PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2709 - RIA Bilag 4
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

15. februar 2006

Det Internationale Kontor

2006-3061/1-0016

KKN40213

Bidrag til supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 22, der forventes behand-

let på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006.

Side:

2-29

Dagsordenspunkt 22: EU-regler om logning af data om teletrafik.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22: EU-regler om logning af data om teletrafik

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 kunne der konstateres et

kvalificeret flertal for et samlet forslag til direktiv om logning af data om teletrafik, idet Irland,

Slovenien og Slovakiet dog udtalte, at de vil stemme imod direktivforslaget. Kommissionen og

Europa-Parlamentet har efterfølgende tilsluttet sig direktivteksten, og direktivet vil derfor kunne

vedtages i forbindelse med Europa-Parlamentets første læsning. På denne baggrund er sagen sat

på dagsordenen for det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) med henblik på

(formel) vedtagelse af direktivet. Direktivet vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, og det vurderes heller ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Det forventes, at med-

lemsstaterne – bortset fra Irland, Slovenien og Slovakiet – vil stemme for direktivforslaget. Fra

dansk side vil man tilslutte sig vedtagelse af direktivet.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats- og regeringscheferne

på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats

mod terrorisme. I erklæringen opfordres der til vedtagelse af EU-regler om udbyderes opbeva-

ring af data om teletrafik i 2005.

Et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data om teletrafik blev i lyset heraf fremsat den

28. april 2004 af Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige med det sigte at styrke mulighederne

for at efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger. Et grundnotat om

forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. august 2004 og

Folketingets Retsudvalg den 2. august 2004.

Kommissionen har ikke kunnet tilslutte sig forslaget til rammeafgørelse, idet Kommissionen er

af den opfattelse, at regler om opbevaring af data om teletrafik med henblik på kriminalitetsbe-

kæmpelse må fastsættes i et direktiv udstedt med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Eu-

ropæiske Fællesskab artikel 95.

Kommissionen har på denne baggrund den 21. september 2005 fremlagt et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elek-

troniske kommunikationstjenester og om ændring af direktiv 2002/58/EF (KOM(2005)438 ende-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig). Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæ-

iske Fællesskab, særligt artikel 95, og der er således tale om et såkaldt ”indre marked-direktiv”.

Således som direktivforslaget er affattet, må det anses for at lægge op til totalharmonisering på

området for logning af data om teletrafik med henblik på forebyggelse, efterforskning, opklaring

og retsforfølgning af kriminalitet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005, hvor Rådet – på baggrund af

et oplæg fra det britiske formandskab – havde en drøftelse af, hvorledes man vil kunne indføre

nye EU-regler om logning af data om telekommunikation. På rådsmødet blev der opnået enighed

om, at der arbejdes videre med begge de ovennævnte løsningsmodeller, dvs. både et direktiv og

en rammeafgørelse, idet de udestående spørgsmål snarest muligt skal løses i rådsregi, og idet

formandskabet kan fortsætte sine uformelle kontakter med Europa-Parlamentet med respekt af

Rådets ønsker til et fremtidigt instrument.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 kunne der konstateres et

kvalificeret flertal for et samlet forslag til direktiv om logning af data om teletrafik, idet Irland,

Slovenien og Slovakiet dog udtalte, at de vil stemme imod direktivforslaget.

For så vidt angår indholdet af forslaget til direktiv kan det bl.a. oplyses, at medlemsstaterne ef-

ter forslaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i det gældende direktiv 2002/58/EF om

databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation – på nationalt plan – kan udvide lognings-

pligten til at omfatte data, som ikke omfattes af direktivet, og at medlemsstaterne ligeledes kan

udvide logningspligten til at omfatte formål, som ikke er nævnt i direktivet, f.eks. logning med

henblik på forebyggelse af kriminalitet. Logningspligten, som er fastlagt direkte i teksten (og ikke

i et bilag, der kan ændres i komitologi-procedure), omfatter trafik- og lokaliseringsdata, som

genereres eller behandles af udbyderne i forbindelse med levering af fastnettelefoni, mobiltele-

foni samt internetadgang, internettelefoni og e-mails. Med hensyn til de såkaldte ”ikke-

succesfulde opkaldsforsøg” gælder logningspligten alene, hvis de pågældende oplysninger op-

bevares (ved telefoni) eller logges (ved internet) af udbyderne i forbindelse med leveringen af de

pågældende teleydelser. Medlemsstaterne skal sikre, at udbyderne opbevarer de data, som er

omfattet af logningspligten, i en periode på ikke under 6 måneder og op til 2 år. Medlemsstater-

ne er efter forslaget til direktiv ikke forpligtet til at afholde udgifterne til opbevaringen af data

om teletrafik.

Kommissionen og Europa-Parlamentet har tilsluttet sig direktivteksten, og direktivet kan derfor

vedtages i forbindelse med Europa-Parlamentets første læsning. På denne baggrund er sagen sat

på dagsordenen for det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) med henblik på

(formel) vedtagelse af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Den tekst, som der er opnået en 1. læsningsaftale om, er sålydende:

”Artikel 1 - Formål og anvendelsesområde

1. Formålet med dette direktiv er at harmonisere medlemsstaternes bestemmelser om de pligter,

der er pålagt udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller af et

offentligt kommunikationsnet, for så vidt angår lagring af visse data, der genereres eller behand-

les af dem, med henblik på at sikre, at der er adgang til disse data i forbindelse med efterforsk-

ning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet som defineret af de enkelte medlemsstater i

deres nationale lovgivning.

2. Dette direktiv finder anvendelse på trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende både juridiske

og fysiske personer og på lignende data, der er nødvendige for at identificere abonnenten eller

den registrerede bruger. Direktivet finder ikke anvendelse på indholdet af elektroniske kommu-

nikationer, herunder oplysninger der er indhentet over et elektronisk kommunikationsnet.

Artikel 2 - Definitioner

1. I dette direktiv anvendes definitionerne i direktiv 95/46/EF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester (rammedirektivet) og i direktiv 2002/58/EF.

2. I dette direktiv forstås ved

a) "data": trafikdata, lokaliseringsdata og lignende data, der er nødvendige for at identificere

abonnenten eller brugeren

b) "bruger": enhver juridisk eller fysisk person, der anvender en offentligt tilgængelig elektro-

nisk kommunikationstjeneste til privat eller forretningsmæssig brug uden nødvendigvis at have

abonneret på tjenesten

c) "telefontjeneste": opkald (herunder taleopkald, voice mail, konferenceopkald eller dataop-

kald), supplerende tjenester (herunder viderestilling og omstilling) samt besked- og multimedie-

tjenester (herunder SMS-, EMS- og MMS-tjenester)

d) "brugeridentitet": en entydig identifikator, der tildeles en person, når vedkommende tegner

abonnement eller lader sig registrere som bruger af en internetadgang eller internetkommunika-

tionstjeneste

e) "celle-ID": identiteten på den celle, hvorfra et mobiltelefonopkald kommer, eller hvor det af-

sluttes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f) "forgæves opkaldsforsøg": telefonopkald, hvor der opnås forbindelse, men som ikke besvares,

eller hvor netværkssystemet har grebet ind.

Artikel 3 - Pligt til at lagre data

1. Uanset artikel 5, 6 og 9 i direktiv 2002/58/EF vedtager medlemsstaterne foranstaltninger til at

sikre, at de i artikel 5 i nærværende direktiv nævnte data, som genereres eller behandles af ud-

bydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller af et offentligt kom-

munikationsnet inden for deres jurisdiktion, når de leverer de pågældende kommunikationstjene-

ster, lagres i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende direktiv.

2. Den i stk. 1 nævnte forpligtelse til lagring inkluderer den lagring af data, der er angivet i arti-

kel 5, i forbindelse med forgæves opkaldsforsøg, hvor de pågældende data genereres eller be-

handles og lagres (for så vidt angår telefonidata) eller logges (for så vidt angår internetdata) af

udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller af et offentligt

kommunikationsnet inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion, når de leverer de på-

gældende kommunikationstjenester. Der stilles ikke i dette direktiv krav om lagring af data ved-

rørende opkald, hvor der ikke opnås forbindelse.

Artikel 4 - Adgang til data

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at data, der lagres i overensstemmelse med

dette direktiv, kun udleveres til de kompetente nationale myndigheder i særlige sager og i over-

ensstemmelse med national lovgivning. Hver medlemsstat fastsætter i sin nationale lovgivning

den procedure, der skal følges, og de betingelser, der skal være opfyldt for at få adgang til lag-

rede data i overensstemmelse med kravet om nødvendighed og proportionalitet, under hensyn til

de relevante bestemmelser i EU-retten og folkeretten, herunder navnlig den europæiske menne-

skerettighedskonvention, således som den er fortolket af Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol.

Artikel 5 - Kategorier af data, der skal lagres

1. Medlemsstaterne sikrer, at følgende kategorier af data lagres i medfør af nærværende

direktiv:

a) data, der er nødvendige for at spore og identificere kilden til en kommunikation:

1) for så vidt angår fastnettelefoni og mobiltelefoni:

i) A-nummeret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ii) navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger

2) for så vidt angår internetadgang og e-mail og telefoni via internettet:

i) tildelt brugeridentitet

ii) den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt

kommunikationer, der indgår i et offentligt telefonnet

iii) navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en internetprotokol-

adresse (IP-adresse), en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på kommunikations-

tidspunktet

b) data, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations bestemmelsessted:

1) for så vidt angår fastnettelefoni og mobiltelefoni:

i) det eller de valgte numre (B-nummeret/-numrene) og, hvis der er tale om supplerende tjenester

såsom viderestilling og omstilling, det eller de numre, som opkaldet ledes videre til

ii) navn og adresse på abonnent(en)(erne) eller de(n) registrerede bruger(e)

2) for så vidt angår e-mail og telefoni via internettet:

i) brugeridentitet eller telefonnummer på den modtager, som et internettelefonopkald er rettet til

ii) navn og adresse på abonnent(en)(erne) eller de(n) registrerede bruger(e) og brugeridentitet

på den modtager, som kommunikation er rettet til

c) data, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations dato, klokkeslæt og varighed:

1) for så vidt angår fastnettelefoni og mobiltelefoni: dato og klokkeslæt for kommunikationens

begyndelses- og sluttidspunkt

2) for så vidt angår internetadgang og e-mail og telefoni via internettet:

i) dato og klokkeslæt for ind- og udlogning af internetadgangstjenester baseret på en bestemt

tidszone og den dynamiske eller statiske IPadresse, som udbyderen af internetadgangstjenesten

har tildelt en kommunikation, samt brugeridentitet på abonnenten eller den registrerede bruger

ii) dato og klokkeslæt for ind- og udlogning af e-mail-tjeneste og telefonitjenester på internettet

baseret på en bestemt tidszone

d) data, der er nødvendige for at identificere kommunikationens type:

1) for så vidt angår fastnettelefoni og mobiltelefoni: den anvendte telefontjeneste

2) for så vidt angår e-mail og telefoni via internettet: den anvendte internettjeneste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

e) data, der er nødvendige for at identificere brugernes kommunikationsudstyr eller det, der

fremstår som værende deres udstyr:

1) for så vidt angår fastnettelefoni: A-nummeret og B-nummeret

2) for så vidt angår mobiltelefoni:

i) A-nummeret og B-nummeret

ii) A-abonnentens IMSI-nummer (international mobilabonnents identitet)

iii) A-abonnentens IMEI-nummer (internationalt mobiludstyrs identitet)

iv) B-abonnentens IMSI-nummer

v) B-abonnentens IMEI-nummer

vi) ved forudbetalte anonyme tjenester dato og tidspunkt for første aktivering af tjenesten og den

lokaliseringskode (celle-ID), hvorfra aktiveringen blev foretaget

3) for så vidt angår internetadgang og e-mail og telefoni via internettet:

i) A-nummeret med henblik på dial-up-adgang

ii) den digitale abonnentlinje (DSL) eller andet endepunkt for kommunikationens ophavsmand

f) data, der er nødvendige for at foretage en lokalisering af mobilt udstyr:

1) lokaliseringskoden (celle-ID) ved kommunikationens begyndelse

2) data, der med henvisning til deres celle-ID viser cellernes geografiske lokalisering i den peri-

ode, hvori der lagres kommunikationsdata.

2. Data, der afslører indholdet af kommunikationen, kan ikke lagres i medfør af dette direktiv.

Artikel 6 - Lagringsperioder

Medlemsstaterne sørger for, at de i artikel 5 omhandlede kategorier af data lagres i mindst seks

måneder og højst to år fra datoen for kommunikationen.

Artikel 7 - Databeskyttelse og datasikkerhed

Med forbehold af bestemmelser vedtaget i medfør af direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF

skal hver medlemsstat sikre, at udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikations-

tjenester eller af et offentligt kommunikationsnet som et minimum respektere følgende datasik-

kerhedsprincipper for data, der lagres i overensstemmelse med nærværende direktiv:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de lagrede data skal være af samme kvalitet og være omfattet af den samme sikkerhed og be-

skyttelse som de data, der findes på nettet

b) dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så de

er beskyttet mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller hændeligt tab, mod forringelse, ube-

føjet eller ulovlig lagring, behandling, adgang eller udbredelse

c) dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så det

sikres, at kun særligt autoriserede personer får adgang til dataene, og

d) dataene skal tilintetgøres ved udløbet af lagringstiden, bortset fra data, der har været givet

adgang til, og som er blevet gemt.

Artikel 8 - Krav til lagringen af data

Medlemsstaterne sørger for, at de i artikel 5 nævnte data lagres i overensstemmelse med dette

direktiv på en sådan måde, at de lagrede data og alle andre nødvendige oplysninger vedrørende

disse data kan fremsendes uden unødig forsinkelse til de kompetente myndigheder på disses an-

modning.

Artikel 9 - Tilsynsmyndighed

1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere offentlige myndigheder, der har til opgave på dens

område at påse overholdelsen af de bestemmelser om de lagrede datas sikkerhed, som medlems-

staten vedtager i medfør af artikel 7. Disse myndigheder kan være de samme myndigheder som

dem, der er nævnt i artikel 28 i direktiv 95/46/EF.

2. De i stk. 1 nævnte myndigheder handler i fuld uafhængighed i forbindelse med udførelsen af

det i samme stykke omhandlede tilsyn.

Artikel 10 - Statistikker

1. Medlemsstaterne sørger for, at der årligt tilsendes Kommissionen statistikker om lagring af

data, der er behandlet i forbindelse med levering af offentlige elektroniske kommunikationstjene-

ster. Statistikkerne skal indeholde oplysninger om

– de tilfælde, hvor der er sendt data til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med

gældende national ret

– tidsrummet mellem den dato, hvor dataene blev lagret, og den dato, hvor den kompetente myn-

dighed anmodede om udlevering af dataene

– de tilfælde, hvor anmodninger om data ikke kunne efterkommes.

2. Statistikkerne må ikke indeholde personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 11 - Ændring af direktiv 2002/58/EF

I artikel 15 i direktiv 2002/58/EF indsættes følgende stykke:

"1a. Stk. 1 finder ikke anvendelse på data, der udtrykkelig kræves lagret i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om lagring af data genereret eller behandlet i for-

bindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester

eller et elektronisk kommunikationsnet til de formål, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel

1, stk. 1.

Artikel 12 - Fremtidige foranstaltninger

1. En medlemsstat, der står over for særlige omstændigheder, som berettiger til en forlængelse i

en begrænset periode af den i artikel 6 omhandlede længste lagringsperiode, kan træffe de nød-

vendige foranstaltninger. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen herom og informerer

de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne artikel, og angi-

ver grundene til, at de indføres.

2. Kommissionen godkender eller afviser inden seks måneder efter den i stk. 1 omhandlede med-

delelse de påtænkte nationale foranstaltninger efter at have forvisset sig om, at de ikke udgør et

middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem med-

lemsstaterne, eller om de udgør en hindring for det indre markeds funktion. Hvis Kommissionen

ikke har truffet afgørelse inden for dette tidsrum, betragtes de nationale foranstaltninger som

godkendt.

3. Hvis en medlemsstats nationale foranstaltninger, der afviger fra bestemmelserne i dette direk-

tiv, godkendes, jf. stk. 2, kan Kommissionen undersøge, om den skal foreslå en tilpasning af dette

direktiv.

Artikel 13 - Retsmidler, ansvar og sanktioner

1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de nationale foran-

staltninger til gennemførelse af kapitel III i direktiv 95/46/EF om retsmidler, ansvar og sanktio-

ner er iværksat i fuldt omfang for så vidt angår behandling af data i henhold til nærværende di-

rektiv.

2. Hver medlemsstat træffer navnlig de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forsætlig ad-

gang til eller overførsel af data lagret i overensstemmelse med dette direktiv, som ikke er tilladt i

henhold til national lovgivning vedtaget i medfør af dette direktiv, pålægges sanktioner, herun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der administrative eller strafferetlige sanktioner, der er effektive, forholdsmæssige og har af-

skrækkende virkning.

Artikel 14 - Evaluering

1. Senest den (...) forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en evaluering af

dette direktivs anvendelse og dets virkning på de økonomiske aktører og forbrugerne under hen-

syntagen til den videre udvikling, der er sket inden for elektronisk kommunikationsteknologi, og

de statistiske oplysninger, der er tilsendt Kommissionen i medfør af artikel 10, med henblik på at

fastslå, om det er nødvendigt at ændre dette direktivs bestemmelser, særlig for så vidt angår li-

sten over data i artikel 5 og de lagringsperioder, der er fastsat i artikel 6. Resultaterne af evalu-

eringen offentliggøres.

2. Med dette for øje gennemgår Kommissionen alle bemærkninger, der meddeles den af med-

lemsstaterne eller af den gruppe, der er nedsat i henhold til artikel 29 i direktiv 95/46/EF.

Artikel 15 - Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den (…). De underretter straks Kommissionen herom. Disse love

og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved

offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsæt-

tes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som

de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Indtil den (...) kan enhver medlemsstat udsætte gennemførelsen af dette direktiv for så vidt

angår lagring af kommunikationsdata vedrørende internetadgang, e-mail og telefoni via inter-

nettet. Enhver medlemsstat, der ønsker at anvende dette stykke, skal i form af en erklæring give

Kommissionen meddelelse herom ved vedtagelsen af direktivet. Erklæringen offentliggøres i Den

Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16 - Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions

Tidende.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

3.1. Opbevaring og behandling af data om teletrafik

3.1.1. Den danske telelovgivning indeholder en række bestemmelser om hemmeligholdelse af

telekommunikation, behandling af personoplysninger hos udbydere af elektroniske kommunika-

tionsnet eller –tjenester, bistand til aflytning efter retsplejeloven mv. Der henvises herved til lov-

bekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005 om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet.

Af disse bestemmelser følger det bl.a., at udbydere af elektroniske kommunikationsnetværk eller

kommunikationstjenester skal sikre, at de centraler, som udbyderne etablerer, er indrettet således,

at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens

kapitel 71.

Endvidere følger det af loven (§ 14), at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsæt-

ter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om mini-

mumskrav til behandling af personoplysninger i forbindelse med telekommunikation, herunder

bl.a. krav om opbevaring og behandling af data i forbindelse med elektronisk kommunikation.

Sådanne nærmere administrative regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005 om

udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (kapitel 4, §§ 25-31). Af bekendtgørel-

sens § 28, stk. 1, følger bl.a., at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester skal sikre, at trafikdata (dvs. data, som behandles med henblik på overføring af kom-

munikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf) vedrørende abonnenter

eller brugere slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af

kommunikationen. Trafikdata kan være oplysninger om A- og B-nummer (dvs. det kaldende og

kaldte telefonnummer) og tidspunktet for kommunikationen.

Fra udgangspunktet om sletning gøres der visse undtagelser, og det er således bl.a. tilladt for

udbyderne at behandle og opbevare trafikdata med henblik på debitering af abonnenter og afreg-

ning for samtrafik, jf. nærmere bestemmelserne i bekendtgørelsens § 28, stk. 2-5, ligesom der

heller ikke stilles krav om sletning eller anonymisering af trafikdata vedrørende abonnenter og

brugere, hvis dette vil være i strid med retsplejelovens § 786, stk. 4, eller regler udstedt med

hjemmel heri.

Hvad angår adgangen til at behandle lokaliseringsdata (dvs. data, som behandles i et elektronisk

kommunikationsnet, og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af

en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste anvender), reguleres denne i bekendtgørelsens §

29, hvortil der henvises.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 28 og 29 har til formål at gennemføre direktivet om databeskyt-

telse inden for elektronisk kommunikation (direktiv 2002/58/EF), herunder bl.a. direktivets arti-

kel 6, stk. 1, om trafikdata, i dansk ret.

Efter de nævnte regler i telelovgivningen, herunder bekendtgørelsens bestemmelser om behand-

ling af trafikdata mv., påhviler der – som anført – ikke udbydere af offentlige elektroniske kom-

munikationsnet eller -tjenester nogen pligt til at opbevare data om teletrafik, og reglerne fastsæt-

ter således alene under hvilke betingelser sådanne oplysninger lovligt kan opbevares hos udby-

derne, jf. i øvrigt nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.

3.1.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden omfatter efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71

bl.a. politiets indhentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommuni-

kationsapparater der sættes (eller har været sat) i forbindelse med en bestemt telefon eller andet

kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleop-

lysning), jf. § 780, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan politiet således indhente teleoplys-

ning vedrørende f.eks. bestemte telefonnumre, herunder oplysninger om opkald til eller fra en

mistænkt.

Omfattet af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden er endvidere indhentning af op-

lysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et

nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsappa-

rater (udvidet teleoplysning), jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4.

Sådanne tvangsindgreb kan alene foretages, hvis de (materielle) betingelser, som fremgår af

navnlig retsplejelovens §§ 781-783, er opfyldt i det konkrete tilfælde. Indhentning af teleoplys-

ninger vil desuden skulle ske i overensstemmelse med procedurereglerne i retsplejelovens §§

783 ff., herunder navnlig bestemmelserne i § 786.

Af retsplejelovens § 786 følger bl.a., at udbydere af telenet og teletjenester skal bistå politiet ved

gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at give teleoplysninger.

Med henblik på at sikre dette fastsættes det i retsplejelovens § 786, stk. 4, at det påhviler udbyde-

re af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om

teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fast-

sætter i henhold til bestemmelsen efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og

udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, vedrører alene udbydernes pligt til at registrere og

opbevare oplysninger vedrørende trafikdata i forbindelse med telekommunikation, og den omfat-

ter således ikke selve indholdet af kommunikationen.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 5, kan justitsministeren efter forhandling med ministeren for

videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet eller teletjenesteudbyderes prakti-

ske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ind-

hentning af teleoplysninger.

Overtrædelse af retsplejelovens § 786, stk. 4, samt regler udstedt i henhold hertil og i henhold til

stk. 5 kan straffes med bøde, jf. nærmere § 786, stk. 6 og 7.

Bestemmelserne i retsplejelovens § 786, stk. 4-7, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 378 af 6.

juni 2002 (antiterrorpakken) med det formål at sikre, at teleudbyderne registrerer og opbevarer

(logger) oplysninger om teletrafik, således at disse oplysninger i nødvendigt omfang vil være

tilgængelige til brug for efterforskningen og retsforfølgningen af de alvorlige straffesager, hvor

indgreb i meddelelseshemmeligheden er relevant. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, idet

dette først vil ske, når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf. nærmere nedenfor

under pkt. 3.1.3.

Om baggrunden for reglerne kan der i øvrigt nærmere henvises til lovforslag nr. L 35 af 13. de-

cember 2001, side 50 ff. og side 72 f., hvor der er redegjort for omfanget af logningspligten ved-

rørende data om teletrafik, herunder bl.a. i forhold til opbevaring af oplysninger om A- og B-

nummer, opkaldstidspunkter, varigheden af kommunikationen mv.

3.1.3. Af retsplejelovens § 786, stk. 4 (2. pkt.), følger som tidligere nævnt, at justitsministeren

efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler

om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik.

Et udkast til sådanne administrative regler samt til en vejledning på området har været sendt i

høring i slutningen af marts 2004. Justitsministeriet har bl.a. nedsat en arbejdsgruppe med delta-

gelse af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, IT- og Telesty-

relsen, IT- og Telebranchen samt boligforeningerne. Arbejdsgruppen er for tiden ved at gennem-

gå udkastet til administrative regler med henblik på at vurdere behovet for justeringer heraf.

Justitsministeriet overvejer i forbindelse hermed tillige nøje, på hvilken måde de danske regler

kan koordineres med kommende EU-regulering om logning af data om teletrafik.

3.2. Databeskyttelsesmæssige krav til registrering og opbevaring af personoplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1. Der er i telelovgivningen fastsat en række databeskyttelsesmæssige krav til udbydere af

telenet og telenettjenesters registrering og opbevaring af personoplysninger.

Af loven om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet § 13, stk. 3, følger det, at ejere af

elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller kommu-

nikationstjenester skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at oplys-

ninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige for

uvedkommende.

Det fremgår endvidere af lovens § 14, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fast-

sætter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om mi-

nimumskrav til behandling af personoplysninger i forbindelse med telekommunikation.

Sådanne administrative forskrifter vedrørende behandling af personoplysninger er som tidligere

nævnt fastsat i bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005 om udbud af elektroniske kommunikati-

onsnet og –tjenester (kapitel 4). Af disse bestemmelser følger bl.a., at oplysninger om teletrafik

vedrørende abonnenter og brugere skal slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nød-

vendige for fremføringen af kommunikationen, medmindre der foreligger nærmere bestemte

grunde for (fortsat) at opbevare dem, jf. bekendtgørelsens §§ 28 og 29, som er omtalt ovenfor

under pkt. 3.1.1.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 31, at udbydere af offentlige elektroniske kommuni-

kationsnet og –tjenester med henblik på sikring af netsikkerheden skal træffe passende tekniske

og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte de udbudte tjenester. Dette skal om nødven-

digt ske i samarbejde med ejeren eller udbyderen af det anvendte offentlige kommunikationsnet.

Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og –tjenester skal give abonnenterne

oplysning om en eventuel særlig risiko for brud på netsikkerhed, og de skal ligeledes oplyse om

mulighederne for at forebygge sådanne brud og om omkostningerne forbundet hermed.

3.2.2. I det omfang telelovgivningen ikke indeholder regler om et givent databeskyttelsesmæssigt

spørgsmål, finder de almindelige databeskyttelsesmæssige bestemmelser i persondataloven an-

vendelse, jf. herved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder i kapitel 4 (§§ 5-14) reglerne for, hvornår der kan behandles, herun-

der registreres og opbevares, personoplysninger.

De grundlæggende krav, som altid skal være opfyldt i forbindelse med behandling af personop-

lysninger, fremgår af persondatalovens § 5. Af bestemmelsen følger det, at oplysninger skal be-

handles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at indsamling af oplysninger skal ske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med

disse formål, at oplysninger som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte

mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de

formål, hvortil oplysningerne senere behandles, at behandling af oplysninger skal tilrettelægges

således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne, at der skal foretages den fornød-

ne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger, og at sådanne

oplysninger snarest muligt skal slettes eller berigtiges samt at indsamlede oplysninger ikke må

opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tids-

rum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Udover de krav, som følger af persondatalovens § 5, skal behandling af personoplysninger – i det

omfang der ikke er fastsat regler herom i telelovgivningen – desuden ske i overensstemmelse

med de materielle krav, som især følger af persondatalovens §§ 6-8.

Der stilles efter persondatalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42) endvidere krav til den (fysiske) be-

handlingssikkerhed.

Endelig er der efter dansk ret adgang til retsmidler i overensstemmelse med kapitel 3 i personda-

tadirektivet (direktiv 95/46/EF).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om

teletrafik, der som tidligere nævnt findes i retsplejelovens § 786, er på nuværende tidspunkt ikke

sat i kraft, idet dette først vil ske, når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf.

ovenfor under punkt 3.1.2.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreliggende direktivtekst ikke vil have lovgivnings-

mæssige konsekvenser i forhold til retsplejelovens § 786, herunder bemyndigelsesbestemmelsen i

§ 786, stk. 4. Det er endvidere vurderingen, at de databeskyttelsesmæssige krav i direktivteksten

ikke vil kræve lovændringer. Overvejelserne vedrørende dette spørgsmål er dog endnu ikke helt

færdiggjorte.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

I det omfang reglerne måtte blive vedtaget i den nuværende udformning, jf. ovenfor under punkt

2, er det vurderingen, at reglerne ikke vil have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemærkes i den forbindelse, at der er lagt op til, at spørgsmålet om omkostningsdækning skal

reguleres af medlemsstaterne selv.

Høring

Kommissionens forslag til direktiv på området har været sendt i høring hos følgende myndighe-

der, organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko-

nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Datatilsynet, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Sonofon,

DI, Dansk IT, IT-Brancheforeningen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, DM Data A/S,

Tele 2, Cybercity, TDC, IBM Danmark A/S, Dansk IT, Boligselskabernes Landsforening og

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten

for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminali-

tet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Advokatrådet, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DI, IT-

Brancheforeningen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, IBM Danmark A/S, Dansk IT og

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret og Dommerfuldmægtigforenin-

gen har oplyst, at de ikke finder anledning til at udtale sig om forslaget.

Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aal-

borg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen og Foreningen af Politimestre i

Danmark har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Rigspolitichefen bemærker, at forslaget ses at ville indebære en totalharmonisering på området

for logning af data om teletrafik. Det betyder, at medlemslandene ikke vil kunne fastsætte natio-

nale regler, der går videre end bestemmelserne i direktivet, hvilket efter Rigspolitichefens opfat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse må anses for uhensigtsmæssigt, når det gælder spørgsmål af betydning for den kriminali-

tetsbekæmpende indsats i medlemslandene.

Rigspolitichefen henviser i den forbindelse til anbefalingerne fra den tværministerielle arbejds-

gruppe om terrorbekæmpelse, som blev offentliggjort den 3. november 2005. Det er Rigspoliti-

chefens opfattelse, at direktivet ikke må udgøre en hindring for en gennemførelse af arbejds-

gruppens anbefalinger eller ændre nationale initiativer, som måtte findes nødvendige for at gen-

nemføre en effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Rigspolitichefen udtaler endvidere, at opbevaringspligten i direktivets artikel 7 på kun 6 måneder

for så vidt angår data, der vedrører elektronisk kommunikation ved hjælp af Internet Protokol,

ikke kan anses for tilstrækkelig. Efter Rigspolitichefens opfattelse bør der for så vidt angår opbe-

varingspligten indtages samme holdning til direktivforslaget, som er fremført under forhandlin-

gerne om forslaget til rammeafgørelse om samme emne. Opbevaringspligten bør også for denne

datatype være 1 år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udviklingen på teleområdet vil med-

føre, at udbydere af elektroniske telenet og teletjenster i fremtiden må antages at gå fra den hidti-

digt anvendte centralbaserede kommunikation (switch-based) til pakkebaseret kommunikation,

der anvender IP-protokollen. Dette vil betyde, at en betydelig del teletrafikken inden for en over-

skuelig fremtid vil anvende IP-protokollen.

Rigspolitichefen peger herudover på, at det af direktivets artikel 9 fremgår, at der hvert år skal

fremsendes statistiske oplysninger til Kommissionen, herunder oplysninger om de sager, hvor

oplysninger har været videregivet til de kompetente myndigheder. Det fremgår af artikel 9, at de

statistiske oplysninger ikke skal indeholde personlige data. Rigspolitichefen gør i den forbindelse

opmærksom på, at de statistiske oplysninger ej heller bør indeholde andre data, der på nogen

måde kan afdække en igangværende efterforskning. Endvidere bemærkes det, at selv ikke-

personhenførbare, statistiske oplysninger om antallet af teleindgreb foretaget i sager vedrørende

straffelovens kapitel 12 og 13 ikke pligtmæssigt skal videregives til Kommissionen.

Rigspolitichefen anfører desuden, at det følger af forslagets artikel 10, at der er en forpligtelse

for medlemsstaterne til at refundere de yderligere udgifter, som udbyderne kan godtgøre at have

til at opfylde de forpligtelser, som pålægges dem efter direktivet. Rigspolitichefen anfører heref-

ter, at selvom man ikke på det foreliggende grundlag er bekendt med omkostningerne ved denne

del af forslaget, må det dog antages, at der bliver tale om endog meget betydelige omkostninger

for dansk politi, hvis forslaget bliver gennemført i den foreliggende form. Rigspolitichefen skal

indstille, at der søges udarbejdet en ordning, som pålægger kommunikationstjenesterne både en

pligt til at sikre dataopbevaring og en efterfølgende pligt til at afholde de i denne ordning for-

bundne omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen anfører slutteligt, at kommunikationstjenesterne endvidere bør forpligtes til at

opbevare oplysningerne på en sådan måde, at dataene i teknisk og omkostningsmæssig henseen-

de kan overdrages til politiet i et af politiet godkendt dataformat.

Rigsadvokaten anfører, at man i forlængelse af Rigsadvokatens udtalelse af 13. august 2004 om

forslag til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik bemærker, at det er uhensigtsmæs-

sigt, hvis reglerne vedtages som en totalharmonisering i direktivform, idet det hindrer Danmark

og de øvrige medlemsstater i at fastsætte regler, der eksempelvis indfører en længere opbeva-

ringsperiode end foreslået af Kommissionen, jf. artikel 7 i direktivforslaget, eller regler, der fast-

sætter en pligt til opbevaring af yderligere data, der kan få en efterforskningsmæssig betydning i

den nærmeste fremtid, navnlig når der henses til den tekniske udvikling på området. Der henvi-

ses i den forbindelse til direktivforslagets artikel 4.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet finder, det efterforskningsmæssigt er hen-

sigtsmæssigt, at de i annekset anførte krav gælder som minimumskrav i alle EU´s medlemsstater.

Såfremt dette reguleres via et direktiv, finder statsadvokaturen, under hensyntagen til formålet

med direktivet, at det er mest hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne kan have videregående regler,

hvis der vurderes at være behov derfor. Det bemærkes i den forbindelse, at hvidvaskdirektivet,

der ligeledes har til formål at forbedre mulighederne for at bekæmpe alvorlig kriminalitet og

finansiering af terrorisme, er et minimumsdirektiv.

Statsadvokaten finder endvidere, at artikel 10 i direktivforslaget er for vidtgående. Det alminde-

lige er, at der betales for særlige omkostninger ved konkrete efterforskningsskridt. Statsadvoka-

ten fremhæver særligt, at der i relation til hvidvaskdirektivet ikke er (eller bliver i det nye hvid-

vaskdirektiv) bestemmelser om kompensation til de regulerede for de merudgifter, de påføres

ved direktivets krav. Det forekommer ikke rimeligt, at merudgifter ved reguleringer, der skal

tilgodese efterforskning af alvorlig kriminalitet, dækkes af det offentlige for nogle gruppers ved-

kommende, men ikke for andre. Dertil kommer, at det vil være forbundet med en del administra-

tionsomkostninger at sikre, både indledningsvist og løbende, at der kun betales for udgifter, der

ikke tillige er relevante i andre sammenhænge.

Politidirektøren i København bemærker, at forslaget vedrører opbevaring af historiske data, der

sammen med andre efterforskningsmetoder skal sikre, at der kan ske relevant efterforskning i

sager om alvorlig kriminalitet. Politidirektøren anfører, at dataregistreringen og adgangen hertil

for politiet er et vigtigt efterforskningsinstrument, hvorfor en øget tilgang til yderligere oplysnin-

ger, set fra et efterforskningsmæssigt synspunkt, vil være en fordel. Det skal dog bemærkes, at

der synes at være en tendens til, at mere avancerede kriminelle, der har kendskab til disse efter-

forskningsmetoder, i et vist omfang søger at skjule deres brug af de omhandlende kommunikati-

onsmidler ved at bruge taletidskort, internetcaféer og biblioteker mv., for på denne måde at for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søge at skjule brugen og dermed vanskeliggøre identificeringen af brugeren af kommunikati-

onsmidlet.

Advokatrådet anfører indledningsvist, at direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-

traktatens artikel 95. Direktivforslagets formål er ifølge artikel 1 at harmonisere medlemsstater-

nes bestemmelser om udbydernes pligt til at opbevare visse data om teletrafik med henblik på, at

oplysningerne kan anvendes i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opklaring og retsfor-

følgning af alvorlig kriminalitet. Advokatrådet udtaler herefter, at man er stærkt i tvivl om, hvor-

vidt det angivne formål kan forfølges med hjemmel i EF-traktatens artikel 95. Det helt primære

formål med de foreslåede regler er således ikke at underbygge det indre markeds oprettelse og

funktion. Formålet er bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet, som falder ind under afsnit VI i EU-

traktaten om skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem fælles hand-

ling inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Henset hertil og til den

betydelige forskel, som valget mellem overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde er udtryk for,

skal Advokatrådet opfordre til, at spørgsmålet forelægges for Rådets Juridiske Tjeneste under de

kommende forhandlinger af forslaget.

Advokatrådet udtaler, at man i øvrigt kan tilslutte sig Justitsministeriets skepsis over for en total-

harmonisering af området. En totalharmonisering vil fjerne den mulighed, som er etableret med

retsplejelovens § 786, stk. 4, for, efter et passende tidsrum at overveje revision af opbevaringsti-

den ud fra de modstående, anerkendelsesværdige hensyn til på den ene side at sikre, at der sker

opbevaring af de nødvendige teleoplysninger, som politiet kan få brug for ved bekæmpelse af

alvorlig kriminalitet, og til på den anden side at undgå unødig dataophobning, jf. persondatalo-

vens § 5, stk. 3.

Advokatrådet opfordrer til, at man under forhandlingerne af sagen efterlyser erfaringsmateriale,

der kan afklare, hvorvidt en opbevaringstid på 1 år er hensigtsmæssig henset til ovennævnte

modstående hensyn.

Advokatrådet anfører herefter, at der er behov for en nærmere analyse af direktivforslagets lov-

givningsmæssige konsekvenser, herunder forholdet til de dele af anbefalingerne fra den tværmi-

nisterielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse, som regeringen måtte tilslutte sig.

Advokatrådet anfører desuden, at der på det mere tekniske plan formentlig ikke er nøjagtig over-

ensstemmelse mellem de data, som skal registreres og opbevares i henhold til henholdsvis direk-

tivet og retsplejelovens § 786, stk. 4. I den forbindelse bemærkes særligt, at det fremgår af direk-

tivforslaget, at ”data” også omfatter data, som er nødvendig for at identificere abonnenten eller

brugeren. Dette synes at indikere, at en abonnent/bruger ikke kan være anonym, som tilfældet er

i dag ved blandt andet taletidskort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet bemærker afslutningsvist, at en gennemførelse af direktivforslaget vil kræve, at

retsplejelovens § 786, stk. 4, skal ændres, således at der for data baseret på Internet Protokollen

alene sker opbevaring i 6 måneder. Advokatrådet skal i den forbindelse henvise til det anførte

om efterlysning af erfaringsmateriale, som kan belyse den hensigtsmæssige opbevaringstid for

forskellige former for data.

Landsforeningen af Beskikkede Advokater bemærker indledningsvist, at forslaget – uagtet det er

meget ordrigt – er meget lidt konkret og bærer præg af ikke at være gennemarbejdet, hverken

med hensyn til nødvendigheden af indgrebet eller de økonomiske konsekvenser heraf.

Landsforeningen anfører, at forslaget – så vidt det kan bedømmes – pålægger udbydere af data-

kommunikation m.v. at opbevare oplysninger om, hvem der kan sættes i forbindelse med hinan-

den, i et halvt til 1 år – og i situationer, hvor det ikke af hensyn til opkrævning af abonnements –

eller samtalegebyrer er nødvendigt for udbydere at registrere sådanne oplysninger. Forslaget

indeholder herudover bl.a. en bestemmelse om refusion af udbydernes udgifter i forbindelse med

opbevaring af data, jfr. artikel 10. Hertil bemærker Landsforeningen, at der ikke er gjort forsøg

på at skønne over udgifterne forbundet hermed, hverken i forslaget eller grundnotatet, men at

Justitsministeriet anfører, at forslaget i dets nuværende udformning formentlig vil have visse

lovgivningsmæssige konsekvenser, og at forslaget vil have betydelige statsfinansielle konse-

kvenser.

Landsforeningen bemærker herefter, at man til fulde deler Justitsministeriets betænkeligheder,

der ikke bliver mindre af, at forslaget lægger op til en totalharmonisering. Landsforeningen kan

således ikke støtte forslaget.

Datatilsynet henviser i sit høringssvar til sit brev af 29. november 2001 til Justitsministeriet om

forslag til lov om ændring af bl.a. straffeloven, retsplejeloven og lov om konkurrence- og forbru-

gerforhold på telemarkedet (Terrorlovforslaget). Tilsynet henledte her opmærksomheden på de

generelle principper i persondatalovens § 5, og at disse regler efter tilsynets opfattelse fører til, at

internetudbydere og teleselskaber kun må behandle oplysninger, som de selv har et aktuelt behov

for af hensyn til varetagelse af deres egne (civile) formål. Selskaberne må også kun opbevare

oplysningerne, så længe de selv har behov for dem af hensyn til varetagelse af deres egne (civile)

formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Tilsynet udtalte endvidere, at internetudbydere og tele-

selskaber således ikke i henhold til persondatalovens regler kan registrere og opbevare oplysnin-

ger alene med henblik på politiets retshåndhævelse, dvs. med den begrundelse, at politiet i efter-

forskningsmæssig sammenhæng kan få behov for dem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det var således Datatilsynets opfattelse, at registrering og opbevaring af oplysninger om tele- og

internettrafik med henblik på politiets retshåndhævelse kræver særskilt lovhjemmel, og at denne

opbevaring i givet fald skal være så kort som mulig. Ud fra hensynet til privatlivets fred fandt

Datatilsynet, at en særskilt hjemmel til registrering og opbevaring af oplysninger i videre omfang

end, hvad der følger af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægtige samfundsmæssige

hensyn taler herfor. Tilsynet fandt ikke at burde udtale sig om, hvorvidt dette var tilfældet. Under

henvisning til, at der er tale om væsentlige indgreb i privatlivets fred, som er båret af en særlig

situation, foreslog Datatilsynet, at der blev indsat en revisionsbestemmelse i lovforslaget.

Datatilsynet henledte endvidere i sit brev af 29. november 2001 opmærksomheden på oplys-

ningspligten i persondatalovens § 28 og § 29, og oplyste, at disse bestemmelser som udgangs-

punkt skal iagttages i forbindelse med internetudbyderes og teleselskabers indsamling af de om-

handlede oplysninger om internet- og teletrafik.

Datatilsynet henviser dernæst i sit høringssvar til to breve af 10. februar samt 17. maj 2004 til

Justitsministeriet om udkast til bekendtgørelse og vejledning om telenet- og teletjenesteudbyde-

res registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik mv. (logningsbekendtgørelsen), hvori

Datatilsynet udtalte sig vedrørende logning af trafikdata. I begge de nævnte udtalelser understre-

gede Datatilsynet forudsætningen om, at der kun indføres logningspligt i det omfang, det rent

teknisk er muligt for udbyderen at skille trafikdata fra indholdsdata, idet registrering og opbeva-

ring af indholdsdata af en elektronisk kommunikation kan indebære en overtrædelse af personda-

taloven. Tilsynet henledte i den forbindelse opmærksomheden på Telekommunikationsindustri-

ens høringssvar af 22. november 2001 over Anti-terrorlovforslaget (L35), hvoraf fremgik, at op-

lysningen om modtageren af en SMS-besked rent teknisk er en del af indholdet af beskeden, og

at opfyldelse af registreringspligten dermed vil indebære, at hele indholdet registreres.

Datatilsynet henviser herefter til en udtalelse af 17. maj 2004, hvor tilsynet gjorde opmærksom

på, at det var uklart, hvorledes logningskravet for chat-udbydere i det forelagte udkast til log-

ningsbekendtgørelse harmonerede med bemyndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk.

Datatilsynet henviser desuden til sit brev af 15. september 2004 til Justitsministeriet om udkast

til rammeafgørelse om opbevaring af data, der behandles og lagres i forbindelse med levering af

offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsdata, og af data, der findes i offentlige

kommunikationsnet, med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge kriminali-

tet og strafbare handlinger, herunder terrorisme, hvor Datatilsynet udtalte sig vedrørende databe-

skyttelsesretlige spørgsmål om bl.a. dataophobning, den konkrete fastsættelse af opbevaringstid,

adskillelsen af indholdsdata fra kommunikationsdata, datasikkerhed og tilsyn med oplysninger-

ne. Datatilsynet udtalte bl.a., at internetudbydere og teleselskaber som en konsekvens af forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i høj grad ville komme til at registrere og opbevare meget store mængder data. En sådan unødig

dataophobning bør søges undgået. Tilsynet henviste i den forbindelse til det grundlæggende da-

tabeskyttelsesprincip i persondatalovens § 5, stk. 3. Datatilsynet udtalte desuden, at det efter til-

synets opfattelse er væsentligt, at der er mulighed for at tage længden på opbevaringsperioden

efter retsplejelovens § 786, stk. 4, op til fornyet overvejelse, idet man endnu ikke har erfaringer

med, hvorvidt oplysningerne anvendes i praksis, og hvor længe det i realiteten er nødvendigt, at

de omhandlede oplysninger opbevares.

Dernæst bemærker Datatilsynet, at man generelt kan henholde sig til sine tidligere udtalelser om

registrering og opbevaring af trafikdata. Konkret med hensyn til det nu foreliggende forslag til et

direktiv på området, kan Datatilsynet henvise til, at den ekspertgruppe, som er nedsat i medfør af

artikel 29 i det generelle databeskyttelsesdirektiv (95/46/EC), netop har vedtaget en udtalelse om

det fremsendte forslag til direktiv om opbevaring af data behandlet af offentligt tilgængelige

kommunikationstjenester og om ændring af direktiv 2002/58/EF. Af udtalelsen fremgår bl.a., at

artikel 29-gruppen stiller spørgsmål ved berettigelsen af et generelt krav om logning af oplysnin-

ger om internet- og teletrafik. Gruppen stiller endvidere spørgsmål ved grundlaget for de i direk-

tivforslaget nævnte opbevaringsperioder. Det er gruppens opfattelse, at indførelse af lognings-

kravet må baseres på et presserende behov og kun ske i exceptionelle tilfælde, og at der i forbin-

delse hermed endvidere må indføres tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

Datatilsynet bemærker afslutningsvist, at tilsynet har noteret sig, at direktivforslaget lægger op til

en kortere frist for opbevaring af data vedrørende kommunikation ved hjælp af Internet Protokol,

end den der følger af bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4. Direktivforslaget imødekom-

mer således på dette punkt i højere grad Datatilsynets ønske om en så kort opbevaringstid som

muligt.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det er tvivlsomt, hvorvidt proportionalitetshensynet

i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er opfyldt i det foreliggende forslag.

Institut for Menneskerettigheder henviser herefter til instituttets tidligere fremsendte bemærknin-

ger vedrørende forslag til rammeafgørelsen om opbevaring af data om teletrafik af 28. april

2004.

DI, IT-Brancheforeningen og Telekommunikationsindustrien i Danmark (herefter benævnt bran-

chen) har i et fælles høringssvar anført, at branchen har forståelse for værdien af teleoplysninger

som efterforskningsmæssigt redskab, og at branchen allerede i dag har et velfungerende samar-

bejde med politiet på området. Branchen anfører endvidere, at der ikke efter deres oplysninger er

lande, som i et større omfang end i Danmark stiller teleoplysninger til rådighed for efterforsk-

ningsmæssige formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Branchen anfører endvidere, at det gennem drøftelserne i ekspertgruppen (der er nedsat af

Justitsministeriet med henblik på drøftelse af en særskilt dansk bekendtgørelse om logning), også

er blevet tydeliggjort, at udmøntning af præcise forpligtende krav til logning af trafikdata mv. på

tværs af tjenester og produktionsmetoder er en uhyre vanskelig og kompliceret opgave, hvor

såvel de overordnede principper som de detaljerede krav må overvejes nøje, hvis hovedmålsæt-

ningen om bedre efterforskningsmuligheder skal opnås under iagttagelse af proportionalitet. Man

har samme erfaringer i andre lande, hvor f.eks. UK efter et omfattende forarbejde alene har etab-

leret en frivillig ordning (code of practice). Branchen henviser i øvrigt til en skrivelse af 20. ok-

tober 2005 til Justitsministeriet, som yderligere belyser problemstillingernes art.

Branchen peger på, at sagen især kompliceres af det forhold, at teletjenester er under hastig tek-

nologisk udvikling, og at de udbydes i stigende omfang på tværs af landegrænser. Særlige dan-

ske initiativer på området kan dermed blive til skade for telebranchens konkurrenceevne og be-

skæftigelse i Danmark uden at der opnås effektive forbedringer af politiets adgang til teleoplys-

ninger.

Branchen hilser derfor en totalharmonisering baseret på EU-regler velkommen. Det er efter

branchens opfattelse den bedste – og reelt den eneste – farbare vej, hvis efterforskningsmulighe-

derne via teleoplysninger ønskes fastholdt og yderligere forbedret med den hastige teknologiske

udvikling og internationalisering, der som omtalt præger telesektoren. Branchen formoder samti-

dig, at en totalharmonisering også har værdi efterforskningsmæssigt, idet de mest alvorlige for-

brydelser, herunder terrorhandlinger, typisk forberedes i meget internationale miljøer. Branchen

har allerede med tilfredshed noteret, at flere af de grundlæggende spørgsmål, som ikke er endelig

afklaret i danske eller engelske forarbejder, allerede er bragt frem i den europæiske debat om

direktivforslaget – herunder især fremgangsmåde og detaljer vedrørende logning af trafikdata for

ydelser, der baseres på internetadgang.

Branchen er overbevist om, at der kun gennem de processer, der omgiver vedtagelsen og vedli-

geholdelsen af et harmoniseringsdirektiv, kan skabes et tilstrækkeligt klart og bredt grundlag for

tilpasning af eksisterende og fremtidige telesystemer til gavn for efterforskningsmulighederne.

Det er helt afgørende for effektivitet og rimelige meromkostninger, at der bliver et bredt interna-

tionalt markedsgrundlag for teleudstyr med logningsfaciliteter samt en standardisering af sådan-

ne faciliteter gennem eksempelvis ETSI. Der kan i den forbindelse henvises til sikring af aflyt-

ningsmuligheder i USA, som på basis af CALEA-loven gennemføres via standarder udviklet af

det amerikanske standardiseringsorgan ANSI.

Branchen støtter også direktivforslagets krav om nationale kompensationsordninger i det omfang

krav om logning fører til væsentlige meromkostninger for funktioner, der ikke tjener et forret-

ningsmæssigt formål. Alene det forhold, at teletjenester, der er omfattet af en logningspligt, er i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direkte konkurrence med kundebaserede peer-to-peer anvendelser, der ikke er omfattet af log-

ningspligten, nødvendiggør en sådan kompensation. Hertil kommer, at det overordnede hensyn

til proportionalitet bedst kan varetages, hvis omkostningerne mest direkte dækkes af den part,

som logningen udføres for.

Branchen støtter direktivforslagets fremgangsmåde, hvor pligterne defineres og afgrænses nær-

mere i et anneks for hver enkelt tjenestetype. Der er imidlertid et betydeligt yderligere behov for

afklaring og præcisering af annekset. Dette behov afspejles allerede gennem højst forskellige

nationale vurderinger af rækkevidde og følgeomkostninger.

På ovennævnte baggrund indstiller branchen, at det indgår i den danske forhandlingssituation, at

direktivets sigte om en totalharmonisering støttes, at eventuelle nationale forskelligheder udmøn-

tes i forskellige overgangsperioder frem for forskelle i logningspligtens omfang, at direktivets

bilag udbygges og præciseres, at der samtidigt med direktivets udstedelse udarbejdes en tutorial,

der helt præcist belyser kravenes faktiske rækkevidde i relation til eksisterende og kommende

produktionsmetoder på teleområdet, herunder den præcise afgrænsning af ydelser, der er omfat-

tet af logningspligten, at EU-kommissionen mere direkte forpligtes til at fremme standardiserin-

gen på området gennem mandater og støtte til europæiske standardiseringsorganisationer, at re-

visionsbestemmelsen for bilaget sikrer inddragelse af branchen i bred forstand, idet problemstil-

lingerne i tilknytning til kommende revisioner vil være af meget teknisk natur og at direktivfor-

slagets krav om nationale kompensationsordninger bevares for identificerbare meromkostninger,

der ikke kan relateres til et forretningsmæssigt formål.

IBM Danmark A/S og Dansk IT har tilsluttet sig høringssvaret fra DI, IT-Brancheforeningen og

Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har anført, at det af direktivforslaget fremgår, at

direktivet retter sig mod udbydere af offentlige tilgængelige elektroniske kommunikationstjene-

ster eller offentlige tilgængelige kommunikationsnetværk. Direktivet indeholder ikke nogen

nærmere definition af, hvordan dette udbyderbegreb skal forstås, og det synes derfor uklart, om

eksempelvis andelsboligforeningen med egne IT-netværk samt andre private bolignetværk over-

hovedet vil være omfattet af direktivet. Umiddelbart synes en boligforenings private IT-netværk

ikke at falde ind under definitionen af en offentlig tilgængelig kommunikationstjeneste eller et

offentligt tilgængeligt kommunikationsnetværk. I fald det viser sig, at en bredere definition af

udbyderbegrebet lægges til grund, og f.eks. andelsboligforeningers private IT-netværk vil blive

omfattet af direktivet, har fællesrepræsentationen dog nedenstående kommentarer til direktivfor-

slaget:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med direktivforslaget lægges der op til at fastsætte fælles regler for EU-landene vedrørende regi-

strering og opbevaring af data behandlet af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikations-

tjenester. Det forekommer oplagt, at grænseoverskridende kriminalitet kræver en grænseover-

skridende indsats, og det virker samtidig formålstjenstligt, idet en harmonisering af indsatsen på

området for hele EU må forventes at medvirke til, at der kan opnås væsentlige rationaliserings-

gevinster for IT-telebranchen og for de efterretningsmæssige myndigheder der skal anvende op-

lysningerne i efterforskningsmæssigt øjemed. Disse potentielle besparelser kan også være til

fordel for andelshavere og andre beboere i boligforeningen med egne IT-netværk, idet de er kun-

der hos de kommercielle teleselskaber for så vidt angår tele- og datatrafik ud af bolignetværket.

Som fællesrepræsentationen også har bemærket i et tidligere høringssvar vedrørende udkast til

bekendtgørelse og vejledning om telenet- og teletjenesteudbyders registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik mv., vil en pligt til at registrere og gemme oplysninger om IT-trafik i

private netværk med al sandsynlighed medføre en kraftig opbremsning i udbredelsen af private

IT-netværk i kraft af de administrative og økonomiske byrder, som logningspligten vil medføre.

Fællesrepræsentationen finder det i den sammenhæng positivt, at der i direktivforslaget er lagt op

til, at der skal ske en refusion af de merudgifter, udbyderne vil have som følge af direktivets

krav. Det er fællesrepræsentationen opfattelse, at tilvejebringelse og opbevaring af oplysninger

alene med henblik på, at de skal være til stede for en eventuel efterfølgende politiefterforskning

bør være en samfundsopgave, og således også bør være samfundsfinansieret. Det skal påpeges,

at de omkostninger der kan tænkes at være forbundet med opgaven kan blive særdeles store. Når

disse omkostninger, som foreslået, vil skulle tages ud af det offentlige budget, vil opgavens om-

fang blive synlig, og det vil give et godt grundlag for en debat om, hvorvidt udgifterne til tele-

fon- og datalogning står mål med den efterretningsmæssige værdi heraf.

Fællesrepræsentationen anfører herefter, at en økonomisk kompensation formodentlig vil kunne

afbøde, at udviklingen af private IT-netværk går helt i stå, og vil samtidig betyde, at de allerede

etablerede netværk ikke får påført urimelige ekstraomkostninger. Ekstraomkostninger som nok i

mange tilfælde ville have betydet, at beboerne ikke havde fundet det hverken rentabelt eller for-

delagtigt at etablere netværket i første omgang, hvis disse omkostninger havde været kendt fra

start.

Fællesrepræsentationen anfører herefter, at man under alle omstændigheder skal være opmærk-

som på, at en omfattende logningspligt, uanset størrelsen af de afledte omkostninger, formodent-

lig vil lægge en kraftig dæmper på lysten til at etablere lokale IT-netværk i boligforeninger.

Denne type netværk drives typisk af frivillige kræfter, og bliver det for besværligt og tidskræ-

vende at sikre at netværket lever op til krav om logning mv., samtidig med at det er svært over-

hovedet at gennemskue hvilke krav foreningen skal leve op til, vil det sandsynligvis afholde

mange foreninger fra at kaste sig ud i etableringen af private netværksløsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig finder fællesrepræsentationen det dybt betænkeligt, at foreningerne, som oftest i form af

bestyrelsen, skal registrere og opbevare oplysninger om de andre beboeres private brug af Inter-

net og telefoni.

Fællesrepræsentationen anfører, at man ikke i dette høringssvar har forholdt sig til direktivets

mere tekniske specifikationer af, hvilke oplysninger der foreslås logget og på hvilken måde, men

fællesrepræsentationen henviser til bemærkningerne i det notat af 2. marts 2005, som fællesre-

præsentationen i fællesskab med Boligselskabernes Landsforening har afgivet i forbindelse ar-

bejdet i ekspertgruppen vedrørende logning nedsat af Justitsministeriet.

Fællesrepræsentationen bemærker slutteligt, at Bolignetforeningen, der består af 17 private bo-

lignetværksforeninger, bakker op om de ovenfor anførte synspunkter.

For så vidt angår de modtagne høringssvar vedrørende forslaget til rammeafgørelse om logning

af data om teletrafik kan der henvises til de tidligere oversendte aktuelle notater, jf. nedenfor

under punkt 11.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslagets ledsagende begrundelse anført, at en harmonisering af reglerne

om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester

er påkrævet af hensyn til såvel udbyderne som de retshåndhævende myndigheder.

Kommissionen henviser i sit arbejdsdokument (SEC(2005)1131), der er udarbejdet i tilknytning

til forslaget til direktiv, til, at reglerne om opbevaring af data varierer fra medlemsstat til med-

lemsstat, idet en lang række medlemsstater ikke har regler om opbevaring af data, mens andre

medlemsstater har eller påtænker at indføre regler på område. Visse medlemsstater har indført

regler på området, men i disse lande varierer såvel den periode, hvor udbyderne er forpligtet til at

opbevare data fra 3 måneder til 4 år, ligesom reglernes anvendelsesområde er væsensforskellige

fra land til land.

Med henblik på at skabe ens regler for udbyderne finder Kommissionen det derfor nødvendigt at

harmonisere reglerne om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroniske

kommunikationstjenester. Kommissionen anfører i denne forbindelse, at udbydere, der opererer i

flere medlemsstater, efter en harmonisering af reglerne på området desuden vil kunne standardi-

sere den teknologi, som udbyderne anvender i forbindelse med opbevaring af data.

Ifølge Kommissionen tilsiger hensynet til de retshåndhævende myndigheder ligeledes, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sker en harmonisering af reglerne om opbevaring af data, idet de retshåndhævende myndigheder

i forbindelse med bekæmpelse af navnlig grænseoverskridende kriminalitet (hvilket eksempelvis

ofte er tilfældet i relation til terrorisme og organiseret kriminalitet), i så fald ved, hvilke data der

er tilgængelige i samtlige medlemsstater. Dermed øges effektiviteten i relation til kriminalitets-

bekæmpelse ifølge Kommissionen.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt.

Andre landes kendte holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne – bortset fra Irland, Slovenien og Slovakiet – vil stemme for

direktivforslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på, at der på EU-plan indføres regler om logning af data

om teletrafik med henblik på, at disse oplysninger kan anvendes af de retshåndhævende myndig-

heder i EU-medlemsstaterne til kriminalitetsbekæmpelse.

Fra dansk side vil man tilslutte sig

vedtagelse af direktivet.

Europa-Parlamentet

Kommissionens forslag til direktiv er forelagt for Europa-Parlamentet, der den 14. december

2005 har tilsluttet sig den direktivtekst, som Rådet og Kommissionen er blevet enige om, jf. oven-

for under punkt 2.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den 15. november 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik samt et grundnotat om forslaget er

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. august 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 2.

august 2004. Efterfølgende er fire samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et grundnotat om Kommissionens forslag til direktiv om opbevaring af data behandlet af offent-

lige tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester med henblik på at forebygge, efterforske,

afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 27. oktober 2005 og til Folketingets Retsudvalg den 28. oktober 2005.

Senest er et aktuelt notat om sagen om indførelse af nye EU-regler om logning af data om tele-

trafik oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender)

den 1.-2. december 2005.