Notat
Referat fra EU finans- og økonomiministermøde (ECOFIN) den
14. februar 2006
Dagsordenspunkt:
Vurdering af opdaterede konvergens- og
stabilitetsprogrammer for Belgien, Luxembourg,
Østrig, Estland, Letland og Slovenien
20. februar 2006
6.kt.
Rådet vedtog på basis af redegørelser fra Kommissionen og formanden for Den
Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) udtalelser vedrørende de opdaterede
stabilitetsprogrammer for Belgien, Luxembourg og Østrig, og de opdaterede
konvergensprogrammer for Estland, Letland og Slovenien.
De resterende lande ventes behandlet på det kommende rådsmøde.
Dagsordenspunkt:
Kommissionens årlige fremskridtsrapport og “Key
Issues” papiret vedr. de overordnede økonomisk-
politiske retningslinier (BEPG) og de nationale
reformprogrammer
Rådet havde som led i forberedelsen af DER i marts 2006 en indledende drøftelse
dels af Kommissionen årlige fremskridtsrapport om implementering af den
relancerede Lissabon-strategi, dels af formandskabets udkast til Key Issues papir.
Der blev generelt på rådsmødet udtrykt støtte til de af Kommissionen udpegede
fire hovedindsatsområder (investering i viden og innovation, erhvervspotentialet i
små og mellemstore virksomheder, håndtering af virkningerne af globaliseringen
og demografiske ændringer samt et effektivt energimarked). En række lande gav
udtryk for skepsis over for nye udgiftsmål og fremhævede behovet for konsistens
mellem udgiftsmålsætningerne på den ene side og behovet for konsolidering af de
offentlige finanser på den anden side.
Der var på rådsmødet bred opbakning til hovedpolitikområderne opridset i Key
Issues papiret, herunder bl.a. at sikre sunde og stabile offentlige finanser, at øge
fleksibilitet og tilpasning af arbejdsmarkederne, at fremme iværksætterkulturen og
reducere energiforbruget. Et endeligt Key Issues papir ventes behandlet på
rådsmødet den 14. marts 2006.
Dagsordenspunkt:
Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) bidrag til
vækst og beskæftigelsesinitiativer
Rådet drøftede mulighederne for at styrke EIB’s bidrag til vækst og beskæftigelse
gennem målretning af lånepolitikken. Drøftelsen tog udgangspunkt i en
præsentation ved EIB af eksisterende initiativer, og forslag til hvordan EIB kan