbejdet med
bedre regulering som et led i de seks formandskabers (Irland,
Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) initiativ fra
december 2004.
Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af
konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet,
risikobaseret regulering og alternativer til traditionel regulering
samt bl.a. vil fremme den horisontale brug af
konsekvensvurderinger i den lovgivningsmæssige procedure og
følge den eksterne vurdering af Kommissionens
konsekvensvurderingssystem, der offentliggøres primo 2006.
Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formand-
skabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og
med at integrere en fælles metode til måling af administrative
byrder i de reviderede retningslinier vedr. konsekvens-
vurderinger. Derudover ventes en evaluering af omkostningerne
ved at implementere fællesskabsprogrammer på EU og nationalt
niveau.
Globalisering
I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde
den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om
globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet på
arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af
det indre marked, herunder for så vidt angår serviceydelser, 3)
yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern
handelsåbenhed.
Rapporten udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komité
(EPC) blev fremlagt for ECOFIN ved mødet den 6. december
2005. Der blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om
Udvidelse af euroområdet
Bedre regulering
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0012.png
12
håndtering af udfordringerne ved globalisering.
ECOFIN ventes at fortsætte drøftelserne vedrørende
globalisering i løbet af 2006. Det transatlantiske samarbejde på
det økonomiske område ventes som led heri sat på ECOFIN’s
dagsorden i juni 2006 forud for EU-USA-topmødet.
Statistik
ECOFIN vedtog den 2. juni 2004 konklusioner vedr. bedre
kvalitet af og styrkede rammer for produktion af ØMU- og EU-
statistik. Endvidere vedtog ECOFIN den 17. februar 2005
konklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse om
europæisk strategi for ledelse og ansvar vedr. statistik for
offentlige finanser. ECOFIN fulgte den 7. juni 2005 op på
drøftelserne og vedtog rådskonklusioner, der i store træk hilser
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr.
3605/93 for så vidt angår kvaliteten af den statistiske data til
brug ved proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
velkommen.
Der blev på ECOFIN den 8. november 2005 opnået politisk
enighed om forslag til forordning til ændring af forordning
3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner
vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af
statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og
Betalingsbalancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og
Statusrapport om Informationskravene i ØMU’en. Der blev
ligeledes opnået enighed om et mandat for en ny rådgivende
”høj-niveau” gruppe med henblik på at fremme Eurostats
uafhængighed, integritet og pålidelighed.
Det ventes, at der fortsat under det østrigske formandskab vil
være fokus på en styrkelse af det økonomiske og budgetmæssige
statistiske grundlag, jf. ovenfor.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0013.png
13
Skatteområdet
Sag/initiativ/hjemmel
Forløb/status
Skattepakken -
består af (1), (2) og (3) jf.
nedenfor
Traktatens artikel, 94EF
(enstemmighed)
EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om
skattepakken, dvs.
- Beskatning af opsparing
- Beskatning af renter og royalties og
- Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.
ECOFIN vedtog den 3. juni 2003 skattepakken
(rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en
rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for
erhvervsbeskatning).
Rentebeskatningsdirektivets ikrafttræden afhænger af aftaler dels
mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz) og dels
mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UK og
Nederlandene.
Rådet besluttede den 19. juli 2004, at direktivet skulle træde i
kraft den 1. juli 2005 – på baggrund af oplysninger fra
tredjelandene og de tilknyttede områder om, at de kan anvende
de nye aftaler fra denne dato.
ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forudsætningerne
for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og alle
40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende
direktivet med virkning fra denne dato.
Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2006.
(1) Beskatning af opsparing
Forslag (KOM(2001)400) af 18.
juli 2001.
Direktiv 2003/48/EF
Traktatens artikel 94EF
(enstemmighed)
(2) Renter og royalties
Forslag (KOM(1998)67) af 4.
marts 1998.
Direktiv 2003/49/EF
Forslag til ændring
(KOM(2003)841) af 6. januar
2004
Traktatens artikel 94EF
(enstemmighed)
Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni
2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf.
ovenfor.
Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-
/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem
forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen
foreslår en præcisering af direktivet, således at et EU-land
undlader kildebeskatning af renter og royalties på betingelse af,
at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er
omfattet af en effektiv beskatning i dette land.
ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om
ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland
ikke kunne acceptere ændringsforslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0014.png
14
Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2006.
(3) Adfærdskodeks for er-
hvervsbeskatning
Mellemstatslig aftale af 1.
december 1997.
Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre
skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,
varetages af EU’s adfærdskodeks-gruppe, der løbende påser, at
EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i
strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører
nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har
gruppen set på EU-landenes regler og praksis for transfer
pricing og udveksling af information.
ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra
adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling
af eksisterende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at
ændringerne - som beskrevet i rapporten - var tilstrækkelige og
gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger
efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.
ECOFIN har efterfølgende modtaget rapporter om arbejdet i
adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7.
december 2004, den 7. juni og 6. december 2005.
Der forventes en ny afrapportering fra Adfærdskodeksgruppen
til Rådet i 1. halvår af 2006.
Selskabsbeskatning
Traktatens artikel 94
EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund
af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU. Økonomi- og
finansministrene havde på deres uformelle møde i september
2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles
selskabsskattebase.
En arbejdsgruppe er nedsat til at undersøge muligheder og
konsekvenser ved en fælles selskabsskattebase.
Sagen vil muligvis blive taget op i ECOFIN i 1. halvår af 2006.
Revision af 6. momsdirektiv
Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi
fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til
revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslår, at reglerne
for beskatningssted ændres således, at hovedreglen bliver
forbrugslandsbeskatning. I første omgang for handel mellem
momspligtige virksomheder (B2B) og derefter for handel til
private (B2C).
B2B-forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe
gennem hele 2004 og drøftet i ECOFIN 7. december 2004.
Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at
Grænseoverskridende salg af
tjenesteydelser mellem
momspligtige, B2B
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0015.png
15
Grænseoverskridende salg af
tjenesteydelser til private, B2C
beskatningsstedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C)
inden for EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland. Dette
forslag har sammen med B2B-forslaget været drøftet i Rådets
Fiskalgruppe 2. halvår 2005. Forhandlingerne ventes fortsat 1.
halvår 2006 og sagen ventes forelagt ECOFIN i løbet af det
østrigske formandskab.
Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og
2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår
2006.
Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2.
halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt
møde om forslaget. Forslaget forventes ikke drøftet i 1. halvår
2006.
Rådet vedtog konklusioner i december 2003 om forlængelse af
forsøgsordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive
tjenesteydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den
10. februar 2004 formel beslutning om en to-årig forlængelse
med udløb 31. december 2005.
ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til
revision af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og
ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at anvende
nedsat moms, og af anvendelsesområdet for nedsat moms
generelt, herunder mulige skadevirkninger på det indre marked,
senest på rådsmøderne den 8. november og 6. december 2005.
Sagen var på dagsordenen for DER den 15.-16. december 2005.
DER besluttede at sende sagen tilbage til ECOFIN med henblik
på behandling på rådsmødet den 24. januar 2006.
Moms på rejsebureauer
Postmoms
Nedsat moms
Generalisering af undtagelser
(artikel 27 undtagelser i 6.
momsdirektiv)
Kommissionen har marts 2005 fremsat forslag om, at visse
momsundtagelser, som Rådet har tiltrådt for forskellige
medlemslande gennem årene, generaliseres, så alle
medlemslande kan anvende dem. Behandlingen er indledt 1.
halvår af 2005 og ventes genoptaget 1. halvår af 2006.
ECOFIN vedtog fælles holdning vedr. Kommissionens forslag
til forordning om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger
mod hvidvaskning af penge den 17. februar 2005.
Europa-Parlamentet vedtog under dets 2. læsning mindre
ændringsforslag af forslagets betragtninger. Det forventes at
Rådet formelt tilslutter sig Europa-Parlamentets tilpasninger
inden for kort tid.
Forordning om
toldsamarbejdsforanstaltninger
mod hvidvaskning af penge
Traktatens artikel 135 og 251
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0016.png
16
Registreringsafgift og årlig
vejafgift for motorkøretøjer
Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om
harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift
af biler. Rådets Fiskalgruppe har behandlet forslaget på et enkelt
møde i 2. halvår 2005. Yderligere et møde forventes i løbet af 1.
halvår 2006.
Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af
harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været
behandlet på rådsarbejdsgruppen den 19. januar 2005. Der
kunne ikke opnås enighed om reglerne for indførsel, og
direktivet ventes ikke behandlet i 1. halvår af 2006.
Kommissionen skal fremlægge en rapport og evt. forslag om
alkoholafgifter hvert andet år. Kommissionens seneste rapport
har været behandlet på ECOFIN den 12. april 2005. ECOFIN
vedtog rådskonklusioner, der bl.a. opfordrer Kommissionen til
at fremsætte forslag om en justering af minimumssatserne for at
undgå et fald i realværdien af dem samt en modernisering af det
eksisterende klassifikationssystem med henblik på en ensartet
gruppering af alkoholprodukter i EU. Forslaget forventes først i
2. halvår 2006.
Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter på
at reducere administrative byrder for virksomheder med
grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder,
der ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige
aktiviteter.
Forslaget blev præsenteret på ECOFIN 16. november 2004.
Forslaget har været behandlet i Rådets fiskalgruppe 2. halvår
2005. Forhandlingerne ventes fortsat i det kommende år.
Formandskabet præsenterede på ECOFIN den 8. november
2005 sin fremskridtsrapport vedrørende en direktivpakke om
forenklinger af momsregler, herunder one stop shop, som Rådet
noterede sig. Sagen ventes forelagt ECOFIN i 1. halvår 2006.
Fjernsalgsdirektivet
Beskatning af alkohol
Traktatens artikel 93
(enstemmighed)
Forslag til momsforenklinger
’One Stop Shop’ mv.
Nyt samlet momsdirektiv
Kommissionen har april 2004 fremsat forslag til et nyt samlet
momsdirektiv, KOM (2004) 246. Forslaget går ud på at samle
de forskellige momsdirektiver – herunder de mange ændringer
af det 6. momsdirektiv i årenes løb – i ét momsdirektiv.
Kommissionen forklarer, at forslaget er et led i Kommissionens
bestræbelser på at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den
mere klar.
Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i løbet af
2005. Drøftelserne ventes fortsat i 1. halvår 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0017.png
17
Direktiv om E-handel
Forslaget er endnu ikke fremsat. Det ventes at det østrigske
formandskab vil arbejde for en forlængelse af det
eksisterende direktiv om E-handel (en forenklet ordning for 3.
lands virksomheders afregning af moms af elektroniske
ydelser, der sælges til private i EU).
Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007.
Programmet har til formål at forbedre beskatningssystemernes
virkemåde i det indre marked. Det ventes, at det østrigske
formandskab vil fremme behandlingen i Rådet af et kommende
forslag fra Kommissionen om forlængelse af Fiscalis-
programmet frem til 2013.
Fiscalis-programmet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0018.png
18
Det finansielle område
Sag/initiativ/hjemmel
Forløb/status
Handlingsplanen for de
finansielle markeder
KOM(1999)232
Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder
indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller politisk
godkendt.
Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af
hjemsted), som er det eneste af de 42 forslag, der endnu ikke er
fremsat, indgår nu i anden fase af Kommissionens
selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.
ECOFIN tog den 6. december 2005 Kommissionens hvidbog
om ’Financial Services Policy 2005-2010’ til efterretning. I
hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU
initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af
nye initiativer.
Kommissionen har pointeret, at de forslag, der var i
handlingsplanen for 1999-2004, som endnu ikke er
implementeret, fremskyndes mest muligt. Det drejer sig først og
fremmest om forslaget til direktiv om kapitalkrav for
kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II direktivet) samt
det kommende direktivforslag om kapitalkrav for
forsikringsselskaber (Solvens II direktivet).
I hvidbogen lægger Kommissionen op til at formueforvaltning og
detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder
realkreditmarkedet, er områder der vil blive fokuseret på i den
fremtidige politik på det finansielle område.
Ændring af reglerne om
Forslaget har til formål at regulere den måde, som
kapitalkrav til kreditinstitutioner kreditinstituttet m.v. skal opgøre sin egenkapital på samt afgøre,
og investeringsselskaber (Basel II hvor stor "egenkapital" kreditinstitutter m.v. skal have.
reglerne)
På ECOFIN den 11. oktober 2005 blev den politiske enighed
mellem Rådet om Europa-Parlamentet vedr. Basel II bekræftet.
Forslaget ventes endeligt vedtaget i 1. halvår af 2006.
Genforsikring
Forslaget har til formål at indføre fælles regler for tilsyn med
genforsikringsselskaber. Forslaget blev endeligt vedtaget af
Rådet den 17. oktober 2005.
Kommissionen fremsatte 20. juni 2005 forslag om forlængelse
af gennemførelsesfristen for direktivet om markedet for
finansielle instrumenter. Efter afslutningen af forhandlingerne
vedrørende direktivet om markeder for finansielle instrumenter
Direktivet om markedet for
finansielle instrumenter MiFID
(forlængelse af fristen for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0019.png
19
gennemførelse)
er der fremsat ønske om at forlænge fristen for gennemførelse
af direktivet. Vedtagelsen af disse regler er blevet forsinket pga.
foranstaltningernes kompleksitet, konsultationer mv.
Europa Parlamentet har godkendt forslaget i 1. læsning og den
endelige vedtagelse ventes at ske i 1. halvår af 2006.
’Clearing og afvikling’
Kommissionen udsendte den 5. maj 2004 en høringsmeddelelse
om clearing og afvikling af værdipapirhandelen på europæisk
plan. Ifølge meddelelsen har de senere års internationalisering
skabt et øget behov for, at værdipapirer kan handles sikkert og
effektivt, herunder omkostningseffektivt, på tværs af grænserne.
Der er nedsat en styregruppe, en juridisk gruppe samt en
skattegruppe, der skal drøfte mulighederne for yderligere
initiativer.
Kommissionen vil i løbet af 2006 overveje, hvilke initiativer den
vil tage på området, herunder om den vil fremsætte et forslag til
direktiv.
8. selskabsdirektiv
Kommissionen fremsatte den 16. marts 2004 et forslag til
direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og
koncernregnskaber (modernisering af 8. dir.) samt ændring af
Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF. Forslagets
formål er at styrke den lovpligtige revision i EU samt at
forebygge regnskabsskandaler og dermed medvirke til at styrke
troværdigheden og tilliden til selskabers regnskaber.
På ECOFIN den 11. oktober 2005 blev politisk enighed mellem
Rådet om Europa-Parlamentet vedr. direktivet bekræftet.
Forslaget ventes endeligt vedtaget i 1. halvår af 2006.
14. selskabsdirektiv
Forslaget har til formål at give selskaber med hjemsted i ét
medlemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet
medlemsland og specificerer betingelserne herfor. Forslaget
indgår nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige
handlingsplan. Handlingsplanen er sendt i fornyet høring med
frist den 31. marts 2006. Først herefter vil der blive taget stilling
til, hvorvidt der fortsat er behov for direktivet.
Forordning nr. 1606/2002/EF om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder (IAS) blev vedtaget af Rådet den 7. juni
2002. ECOFIN vedtog den 15. juli 2003 rådskonklusioner, der
bl.a. understregede behovet for gennemførelse i EU af IAS med
henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2005. Kommissionen
vedtog den 29. september 2003 forslag til forordning om
vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
Internationale
regnskabsstandarder (IAS)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0020.png
20
forordning (EF) nr. 1606/2002, hvorved alle de på daværende
tidspunkt eksisterende regnskabsstandarder, bortset fra IAS 32
og IAS 39 blev godkendt. ECOFIN drøftede den 20. januar, 2.
juni 2004, uformelt økonomi- finansministermøde den 2.-3.
april 2004 og 5. juli 2004 status i forhandlingerne vedr. IAS,
herunder udeståender vedr. IAS 32 og 39. IAS 32 og 39 er ved
forordning af hhv. 29. december 2004 og 19. november 2004
vedtaget af Kom-missionen. IAS 39 er dog vedtaget i en form,
hvor visse artikler er udeladt. Efterfølgende har IASB
(International Accounting Standards Board) gennemført en
ændring til IAS 39, som også er blevet godkendt. Med denne
ændring er forskellene mellem IASB’s IAS 39 og den af
Kommissionen godkendte standard yderligere reduceret. På
nuværende tidspunkt er alle de af IASB vedtagne standarder
godkendt i EU.
3. direktiv om hvidvaskning
FATF (den internationale organisation til bekæmpelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme) udsendte i sommeren
2003 en revideret udgave af sine anbefalinger til foranstaltninger
til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Kommissionen fremsatte den 30. juni 2004 et forslag til direktiv
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering (3.
hvidvaskdirektiv).
ECOFIN opnåede politisk enighed om 3. hvidvaskdirektiv den
7. december 2004. Europa-Parlamentet har foreslået en række
ændringsforslag, der blev tiltrådt af Rådet den 7. juni 2005.
Forslaget blev endeligt vedtaget af Rådet den 19. september
2005.
Forslag til forordning om
Kommissionen udsendte den 26. juli 2005 et forslag til forordning
gennemførelse af FATF’s særlige vedr. oplysninger om indbetaler ved en elektronisk penge-
anbefaling nr. VII
overførsel. Forordningen skal gennemføre den internationale
organisation til bekæmpelse af hvidvask og finansieringen af
terrorisme - FATF´s - særlige anbefaling nr. VII, herunder især
en tilhørende fortolkende note om den nærmere implemen-
tering af anbefalingen. Forslagets formål er at sikre, at
oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel er
tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, således at arbejdet
hermed lettes.
ECOFIN opnåede politisk enighed om forslaget den 6.
december 2005. Forslaget ventes efter Europa Parlamentets
behandling vedtaget endeligt i 1. halvår af 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0021.png
21
Handlingsplanen for risikovillig
kapital
KOM(1999)493
Handlingsplanen for risikovillig kapital indeholder initiativer
vedrørende:
-
Tilsyns- og investeringsregler for arbejdsmarkedsrelaterede
pensionsordninger
-
Standardisering af prospekter
-
Reform af patentsystemet
-
Skattemæssig tilskyndelse til investeringer i innovative
virksomheder
-
Reform af reglerne vedrørende insolvens
-
Fremme af nye ejerskabsformer, herunder
medarbejderaktieoptioner
ECOFIN tog den 25. november 2003 Kommissionens
præsentation af fremskridtsrapporten vedrørende risikovillig
kapital til efterretning og vedtog rådskonklusioner, der bl.a.
opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de årlige
synteserapporter til Det Europæiske Råds forårstopmøde at
rapportere om status i udviklingen af det europæiske marked for
risikovillig kapital. EU arbejder fortsat med at forbedre
betingelserne for en øget tilgang af risikovillig kapital.
Corporate Governance og
revision i EU
Kommissionen udsendte i 2003 to meddelelser med
handlingsplaner om henholdsvis ”Modernisering af
selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (corporate
governance) i EU” og ”Styrkelse af den lovpligtige revision i
EU”. Begge handlingsplaner indeholder initiativer, der bebudes
fremsat i den kommende årrække.
I 1. halvår af 2005 blev ændring af 4. selskabsdirektiv (direktiv
vedr. årsregnskaber for visse selskabsformer) og ændring af 7.
selskabsdirektiv (direktiv vedr. konsoliderede regnskaber)
fremsat og vedtaget af ECOFIN den 7. juni 2005. Europa-
Parlamentet har tilsluttet sig forslaget, og endelig vedtagelse
ventes at ske snarest.
Direktiv om betalinger i det
indre marked
COM (2005) 603
Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til
direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af
direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.
Formålet med forslaget er at skabe et indre marked for
betalingstjenester, således at grænseoverskridende betalings-
transaktioner sker lige så hurtigt og til samme pris som tilsvarende
indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal skabe den
lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et "Single
European Payment Area" (SEPA) betalingsformidlingssystem, der
skal kunne gennemføre grænseoverskridende betalingstrans-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0022.png
22
aktioner.
Forslaget ventes behandlet af ECOFIN i juni 2006.
Direktiv om solvenskrav
Andre initiativer
Kommissionen ventes i 2007 at fremsætte direktiv om
solvenskrav (Solvens II).
Østrig lægger desuden op til, at ECOFIN skal følge op på
drøftelsen vedr. grænseoverskridende fusioner og virksomheds-
opkøb. Kommissionen ventes i den forbindelse at fremlægge
sine undersøgelser vedr. Kreditinstitutdirektivets artikel 16
(direktiv 2000/12/EF) i løbet af 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Dagsordenspunkt 2a:
Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitets-
programmer for Finland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn,
Danmark og Sverige
Resumé: Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den
24. januar 2006 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Finland,
Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Danmark og Sverige.
Baggrund
Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis
stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land
fremlægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til
udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i
relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen
redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.
ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på
baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og
Finansielle Komité (EFC).
Processen vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er et led i
gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten i overensstemmelse med Rådets
forordninger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved Rådets forordninger
1055/2005 og 1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og
konvergensprogrammer, jf. reformen af Pagten.
Den
reformerede
Pagts centrale
ændring
mht.
stabilitets-
og
konvergensprogrammer
vedrører
reglerne
for
den
mellemfristede
budgetmålsætning (Medium-Term Objective, MTO). Den reformerede Pagt
fastholder den grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i
overskud’, men som noget nyt differentieres målsætningen i lyset af det enkelte
lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen
renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs
desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal evt. på et
senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede
finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).
Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en
tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske
underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)
sikring af et budgetmæssigt råderum.
Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede
målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere
begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller
tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker
de offentlige finanser på lang sigt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0024.png
24
Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning
være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel
vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel
vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre
årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.
På ECOFIN-rådsmødet den 24. januar 2006 behandles de opdaterede stabilitets-
og konvergenssprogrammer for Finland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Danmark og
Sverige.
Indhold
Stabilitetsprogram for Finland
Finlands
faktiske budgetsaldo
skønnes ifølge det finske stabilitetsprogram at have
udgjort 1,8 pct. af BNP i 2005 og ventes reduceret til 1,6 pct. af BNP i 2006.
Ifølge programplanen ventes overskuddet – primært afledt af et tilsvarende
overskud på fonde til social sikring – at udgøre 1,5 pct. af BNP ved slutningen af
programperioden,
jf. tabel 1.1.
Finlands økonomiske politik er indrettet med henblik på at imødegå de
langsigtede finanspolitiske udfordringer bl.a. i lyset af den aldrende befolkning, og
sikre balance på de offentlige finanser under normale konjunkturforhold. I tilfælde
af konjunkturnedgang har den finske regering endvidere forpligtet sig til at
budgetunderskuddet ikke må overstige 2,75 pct. af BNP.
Der ventes en reduktion i både de offentlige udgifter og indtægter i pct. af BNP
på omtrent 1 pct. enhed i perioden 2005 til 2007. De
offentlige udgifter
planlægger
Finland at reducere fra 51,4 pct. af BNP i 2005 til 50,5 pct. af BNP i 2007 og
frem. Reduktionen skal bl.a. ses i lyset af dels den finske regerings indførte
udgiftsloft, dels et forventet fald i renteudgifterne. Tilsvarende ventes de
offentlige
indtægter
reduceret fra 53,2 pct. af BNP i 2005 til 52,0 pct. af BNP årligt fra 2007 til
2009, bl.a. som følge af gradvis introducerede skattenedsættelser.
Den
offentlige gæld
ventes at falde 2,6 pct.enheder i programperioden fra 42,7 pct. af
BNP i 2005 til 40,1 pct. af BNP i 2009. Finland opfylder således kravet om
maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0025.png
25
Tabel 1.1
Makroøkonomiske nøgletal for Finland
2004
Offentlige finanser (pct. af
BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Strukturel budgetsaldo
(Finland)
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
3
3,6
0,2
0,0
8,8
53,0
50,8
2,1
3,7
44,9
0,0
2,1
2,1
2,3
2005
2006
2007
2008
2009
2010
53,2
51,4
1,8
3,4
42,7
-0,7
2,1
2,1
2,4
52,4
50,8
1,6
3,1
41,7
-0,2
1,7
1,7
2,0
52,0
50,5
1,6
2,9
41,1
-0,2
1,7
1,7
1,9
52,0
50,5
1,5
2,8
40,6
-0,5
1,8
1,8
1,6
52,0
50,5
1,5
2,8
40,1
-0,9
2,0
2,0
1,5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,1
1,0
1,3
8,2
3,2
1,3
0,5
7,5
2,6
1,5
0,3
7,0
2,3
1,8
0,2
6,6
2,1
1,8
0,2
6,2
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
3) Kommissionens efterårsprognose 2005.
Kilde: Konvergensprogram for Finland af 24. november 2005.
Programmets budgetskøn baseres på, at
realvæksten i BNP
vil udgøre ca. 2,5 pct. i
gennemsnit i programperioden – med en stigning fra 2,1 pct. i 2005 til 3,2 pct. i
2006, og herefter et gradvist fald til 2005-vækstniveauet i 2009. Kommissionen
vurderer, at vækstforløbet, der ligger til grund for stabilitetsprogrammet i 2006 og
2007 er forsigtigt og noget lavere end det forventede i Kommissionens
efterårsprognose. Outputgabet er ifølge Kommissionens beregninger negativt i
hele programperioden (-0,5 pct. af BNP i gennemsnit) og udvides til -0,9 pct. af
BNP i 2009.
Inflationen
ventes at stige gradvis fra 1,0 pct. af BNP i 2005 til 1,8 pct. af BNP i
2009.
Overskuddet på den
strukturelle budgetsaldo
skønnes at falde fra 2,1 pct. af BNP i
2005 til ca. 1,75 pct. af BNP i perioden 2006-2008, hvorefter der ventes en
stigning til 2 pct. af BNP i 2009. Der opereres ikke i det finske stabilitetsprogram
eksplicit med en mellemfristet budgetmålsætning, hvorfor Kommissionen antager,
at programmets skøn for den konjunkturrensede budgetsaldo på 1,5 pct. af BNP i
2009 svarer hertil.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0026.png
26
Kommissionen vurderer, at Finlands finanspolitiske strategi er tilstrækkelig til at
sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning.
Kommissionen bemærker, at Finland med en målsætning, der er mere ambitiøs
end minimum benchmark på -1 pct. af BNP, har tilvejebragt en sikkerhedsmargin
i forhold til overskridelse af underskudsreferenceværdien på 3 pct. af BNP.
Kommissionen
vurderer
endvidere,
at
risiciene
forbundet
med
stabilitetsprogrammets budgetmæssige prognoser synes balancerede henover
programperioden.
Kommissionen vurderer endelig, at Finland er i en god position i forhold til målet
om at sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på langt sigt. Dette bl.a.
som følge af gældsnedbringelsen og gennemførelsen af strukturreformer,
herunder et program for øget produktivitet i den statslige sektor, reform af de
kommunale og sociale systemer (bl.a. med fokus på adgang til og kvaliteten af de
sociale ydelser på børne- og ældreområdet), samt ikke mindst en større
pensionsreform. Det er Kommissionens vurdering, at den økonomiske politik i
Stabilitetsprogrammet generelt set er i overensstemmelse med de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier.
Konvergensprogram for Tjekkiet
Den finanspolitiske strategi i Tjekkiet er fokuseret på en gradvis reduktion i det
offentlige budgetunderskud til under 3 pct. af BNP fra 2008.
Tjekkiets
faktiske budgetsaldo
skønnes ifølge konvergensprogrammet at være blevet
forværret fra -3,0 pct. i 2004 til -4,8 pct. i 2005. I underskuddet for 2005 indgår
engangsudgifter på 1,1 pct. af BNP vedrørende gældslettelse til Syrien og Rusland
samt udgifter i forbindelse med anskaffelse af militærfly ved finansiel leasing.
Budgetsaldoen forbedres ifølge programplanen gradvist i 2006-2008 med over 2
pct. af BNP i overensstemmelse med ECOFINs henstilling under EU-traktatens
artikel 104(7) fra juli 2004, så det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres i
2008.
Konsolideringen af de offentlige finanser skal ske gennem reduktion af de
offentlige
udgifter
i pct. af BNP. Reduktionen vil ske i det offentlige forbrug og de
offentlige overførelser, mens de offentlige investeringer omvendt ventes at stige
betydeligt. De offentlige
indtægter
i pct. af BNP ventes i 2008 at være stort set
uændret i forhold til 2005 efter et fald på ca. 1 pct. af BNP i 2006-2007.
Effekten på gældskvoten af det primære budgetunderskud og forventede svagt
stigende renter opvejes omtrent af væksten i nominelt BNP, hvorfor den
offentlige gæld i programperioden ventes at stige med ca. 0,5 procentenheder til
38 pct. af BNP i 2008.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0027.png
27
Tabel 1.2
Makroøkonomiske nøgletal for Tjekkiet
2004
Offentlige finanser (pct. af
BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Den konjunkturrensede
budgetsaldo (Tjekkiet)
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
2005
2006
2007
2008
2009
2010
41,6
44,7
-3,0
-1,8
36,8
-1,9
-2,4
-1,9
-3,0
41,1
45,9
-4,8
-3,5
37,4
-0,8
-4,5
-3,4
-4,8
40,2
44,0
-3,8
-2,5
37,1
-0,1
-3,8
-3,8
-3,8
39,8
43,1
-3,3
-2,0
37,9
0,3
-3,4
-3,4
-3,3
40,9
43,6
-2,7
-1,2
37,8
0,8
-3,0
-3,0
-2,7
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
4,4
2,6
0,1
8,3
4,8
1,5
0,9
7,9
4,4
2,2
0,8
7,4
4,2
2,0
0,5
7,1
4,3
2,1
0,4
6,9
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
Kilde: Konvergensprogram for Tjekkiet, november 2005.
Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten
i BNP vil falde
fra 4,8 pct. i 2005 til 4,4 pct. i 2006 og yderligere til ca. 4 ¼ pct. i 2007-2008,
hvilket er over Kommissionens skøn for den potentielle vækstrate. Outputgabet,
som beregnet af Kommissionen, ventes at blive lukket i 2006 for i de
efterfølgende år at blive positivt.
Den
konjunkturrensede budgetsaldo
er ifølge konvergensprogrammet over
programperioden af samme størrelse som den faktiske saldo. Ved anvendelse af
Kommissionens beregningsmetode baseret på informationerne i programmet fås
et lidt mindre konjunkturrenset underskud i 2005 og et lidt større i 2007-2008, jf.
tabel 1. 2 Renses endvidere for engangstiltag ventes saldoen (den såkaldte
strukturelle budgetsaldo)
ifølge Kommissionen at være på -3,4 pct. af BNP i 2005, -
3,8 pct. i 2006 for derefter at falde i 2007 og 2008, hvor outputgabet er positivt.
Tjekkiet ventes først at opfylde sin mellemfristede målsætning om et strukturelt
underskud på ca. 1 pct. af BNP i 2012.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0028.png
28
Kommissionen finder, at konvergensprogrammet er i overensstemmelse med
målet om en korrektion af det uforholdsmæssige underskud i 2008.
Vækstforudsætningerne for 2005-2007 anses af Kommissionen for at være
plausible, mens forventningerne til væksten i 2008 og inflationen til gengæld
vurderes at være relativt optimistiske.
Kommissionen vurderer, at budgetunderskuddet i 2005 – i lighed med 2004 – kan
vise sig at blive væsentligt lavere end ventet af de tjekkiske myndigheder. I
Kommissionens efterårsprognose ventes således et faktisk underskud på 3,2 pct.
af BNP i 2005, en gæld på uændret 36,8 pct. af BNP og et strukturelt underskud
på 2,0 pct. af BNP. Det begrundes med bedre foreløbige budgettal, forsigtige
budgetskøn og ressortministeriernes mulighed for at overføre uforbrugte midler
som reserver til anvendelse i efterfølgende budgetår. Overførelsesmuligheden blev
indført i 2004 for at undgå et uhensigtsmæssigt forbrug af offentlige midler sidst
på året. I 2004 blev der overført 1,1 pct. af BNP til senere brug, og
Kommissionen skønner, at der i 2005 vil blive overført midler til senere år på ca.
1,5 pct. af BNP.
Den angivne tilpasning i den strukturelle budgetsaldo er udskudt til sidst i
programperioden og anses ikke af Kommissionen for at være særlig ambitiøs givet
udsigten til et lavere end ventet underskud i 2005 og bedre vækstudsigter end
forudsat i Rådets henstilling i 2004 til Tjekkiet. Kommissionen anbefaler derfor en
stærkere tilpasning i den strukturelle budgetsaldo ligesom kvaliteten af
budgetplanlægningen bør styrkes.
Kommissionen vurderer, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser i
Tjekkiet, trods en relativt lav gæld er høj som følge af demografisk betingede
omkostninger inden for især pension og sundhed. Kommissionen anbefaler, at
holdbarheden af de offentlige finanser styrkes særligt ved at fremskynde reformer
af pensionssystemet og sundhedsvæsnet. Disse reformer er kun i begrænset
omfang konkretiseret i det nationale reformprogram.
Konvergensprogram for Slovakiet
Slovakiets
faktiske budgetsaldo
skønnes ifølge konvergensprogrammet at være blevet
forværret fra -3,2 pct. af BNP i 2004 til -4,1 pct. af BNP i 2005. Den slovakiske
budgetstrategi er – som anbefalet i Rådets henstilling af 5. juli 2004 – fokuseret på
at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2007, hvor programmet sigter
på en saldo på -3,0 pct. af BNP (inkl. omkostningerne ved pensionsreformen)
efterfulgt af en yderligere forbedring i 2008 til -2,7 pct. af BNP, jf. tabel 1.3. De
finanspolitiske tiltag er primært planlagt gennemført i 2007 (’back-loading’).
Konsolideringsplanen, der fra 2005 til 2008 skal reducere underskuddet (inkl.
omkostningerne ved pensionsreformen) med 2,2 pct. af BNP, er primært baseret
på en løbende reduktion af de offentlige
udgifter,
der over perioden 2005-2008
skønnes at udgøre 3,4 pct. af BNP. De offentlige
indtægter
ventes relativt stabile
over perioden, dog forventes et lille fald på 0,7 pct. af BNP fra 2007 til 2008. Det
fremgår ikke tydeligt af programmet, hvilke tiltag Slovakiet vil gennemføre for at
opnå budgetmålet for 2007. Kommissionen vurderer imidlertid, at risici ved
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0029.png
29
budgetskønnene er balancerede, og at budgetfremskrivningerne derfor synes
plausible.
Den
offentlige gæld
skønnes fra 2004 til 2005 at falde markant med næsten 9
pct.enheder til 33,7 pct. af BNP i 2005. Dette store fald skyldes primært en
reduktion i likvider (indskud) bestyret af et bureau, som er ansvarlig for at bestyre
den offentlige gæld (ARDAL). Den offentlige gæld forventes fra 2005 og frem til
2008 at stige til 36,2 pct. af BNP, hvilket skyldes udviklingen i den primære
budgetsaldo.
Programmets budgetskøn baseres på, at
realvæksten i BNP
vil stige fra 5,1 pct. i
2005 til 6,1 pct. i 2007 og derefter falde til 5,6 pct. i 2008. På baggrund af de høje
vækstrater skønnes outputgabet fra 2005 til 2008 at stige fra -1,6 til 0,8.
Den
strukturelle saldo
forventes således at blive forbedret fra -2,8 pct. af BNP i
2005 til -1,5 pct. af BNP i 2008. Forbedringen i 2008 på 0,2 pct. af BNP er under
benchmark på 0,5 pct. af BNP på et tidspunkt, hvor konjunktursituationen
skønnes at være forholdsvis favorabel.
Tabel 1.3
Makroøkonomiske nøgletal for Slovakiet
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo:
- ekskl. pensionsordning
- inkl. pensionsordning
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Slovakiet)
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
3
5,5
7,5
-0,3
18,2
37,4
40,6
-3,2
-3,2
-1,0
42,6
-1,9
-2,6
-2,6
-3,1
2005
37,8
41,9
-4,1
-4,9
-2,3
33,7
-1,6
-3,6
-2,8
-3,3
2006
37,6
40,5
-2,9
-4,2
-1,0
35,5
-1,1
-2,6
-2,6
-2,9
2007
37,9
39,5
-1,6
-3,0
0,4
35,2
0,1
-1,6
-1,7
-1,6
2008
37,2
38,5
-1,3
-2,7
0,7
36,2
0,8
-1,5
-1,5
-1,3
2009
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2010
-
-
-
-
-
-
-
-
-
5,1
2,9
1,5
16,7
5,4
3,6
0,8
16,2
6,1
2,0
0,7
15,8
5,6
2,0
0,8
-
5,1
2,4
0,8
-
5,0
2,6
0,8
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
3) Kommissionens efterårsprognose 2005.
Kilde: Konvergensprogram for Slovakiet af november 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0030.png
30
Konvergensprogrammet angiver et mellemfristet mål (MTO) for den strukturelle
saldo på -0,9 pct. af BNP, som forventes at blive opnået i 2010. Da Slovakiets
MTO er mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på -2,2 pct. af BNP,
vil opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver overholdt.
Kommissionen vurderer imidlertid, at programmets budgetstrategi muligvis ikke
er tilstrækkelig til at opnå MTO i 2010, da den strukturelle saldo inkl.
omkostningerne ved pensionsreformen udgør -2,9 pct. af BNP i 2008, og
opfordrer derfor til mere ambitiøse konsolideringstiltag for at nå målet.
Med hensyn til at sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt vurderer
Kommissionen, at Slovakiet befinder sig i en delvist risikabel position. På trods af
en offentlig gæld, der ligger betydeligt under 60 pct. af BNP, samt den vedtagne
pensionsreform, som bidrager til, at effekten af aldring er begrænset, vil det
nuværende høje strukturelle budgetunderskud hindre en nedbringelse af
gældsraten, hvilke øger risici i forhold til den langsigtede holdbarhed.
Kommissionen påpeger derfor nødvendigheden af en mere ambitiøs
konsolidering af de offentlige finanser.
Konvergensprogram for Ungarn
Ungarns konvergensprogram fastslår, at det offentlige budgetunderskud udgjorde
6,1 pct. af BNP i 2005, og fremlægger en konsolideringsplan, hvor underskuddet
nedbringes med 1,4 pct.-enheder årligt og således vil udgøre 4,7 pct. af BNP i
2006 og 1,9 pct. af BNP i 2008, målt på budgetsaldoen inklusive effekterne af den
ungarske pensionsreform med omlægning til fondsbaserede pensionsordninger,
effekter som udgør 1,2-1,5 pct. af BNP årligt i perioden.
Ungarns overgangsordning i forhold til Eurostats beslutning af 23. september
2004 (der fastslår, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke
medregnes i de offentlige finanser) ophører imidlertid med indberetningerne vedr.
offentlige finanser fra 2007. Programmet indebærer, at budgetunderskuddet
eksklusive pensionsordningen vil udgøre 4,7 pct. af BNP i 2007 og 3,4 pct. af
BNP i 2008.
Rådets henstilling til Ungarn af 8. marts 2005 indebærer en anbefaling om
korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008. Det ungarske program
anfører – med reference til bestemmelserne i den reformerede Stabilitets- og
Vækstpagt
2
– at der i vurderingen af underskuddet i 2008 kan tages højde for 40%
af effekterne af pensionsreformen på ca. 1,5 pct. af BNP dette år, dvs. ca. 0,6 pct.
af BNP. Programmet gør således gældende, at den korrigerede saldo, som er
relevant i forhold til den ungarske EDP-procedure, vil udvise et underskud på ca.
2,8 (3,4-0,6) pct. af BNP i 2008.
Rådet skal i sine vurderinger af underskud, som er over men tæt på 3 pct. af BNP, tage højde for effekterne på de
offentlige finanser af pensionsreformer, som indfører obligatoriske fondsbaserede pensionsordninger. Der skal tages højde
for effekten af reformen i en overgangsperiode på 5 år (5 år efter reformen, eller 5 år efter 2004 for lande, der allerede har
gennemført en sådan reform), idet der i de 5 år tages højde for hhv. 100, 80, 60, 40, og 20 pct. af effekten. Dette hensyn
skal også tages i forbindelse med beslutninger om ophævelse af en EDP-procedure, hvis underskuddet er nedbragt
væsentligt og kontinuert og er kommet tæt på 3 pct. af BNP.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0031.png
31
Konsolideringsplanen, der i programperioden fra 2005 til 2008 således skal
nedbringe underskuddet med i alt ca. 4 pct. af BNP, baseres på en planlagt
løbende reduktion af de offentlige udgifter på i alt ca. 7,5 pct. af BNP (heraf
udgør lavere renteudgifter ca. 1 pct.-enhed), der mere end opvejer et ventet fald i
de offentlige indtægter på ca. 3,5 pct. af BNP. Indtægtsfaldet skyldes
gennemførelsen af et femårigt program med generelle skattenedsættelser.
Programmets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at den årlige realvækst i
BNP vil udgøre ca. 4 pct. i programperioden.
Programmet skønner, at økonomien gennem hele perioden vil ligge tæt på sit
potentielle niveau og at det konjunkturrensede underskud derfor – i lighed med
det faktiske underskud – udgjorde 6,1 pct. af BNP i 2005 og vil blive reduceret til
1,9 pct. af BNP i 2008. Det strukturelle underskud angives at være lig det
konjunkturrensede underskud, idet der ikke planlægges gennemførelse af
engangstiltag.
Den offentlige bruttogæld udgjorde knap 58 pct. af BNP i 2005 og skønnes
fortsat at stige svagt i 2006 inden den falder til godt 56 pct. af BNP i 2008.
F.s.v.a. de offentlige finansers langsigtede holdbarhed anfører programmet, at
pensionsreformen – der blandt andet indebærer delvis inflationsindeksering af
pensionsydelser, gradvis forøgelse af pensionsalderen og stramninger af reglerne
for førtidig tilbagetrækning – bidrager væsentligt til at styrke holdbarheden. Den
demografiske udvikling skønnes på trods af reformen at indebære en stigning i de
offentlige pensionsudgifter på ca. 1,7 pct. af BNP frem til 2050 og vurderes at
kræve yderligere fremadrettede forbedringer af de offentlige finanser.
Tabel 1.4
Makroøkonomiske nøgletal for Ungarn
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo:
- ekskl. pensionsordning
- inkl. pensionsordning
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Ungarn)
2
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
4,2
44,4
49,8
-5,4
-6,5
-1,1
57,2
-1,3
-4,8
-4,8
-5,4
2005
45,1
51,2
-6,1
-7,4
-2,5
57,7
-1,0
-5,7
-5,7
-6,1
2006
42,5
47,2
-4,7
-6,1
-1,5
58,4
-0,5
-4,5
-4,5
-4,7
2007
42,5
45,8
-3,3
-4,7
-0,3
57,9
-0,1
-3,3
-3,3
-3,2
2008
41,7
43,6
-1,9
-3,4
0,8
56,2
0,4
-2,1
-2,1
-1,9
2009
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2010
-
-
-
-
-
-
-
-
-
4,0
4,1
4,0
4,0
-
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0032.png
32
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken)
3
6,8
-0,5
6,1
3,5
0,2
7,3
2,1
0,3
7,1
3,0
0,8
7,0
2,4
0,9
6,9
-
-
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
Kilde: Konvergensprogram for Ungarn af december 2005.
Programmet bekræfter, at Ungarns mål er at deltage i euroen fra 2010 efter
opfyldelse af konvergenskriterierne, herunder forudgående deltagelse i
valutakurssamarbejdet ERMII. Ungarns nuværende penge- og valutakurspolitik
kombinerer det primære mål om prisstabilitet med en unilateral fastkurspolitik,
hvor den ungarske valuta (forint) har en centralkurs i forhold til euroen med et
udsvingsbånd på ±15 pct.
Kommissionen konstaterer, at Ungarn fastholder målet om korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud i 2008 i overensstemmelse med Rådets anden
henstilling til Ungarn af marts 2005, men at Rådet – ligesom i tilfældet med den
første henstilling til Ungarn af juli 2004 – har truffet beslutning om, at Ungarn
ikke har levet op til henstillingen, herunder anbefalingerne om blandt andet de
mellemliggende budgetmål. Rådet vil således på et tidspunkt skulle vedtage en ny
henstilling til Ungarn.
Kommissionen konstaterer, at Ungarn antager, at Rådet i sin vurdering af
Ungarns indsats for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 vil
betragte underskuddet delvist korrigeret for effekterne af pensionsreformen, som
ifølge programmet vil udgøre 2,8 pct. af BNP. Kommissionen anfører, at den
ungarske plan – selv om Rådet rent faktisk måtte anlægge en sådan vurdering –
ikke indebærer nogen margin for budgetoverskridelser.
Kommissionen skønner, at en realisering af de ungarske programplaner vil
indebære en forbedring af den strukturelle saldo fra -5,7 pct. af BNP i 2005 til -2,1
pct. af BNP i 2008, en årlig forbedring på over 1 pct. af BNP. Kommissionen
konstaterer, at det ungarske program ikke fastlægger en mellemfristet målsætning
(MTO) for de offentlige finanser i overensstemmelse med Stabilitets- og
Vækstpagten. Kommissionen anfører, at en passende mellemfristet målsætning –
givet Ungarns gældskvote og potentielle vækst samt kravet om en
sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen – kunne være et strukturelt
underskud på ca. -0,75 pct. af BNP.
Kommissionen vurderer generelt, at det ungarske program er forbundet med en
række risici, og at de offentlige finanser kan udvikle sig meget ringere end planlagt.
Ungarn har gentagne gange overskredet sine budgetmål og udskudt de
nødvendige finanspolitiske tilpasninger samt undladt at følge Rådets anbefalinger.
Det gælder f.eks. den ungarske regerings meldinger i 2005 om, at den (i
modsætning til tidligere løfter) ikke ville gennemføre tiltag for at korrigere de
igangværende overskridelser af budgetmålene. Det gælder også Ungarns nylige
skattenedsættelser, der øger kravene til øvrige finanspolitiske stramninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0033.png
33
væsentligt, og er i modstrid med Rådets udtalelse om sidste års program og den
seneste henstilling, der anbefaler at gennemførelsen af skattereformen gøres
betinget af overholdelse af budgetmålene. Budgetmålet for 2005 var et underskud
på 3,6 pct. af BNP, mens det faktiske underskud udgjorde 6,1 pct. af BNP.
Hovedrisikoen mht. det nye budgetmål for 2006 – et underskud på 4,7 pct. af
BNP – er den forudsatte reduktion af de offentlige udgifter på ca. 4 pct. af BNP,
der ikke i tilstrækkelig grad er baseret på konkrete tiltag og derfor synes meget
ambitiøs. Kommissionen skønner i sin egen prognose, at underskuddet kan stige
til 6,7 pct. af BNP i 2006. Risiciene mht. den samlede programperiode vedrører
især den forudsatte reduktion af de offentlige udgifter på ca. 7,6 pct. af BNP, der
ikke er konkretiseret tilstrækkeligt, og usikkerhed omkring det reformerede
skattesystem, der kan medføre lavere indtægter end forudsat, samt en muligvis
optimistisk antagelse om et fald i de lange renter fra 6,4 pct. i 2005 til 4,4 pct. i
2008.
Kommissionen vurderer, at der er store risici knyttet til udsigterne for den
finanspolitiske holdbarhed på lang sigt i Ungarn.
Kommissionen vurderer på grundlag af antagelser og fremskrivninger i det
ungarske program, at de offentlige finanser i 2005 indebar et behov for en
permanent finanspolitisk stramning på 5-6 pct. af BNP for at være konsistente
med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, og at en realisering af programmets
økonomisk-politiske planer synes at kunne reducere stramningsbehovet til knap 3
pct. af BNP.
Kommissionen anfører imidlertid, at en række risici knytter sig til denne
vurdering, og at det reelle langsigtede stramningsbehov derfor kan være større.
Programmets fremskrivninger af aldringsrelaterede udgifter omfatter således kun
den skønnede stigning i pensionsudgifter (1,7 pct. af BNP frem til 2050) og ikke
skønnede ændringer i udgifter til sundhed, ældrepleje, uddannelse og overførsler
til ledige. Desuden er programmets underliggende antagelser samlet set
optimistiske, idet forudsætningerne vedrørende den demografiske udvikling samt
BNP-vækst og arbejdsproduktivitet på lang sigt er mere gunstige end EU-landenes
fælles antagelser, mens programmets forudsætning vedrørende ledighed er mindre
gunstig.
Kommissionen lægger op til, at Rådet kan opfordre Ungarn til at fremlægge et
revideret konvergensprogram, der indeholder konkrete tiltag rettet mod de
planlagte mellemfristede forbedringer af de offentlige finanser, herunder
korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008.
Konvergensprogram for Danmark
Det danske konvergensprogram er baseret på en mellemfristet fremskrivning til
2010. Fremskrivningen tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i
Økonomisk
Redegørelse, august 2004,
der dækker årene 2005-06. Konjunkturvurderingen er
baseret på forslaget til finanslov for 2006 (fremlagt 25. august 2005) og aftalerne
med de kommunale parter for 2006 (indgået i juni 2005)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0034.png
34
Den 7. december 2005 blev der offentliggjort en ny konjunkturvurdering, jf.
Økonomisk Redegørelse, december 2005,
der dækker årene 2005-07, hvor den vedtagne
finanslov for 2006 er indarbejdet.
Den nye vurdering indebærer blandt andet højere BNP-vækst i 2005 (og 2007)
end lagt til grund for konvergensprogrammet.
3
Hertil kommer, at der ventes
højere offentlige overskud især i 2005 (12�½ mia.kr.), men også i 2006 (5¾ mia.kr.)
og 2007 (2 ¼ mia.kr.).
Den nye vurdering kunne ikke indarbejdes i konvergensprogrammet, som skulle
afleveres til Kommissionen inden 1. december 2005.
Forløbet i konvergensprogrammet er i overensstemmelse med det overordnede
mål for finanspolitikken og den økonomiske udvikling. Konvergensprogrammet
indeholder:
Strukturelle overskud på de offentlige finanser (korrigeret for suspension af
SP-bidraget og ekskl. ATP) på i gennemsnit 1,2 pct. af BNP. Det er
indenfor det såkaldte målinterval på �½-1�½ pct. af BNP. Det sikrer en
holdbar finanspolitik.
Den offentlige ØMU-gæld skønnes nedbragt fra ca. 42 pct. af BNP i 2004
til 21�½ pct. af BNP i 2010.
Varig fremgang i beskæftigelsen på 50.000 personer (ca. 2 pct.) svarende til
en forbedring af de offentlige finanser på 0,8-0,9 pct. af BNP. Fremgangen
kræver struktur- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer.
Skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst.
Begrænset vækst i de offentlige udgifter – herunder forudsat vækst i det
offentlige forbrug på 0,3 pct. i 2005 og 0,5 pct. i 2006 efter en realvækst på
2,0 pct. i 2004.
Lav og stabil inflation i omegnen af 2 pct. om året.
Tabel 1.5
Makroøkonomiske nøgletal for Danmark
2004
Offentlige finanser (pct. af BNP):
Offentlige indtægter
- heraf skatter
Offentlige udgifter
Offentlig saldo (nationalregnskabsform)
Nettorenteudgifter
Primær saldo
Offentlig saldo (EDP-form ekskl. ATP)
Offentlig saldo (EDP-form inkl. ATP)
55,3
49,1
54,1
1,1
1)
1,7
2,8
1,3
2,3
2005
55,1
49,3
52,5
2,5
1,3
3,9
2,7
3,6
2006
53,5
47,9
51,6
1,9
1,0
3,0
2,1
3,1
2007
53,0
47,8
51,0
2,0
0,5
2,6
2,2
3,2
2008
52,2
47,0
50,7
1,5
0,4
2,0
1,7
2,7
2010
51,6
46,4
49,8
1,7
0,3
2,0
1,9
2,9
Den nye konjunkturvurdering indebærer en opjustering af skønnet for BNP-væksten i 2005 fra 2,4 pct. til 2,8 pct., mens
væksten i 2006 er uændret 2,4 pct. Mht. 2007 indeholder KP05 en beregningsteknisk forudsætning om en BNP-vækst på
1,1 pct.. Den relativt lave vækst afspejler, at det positive outputgab i 2006 i fremskrivningen beregningsteknisk forudsættes
gradvist lukket frem mod 2008. Den nye konjunkturvurdering har været til rådighed for Kommissionen i forbindelse med
udarbejdelsen af bemærkningerne til konvergensprogrammet.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0035.png
35
Strukturel offentlig saldo (korr. for
suspensionen af SP)
Strukturel budgetsaldo (Komm.)
2,3
Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)
2
Offentlig ØMU-gæld
Offentlig nettogæld
Nettogæld i stat og kommuner
Outputgab
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Beskæftigelsesvækst
Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken)
Do., EU-definition
Forbrugerprisindeks (HICP)
Rente (10-årig statsobligation)
0,4
2,6
2,8
42,3
14,5
14,6
-0,6
2,0
0,1
6,1
5,4
0,9
4,3
1,0
3,6
3,8
35,6
11,4
11,4
0,5
2,4
0,6
5,5
4,8
1,6
3,5
0,8
2,7
3,0
31,7
8,9
9,0
0,9
2,4
0,6
5,1
4,4
2,0
3,9
1,4
3,3
3,6
28,9
6,7
6,8
0,2
1,1
-0,3
5,3
4,6
1,3
4,2
1,6
3,3
3,3
26,5
4,9
5,0
0,0
1,6
0,1
5,2
4,5
1,9
4,5
1,7
3,3
3,3
21,5
1,3
1,3
0,0
2,1
0,6
4,7
4,0
1,8
5,1
Anm.:
1) I november 2005 blev det samlede offentlige overskud af Danmarks Statistik oprevideret
til 1,7 pct. af BNP i 2004.
2) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
3) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og
engangstil
tag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Konvergensprogram for Danmark 2005-2010,
november 2005-opdatering.
I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, som blev tilsendt Folketingets
Europaudvalg den 1. december 2005 (alm. del bilag 70).
Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse
Kommissionen og udkastet til Rådets udtalelse vurderer:
Programmet lever i brede træk op til (”broadly follows”) kravene om form
og indhold.
De forudsete vækstrater for 2005 og 2006 er forholdsvis forsigtige og stort
set på linje med Kommissionen efterårsprognose. Især for 2007 og 2008 er
vækstraterne på den forsigtige side og ligger under Kommissionens skøn for
potentiel vækst.
Inflationen er lav og kronekursen stabil. Høj tillid til fastkurspolitikken og
den økonomiske politik understøtter en lavt rentespænd til euro-landene,
der for nuværende er tæt på nul.
De mellemfristede mål sigter mod at opretholde store (primære) offentlige
overskud og sikre en hurtig nedbringelse af gælden. Strategien er blandt
andet baseret på udgiftsstyring (offentlig forbrugsvækst på �½ pct. om året)
og skattestop.
Sammenlignet med KP04 indebærer KP05 større offentlige overskud
samtidig med at den makroøkonomiske situation er nogenlunde uændret.
Den strukturelle saldo beregnet med EU’s metode udviser overskud i hele
fremskrivningsperioden.
Det opstillede målinterval, der tilsiger strukturelle overskud (inkl. ATP) på
1�½-2�½ pct. af BNP frem mod 2010, anvendes som MTO.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0036.png
36
MTO’en vurderes at opfylde målet om at sikre en sikkerhedsmargin i
forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud. MTO’en er mere
krævende, end hvad gældskvoten og den potentielle vækst på længere sigt
tilsiger. Det er i programmet forklaret, at MTO’en er fastlagt for at sikre en
godt udgangspunkt for finanspolitisk holdbarhed.
Usikkerhedsmomenterne omkring saldofremskrivningen peger primært i
positiv retning i form af højere vækst og større offentlige overskud end
forudsat. På mellemfristet sigt er et negativ risikomoment, at det ikke lykkes
at leve op målet om begrænset udgiftsvækst i lyset af de historiske
erfaringer.
Mht. lande, der allerede opfylder deres MTO, er det vigtigt at undgå
konjunktur-medløbende (dvs. pro-cyklisk) finanspolitik. Her konkluderes, at
Danmark finanspolitik sandsynligvis ikke kan karakteriseres som pro-
cyklisk.
De offentlige finanser opfylder samlet set målene i den reformerede
stabilitets- og vækstpagt.
ØMU-gælden (på 36 pct. af BNP i 2005) er allerede mærkbart under
referenceværdien på 60 pct. af BNP og ventes reduceret markant frem mod
2010.
Den nuværende meget favorable udgangsposition for de offentlige finanser
bidrager til at begrænse virkningen af en aldrende befolkning i årene
fremover og de mellemfristede saldoudsigter er konsistente med lav risiko i
relation til finanspolitikkens holdbarhed.
Samlet er den beskrevne økonomiske politik generelt på linje med EU’s
overordnede økonomisk-politiske retningslinier (”broad economic policy
guidelines”). Der udestår dog nye initiativer, som endnu ikke er fremlagt,
der skal sikre en fremgang i beskæftigelsen på ca. 2 pct. frem mod 2010.
Konvergensprogram for Sverige
Det syvende opdaterede konvergensprogram for Sverige dækker perioden 2005-
2008. Den økonomiske politik i Sverige er baseret på en målsætning om
gennemsnitlige overskud på den faktiske budgetsaldo på 2 pct. af BNP
(mellemlangt sigt). Den økonomiske politik er således tilrettelagt med henblik på
at sikre, at Sverige kan håndtere den demografiske aldring. Samtidig skal den
økonomiske politik give plads til, at de automatiske stabilisatorer kan virke fuldt
ud ved en konjunkturnedgang uden at bryde Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.
krav for maksimale underskud på den offentlige budgetsaldo.
Ifølge konvergensprogrammet skønnes den
faktiske budgetsaldo
reduceret fra 1,6
pct. i 2005 til 0,9 pct. i 2006. Herefter ventes budgetsaldoen forøget til 1,2 pct. i
2007 og 1,7 pct. i 2008. Den
konjunkturrensede budgetsaldo
ventes at udgøre 2,1 pct.
af BNP i 2005 faldende til 1,6 pct. af BNP i 2008. Saldoen vil i årene 2006 - 2008
udvikle sig stort set parallelt med den faktiske saldo,
jf. tabel 1.6.
De
offentlige udgifter
ventes at falde fra 57,3 pct. af BNP i 2005 til 56,0 pct. i 2008,
mens de
offentlige indtægter
falder fra 58,9 pct. af BNP i 2005 til 57,7 pct. af BNP i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0037.png
37
2008. Med afsæt i den vedtagne finanslov for 2006 ventes Sverige at føre en
ekspansiv finanspolitik i 2006.
Den
offentlige gæld
ventes at falde fra 50,9 pct. af BNP i 2005 til 46 pct. af BNP i
2008. Gælden holder sig dermed et pænt stykke under 60 pct. kravet som
formuleret i Stabilitets- og Vækstpagten vedrørende maksimal offentlig gæld.
Inflationen
skønnes svagt stigende fra 1,5 pct. i 2005 til 2,0 pct. 2008. Inflationen vil
således ligge på linje med den svenske centralbanks – Riksbanks – mål om 2 pct.
Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten i BNP
udgør 2,4
pct. i 2005 stigende til 3,1 pct. i 2006. Herefter ventes væksten at falde til 2,8 pct. i
2007 og 2,3 pct. i 2008. Outputgabet, der i 2005 er opgjort til -0,4 pct. af BNP,
ventes gradvist lukket frem mod 2007-2008. Det er Kommissionens vurdering at
vækstskønnet, der ligger til grund for konvergensprogrammet, er plausibelt og på
linje med Kommissionens efterårsprognose udarbejdet i 2005.
Tabel 1.6
Makroøkonomiske nøgletal for Sverige
2004
Offentlige finanser (pct. af
BNP):
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Faktisk budgetsaldo
Primær budgetsaldo
Offentlig gæld
Outputgab
1
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Komm.)
1
Strukturel budgetsaldo
(Komm.)
1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo
(Sverige)
Øvrige nøgletal (pct.):
Real BNP-vækst
Inflation (HICP)
Beskæftigelsesvækst
Ledighed
(pct. af arbejdsstyrken)
3
3,6
0,9
-0,5
6,3
58,8
57,2
1,6
3,2
51,1
-0,3
1,7
1,1
2,1
2005
2006
2007
2008
2009
2010
58,9
57,3
1,6
3,2
50,9
-0,4
1,8
1,6
2,1
58,0
57,1
0,9
2,5
49,4
-0,1
0,9
0,9
1,0
57,8
56,6
1,2
3,0
47,8
0,1
1,1
1,1
1,1
57,7
56,0
1,7
3,6
46,0
-0,1
1,7
1,7
1,6
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,4
1,5
0,1
6,8
3,1
1,5
1,3
5,9
2,8
2,0
0,7
5,6
2,3
2,0
0,2
-
-
-
-
-
Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
3) Kommissionens efterårsprognose 2005.
Kilde: Konvergensprogram for Sverige af november 2005.
Konvergensprogrammet giver en deskriptiv karakteristik af en række
strukturreformer
iværksat af den svenske regering de senere år, herunder reformer på
arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og skattesystemet og på området for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0038.png
38
bedre regulering. Det noteres, at vellykkede arbejdsmarkedsreformer (fx
nedbringelse af sygefraværet og en forøgelse af beskæftigelsesraten) udgør en
primær betingelse for, at Sverige fremadrettet kan håndtere den demografiske
aldring. Med afsæt i konvergensprogrammet skønnes de såkaldte aldersbetingede
udgifter at stige med 5,3 pct. point af BNP mellem 2008 og 2050.
Den svenske
skattereform
iværksat i 2000 for at sænke skatten på arbejdsindkomst
er implementeret. Imidlertid er effekten af reformen delvist blevet opvejet af
øgede kommuneskatter i særligt 2003 og 2004.
Kommissionen noterer, at den ekspansive finanspolitik i 2006 vil medføre, at den
faktiske budgetsaldo divergerer fra den mellemfristede målsætning med omtrent 1
pct. af BNP i 2006 og 2007, hvilket kan kompromittere opfyldelsen af
målsætningen.
Samlet
vurderer
Kommissionen
imidlertid,
at
budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet, herunder i forhold til den
offentlige gæld, overordnet set er balancerede og plausible. Den økonomiske
politik vurderes at kunne sikre en tilfredsstillende budgetsaldo i forhold til
Stabilitets- og Vækstpagtens krav, og Sverige befinder sig i en god position i
forhold til målsætningen om, at sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt
sigt.
Rådsudtalelser
Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for
Finland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Danmark og Sverige, der bl.a. anbefaler, at:
Der ventes ikke givet anbefalinger til
Finland.
Det ventes, at udtalelsen vil
fremhæve, at Finlands finanspolitiske situation er gunstig og i
overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.
Tjekkiet
foretager en stærkere tilpasning i den strukturelle balance i lyset af
den begrænsede margin til 3-pct.grænsen i 2008 og de bedre vækstudsigter.
Desuden opfordres Tjekkiet til at sikre en bedre budgetplanlægning især
vedrørende budgetoverførelser til senere budgetår og til at styrke
overholdelse af udgiftslofter. Endvidere opfordres Tjekkiet at styrke
holdbarheden af de offentlige finanser særligt ved at fremskynde reformer
af pensionssystemet og sundhedsvæsnet.
Slovakiet
bør styrke bestræbelserne mht. strukturelle tilpasninger i lyset af
den manglende margin i forhold til 3-procentsgrænsen i 2007 (som er
deadline for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud) og de
opreviderede vækstskøn sammenlignet med skønnene i Rådets anbefaling,
samt overholde de mellemfristede udgiftslofter for de offentlige finanser.
Ungarn
bør fremlægge et revideret konvergensprogram, der indeholder
konkrete tiltag rettet mod de planlagte mellemfristede forbedringer af de
offentlige finanser, herunder korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud i 2008.
Der ventes ikke afgivet direkte anbefalinger til
Danmark.
Den danske
økonomi fremstår robust med høj beskæftigelse, lav ledighed, store
offentlige overskud og overskud på betalingsbalancen. Det nævnes, at
Danmark er i en god udgangsposition i forhold til sikre finanspolitisk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
39
holdbarhed. Det ventes dog, at udtalelsen vil fremhæve, at der udestår nye
initiativer, der kan øge beskæftigelsen med ca. 2 pct. frem mod 2010.
Der ventes ikke afgivet direkte anbefalinger til
Sverige,
men udtalelsen kan
indikere vigtigheden af, at Sverige effektivt gennemfører de påtænkte
strukturreformer, herunder særligt på arbejdsmarkedet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer
har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af
rente, inflation og de offentlige finanser i Danmark.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede
konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2005 for Finland, Tjekkiet, Slovakiet,
Ungarn, Danmark og Sverige. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og
konvergensprogrammer blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN den 11. oktober 2005.
Holdning
Dansk holdning
Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,
der kan opnås enighed om.
Andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og
konvergensprogrammerne for Finland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Danmark og
Sverige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0040.png
40
Dagsordenspunkt 2b:
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
vedrørende Storbritannien
Resumé: Rådet ventes at vedtage en beslutning om, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort
underskud i UK, og en henstilling til UK om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort
underskud til ophør i løbet af et år, dvs. i finansåret 2006/07.
Baggrund og indhold
UK’s offentlige finanser udviste et underskud på 3,2 pct. af BNP i finansåret
2003/04
4
. Kommissionen iværksatte derfor Traktatens og Stabilitets- og
Vækstpagtens procedure vedr. uforholdsmæssigt store underskud i kraft af
vedtagelsen af en rapport under artikel 104.3 i april 2004.
En rapport fra Kommissionen under artikel 104.3 skal vurdere de offentlige
finanser i forhold til Traktatens kriterier for budgetdisciplin
5
:
det offentlige budgetunderskud må ikke overstige 3 pct. af BNP, medmindre
underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der
ligger tæt på referenceværdien, eller overskridelsen af referenceværdien er
exceptionel og midlertidig og underskuddet fortsat ligger tæt på
referenceværdien.
den offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 pct. af BNP, medmindre
gælden mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med
tilfredsstillende hastighed.
Kommissionen rapport skal ligeledes tage hensyn til, om det offentlige underskud
overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante faktorer,
herunder landets økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt.
Den reformerede Pagt præciserer, at der skal tages højde for de relevante faktorer
i proceduren frem til beslutningen om eksistens af et uforholdsmæssigt stort
underskud (artikel 104.6), hvis dobbeltbetingelsen om, at underskuddet fortsat er
tæt på og kun midlertidigt overskrider 3 pct., er fuldt ud opfyldt, idet Rådet skal
foretage en balanceret helhedsvurdering af alle relevante faktorer.
I relation til UK var vurderingen, at underskuddet i 2003/04 var lille og
midlertidigt, og at underskuddet trods overskridelsen af de 3-pct. derfor ikke var
uforholdsmæssigt stort. Kommissionen og Rådet tog således ikke yderligere skridt
inden for rammerne af proceduren.
Underskuddet udgjorde imidlertid fortsat 3,2 pct. af BNP i finansåret 2004/05.
Kommissionen iværksatte derfor på ny proceduren vedr. uforholdsmæssigt store
underskud i kraft af vedtagelsen af en artikel 104.3-rapport i september 2005.
Rapporten konstaterede bl.a., at underskuddet overskred 3 pct. af BNP for andet
UK opererer med et finansår forskelligt fra kalenderåret, således at f.eks. finansåret 2003/04 løb fra og med april 2003 til
og med marts 2004.
5
UK’s protokol, som udgør det legale grundlag for UK’ dispensation fra eurosamarbejdet, fastslår at UK ikke er omfattet
af kravet om, at EU-landene skal undgå uforholdsmæssigt store underskud, jf. Traktatens artikel 104.1, medmindre UK
vælger at deltage i eurosamarbejdet. UK er imidlertid forpligtet til at bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store
underskud, jf. Traktatens artikel 116.4.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0041.png
41
finansår i træk og skønnede, at underskuddet fortsat ville overskride 3 pct. af BNP
i det følgende finansår. Vurderingen var derfor, at underskuddets overskridelse af
3 pct. ikke var midlertidig. Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) vedtog
under Traktatens artikel 104.4 en udtalelse, der udtrykte støtte til Kommissionens
vurderinger. Anbefalingen var dog, at yderligere skridt under proceduren burde
afvente offentliggørelsen af Kommissionens efterårsprognose i november 2005.
Kommissionens prognose skønnede, at underskuddet ville stige til ca. 3,4 pct. af
BNP i 2005/06 og fortsat overstige 3 pct. af BNP i 2006/07. Kommissionen
finder derfor, at underskuddets overskridelse af de 3 pct. ikke er midlertidig.
UK’s myndigheder skønner, at underskuddet vil blive større end 3 pct. af BNP i
2005/06, men mindre end 3 pct. af BNP i 2006/07.
Makroøkonomiske nøgletal for UK
2003
(03/04)
-3,2
39,7
1,6
-3,4
2,5
0,1
2004
(04/05)
-3,2
40,8
1,8
-3,4
3,2
0,6
2005
(05/06)
-3,4
42,7
2,1
-3,2
1,6
-0,5
2006
(06/07)
-3,2
43,7
2,4
-2,9
2,3
-0,9
2007
(07/08)
-3,0
44,5
2,5
-2,7
2,8
-0,8
År / finansår (pct. af BNP)
Budgetsaldo
Offentlig gæld
Offentlige investeringer
Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)
Real BNP-vækst (pct.)
Output gap (pct. af BNP)
Kilde: Kommissionen.
Kommissionens rapport analyserede endvidere alle andre relevante faktorer i
overensstemmelse med artikel 104.3 og den reformerede Pagt, herunder
konjunkturforhold og potentiel vækst, strukturreformer, strukturelle underskud og
konsolidering i gode tider, offentlige investeringer, kvaliteten af de offentlige
finanser og de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Endvidere har UK
peget på en række relevante faktorer, herunder UK’s offentlige investeringer samt
internationale bistand og gældslettelse.
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i UK,
bør i henhold til den reformerede Pagt ikke tage højde for de relevante faktorer,
idet dobbeltbetingelsen om, at underskuddet fortsat er tæt på og kun midlertidigt
overskrider 3 pct., ikke er opfyldt fuldt ud.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42
Kommissionen ventes derfor at vedtage en udtalelse under artikel 104.5, der
konkluderer, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i UK, og
ventes endvidere at vedtage
en henstilling mhp. en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt
stort underskud i UK, jf. Traktatens artikel 104.6
en henstilling mhp. på en rådshenstilling til UK om at bringe situationen med
et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.
I henhold til den reformerede Pagt skal en henstilling under artikel 104.7 fastlægge
en tidsfrist på højst 6 måneder for landets iværksættelse af virkningsfulde
foranstaltninger og en tidsfrist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud, som bør være gennemført året efter, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder,
skal inddrage en balanceret helhedsvurdering af de relevante faktorer.
Henstillingen skal endelig anbefale landet en årlig strukturel budgetforbedring på
som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP mhp. at sikre korrektionen af underskuddet
inden for den fastsatte frist.
Kommissionens oplæg til rådshenstilling til UK kan således ventes at indeholde
anbefalinger om, at
UK’s myndigheder bringer situationen med et uforholdsmæssigt stort
budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2006/07
UK’s myndigheder reducerer underskuddet til under 3 pct. af BNP på en
troværdig og holdbar måde og derfor sikrer en forbedring af den strukturelle
balance med mindst 0,5 pct. af BNP mellem 2005/06 og 2006/07
Rådet fastlægger en frist til den 24. juli 2006 (6 måneder efter henstillingen),
for myndighedernes iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger i forhold
til disse anbefalinger.
På mødet den 24. januar 2006 ventes ECOFIN – der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal på grundlag af Kommissionens henstilling vedr. artikel 104.6 – i
en rådsbeslutning at fastslå, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i
UK. ECOFIN – der træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine
medlemmers stemmer (som vægtet i henhold til Traktatens artikel 205.2, idet
UK’s stemmer ikke medregnes) på grundlag af Kommissionens henstilling vedr.
artikel 104.7 – retter i givet fald henstilling til UK om at bringe situationen med et
uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
43
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støttes en rådsbeslutning om, at der eksisterer et uforholdsmæssigt
stort underskud i UK, og en rådshenstilling til UK om at bringe situationen med
et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
Andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte en rådsbeslutning om, at der eksisterer et
uforholdsmæssigt stort underskud i UK, og en rådshenstilling til UK om at bringe
situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
44
Dagsordenspunkt 3a:
fremskridtsrapport
Lissabon-strategien. Kommissionens årlige
Bidrag følger snarest muligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0045.png
45
Dagsordenspunkt 3b:
Rapport om kvaliteten af de offentlige finanser
Resumé: Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) har analyseret sammenhængen mellem
kvaliteten af de offentlige finanser og langsigtet vækst. EPC’s arbejdsgruppe vedrørende ’kvalitet
af de offentlige finanser’ har i den forbindelse udarbejdet en rapport, som påpeger vigtige elementer
i forbedringen af kvaliteten af de offentlige finanser. Der ventes enighed om udkastet til
rådskonklusioner, der opfordrer Kommissionen, Eurostat, nationale statistikinstitutter og EPC
til at arbejde videre med disse elementer med henblik på en ny drøftelse i Rådet i slutningen af
2006.
Baggrund og indhold
EPC har i lyset af øget fokus på budgetdisciplin og holdbare offentlige finanser
analyseret sammenhængen mellem de offentlige finanser og langsigtet vækst med
henblik på kvaliteten
6
af de offentlige finanser.
Arbejdsgruppen vedrørende ’kvalitet af de offentlige finanser’ i EPC har i den
forbindelse udarbejdet rapporten ”Restructuring public expenditure: challenges
and achievements”, som behandler tre områder i forbindelse med en forbedring af
kvaliteten af de offentlige finanser: finanspolitiske regler og institutioners rolle,
analyse af de offentlige udgifters sammensætning samt en måling af efficient
anvendelse af de offentlige udgifter, dvs. hvorledes man for de mindst mulige
omkostninger kan gennemføre prioriterede områder.
Rapporten er behandlet og tiltrådt af EPC med henblik på fremlæggelse for
ECOFIN på mødet d. 24. januar 2006. Der er udarbejdet et udkast til
rådskonklusioner, jf. nedenfor, som afspejler rapportens hovedkonklusioner.
Udkastet til rådskonklusioner
Det forventes, at rådet vil vedtage konklusioner på baggrund af rapporten, der
fastslår, at:
Forbedring af kvaliteten af de offentlige finanser kan bidrage til øget vækst
og vækstpotentiale, og er en af de faktorer, som der kan tages højde for i
forbindelse med vurderinger af budgetudviklingen i EU-landene, jf.
reformen af stabilitets- og vækstpagten.
Nationale fiskale regler og institutioner er afgørende for det endelige
budgetmæssige resultat, og er derfor vigtige elementer i forbedringen af
kvaliteten af de offentlige finanser. En analyse af de fiskale regler
kombineret med en udveksling af gode erfaringer blandt EU-
medlemslandene kan bidrage til at forbedre den fiskale styring. Rådet
opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EPC, at udarbejde en analyse
af de fiskale regler og institutioner i EU.
For at lette analyser og undersøgelser af trends i sammensætningen af de
offentlige udgifter opfordrer Rådet Eurostat og de nationale
statistikkontorer til i samarbejde med EPC at øge indsatsen for
Begrebet kvalitet af de offentlige finanser vedrører sikring af den mest effektive og efficiente brug af offentlige ressourcer
og sammensætning af indtægter og udgifter med henblik på at øge økonomiens langsigtede vækstpotentiale.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
46
tilgængelighed af data og offentliggøre data for flere lande samt udvide
tidsserierne.
Rådet opfordrer EPC til yderligere at udvikle målingen af efficiensen af de
offentlige udgifter ved at assistere medlemslandene i at forbedre
budgetternes informationsindhold samt at udveksle gode erfaringer i
evalueringen af de offentlige udgifter.
Rådet ventes at drøfte disse emner igen i slutningen af 2006.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Rapporten og udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt danske holdninger og
hilses velkommen. Danmark støtter rapporten og dens konklusioner. Det anses som
særlig vigtigt yderligere at forbedre efficiensen af de offentlige udgifter for at forøge
kvaliteten af de offentlige finanser.
Andre landes holdninger
Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
47
Dagsordenspunkt 4:
Direktiv om nedsat moms
Resumé: Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 24. januar 2006 endnu en drøftelse af
forslag til ændret direktiv om nedsat moms. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i et
løsningsforslag fra formandskabet. Sagen er senest drøftet på DER den 15.-16. december 2005.
KOM(2003)397
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændret direktiv om nedsat moms
(KOM(2003)397) med henblik på at forenkle, rationalisere og reducere området
for nedsat moms i EU samt sikre en ensartet behandling af medlemsstaterne.
Rådet (ECOFIN) udskød på mødet den 25. november 2003 beslutningen
vedrørende forslaget til ændret direktiv om nedsat moms. Forslaget indebærer
blandt andet en ændring af bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor
medlemslandene har mulighed for at anvende nedsatte momssatser på minimum 5
pct. i modsætning til den ordinære momssats på minimum 15 pct. I stedet enedes
Rådet om at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om at forlænge
forsøgsordningen vedrørende såkaldt arbejdskraftintensive tjenesteydelser (bilag
K), der ellers udløb den 31. december 2003, i yderligere to år – dvs. til udgangen
af 2005. Ordningen angår 9 af de 15 ”gamle” medlemslande. Kommissionens
forslag herom blev vedtaget på ECOFIN-mødet den 10. februar 2004 som A-
punkt.
Kommissionen har endvidere i april 2004 fremsat forslag om, at de ”nye”
medlemslande, der ønsker det – Polen og Tjekkiet – får mulighed for også at
anvende den omtalte forsøgsordning, så længe den løber (KOM(2004)295 og
296).
Yderligere har Kommissionen i april 2005 foreslået, at direktivet angående
normalsatsen for moms, der udløber den 31. december 2005, forlænges med 5 år
(KOM(2005)136). Direktivet bestemmer, at normalsatsen mindst skal være 15 pct.
og er tidligere blevet forlænget nogle gange. På ECOFIN-mødet den 7. juni 2005
var der politisk enighed om en forlængelse. Kommissionens forslag blev efter en
behandling i Europa-Parlamentet vedtaget på et rådsmøde den 12. december
2005.
For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herunder
bilag H, var der i forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 12.-13.
december 2003 en uformel drøftelse herom blandt ECOFIN-ministrene.
Drøftelserne fortsatte på ECOFIN-møderne den 20. januar, 10. februar, 9. marts
og 7. december 2004 samt 7. juni, 8. november og 6. december 2005 samt ved
DER den 15.-16. december 2005, uden at der blev fundet en løsning. DER
opfordrede i sine konklusioner ECOFIN til finde en løsning på sagen på det
kommende ECOFIN-møde.
Ordningen om nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser udløb den
31. december 2005, og en fortsat anvendelse af nedsatte satser på disse ydelser er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0048.png
48
derfor ikke længere i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen har på
COREPER den 20. december 2005 tilkendegivet, at man håber, at ECOFIN
opnår enighed den 24. januar 2006.
Indhold
Kommissionens forslag
Det gældende regelsæt for nedsat moms har grundlag i:
det nuværende bilag H til 6. momsdirektiv,
en række nationale særordninger, der giver visse medlemslande mulighed for
at anvende nedsatte satser – i enkelte tilfælde 0-sats – på visse varer eller
ydelser,
bilag K.
Kommissionen foreslår, at medlemslandenes mulighed for at anvende nedsatte
momssatser på visse varer og tjenesteydelser fremover alene har grundlag i et
ændret bilag H, og at såvel de nationale særordninger som bilag K således
ophører, idet dog visse af de heri indeholdte varer og ydelser overføres til dette
ændrede bilag H.
Visse medlemslande mister således ifølge Kommissionens forslag retten til
nedsatte momssatser på varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye liste H.
Det følger endvidere af Kommissionens forslag, at visse medlemsstater kan
opretholde særligt lave satser i visse områder (øer, fjernt liggende områder – fx
Portugal for så vidt angår Madeira og Azorerne), men ordningen begrænses til
varer og ydelser, der forbruges i disse områder. Ordningen kan således ikke
længere anvendes på salg til forbrug uden for områderne.
Endelig foreslår Kommissionen at præcisere reglerne om anvendelse af bilag H i
overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Det betyder, at et medlemsland
ikke behøver at anvende nedsat moms for en hel kategori i bilag H, men kan
begrænse det til dele heraf i det omfang, dette ikke medfører
konkurrenceforvridning.
Forslaget er uddybet i bilag 1. Overordnet er det Kommissionens opfattelse, at
bilag H i den foreslåede udformning ikke vil medføre konkurrenceforvridning
mellem medlemslandene. Derimod mener Kommissionen, at de særregler om
nedsat moms, som bortfalder ved forslaget, har givet anledning til
konkurrenceforvridning.
Formandskabets forslag
Det østrigske formandskab forventes at fremsætte et nyt løsningsforslag forud for
ECOFIN den 24. januar 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
49
Retsgrundlag
Kommissionens forslag har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver
vedtagelse med enstemmighed. Dog har Kommissionen foreslået
Tiltrædelsesaktens art. 57 (vedtagelse med kvalificeret flertal) som retsgrundlag for
forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet.
Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag skønnes ikke at påvirke medlemslandenes
afgiftskompetence ud over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds
funktion. Regeringen skønner derfor, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Høring
Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Dansk Industri, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Center for Ligebehandling af
Handicappede, Kommunernes Landsforening, Dansk Energi, Danske
Fjernvarmeværkers Forening, Horesta og Danske Dagblades Forening.
Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er positiv over for
direktivforslaget. Enkelte er kommet med konkrete forslag til udvidelse af listen
med omfattede varer og ydelser, for hvilke der kan anvendes nedsatte
momssatser. Det kan blandt andet nævnes, at Håndværksrådet ønsker forslaget
udvidet med anlægsgartnerarbejde og flere andre håndværksfag. Håndværksrådet
skriver, at nedsat moms kan bruges som et middel til at bekæmpe sort arbejde.
Under alle omstændigheder støtter Håndværksrådet direktivforslaget, uanset om
Danmark ønsker at anvende nedsatte satser.
Omvendt anfører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sit høringssvar, at
forsøgsordningen vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser kun i
begrænset omfang har resulteret i lavere priser, og at forsøgsordningen heller ikke
har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning. Derfor mener
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelses-, sociale og andre formål bør
fremmes med andre virkemidler end momsen.
Advokatrådet, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget vedrørende Polens
og Tjekkiets deltagelse i forsøgsordningen. Dansk Industri udtaler, at
organisationen ikke har tekniske bemærkninger mens Foreningen af registrerede
revisorer støtter forslaget.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Muligheden for at anvende nedsat moms vil fortsat være frivillig. Vedtagelse af
Kommissionens forslag vil ikke kræve ændring af momsloven, idet Danmark
ifølge det foreliggende forslag kan opretholde 0-satsen for aviser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
50
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag betyder, at det stadig er valgfrit for medlemslandene at
anvende nedsat moms. Den del af forslaget har derfor som udgangspunkt ingen
samfundsøkonomiske, administrative eller statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionens forslag ophæver muligheden for fjernsalg med særlig lav moms
fra visse territorier i visse medlemslande til forbrugere i andre medlemslande. Det
reducerer risikoen for provenutab som følge af et eventuelt stigende
grænseoverskridende salg.
Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser eller økonomiske
omkostninger for erhvervslivet.
Generelt vil en reduktion af forvridning og differentiering i andre lande styrke det
indre marked og samhandlen samt øge produktionen. Mindre differentiering af
momsen vil derudover reducere de administrative omkostninger hos myndigheder
og virksomheder.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den
7. oktober 2003, forud for ECOFIN den 25. november 2003 (til
forhandlingsoplæg), og forud for ECOFIN den 20. januar, 10. februar, 9. marts,
16. november og 7. december 2004 samt 7. juni, 8. november og 6. december
2005. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for DER
den 15.-16. december 2005. Grundnotat og supplerende grundnotat om forslaget
vedrørende Polen og Tjekkiet er oversendt til Folketingets Europaudvalg
henholdsvis den 30. april og den 28. juni 2004.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side er man principielt fortsat imod udvidelse af anvendelsesområdet i
EU for nedsat moms på varer og tjenesteydelser.
Man er fra dansk side enig med Kommissionen i, at et kriterium for
anvendelsesområdet for nedsat moms kan være betydningen for det indre
markeds funktion. Denne afhænger blandt andet af, hvilke typer varer og ydelser
der er tale om.
Andre landes holdninger
Frankrig har under drøftelserne fremført ønske om, at der gives mulighed for
nedsat moms på restaurantydelser, og en række andre lande har ønsker om en
udvidelse af anvendelsesområdet for nedsat moms. Sammen med en mindre
gruppe lande har Frankrig også presset på for at kunne fortsætte med nedsat
moms på arbejdskraftintensive ydelser efter ordningens udløb den 31. december
2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
51
Omvendt har en række andre lande været skeptiske over for udvidelser af
anvendelsesområdet for nedsat moms. Disse lande har også været imod fortsat
mulighed for nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0052.png
52
BILAG
OVERSIGTER
1. Bilag K - særordninger for “gamle” medlemslande med udløbsdato den 31.
december 2005. Denne kategori omfatter forsøgsordninger med nedsat moms -
ned til 5 pct. - på arbejdskraftintensive ydelser.
KATEGORI - YDELSE
1. Småreparationer
- Cykler
- Sko og lædervarer
- Beklædningsgenstande og linned
2. Reparation og renovering af private
boliger
3. Vinduespudsning
4. Pleje i hjemmet
5. Frisørvirksomhed
MEDLEMSLAND
Belgien, Nederlandene og Luxembourg
Belgien, Nederlandene og Luxembourg
Belgien, Grækenland, Nederlandene og
Luxembourg
Belgien, Frankrig, Italien,
Nederlandene, Portugal, Spanien og
UK (kun Isle of Man)
Frankrig, Luxembourg
Grækenland, Frankrig, Italien og
Portugal
Luxembourg, Nederlandene og
Spanien
2. Overgangsordninger for „nye“ medlemslande. Disse ordninger har alle
udløbsdato.
MEDLEMS-
LAND
Letland
Estland
Tjekkiet
UDLØBS-
DATO
31.12.2004
30.6.2007
31.12.2007
VARE/TJENESTE/SATS
Varme til husholdninger (0-sats)
Varme og brændsel til private og visse
organisationer m.v. (ned til 5 pct.)
Varme og brændsel til private og små
ikke-momsregistrerede virksomheder
(ned til 5 pct.)
Boligbyggeri (ikke materialer) uden for
det sociale område (ned til 5 pct.)
Medicin og fødevarer undtagen is, snacks
o.lign (0-sats)
Restaurantydelser (ned til 5 pct.)
Kul, brænde, lokal fjernvarme,
restaurantydelser (ned til 12 pct.)
Visse bøger og tidsskrifter (0-sats)
Restaurantydelser, boligbyggeri og –
renovering, reparation m.v. (ikke
materialer) uden for det sociale område
samt levering af hele eller dele af nye
bygninger til boligformål (ned til 5 pct.)
Restaurantydelser, boligbyggeri og –
renovering, reparation m.v. (ikke
materialer) uden for det sociale område
Cypern
Ungarn
Polen
31.12.2007
31.12.2007
31.12.2007
Slovenien
31.12.2007
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0053.png
53
Slovakiet
Polen
31.12.2007
30.4.2008
(ned til 5 pct.)
Boligbyggeri (ikke materialer) uden for
det sociale område (ned til 5 pct.)
Fødevarer og varer til landbruget (Bilag
H, punkt 1 og 11) (ned til 3 pct.)
Slovakiet
31.12.2008
Energi til varme til private og små ikke-
momsregistrerede virksomheder (ned til
5 pct.)
Malta
1.1.2010
Fødevarer og medicin (0-sats)
Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.
3. Forslag fra Kommissionen
3.A. Tidsubegrænsede særordninger for ”gamle” medlemslande, som
Kommissionen har foreslået ophævet. Det drejer sig om varer og tjenester uden
for 6. momsdirektivs bilag H.
3.A.1 ”Parkeringssatser”
MEDLEMS-
LAND
Belgien
Irland
SATS
12 pct.
13,5 pct.
VARE/YDELSE
Kul, koks og dæk
Energi til belysning og opvarmning, maskiner og
udstyr til anvendelse ved opførelse og
vedligeholdelse af fast ejendom, reparation og
vedligeholdelse af visse former for maskiner og
udstyr, ydelser vedrørende pleje af det
menneskelige legeme, visse ydelser til turister,
fotografers ydelser, jockey-ydelser samt
kunstværker og antikviteter
Luxembourg
12 pct.
Visse brændselsprodukter, herunder olie træ og
blyfri benzin, reklamer, kataloger samt
turistbrochurer, rejsebureauvirksomhed,
reklamebureauvirksomhed o. lign., liberale
erhverv, finans- og opsparingsforvaltning, varer
til vask og rengøring, tobak og visse vine
Østrig
12 pct.
Vin leveret i produktionsleddet
Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0054.png
54
3.A.2. ”Super nedsatte satser”
MEDLEMS-
SATS
VARE/YDELSE
LAND
Luxembourg
3 pct.
Sodavand, børnetøj og –sko.
Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig
3.A.3 ”0-satser”
VARE/YDELSE
Børnetøj og –sko, vokslys og visse ydelser leveret
af ’Commissioners of Irish Lights’
Italien
Levering af guldbarrer, af arealer, der ikke kan
anvendes til byggeformål og metalskrot
UK
Børnetøj og –sko, visse campingvogne og
husbåde, støvler og hjelme til anvendelse i
industrien samt motorcykel- og cykelhjelme
Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.
3.B. Særordninger for "gamle" medlemslande, som er tidsubegrænsede
7
. I
Kommissionens forslag vil lande med 0-satser og supernedsatte satser kunne
videreføre disse satser for varer og tjenesteydelser, der er nævnt i 6.
momsdirektivs bilag H. Det gælder eksempelvis for aviser.
3.B.1 ”0-satser”. Nedenstående er kun eksempler på 0-satser.
MEDLEMSLAND
Irland
MEDLEMSLAND
Danmark
Belgien
Irland
Finland
Sverige
UK
VARE/YDELSE
Aviser
Aviser
Fødevarer, såsæd m.v., dyrefoder, hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder samt medicinsk udstyr
Aviser og tidsskrifter solgt i abonnement af
mindst én måneds varighed
Receptpligtig medicin samt medicin til sygehuse
Bøger, aviser, tidsskrifter, kort m.v., fødevarer,
såsæd m.v., vand, receptpligtig medicin,
medicinsk udstyr, boligbyggeri uden for det
sociale område, velgørende organisationers salg
af varer modtaget gratis, båndoptagere og bånd
til Blindeinstituttet, kloakrensning,
passagertransport samt transport af gods og
passagerer til og fra en destination uden for UK
Under forudsætning af at den nuværende momsordning ikke bliver ændret til den ”endelige EU-momsordning”. Mange
medlemslande har forbehold overfor den ”endelige EU-momsordning”.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0055.png
55
3.B.2 ”Supernedsatte satser”
Bøger, aviser, tidsskrifter og entre til kulturelle
tjenester og shows (biograf, teater, sport m.v.)
Frankrig
2,1 pct.
Medicin, aviser og tidsskrifter samt radio- og
TV-licens
Irland
4,3 pct.
Fødevarer, levering af nye bygninger,
arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt
renovering og vedligeholdelse af bygninger
Italien
4 pct.
Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,
radio- og TV-licens, levering af nye bygninger,
arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt
renovering og vedligeholdelse af bygninger,
medicinsk udstyr, visse tjenester på det sociale
område samt visse kunstgødningsprodukter
Luxembourg
3 pct.
Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,
hoteller, spildevandsrensning, persontransport,
levering af nye bygninger til boligformål,
arbejdsydelser vedrørende nybyggeri til
boligformål samt renovering og vedligeholdelse
af boliger, og rå uld
Spanien
4 pct.
Levering af nye bygninger, arbejdsydelser
vedrørende nybyggeri samt renovering og
reparation af bygninger
Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.
3.C. Kommissionens forslag til 6. momsdirektivs bilag H, der omfatter varer og
tjenester, hvor alle medlemslande må have nedsatte momssatser. Landene kan
maksimalt vælge to forskellige niveauer af nedsatte momssatser og den laveste
må ikke være mindre end 5 pct.
MEDLEMS-
LAND
Grækenland
SATS
4 pct.
VARE/YDELSE
KATEGORI
NR.
1.
BILAG H I DAG
Levnedsmidler og foder (herunder
drikkevarer bortset fra alkoholholdige
drikkevarer); levende dyr, frø, planter og
ingredienser, der normalt er bestemt til
anvendelse ved tilberedning af
levnedsmidler eller foder; produkter, der
normalt er bestemt til at anvendes som
supplement til eller i stedet for
levnedsmidler og foder
Vandforsyning
Farmaceutiske produkter, som normalt
anvendes til sundhedspleje,
sygdomsforebyggelse og medicinsk og
veterinærmedicinsk behandling,
herunder svangerskabsforebyggende
ÆNDRINGER
FORESLÅET AF
KOMMISSIONEN
Uændret
2.
3.
Uændret
Uændret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0056.png
56
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
produkter og hygiejnebeskyttelsesmidler
til kvinder
Medicinsk udstyr, hjælpemidler og andre
”Hjælpemidler til
apparater, der normalt anvendes til at
handicappede”
mindske eller behandle handicaps,
indsættes
udelukkende til handicappedes
personlige brug, herunder også
reparation af sådanne varer samt
børnesæder til biler
Befordring af personer og disses bagage
Uændret
Levering af bøger, herunder udlån på
Uændret
biblioteker (herunder brochurer, foldere
og lignende tryksager, billedbøger, tegne-
eller malebøger til børn, trykt eller
håndskreven musik, geografiske og
hydrografiske kort eller tilsvarende),
aviser og tidsskrifter, bortset fra
materiale, der udelukkende eller
hovedsagelig er reklame
Entré til forestillinger, teatre, cirkus,
Uændret
messer, forlystelsesparker, koncerter,
museer, zoologiske haver, biografer,
udstillinger og lignende kulturelle
begivenheder og etablissementer samt
radio- og TV-modtagelse
Tjenester ydet af eller honorarer til
Uændret
forfattere, komponister og udøvende
kunstnere
Levering, opførelse, renovering og
Betingelsen vedr.
ombygning af boliger som led i en
”socialpolitik” udgår.
socialpolitik
Udvides i øvrigt med
”udlejning,
reparation,
vedligeholdelse og
rengøring”
Levering af varer og ydelser, der normalt
Uændret
er bestemt til anvendelse i
landbrugsproduktionen, bortset fra
kapitalgoder såsom maskiner og
bygninger
Ophold på hoteller og lignende
Uændret
etablissementer, herunder ferieophold og
udlejning af pladser på campingpladser
og pladser til beboelsesvogne
Entré til sportsbegivenheder
Uændret
Adgang til brug af sportsfaciliteter
Uændret
Levering af varer og ydelser fra
Uændret
velgørende organisationer, der af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0057.png
57
15.
16.
17.
medlemsstaterne er anerkendt som
sådanne, og som arbejder med sigte på
velfærd og social sikring, medmindre
disse leveringer er fritaget i henhold til
artikel 13
Begravelsesvirksomhed og ligbrænding
samt levering af goder i forbindelse
hermed
Lægebehandling, tandlægebehandling og
termoterapi, medmindre disse
tjenesteydelser er fritaget i henhold til
artikel 13
Ydelser i forbindelse med renholdelse af
gader og renovation samt behandling af
affald, som ikke ydes af organer, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 5
Uændret
Uændret
Udvides med
”kloakarbejde og
genbrug af affald”
Ny kategori:
”Levende planter,
blomstervarer og træ
til brændsel”
Ny kategori:
”Restaurantydelser”
Ny kategori:
”Levering af el, gas
og varme”
Ny kategori: ”Pleje i
hjemmet”
3.D. Kommissionens forslag vedrørende ophør af nedsat normalmomssats ved
salg ud af visse territorier
MEDLEMSLAND
Frankrig: Korsika
Mulighed for lavere normalmomssats
ophæves for fjernsalg til andre lande
Grækenland: Lesbos, Chios, Samos,
Dodekaneserne, Kykladerne, Thassos,
De nordlige Sporader, Samothrake og
Skyros
Portugal: Azorerne og Madeira
Østrig: Kleines Wassertal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
236841_0058.png
58
3.E.
Kommissionens forslag om Tjekkiets og Polens ’optagelse’ i
forsøgsordningen vedrørende arbejdskraftintensive ydelser. Ordningen udløber
31.12.2005.
KATEGORI - YDELSE
1. Småreparationer på cykler, sko og
lædervarer samt beklædningsgenstande
og linned
2. Vinduespudsning
3. Pleje i hjemmet
MEDLEMSLAND
Polen
Tjekkiet
Tjekkiet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
59
Dagsordenspunkt 5:
Energi
Resumé: Rådet ventes på fransk foranledning at have en orienterende drøftelse af franske
overvejelser omkring EU’s fremtidige energipolitik. Energispørgsmål blev drøftet på uformelt
økonomi- og finansministermøde i september 2005 og på rådsmødet i december 2005.
Baggrund og indhold
På fransk foranledning ventes en fornyet drøftelse af energispørgsmål på
rådsmødet 24. januar 2006. På uformelt økonomi- og finansministermøde den 9.-
10. september 2005 i Manchester drøftedes betydningen af de stigende oliepriser
og på rådsmødet den 6. december 2005 drøftedes energirelaterede emner med
særlig vægt på markedstransparens, dialog med producentlandene,
energieffektivitet og på alternativ energi.
Frankrig finder, at der på rådsmødet den 6. december 2005 var opbakning til, at
ECOFIN regelmæssigt drøfter energispørgsmål eftersom energi har stor
økonomisk betydning. Frankrig ventes derfor på rådsmødet den 24. januar over
for de øvrige medlemslande at præsentere franske overvejelser om EU’s
fremtidige energipolitik i form af en række temaer.
Frankrig har tidligere i ECOFIN og den økonomisk-finansielle komité (EFC)
efterlyst en bredere diskussion om udfordringerne på energimarkederne blandt
alle lande, herunder producent- og udviklingslandene. Frankrig har også foreslået
yderligere investering i raffinaderi-kapaciteten i Europa. Endelig har Frankrig
tilkendegivet, at man ønsker hurtigere fremskridt i Kommissionens i arbejde med
forbedring af de europæiske data for olielagre. Data for olielagre anses for en af
de bedste indikatorer for at vurdere det kortsigtede udbuds-efterspørgselsforhold
og har derfor indvirkning på olieprisen. De europæiske data stammer, i
modsætning til de amerikanske data, fra to kilder (Kommissionen og
Euroilstock/Reuters) og dele af data er ikke frit tilgængelig, har lavere frekvens og
en mindre detaljeringsgrad.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne ventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Energi har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
den 6. december 2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
60
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte internationale initiativer, herunder EU-
initiativer, til fremme af øget transparens, energieffektivisering og energibesparelser
på en omkostningseffektiv måde. Fra dansk side støtter man ligeledes liberalisering af
energimarkederne. Markedsmekanismerne bør virke effektivt, så klare og
konsistente prissignaler slår igennem både hos udbydere og efterspørgere af
energi. Virkningerne af olieprisernes stigning bør ikke søges kompenseret gennem
tiltag, der forhindrer de nødvendige tilpasninger af oliemarkedet.
Andre landes holdninger
Andre landes holdning til den franske anmodning om drøftelse af energi kendes
endnu ikke.