PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2710 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Den internationale enhed

Vester Voldgade 123

1552 København V.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 5411

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) den

23. februar 2006

Uddannelse

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde – Kommis-

sionens fremskridtsrapport 2006 (side 3)

(Kom(2006) 30 endelig)

- information fra Kommissionen

Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport 2006 om frem-

skridt inden for arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsud-

dannelse 2010”: ”Modernisering af uddannelse og erhvervsuddan-

nelse: et vitalt bidrag til velstand og social samhørighed i Europa”

(side 9)

(Kom(2005) 549 endelig)

- vedtagelse

- nøglebudskaber til Det Europæiske Råds forårstopmøde

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøgle-

kompetencer for livslang læring (side 14)

(Kom(2005) 548 endelig)

- udveksling af synspunkter

Europa-Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og

Rådet: Den europæiske sprogindikator (side 19)

(KOM(2005) 356 endelig)

- politisk drøftelse

EU Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, det

Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalgte

med titlen ”En ny rammestrategi for flersprogethed” (side 26)

(

KOM(2005) 595 endelig)

- information fra Kommissionen

8. februar 2006

Sags nr.:

142.301.021

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdom

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde - Kommissi-

onens fremskridtsrapport 2006 (side 33)

(Kom(2006) 30 endelig)

- udvekslings af synspunkter

Bidrag fra Rådet til Det Europæiske Råd om implementeringen af

Ungdomspagten: Udkast til konklusioner vedtaget af Rådet, og re-

præsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet,

om implementeringen af den europæiske ungdomsspagt (side 39)

- vedtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde –

Kommissionens fremskridtsrapport 2006

(Kom(2006) 30 endelig)

- information fra Kommissionen

Nyt notat

1. Resumé

I medfør af den relancerede Lissabon-strategi skal Kommissionen hvert år udarbejde

en rapport om implementeringen af strategien. På baggrund af Kommissionens rapport

vil Det Europæiske Råd hvert forår gøre status over fremskridt med implementeringen

af strategien og beslutte eventuelle nødvendige justeringer. Kommissionens første årlige

Fremskridtsrapport blev offentliggjort den 25. januar 2006. I centrum for rapporten

er en evaluering af medlemslandenes nationale reformprogrammer. Vurderingen af

Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv, ligesom Kommissionen

generelt anbefaler ”flexicurity”-modellen. Desuden har Kommissionens rapport et

særligt fokus på de globaliseringsemner, der blev drøftet på det uformelle topmøde på

Hampton Court (især forskning og udvikling, universiteter, demografi og energi), som

også bliver en del af forberedelsen af forårstopmødet.

2. Baggrund

I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien besluttede

Det Europæiske Råd i marts 2005 at iværksætte en ny treårig cyklus for

at forbedre implementeringen af strategien (den nuværende cyklus går fra

2005 til 2008).

Som udgangspunkt for denne cyklus og med grundlag i Det Europæiske

Råd’s konklusioner vedtog Rådet et sæt ”integrerede retningslinjer”. Dis-

se udgøres af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)

samt retningslinjerne for beskæftigelsen (EG), som blev integreret til i alt

24 retningslinier. På basis af disse retningslinier har landene udarbejdet

nationale reformprogrammer (NRP) i lyset af landenes specifikke situati-

oner og behov. Reformprogrammerne blev tilsendt Kommissionen i

efteråret 2005 og udgør grundlaget for gensidig overvågning og erfa-

ringsudveksling mellem medlemslandene og for Kommissionens årlige

evaluering i Fremskridtsrapporten om Lissabon-strategien. På baggrund

af denne rapport vil Det Europæiske Råd gøre status over implemente-

ringen af strategien og identificere de områder, der kræver større fælles

opmærksomhed.

Globaliseringsemnerne fra Hampton Court (især forskning og udvikling,

universiteter, demografi og energi) indgår også i Kommissionens Frem-

skridtsrapport.

Kommissionens Fremskridtsrapport og forberedelsen af forårstopmødet

vil være på dagsordenen for en række rådsformationer: ECOFIN den 24.

januar 2006, 14. februar 2006 og 14. marts 2006, Rådet for beskæftigelse,

socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 10. marts 2006, Miljø-

rådet den 9. marts 2006, Uddannelses- og ungdomsrådet den 23. februar

2006 samt Konkurrenceevnerådet den 13. marts 2006, hvilket bidrager

til, at ejerskabet for Lissabon-strategien bliver bredt funderet. Endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventes der afholdt et ekstraordinært rådsmøde (energi) den 14. marts

2006.

I overensstemmelse med Sevilla-metoden skal Rådet forberede møderne

i Det Europæiske Råd, hvor det næste forårstopmøde finder sted den

23.-24. marts 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Da Lissabon-processen tager udgangspunkt i den åbne koordinationsme-

tode og de nationale kompetencer, vurderes nærhedsprincippet at være

overholdt.

5. Formål og indhold

Fremskridtsrapporten indeholder to hoveddele: 1. Del er en generel,

samlet vurdering af de nationale reformprogrammer (NRP) inklusiv

konkrete forslag til handling inden udgangen af 2007 inden for fire poli-

tikområder, hvor evalueringen af NRP har tydeliggjort særlige mangler

og udviklingspotentiale. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd

(DER) til at tage stilling til disse forslag på forårstopmødet i marts. 2.

Del består af kapitler for hvert NRP, hvori Kommissionen giver en lan-

despecifik vurdering. Derefter indgår der et større annex, der uddyber

evalueringen indenfor makro-økonomi og mikro-økonomi samt et ud-

kast til den Fælles Beskæftigelsesrapport for 2005-2006.

”Flexicurity”-modellen inddrages flere gange i 1. Del som en ”best prac-

tice” for reformering af arbejdsmarkedet. Om end modellen ikke benæv-

nes som dansk, er det dog alment kendt, at der sigtes til DK’s arbejds-

markedsmodel. Efter 1. Del følger et appendix med eksempler på ”good

practice”, hvor DK indgår flere gange.

De fire politikområder og tilhørende konkrete handlingsforslag, som

ifølge Kommissionen bør gennemføres inden udgangen af 2007, er:

1. Forskning, udvikling og videregående uddannelser, ”Investing

more in knowledge and innovation

2. Erhvervslivets rammevilkår, ”Unlocking the business potential,

particularly of SMEs” (Small and Middle-sized Enterprises):

3. Globalisering og demografisk aldring, ”Responding to globali-

sation and ageing”

4. Energi, ”Moving towards an efficient and integrated EU energy

policy”:

For så vidt angår pkt. 1: Forskning, udvikling og videregående uddannel-

ser; ”Investing more in knowledge and innovation” anføres bl.a. følgen-

de:

EU kan formentlig ikke nå det fælles mål om investeringer i forsk-

ning og udvikling (F&U) på 3 pct. af BNP i 2010 (det nuværende

gennemsnit ligger på 1,9 pct. af BNP). Medlemslandene (MS) bør i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med DER i marts sætte sig en realistisk målsætning for

investeringer i F&U for 2010.

Midlerne kan bl.a. findes ved et skifte i anvendelsen af statsstøtte-

midler uden en forøgelse af samlet statsstøtte (f.eks. ved at fordob-

le andelen af statsstøttemidler allokeret til F&U til 25 pct.).

Den største bidragsandel til F&U bør være privat, hvilket kræver

bedre markedsforhold, fri bevægelse for menneskelige ressourcer,

effektive regler for ejendomsret m.m. Kommissionen foreslår også

skattemæssige incitamenter for private investeringer.

En større andel af EU’s strukturfonde bør gå til F&U, innovation

og kommunikationsteknologi.

Målet for investeringer i højere uddannelser bør være at nå et inve-

steringsniveau på 2 pct. af BNP i år 2010 (EU anvender i dag 1,28

pct. af BNP imod USA’s 3,25 pct.) – f.eks. ved inden udgangen af

2007 at tillade og opfordre universiteterne til at søge private mid-

ler.

Tekniske universiteter bør have et ”technology transfer office”, og

et europæisk Teknologisk Institut bør oprettes. Færdigheder in-

denfor matematik og fysik skal forbedres, og det bør være obliga-

torisk, at skoleelever undervises i to fremmedsprog.

Endvidere henvises der til DER’s beslutning om øremærkning af

strukturfondsmidler til Lissabon-relaterede formål.

For så vidt angår pkt. 2: Erhvervslivets rammevilkår, ”Unlocking the

business potential, particularly of SMEs” (Small and Middle-sized En-

terprises) anføres bl.a. følgende:

Alle studerende bør have adgang til kurser i iværksætteri.

For så vidt angår pkt. 3: Globalisering og demografisk aldring, ”Re-

sponding to globalisation and ageing”, anføres bl.a. følgende:

Medlemslandene skal sikre den finansielle bæredygtighed ved at

forbedre de offentlige finanser og stadigt reducere offentlig gæld.

Som led i reformer af de offentlige pensionssystemer skal med-

lemslandene skabes incitamenter for ældre arbejdstagere til at blive

længere på arbejdsmarkedet og tilpasse pensionsalderen til den

forøgede forventede levetid.

Medlemslandene bør gennemføre strategier for aktiv aldring. For-

målet skal være at styrke incitamentet til at blive på arbejdsmarke-

det, og herunder begrænse antallet af efterlønnere, give bedre mu-

ligheder for delvis tilbagetrækning og deltidsarbejde samt at for-

bedre kvaliteten i arbejdet. Endvidere bør arbejdstagere over 45 år

i langt højere grad end andre deltage i efteruddannelse.

Medlemslandene bør inden udgangen af 2007 sikre, at alle unge,

der har forladt skolen og er arbejdsløse, får tilbudt beskæftigelse,

en læreplads, yderligere uddannelse eller andre beskæftigelses-

fremmende tiltag inden for seks måneder – og ved år 2010 inden

for 100 dage. Der bør endvidere gives incitamenter for virksomhe-

der, især SMV’er, til at tilbyde unge arbejdsløse beskæftigelse.

Børnepasning og ligestilling mellem kønnene skal forbedres.

Medlemslandene bør tilstræbe en fælles forståelse af ”flexicurity”.

Kommissionen vil udarbejde en rapport med henblik på at lette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enighed blandt medlemslandene, ved udgangen af 2007, om en

række fælles principper omfattende følgende elementer:



Modernisering af arbejdsretten som skal give mulighed for

fleksible ansættelsesvilkår samt en reduktion af opsplitningen

af arbejdsmarkedet og sort arbejde. Kommissionen vil kon-

sultere arbejdsmarkedets parter og andre involverede parter

om disse spørgsmål i løbet af året.



Livslang læring og aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik

på at styrke arbejdstagernes tilpasningsevne og beskæftigel-

sesegnethed kombineret med øgede finansielle incitamenter

til at tage et job. Den Europæiske Socialfond og Globalise-

ringsfonden kan bidrage hertil.



Moderne sociale sikringssystemer, som både kan lette ar-

bejdskraftens mobilitet og sikre tilstrækkelige sociale ydelser i

tilfælde af ledighed. Direktivforslaget om overførsel af sup-

plerende pensionsrettigheder vil bidrage til mobiliteten, lige-

som medlemslandene bør overveje at accelerere ophævelsen

af alle restriktioner på arbejdskraftens fri bevægelighed inden

for EU.

Med henblik på at identificere konkrete tiltag til fremskridt inden for

disse tre ovennævnte områder foreslår Kommissionen, at formand-

skabet afholder et ekstraordinært socialt topmøde.

Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram:

Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram er

altovervejende positiv. Programmet betegnes som ambitiøst, men også

realistisk. Kommissionen er enig i reformprogrammets analyser og ho-

vedprioriteter, men så dog gerne flere eksempler på specifikke tiltag som

konkretisering af de overordnede brede linier, der præger fremstillingen.

Dette gælder særligt for så vidt angår målsætningerne om øget konkur-

renceevne og større tilførsel af arbejdskraft. Kommissionen noterer sig,

at flere politiske tiltag forventes udmøntet i lyset af anbefalingerne fra

Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet.

Den mere specifikke vurdering er opdelt i et makro-økonomisk, et

mikro-økonomisk og et beskæftigelsespolitisk afsnit: I det makro-

økonomiske afsnit erklærer Kommissionen sig enig i regeringens over-

ordnede målsætninger om sunde offentlige finanser, en stabil valutakurs,

prisstabilitet og høj beskæftigelse. Kommissionen er ligeledes enig i re-

formprogrammets mikro-økonomiske analyse, hvor Kommissionen især

fokuserer på behovet for øget konkurrence inden for en række sektorer.

For så vidt angår investeringer i forskning og udvikling påpeger Kom-

missionen, at Danmark med 2,6 pct. af BNP er et godt stykke over EU-

gennemsnittet på 1,9 pct. Derfor vurderer Kommissionen også, at Dan-

mark har gode chancer for at nå den fælles målsætning om 3 pct. af BNP

i 2010. Hvad angår implementeringen af indre markedspolitikker, er

Danmarks indsats ifølge Kommissionen opmuntrende. Samlet set vurde-

rer Kommissionen, at de mikro-økonomiske politiske initiativer sandsyn-

ligvis vil bidrage til øget vækst og beskæftigelse. Hvad angår det beskæf-

tigelsespolitiske afsnit, er Kommissionen endnu en gang enig i både ana-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lyse og prioriteringer. Selv om Kommissionen vurderer, at de beskæfti-

gelsespolitiske initiativer formentlig kan øge beskæftigelsen i Danmark,

kan de danske mål om 50-60.000 flere i arbejde blive svære at nå. For så

vidt angår målene indenfor uddannelsesområdet, finder Kommissionen

dem fyldestgørende og fokuserede, om end nogle af dem vurderes måske

at være for optimistiske.

Som konklusion fremhæver Kommissionen følgende tre styrker ved det

danske NRP:



Det forsøger aktivt at inkorporere miljøaspekter på tværs af poli-

tikområderne.



Konkrete målinger af energi, uddannelse, effektivisering af den

offentlige sektor samt fremme af F&U og innovation.



Skattelettelser til entreprenører for at skabe incitament til yderli-

gere vækst vurderes at være særligt interessant,

samt to punkter, der ifølge Kommissionen kræver yderligere opmærk-

somhed:



Flere konkrete og specifikke tiltag for at øge udbuddet af ar-

bejdskraft, som muligvis kan tage afsæt i Velfærdskommissionens

anbefalinger.



Flere detaljerede tiltag for at øge konkurrencen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. I det om-

fang en række af de opstillede nye målsætninger vil skulle efterleves, her-

under eksempelvis målsætningen om at anvende 2 pct. Af BNP på vide-

regående uddannelser, vil det kunne medføre betydelige statsfinansielle

konsekvenser.

9. Høring

Sagen forudses ikke sendt i høring.

Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontaktudvalget for Lissabon-

strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er

repræsenteret, og hvor Udenrigsministeriet er formand. Der afholdes

møder i udvalget frem mod forårstopmødet.

---o0o---

Endvidere har forslaget været behandlet på møde i EU-specialudvalget

den 6. februar 2006:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen:

Hilser Fremskridtsrapporten velkommen.

Ser behov for at fokusere på implementeringen af de nationale reform-

programmer (NRP) samt effektiv bilateral dialog mellem Kommissionen

og medlemslandene herom og en reel multilateral overvågning og ”peer

pressure”.

Hilser opprioriteringen af forskning, udvikling og universiteter og andre

videregående uddannelsesinstitutioner velkommen.

Understreger generelt behovet for at fokusere på kvalitet, resultater og

effektiv anvendelse af midlerne frem for nye målsætninger om øgede

offentlige udgifter, som f.eks. ved forslaget om et investeringsniveau på 2

pct. af BNP til videregående uddannelser.

Hilser anbefaling af ”flexicurity”-modellen velkommen, og ser Kommis-

sionens brede definition som egnet for en fælles EU-debat herom, men

understreger behovet for, at modellen fremmes under behørig hensynta-

gen til eventuelle udgiftsdrivende elementers virkning på de offentlige

finanser. Konkrete forslag vil skulle overvejes, efterhånden som de kon-

kretiseres.

Støtter, at alle relevante rådsformationer og arbejdsgrupper bidrager til

forberedelsen af Det Europæiske Råd i foråret 2006 med sikring af kon-

sistens mellem eventuelle politikanbefalinger på forskellige områder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes mere detaljerede holdninger til Fremskridtsrapporten er end-

nu ikke kendt, men rapporten hilses generelt velkommen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindel-

ser) den 30.-31. januar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets og Kommissionens fælles interimsrapport 2006 om

fremskridt inden for arbejdsprogrammet ”Uddannelse og er-

hvervsuddannelse 2010”: ”Modernisering af uddannelse og

erhvervsuddannelse: et vitalt bidrag til velstand og social

samhørighed i Europa”

(Kom(2005) 549 endelig)

- vedtagelse

- nøglebudskaber til Det Europæiske Råds forårstopmøde

Nyt notat

1. Resumé

Meddelelse om status og anbefalinger for målsætningerne på uddannelsesområdet.

Formålet med meddelelsen er, at Rådet og Kommissionen i februar 2006 vedtager en

fælles rapport og en udtalelse, der leder frem til næste status i 2008. Det konkluderes,

at der er sket forbedringer i relation til væsentlige målsætninger, men at der stadig er

plads til forbedringer, fx i forbindelse med anvendelse af evalueringer i forhold til ud-

vikling af uddannelsespolitikken. Danmarks holdning til meddelelsen er generelt

positiv.

2. Baggrund

Som et led i opfølgningen på Lissabon-strategien har Kommissionen

vedtaget en meddelelse om status og anbefalinger for målsætningerne på

uddannelsesområdet, som de foreligger i arbejdsprogrammet ”Uddannel-

se og Erhvervsuddannelse 2010”. Det er sket på basis af landebidrag fra

medlemsstaterne samt EØS-, kandidat- og ansøgerlandene. Det danske

bidrag er fremsendt i juni 2005. Meddelelsen er ledsaget af et statistisk

anneks, samt et anneks, som er en syntese af landenes bidrag.

3. Hjemmelsgrundlag

Ingen bemærkninger.

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er meddelelsen i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

5. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er, at Rådet og Kommissionen i februar 2006

under det østrigske formandskab vedtager en fælles rapport og en udta-

lelse, der leder frem til næste status i 2008.

Kommissionen drager følgende hovedkonklusioner af arbejdet:

På nationalt plan:



Koordineringen mellem de involverede parter - ministerier, insti-

tutioner, sociale partnere - er blevet bedre på nationalt plan og

effektiviteten derved større. Dette har øget forståelsen for ud-

dannelsesområdets centrale placering i forhold til realiseringen af

2010-målsætningerne. Men tempoet bør sættes op inden næste

afrapportering i 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Investeringerne i uddannelse er samlet steget i EU – i gennemsnit

fra 4,9 % af BNP i 2000 til 5,2 % af BNP i 2002. Men gabet mel-

lem de europæiske lande og de konkurrerende lande – først og

fremmest USA – er ikke blevet mindre, og asiatiske lande som

Kina og Indien foretager nu hastige fremskridt.

Der er i den sammenhæng sket for få fremskridt i Europa med

implementering af de benchmarks, der er relateret til social sam-

hørighed, herunder målsætning om nedbringelse af antallet af

”early school leavers” og stigningen af andelen af unge, der gen-

nemfører en ungdomsuddannelse.

Landene bør lægge mere vægt på ”lighed” (equity) og effektiv

styring i de nationale reformprocesser via en stadig tættere social

dialog mellem alle aktørerne i uddannelsessystemerne. Dette bør

især tillægges vægt på regionalt og lokalt niveau med deltagelse af

institutioner, forældre, arbejdsmarkedets parter, lokale myndig-

heder og de frivillige organisationer.

Regeringerne bør gå videre med at opstille og gennemføre nye

nationale benchmarks med reference til de europæiske. Desuden

bør de nationale evalueringskulturer styrkes.



På europæisk plan:



Resultaterne af de nationale reformprocesser vil blive brugt ved

implementering af Lissabon-målsætningerne, først og fremmest

til at øge investeringerne i de menneskelige ressourcer ved hjælp

af strukturfondsmidlerne.



Brug af best practise- og peer-learning aktiviteter vil blive øget,

både i forhold til de nøglereformområder, som de vedtagne

benchmarks knytter sig til og til strategier for livslang læring, me-

re lighed og større kvalitet i især erhvervs- og de videregående

uddannelser frem mod 2008.



Opnåelse af enighed om en europæisk ramme for kvalifikationer

for livslang læring (EQF) og om anbefalingerne om fokus på

øget kvalitet i læreruddannelserne.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa–Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen bemærkninger.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ingen bemærkninger.

9. Høring

Meddelelsen har været til høring i EU-specialudvalget. Undervisningsmi-

nisteriet har modtaget høringssvar fra:

FTF

Danmarks Lærerorganisationer International

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CVU-Rektorkollegiet

Rektorkollegiet

FTF

Sammenlignet med fælles rapporten fra 2004 er udkastet til den kom-

mende afrapportering efter FTF’s opfattelse langt mere præcis og målret-

tet. Det er positivt.

FTF er enig i vigtigheden af en række af de tiltag på såvel nationalt som

europæisk niveau, der kan medvirke til at løse udfordringerne:



koordineringen mellem de ansvarlige nationale ministerier for-

bedres

samarbejdet med parterne på arbejdsmarkedet styrkes

evaluering og forskning anvendes langt bedre, end det gøres i dag

anvendelse af peer-learning aktiviteter prioriteres

det kommende integrerede uddannelsesprogram i EU anvendes

mere målrettet

den fælles europæiske referenceramme for kompetence og kvali-

fikationer (EQF) udvikles på en sådan måde, at den opnår tro-

værdighed i medlemslandene.

Hvis Kommissionens mål om en øget aktivitet på uddannelsesområdet

skal nås, er det efter FTF’s opfattelse helt afgørende, at EU’s medlems-

lande påtager sig hovedansvaret for finansieringen af aktiviteterne. Med

den fortsatte tendens til at lægge omkostningerne over på brugerne af

uddannelsesaktiviteterne er der en klar risiko for, at aktiviteten vil falde.

Kommissionen opfordrer til, at der nationalt sikres et bredt samarbejde

med de berørte parter. FTF vil derfor foreslå, at der etableres samar-

bejdsstrukturer, der kan sikre dette.

Danske Lærerorganisationer International

DLI berører alene to forhold, som de anser for afgørende for, at bestræ-

belserne på at nå Lissabonstrategiens ambitiøse mål skal lykkes.

DLI anser det for en positiv effektivisering af EU-samarbejdet på ud-

dannelsesområdet, at arbejdet nu målrettes mod den enkelte medlems-

stats prioriteringer.

DLI konstaterer derfor med tilfredshed, at Kommissionsrapporten op-

fordrer medlemsstaterne til at sikre sig, at der på nationalt niveau etable-

res samarbejde om koordineringen af gennemførelsen af Uddannelse

2010, og at de berørte parter inddrages. Møderne i EU-specialudvalget

bidrager til en løbende dialog om EUs initiativer på uddannelsesområdet,

men sikrer på ingen måde interessenternes indsigt i og indflydelse på det

nationale engagement i ”clusters, peer-reviews og peer-learning activi-

ties”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Education and Training 2010 Coordination Group” har til opgave at

medvirke til en mere effektiv og sammenhængende implementering af de

konkrete fremtidige mål på uddannelsesområdet, og den skal samtidig

fungere som bindeled mellem EU og nationalt niveau. DLI finder, at en

tilsvarende koordinationsgruppe på nationalt niveau kunne bidrage til at

skabe påkrævet åbenhed om etableringen af og samarbejdet i ”clusters”

m.v.. Det må konstateres, at arbejdet i de forskellige ”clusters” hidtil er

foregået i lukkethed og helt uden inddragelse af de sociale parter.

CVU-Rektorkollegiet

CVU-Rektorkollegiet anbefaler, at sprogbrugen i rapporten afspejler den

mangfoldighed, der eksisterer i de europæiske uddannelsessystemer, og

anbefaler, at betegnelsen ’institutions of higher education’ anvendes som

fællesbetegnelse frem for ’universities’.

CVU-Rektorkollegiet bemærker i relation til mobilitet, at der i de enkelte

lande lægges mere vægt på indgående mobilitet end på udgående mobili-

tet. Et forhold, der bl.a. kan være medvirkende hertil, er, at mange lande

subsidierer indgående mobilitet, hvorimod der er et negativt økonomisk

incitament knyttet til udgående mobilitet. Endvidere bemærkes, at Euro-

pass desuden ikke kan anvendes til godskrivning af mobilitet gennemført

i lande uden for Europa. Dette forhold medfører, at Europass er mindre

attraktivt for den stigende andel af studerende, der vælger at gennemføre

mobilitet i lande uden for EU.

CVU-Rektorkollegiet understreger, at man bakker op om læringspartner-

skaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, offentlige myn-

digheder og andre interessenter. Med partnerskaber forbedres mulighe-

den for, at læring på såvel arbejdsplads som uddannelsessted styrkes.

Rektorkollegiet

Rektorkollegiet oplyser, at Aarhus Universitet, Syddansk Universitet,

Roskilde Universitetscenter og Danmarks Pædagogiske Universitet ikke

har nogen kommentarer til Europa-Kommissionens meddelelse. Der-

imod har Aalborg Universitet indsendt en række kommentarer, som Rek-

torkollegiet generelt tilslutter sig:

1) Arbejdsprogrammet og den fælles fremskridtsrapport understre-

ger behovet for koordinering mellem de relevante fagministerier

og for, at de politiske myndigheder konsulterer relevante aktører

på området. Men eksempelvis i forhold til uddannelsessektorens

udvikling har Regeringen henlagt en væsentlig del af det politiske

initiativ til Globaliseringsrådet, hvor der er foregået relativt luk-

kede drøftelser uden særlig deltagelse fra uddannelsessektoren.

2) Universiteternes indsats inden for livslang læring, som ud fra

EU’s forståelse af livslang læring også omfatter universiteternes

betalingsuddannelser og –kurser, henvender sig primært til grup-

per med en socioøkonomisk baggrund, der normalt stimulerer til

deltagelse i uddannelsesaktiviteter. Det forventes imidlertid, at

universiteterne udstrækker deres indsats til også at omfatte grup-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

per, der som følge af mindre heldige socioøkonomiske omstæn-

digheder befinder sig i udkanten af uddannelsessystemet. Det

skal dog bemærkes, at den ressourceindsats, der vil være nødven-

dig for at løfte arbejdsprogrammets intentioner hvad angår de

udsatte grupper, ikke umiddelbart har en parallel inden for de

ressourcetildelinger, som universitetssektoren oplever.

3) Kommissionens meddelelse hæfter sig ved, at medlemslandene

har gjort fremskridt hvad angår investeringer i uddannelse målt

som den samlede offentlige og private investering i videregående

uddannelse, men at gabet til EU’s nærmeste konkurrentlande har

svært ved at blive lukket, fordi investeringerne også stiger her. I

særdeleshed efterlyser Kommissionen investeringer fra den priva-

te sektor. Den danske universitetssektors deltagelse i at lukke ga-

bet på en måde, der forudsætter stigende private investeringer,

må tage form af flere betalingsforløb på master- og diplomområ-

det. Selv om der på de danske universiteter er vilje hertil, findes

der dog en barriere i form af, at den eksisterende undervisnings-

kapacitet er presset. En langsigtet opfyldelse af EU’s intentioner

på området vil derfor kræve, at der rekrutteres yderligere forskere

i de kommende år, og at der afsættes de nødvendige ressourcer

hertil.

Sagen har endvidere været drøftet på møde i specialudvalget den 6. fe-

bruar 2006:

Specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens holdning til meddelelsen er generelt positiv, da meddelelsen

tegner et klart billede af udviklingen på uddannelsesområdet i EU hen-

imod 2010. Regeringen er enig i beskrivelsen af de indsatsområder, der

påpeges for det samlede EU.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemslande lande vil indtage en positiv

holdning til meddelelsen og nøglebudskaberne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

udvalget har fået tilsendt et grundnotat den 18. januar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om

nøglekompetencer for livslang læring

(Kom(2005) 548 endelig)

- udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2002

har Kommissionen vedtaget en henstilling om nøglekompetencer for livslang læring.

2. Baggrund

Kommissionen har vedtaget en henstilling med udgangspunkt i konklu-

sionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2000. Heri blev det

fremhævet, at der bør udvikles en europæisk ramme, som fastlægger,

hvilke nye grundlæggende færdigheder der bør erhverves gennem livs-

lang læring, samt arbejdet iværksat i relation til arbejdsprogrammet for

2010 vedrørende udviklingen af de europæiske uddannelsessystemer.

Henstillingen indeholder både et forslag til et europæisk referenceværktøj

for nøglekompetencer og et forslag til, hvordan alle borgere skal sikres

adgang til disse kompetencer gennem livslang læring.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget forelægges i medfør af artikel 149 og 150. Ifølge artikel 149

bidrager Fællesskabet til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at

fremme samarbejde mellem medlemsstaterne - og om nødvendigt at

støtte og supplere disses indsats med fuld respekt for medlemsstaternes

ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessyste-

merne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

I henhold til artikel 150 støtter og supplerer Fællesskabets indsats med-

lemsstaternes aktioner, navnlig med det formål at forbedre den grund-

læggende erhvervsuddannelse, lette den erhvervsmæssige integration og

reintegration på arbejdsmarkedet og fremme udveklingen af oplysninger

og erfaringer om spørgsmål af fælles interesse.

Forslag stillet med hjemmel i artikel 149 og 150 vedtages efter frem-

gangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at det bidrager til de almene uddan-

nelsers og erhvervsuddannelsers kvalitet ved at lette det arbejde, som

medlemsstaterne har forpligtet sig til inden for Arbejdsprogrammet

”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” samt vedtagelsen af de euro-

pæiske benchmarks i Rådet i maj 2003. Endvidere tilskynder det til og

understøtter nationale reformer og læring på grundlag af god praksis i

andre lande med det sigte at bistå medlemsstaterne med at skabe et

overordnet og konsekvent udbud af nøglekompetencer som led i deres

strategier for livslang læring. Kommissionen finder som følge heraf, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Formål og indhold

Henstillingen har konkret til formål, at:

identificere og definere de nøglekompetencer, der er nødvendige

for personlig tilfredsstillelse, social samhørighed og beskæftigelses-

egnethed i et videnbaseret samfund;

støtte medlemsstaterne i deres arbejde med at sikre, at unge efter

grundlæggende almen- og erhvervsuddannelse har udviklet nøgle-

kompetencerne i et sådant omfang, at de er klar til voksenlivet, og

at voksne kan udvikle og opdatere kompetencerne hele livet igen-

nem;

opstille et europæisk referenceværktøj, jf. bilaget, til brug for politi-

kere, uddannelsesudbydere, arbejdsgivere og elever med henblik på

at lette nationale og europæiske bestræbelser på at nå et fælles mål;

skabe en ramme for yderligere tiltag på fællesskabsniveau, både

inden for arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelsessy-

stemerne og EU-programmerne for almen og faglig uddannelse.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de sikrer erhvervelse, opdatering og

udvikling af nøglekompetencerne gennem hele livet, herunder også for

grupper, der måtte have behov for særlig støtte. Det skal samtidig sikres,

at der tages relevante initiativer for lærere og undervisere; endvidere at

der bliver en tæt tilknytning til beskæftigelses- og socialpolitikken og

andre politikker for unge og samarbejde med arbejdsmarkedets parter

samt andre berørte parter.

Europa-Kommissionen vil støtte dette arbejde og vil 4 år efter henstillin-

gens vedtagelse aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de

indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget. Undervisningsministe-

riet har modtaget høringssvar fra:

CVU-Rektorkollegiet

Akademikernes Centralorganisation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbundet Kommunikation og Sprog

Dansk Folkeoplysnings Samråd

LO finder, at det i bilaget opstillede forslag til en referenceramme for

nøglekompetencer er et interessant bud på en sådan reference, og LO

kan tilslutte sig, at der arbejdes videre med at finde ud af, hvorledes den

mere praktisk kan finde anvendelse. LO finder dog samtidig, at rammen

netop er meget abstrakt og må henvise til, at det for tiden er vigtigere at

få udfoldet arbejdet med EQF – som derefter kan få sammenhæng til

den her foreslåede referenceramme af generel karakter i forhold til livs-

lang læring.

DA finder, at forslaget er for detaljeret og urealistisk, da det i princippet

skal gælde alle borgere. På denne baggrund understreger DA, at der er

tale og en målsætning og ikke et sæt kompetencer, der skal implemente-

res i alle sine enkeltheder.

CVU-Rektorkollegiet

CVU-Rektorkollegiet bakker op om forslaget, men har også enkelte kon-

krete bemærkninger.

Da demokratisk deltagelse nævnes flere steder, bør det også indgå i for-

målsbeskrivelsen. Social samhørighed er ikke dækkende for demokratisk

deltagelse.

Vedrørende henstillingerne til medlemsstaterne kunne det med fordel

skærpes, at der bør uddannes flere voksenundervisere, ligesom der bør

tilføres midler til uddannelse af voksenundervisere og til oprettelse af fx

frit tilgængelige læringscentre. Ligeledes kunne fremme af voksenvejled-

ningsinitiativer og uddannelsen af voksenvejledere med fordel fremhæves

som et vigtigt indsatsområde på nationalt niveau. Livslang læring retter

sig mod alle grupper på arbejdsmarkedet, og tiltag på voksenområdet er

særligt vigtigt i forhold til ”uddannelsesfremmede” voksne. Europa står

overfor en demokratisk udvikling, der nødvendiggør initiativer for dem,

der allerede er på arbejdsmarkedet, men som måske ikke på længere sigt

har de kvalifikationer og kompetencer, der modsvarer arbejdsmarkedets

behov i et moderne videnssamfund.

Nøglekompetencerne i bilaget er beskrevet på et sådant niveau hvad an-

går viden, færdigheder og holdninger, at det i stor udstrækning kun er

mennesker med længerevarende uddannelser, der kan siges at besidde

dem. Desuden ville det være hensigtsmæssigt, hvis der indledningsvist i

selve henstillingsteksten fandtes en definition på nøglekompetencer, så

hele grundforståelsen af formålet med henstillingen ikke alene skal findes

i et bilag.

Endelig kunne modtagerperspektivet med fordel skærpes i form af en

understregning af vigtigheden af initiativer rettet mod at identificere folks

behov, der hvor de er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Civiløkonomerne

Civiløkonomerne tilslutter sig betydningen af, at iværksætterforholdene

knyttes til udviklingen inden for livslang læring, herunder også i relation

til de videregående uddannelser og efteruddannelser.

Der gøres hermed opmærksom på, at finansieringsforholdene på indivi-

duelt og på institutionelt plan bør medtages i det videre arbejde. Her

tænkes især på at tage nødvendige hensyn til udviklingen under GATS/

WTO regimet, som eksplicit omfatter serviceområdet ”Adult Educati-

on”. Ligeledes bør også medtages mulige incitamentsstrukturer med ud-

gangspunkt i beskatningsfradragsforhold.

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC understreger behovet for at medtage en afklaring af finansieringsfor-

holdene på individuelt og institutionelt niveau i det videre arbejde.

AC kan tilslutte sig betoningen af det væsentlige i en tæt sammenknyt-

ning af iværksætterforhold med udviklingen af livslang læring, herunder

også i relation til de videregående uddannelser og efteruddannelser.

Endvidere tilslutter AC sig, at der arbejdes med at identificere nøgle-

kompetencer. I den forbindelse skal AC foreslå, at begrebet ’kulturel

udtryksevne’ erstattes med det bredere favnende begreb ’kulturel kompe-

tence’.

Forbundet Kommunikation og Sprog

Forbundet tilslutter sig, at der arbejdes med at identificere og definere

sådanne nøglekompetencer. Forbundet er som udgangspunkt enig i de

her listede nøglekompetencer og kan i forbindelse med kulturbegrebet

foreslå en ændring fra ’kulturel udtryksevne’ til ’kulturel kompetence’, der

sigter på kompetent adfærd i forbindelse med kontakt med personer fra

andre kulturer. Begrebet er endvidere sprogligt parallelt med begrebet

’kommunikativ kompetence’.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Som paraplyorganisation for en række udbydere af ikke-formel og ufor-

mel læring støtter DFS initiativer, der kan fremme livslang læring. Folke-

oplysningen udgør – som et konkret element i den danske infrastruktur

for livslang læring – et eksempel på en organisationsform og et undervis-

ningsudbud, der netop fremmer såvel social samhørighed og konkurren-

ceevne med henblik på vækst.

I international sammenhæng kan folkeoplysningens erfaringer bidrage til

en hensigtsmæssig udvikling, ikke mindst i forhold til svage og marginali-

seringstruede grupper.

I forbindelse med voksne peger DFS på, at Forberedende Voksen Un-

dervisning (FVU’en) og daghøjskolerne er uddannelsesmotiverende. I

forhold til de yngre målgrupper har både produktionsskolerne og efter-

skolerne endog meget gode erfaringer med at fremme netop den brede

kompetenceudvikling ved ”at give alle unge mulighed for at udvikle nøg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lekompetencer i et omfang, der ruster dem til yderligere uddannelse og

voksenlivet”.

Endelig nævnes, at folkeoplysningen, som et supplement og alternativ til

det formelle uddannelsessystem, kan være med til at sikre muligheder for

at samtlige nøglekompetencer kan udvikles, bevares og ajourføres.

---o0o---

Endvidere har forslaget været behandlet på møde i EU-specialudvalget

den 6. februar 2006, hvor der fremkom følgende synspunkter:

Rektorkollegiet nævnte, at Rektorkollegiet opererer med en kvalifikati-

onsnøgle, men at det ikke er nemt at definere ”nøgle-kompetencer”.

Tingene skal sammentænkes med de andre foreliggende udspil.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) oplyste, at det oprinde-

lige udgangspunkt for arbejdet i det nedsatte udvalg var ”grundlæggende

færdigheder”, som ved Europa-Kommissionens mellemkomst senere

blev til ”nøglekompetencer”, hvilket også er nærmere det nationale

kompetence katalog.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man positiv i forhold til, at der udarbejdes et sæt nøg-

lekompetencer for livslang læring, dersom disse får en generel karakter

samt får funktion af et inspirationskatalog og tjekliste for nationale myn-

digheder i forbindelse med udvikling af uddannelsespolitiske initiativer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der generelt er opbakning til forslaget men samtidig

også en række konkrete ønsker til ændringer i Kommissionens forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet

og Rådet: Den europæiske sprogindikator

(KOM(2005) 356 endelig)

- udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Formålet med meddelelsen er at foreslå, at der iværksættes en europæisk sprogindika-

tor, som kan give et bedre billede af sprogkundskaberne i EU som grundlag for en

mere målrettet indsats. Danmarks holdning er afventende, da meddelelsen ikke giver

noget klart billede af praktiske og økonomiske konsekvenser for de enkelte medlems-

lande.

2. Baggrund

Kommissionens meddelelse følger op på Det Europæiske Råds (DER)

opfordring fra topmødet i Barcelona i marts 2002 om at fremme og for-

bedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder og det særligt ved at

undervise i mindst to fremmedsprog fra en meget tidlig alder. Samtidig

opfordrede DER til, at der blev etableret en sprogkompetenceindikator i

2003.

3. Hjemmelsgrundlag

Ingen bemærkninger.

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er meddelelsen i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

5. Formål og indhold

Der forefindes aktuelt kun data om, fx hvilke sprog der undervises i samt

meningsmålinger. Data viser blandt andet, at mens sprogundervisning på

folkeskoleniveau generelt udvides, er der en tendens til, at antallet af

sprog, der undervises i, bliver mindre. Eksisterende data indikerer, at der

findes en sprogkløft i den forstand, at fremmedsprogskompetencer er

spredt ujævnt over medlemslandene.

Kommissionen foreslår, at der introduceres en sprogindikator, som kan

danne grundlag for et mere produktivt sammenlignende arbejde om

sprogpolitikker og sprogundervisningsmetoder mellem medlemsstaterne

med henblik på at identificere og dele god praksis til gavn for politikere,

undervisere og studerende.

Indikatoren skal ses i sammenhæng med den række af indikatorer, som

medlemsstaterne har tilsluttet sig at ville udvikle i forbindelse med ar-

bejdsprogrammet ”Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010”.

For at man kan arbejde videre med indikatoren er der behov for, at der

træffes en række valg, og Kommissionen foreslår følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål:

hvert tredje år at måle fremmedsprogskompetencerne i

hver medlemsstat.

Metode:

skal udvikles under hensyntagen til Barcelona-

topmødets anbefaling om mindst to fremmedsprog og med an-

vendelse af viden fra eksisterende Kommissionsfinansierede pro-

jekter.

Målgruppe:

elever ved afslutningstidspunktet for undervis-

ningspligten, og det foreslås, at elever på 15 år testes.

Skala:

de seks niveauer, som Europarådet har udviklet i ”Den

fælles europæiske referenceramme for sprog”.

Sprog

- i princippet testes i alle sprog, som læres som første og

andet fremmedsprog, men i første prøverunde dog kun engelsk,

fransk, tysk, spansk og italiensk.

Færdigheder:

fire færdigheder måles: læsning, lytning, tale og

skrivning. Af praktiske grunde er det muligvis hensigtsmæssigt, at

talefærdighed ikke testes i første prøverunde.

Andre data:

den konkrete undersøgelse bør af konteksthensyn

suppleres med spørgeskemaer, besvaret af undervisere og stude-

rende.

Arbejdets styring og økonomi:

Samarbejde:

indikatoren skal udvikles i tæt samarbejde mellem

Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen foreslår

derfor nedsættelse af et rådgivende udvalg.

Ressourcer:

der vil være tale om dels centrale omkostninger,

som dækkes af Kommissionen, dels om lokale omkostninger,

som dækkes af medlemsstaterne selv.

Formandskabet ønsker, at meddelelsen drøftes på rådsmødet. Formand-

skabet har på denne baggrund udarbejdet fire spørgsmål, der dels for-

holder sig generelt til meddelelsen og dels berører nogle mere tekniske

sider.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa–Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Parlamentets Kulturud-

valg forventes at behandle meddelelsen på sit møde den 20. - 21. marts

2006.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen bemærkninger.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Implementering af sprogindikatoren vil nødvendiggøre dansk medfinan-

siering, der i givet fald vil blive afholdt inden for Undervisningsministeri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ets rammer. Størrelsen heraf vil afhænge af en række variabler, herunder

hvor omfattende datagrundlaget skal være og valg af metodik. Disse op-

lysninger foreligger endnu ikke.

Forslaget udgør en udgift på EU-budgettet på ca. 5 mio. euro, hvoraf

Danmarks andel er ca. 2% svarende til 750.000 kr.

9. Høring

Meddelelsen har været til høring i EU-specialudvalget. Undervisningsmi-

nisteriet har modtaget høringssvar fra:

Akademikernes Centralorganisation

Danske Lærerorganisationer International

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Rektorkollegiet

Københavns Universitet

Roskilde Universitetscenter

Copenhagen Business School

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC støtter meddelelsen. Større international mobilitet blandt underviser-

ne og de studerende kan være med til at løse de sproglige barrierer, der

kan være forbundet med anvendelse af et andetsprog. AC støtter derfor

initiativer med henblik på at fremme international mobilitet for såvel

undervisere som studerende.

Kommissionen forholder sig ikke til den problemstilling, som eksisterer i

mange EU-lande, hvor fx borgere i Danmark ikke har dansk som mo-

dersmål, men som fremmedsprog. Da det er centralt for borgere at kun-

ne kommunikere på landets officielle sprog, foreslår AC, at målsætningen

for Kommissionen må være at sigte mod modersmål, officielt sprog og

to fremmedsprog.

Danske Lærerorganisationer International (DLI)

DLI finder det formålsløst at indføre en ny indikator i EU regi, hvis ide-

en er, at dataindsamlingen skal anvendes til rangordning og sammenlig-

ning mellem størrelser, der i princippet er usammenlignelige. DLI finder,

at behovet for en fælles indikator bør genovervejes, og man finder det

vanskeligt at se formålet med at iværksætte et større arbejde på området

på det eksisterende grundlag. En fælles indikator vil i bedste fald være

ubrugelig. Derimod vil en fælles beskrivelsesramme af de kompetencer,

sprogundervisningen bør bibringe elever og studerende, være nyttig, men

sprogundervisningen og elevernes forudsætninger varierer så meget med-

lemslandene imellem, at én fælles indikator vil fremstå som forsøg på

harmonisering. Det må være op til det enkelte medlemsland at beskrive

de nationale mål for sproglige kompetencer, hvorledes man arbejder for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at nå målene, og hvorledes man evaluerer. Kommissionen kan og bør på

et sådant grundlag stille sig i spidsen for en organiseret udveksling af

erfaringer og praksis.

Sprogfærdighed er en så sammensat kompetence, at adskillelige indikato-

rer må tages i anvendelse for at nå kompasset rundt.

DLI efterspørger derfor en nærmere, og mere præcis redegørelse for den

konkrete anvendelse af de indsamlede data samt en redegørelse for,

hvorledes indsamling af data vil finde sted. Kommissionen anfører, at

data skal indsamles på basis af ”objektive

sproglige færdighedsprøver”.

Imidler-

tid er undervisningsmål, læseplaner og undervisningsmetoder på sprog-

området så forskellige i medlemsstaterne, at en fælles ”objektiv færdig-

hedsprøve” må anses for at være uden for rækkevidde.

DLI kan ikke støtte Kommissionens hensigt om, at data skal lægges til

grund for

eventuelle nødvendige ændringer

i medlemsstaternes tilgang til

fremmedsprogsundervisning og indlæring. DLI mener, at det ligger langt

uden for Fællesskabets kompetence at udstikke retningslinier for med-

lemsstaternes mål for og organisering af sprogundervisningen.

Kommissionen vil i første runde af praktiske årsager ikke måle talefær-

digheder. Set fra et dansk synspunkt, er dette kritisabelt. Arbejdsmarke-

det efterspørger kommunikative færdigheder og i det danske uddannel-

sessystem lægges der stor vægt på, at elever/studerende udvikler disse

kompetencer. Med Kommissionens prioriteringer kan man desuden fryg-

te, at den del af sprogundervisningen, der drejer sig om kultur- og sam-

fundsforhold vil blive nedprioriteret sammen med målet om den enkelte

elevs alsidige personlige udvikling som en integreret del af sprogunder-

visningen. Man kan derfor forudse, at Kommissionens indikator kan

udløse et systematisk ukorrekt billede af de danske elevers kompetencer,

set i relation til de danske mål for undervisningen.

DLI’s synspunkter skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag

til en ”forordning til udarbejdelse og udvikling af statistikker over ud-

dannelse og livslang læring”. DLI beklager, at forslaget kun har været

sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrence og vækst, og ikke i

EU-specialudvalget for uddannelse. Ej heller er sidstnævnte udvalg ble-

vet orienteret om forslaget til forordningen eller høringen om samme.

Vedrørende "En ny ramme strategi for flersprogethed":

LO kan tilslutte sig de overordnede målsætninger og retningslinier i

meddelelsen, men finder at der er flere områder, der bør inddrages mere

konkret i overvejelserne, når der skal implementeres - f.eks. de erhvervs-

rettede uddannelser og voksen- og efteruddannelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO har i sammenhæng hermed ingen kommentarer til sprogindikatoren

ud over, at det er væsentligt at få samlet og koordineret disse indsatser, så

der er maksimal effektivitet.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Folkeoplysningens indsats for at fremme individuel flersprogethed øn-

skes inddraget i en national handlingsplan, hvor de folkeoplysende skole-

former udbyder en anvendelsesorienteret sprogundervisning i en række

hovedsprog, nemlig de 5 i forslaget prioriterede, samt i en række ellers

sjældent udbudte sprog. Folkeoplysningen har opbygget en særlig eksper-

tise og vilje til at fastholde et alment tilgængeligt tilbud i de sprog, der

sjældent figurerer i det formelle uddannelsessystems udbud.

Som en del af den udbudsmæssige infrastruktur udmærker folkeoplys-

ningen sig ved at være fleksibel og konkret med mulighed for at skræd-

dersy undervisningen til særlige målgrupper med særlige behov, det være

sig med hensyn til formål, baggrund, metoder, omfang og placering.

Sprogfærdigheder erhvervet i den ikke-formelle sektor vil ubesværet

kunne testes i et eksternt evt. institutionsuafhængigt regi.

Rektorkollegiet

Glæder sig helt overordnet over, at EU-Kommissionen agter at tage ini-

tiativer, der har til hensigt at fastholde og udbygge de sproglige kompe-

tencer i Europa. Den sproglige diversitet er sammen med evnen til at

bygge bro over forskelle i kultur og levevis en af hjørnestenene i opbyg-

ningen af et Europa, der får sin styrke gennem evnen til at forene og

nyttiggøre forskelle.

Københavns Universitet

Universitetet finder det nyttigt, at Kommissionen her har fremlagt en

konkret politik for at fremme sproglig mangfoldighed i samfundet. Den

foreslåede strategi, der bl.a. med sprogindikatorerne omfatter en sikring

og en testning af sprogkompetencer, en understøttelse af forskningen

inden for området på universiteterne samt en udbygning af støtten til

sprogteknologiske projekter i 7. rammeprogram, hilses velkommen.

Roskilde Universitetscenter

Det er opfattelsen, at Danmark desværre er ved at sakke agterud med

hensyn til sprogbeherskelse. Der er på universiteterne ved at ske en dra-

matisk udvikling: Hvor man tidligere kunne regne med, at de studerende

kunne læse fremmedsprogede tekster på engelsk plus mindst et andet

sprog, er engelsk ved at blive dominerende på bekostning af de europæi-

ske videnskabssprog tysk og fransk. For at undgå en indskrænkning af

den sproglige diversitet og for at opnå en udvidelse der også omfatter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke EU-sprog, er det nødvendigt med et særligt fokus på den sproglige

praksis på universiteter og videregående uddannelser.

Copenhagen Business School (CBS)

CBS understreger vigtigheden i, at hvis mål om særlige fremmedsprogs-

kompetencer skal nås, er det nødvendigt, at andet fremmedsprog i folke-

skolen ikke blot er et tilbudsfag. Ligeledes understreges det, at det er en

forudsætning, at der aktivt holdes liv i de små fremmedsprog.

CBS finder, at der bør indføres et obligatorisk modul i sprogpædagogik

på de videregående uddannelser. CBS støtter ideen om en liste på nettet

over anerkendte sprogcertificeringssystemer. CBS foreslår, at man også

tester voksnes sprogkompetencer.

---o0o---

Meddelelsen har endvidere været drøftet på møde i specialudvalget den

6. februar 2006. Der fremkom her følgende synspunkter:

Handelsskolernes Lærerforening (HL) syntes, at koblingen mellem det

her foreliggende og ”Europass” manglede: Hvis man som udgangspunkt

valgte at belyse de 15-åriges fremmedsprogskundskaber manglede man

hele sammenhængen til uddannelse og erhvervsuddannelserne. Endvide-

re burde det nævnes, at undervisningsmaterialer kan understøtte frem-

medsprogsindlæringen.

DLI mente, at vi på nationalt niveau også bør slå et slag for den mundtli-

ge sprogfærdighed. Måske skulle man på sigt ikke kun tale om fremmed-

sprogskompetence i de store EU sprog – andre ikke EU sprog kunne

også være relevante. Endvidere udtrykte DLI, at det var bekymrende,

hvis man på basis af en ”halv undersøgelse” ville lave en række reformer.

Rektorkollegiet og FTF støttede DLI’s bekymring.

Rektorkollegiet oplyste, at et udvalg - som led i et Sokrates projekt - hav-

de evalueret 9. klassers fremmedsprogskompetencer i engelsk i 8 europæ-

iske lande.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens holdning er, at man ønsker at honorere det Europæiske

Råds opfordring fra Barcelona topmødet i marts 2002, men at det skal

kunne lade sig gøre indenfor rimelige praktiske og økonomiske rammer.

Kommissionens meddelelse giver ikke klarhed over disse, hvorfor rege-

ringen ikke ønsker at tage endelig stilling, før øget klarhed foreligger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at et flertal af lande vil indtage en positiv holdning til

meddelelsen. Enkelte andre lande ønsker større klarhed over praktiske

og økonomiske forhold, før man tager endelig stilling til forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-

Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg

og Regionsudvalgte med titlen ”En ny rammestrategi for fler-

sprogethed”.

(

KOM(2005) 595 endelig)

- information fra formandskabet

Nyt notat

1. Resumé

Meddelelse om en ny rammestrategi for flersproglighed. Formålet med meddelelsen er

at afsøge politikområdet og fremlægge Kommissionens mål og forslag på området, som

er nyt som selvstændigt ansvarsområde for en kommissær. I meddelelsen foreslås ikke

væsentlige nye initiativer på sprogområdet, som allerede er en del af arbejdet under

arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”. Danmarks holdning

til meddelelsen er generelt positiv.

2. Baggrund

For første gang nogensinde har en EU-kommissær det nu som en del af

sin portefølje at være ansvarlig for flersprogethed. Meddelelsen fra

Kommissionen afsøger politikområdet nærmere og fremlægger Kommis-

sionens mål og forslag.

3. Hjemmelsgrundlag

Ingen bemærkninger.

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er meddelelsen i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

5. Formål og indhold

Flersprogethed refererer både til en persons evne til at anvende flere

sprog og til forskellige sprogsamfunds sameksistens inden for et givet

geografisk område.

Kommissionens politik for flersprogethed har tre mål:



at tilskynde til sprogindlæring og fremme sproglig mangfoldighed i

samfundet



at fremme en sund flersproget økonomi



at give borgerne adgang til EU-lovgivning, -procedurer og –

informationer på deres eget sprog.

Kommissionens langsigtede mål er at fremme individuel flersprogethed,

indtil alle borgere har praktiske færdigheder på mindst to sprog ud over

deres modersmål.

Et flersproget samfund

Når det gælder indsats for et flersprogligt samfund agter Kommissionen

bl.a. at gøre følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



gennemføre den europæiske indikator for sprogkundskaber i samar-

bejde med medlemsstaterne



udarbejde en henstilling om metoder til opdatering af sproglærerud-

dannelsen



ved hjælp af det foreslåede program for livslang læring støtte under-

søgelser af flersprogethed på højere læreanstalter og oprettelse af læ-

restole inden for områder med tilknytning til flersprogethed og tvær-

kulturelle studier



udbygge forskning og teknologisk udvikling af sprogrelaterede infor-

mationssamfundsteknologier med særlig fokus på nye maskinoversæt-

telsesteknologier (i det 7. rammeprogram for forskning).

Medlemsstaterne opfordres til at:



udarbejde nationale planer, som kan strukturere, koordinere og styre

aktioner til fremme af flersprogethed og i den forbindelse øge brugen

og tilstedeværelsen af en række forskellige sprog i hverdagen



revidere deres eksisterende ordninger for uddannelse af fremmed-

sprogslærere



revidere deres eksisterende ordninger for tidlig sprogundervisning.

Flersproget økonomi

Tværkulturel kommunikation spiller en stadig større rolle i forbindelse

med globale markedsførings- og salgsstrategier. For at kunne handle med

virksomheder i andre medlemsstater bliver europæiske virksomheder

nødt til at beherske EU-sprogene og de sprog, som handelspartnere i

verden taler.

I forbindelse med indsatsen for en flersproget økonomi agter Kommis-

sionen bl.a. at:



offentliggøre en undersøgelse af manglende sprogkundskabers ind-

virkning på den europæiske økonomi i 2006



offentliggøre en oversigt på nettet over de eksisterende sprogcertifice-

ringssystemer i EU i 2006



offentliggøre den interinstitutionelle flersprogede database IATE (In-

ter-Agency Terminology Exchange) med adgang for alle, som har

brug for godkendte EU-relaterede udtryk



lancere et initiativ, som skal være flagskibet inden for digitale bibliote-

ker.

Medlemsstaterne opfordres til at:



revidere universiteternes undervisningsprogrammer for at sikre, at de

sprogstuderende udstyres med de færdigheder, de har brug for i for-

bindelse med arbejdsforhold, som ændrer sig hurtigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens kontakt med borgerne

I forbindelse med Kommissionens kontakt med borgerne agter Kom-

missionen bl.a. at gøre følgende:



fortsat fremme flersprogethed på internetportalen (Europa) og i sine

offentliggørelser



lancere en sprogportal på Europa-serveren med information om fler-

sprogethed i EU og nye portaler for sprogelever og -lærere



give oversættelseskontorerne i medlemsstaterne en større rolle i for-

bindelse med fremme af flersprogethed, navnlig ved at Kommissio-

nens meddelelser tilpasses til lokale målgrupper



støtte den europæiske mastergrad i konferencetolkning og den euro-

pæiske mastergrad i kongresorganisation og dermed øge samarbejdet,

samle erfaringer og formidle eksempler på god praksis på disse områ-

der



organisere en international oversættelseskonkurrence for skoler i

medlemsstaterne for at fremme sprogviden og sprogerhvervene.

Herudover har Kommissionen til hensigt at:



oprette en højtstående gruppe for flersprogethed, bestående af uaf-

hængige eksperter, som skal hjælpe den med at analysere medlemssta-

ternes fremskridt og tilvejebringe støtte og råd, når der udvikles initia-

tiver, samt drivkraft og nye ideer.



forelægge endnu en meddelelse for Parlamentet og Rådet med forslag

til en samlet tilgang til flersprogethed i EU

på baggrund af medlems-

staternes rapporter og den højtstående gruppes råd.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa–Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen bemærkninger.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ingen bemærkninger.

9. Høring

Meddelelsen har været til høring i EU-specialudvalget. Undervisningsmi-

nisteriet har modtaget høringssvar fra:

Akademikernes Centralorganisation

Danske Lærerforeninger International

Dansk Folkeoplysnings Samråd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbundet for Kommunikation og Sprog

Rektorkollegiet

Københavns Universitet

Roskilde Universitetscenter

Copenhagen Business School

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC støtter meddelelsen og finder det vigtigt at fokusere på de små

sprogs behov, eftersom markedets størrelse kun i begrænset omfang selv

kan frembringe brugerrettede systemer: fx findes der ikke et online over-

sættelsesprogram med dansk af en forsvarlig kvalitet.

Endvidere finder AC det vigtigt, at der nedsættes en ekspertgruppe, der

skal hjælpe med at analysere medlemsstaternes initiativer på området. AC

finder det afgørende, at gruppen sammensættes af eksperter, der er uaf-

hængige af regeringerne, og AC skal bringe forslag om at inddrage for-

bundet Kommunikation og Sprog, der repræsenterer færdiguddannede

og studerende, som har læst kommunikation eller sprog i Danmark.

AC anbefaler, at Kommissionen i rammestrategien for flersproglighed

også indføjer, at Kommissionen aktivt støtter regionale sprogpolitikker. I

regi af Nordens Sprogråd er der gode erfaringer med et sådant arbejde.

EU's rammestrategi for flersprogethed bør både understøtte udviklingen

af traditionelle store og små europæiske sprog samt forholde sig til vigti-

ge verdenssprog som f.eks. kinesisk og arabisk. Kommissionen fremfø-

rer, at der er en tendens til, at fremmedsprogundervisningen bliver ens-

betydende med at lære engelsk. AC er enig i denne betragtning og skal

derfor foreslå, at der måles færdigheder i de små sprog.

AC finder det vigtigt, at undervisningen på universiteterne skal ruste de

studerende til højeste faglige niveau. Sprog i uddannelsessektoren skal

samtidig afspejle det arbejdsmarked, som kandidaterne efterfølgende skal

ud på. I mange virksomheder er arbejdssproget i dag engelsk, og det er

derfor vigtigt, at de studerende lærer at udtrykke sig fagligt på engelsk.

Det er dog vigtigt, at undervisningen på engelsk eller andre sprog ikke

medfører et tab i kvaliteten, og at dansk fortsat skal kunne anvendes som

videnskabssprog og højere undervisningssprog.

Større international mobilitet blandt underviserne og de studerende kan

være med til at løse de sproglige barrierer, der kan være forbundet med

anvendelse af et andetsprog. AC støtter derfor initiativer med henblik på

at fremme international mobilitet for såvel undervisere som studerende.

Det er centralt, at anvendelsen af eksisterende sprogteknologier integre-

res i undervisningen, eftersom livslang læring og kompetenceopbygning

er tæt knyttet til og afhængig af IT-komptencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forholder sig ikke til den problemstilling, som eksisterer i

mange EU-lande, hvor fx borgere i Danmark ikke har dansk som mo-

dersmål, men som fremmedsprog. Da det er centralt for borgere at kun-

ne kommunikere på landets officielle sprog, foreslår AC, at målsætningen

for Kommissionen må være at sigte mod modersmål, officielt sprog og

to fremmedsprog.

Danske Lærerforeninger International (DLI)

Indledningsvis kan DLI erklære sig enig i Kommissionens understreg-

ning af vigtigheden af flersprogethed i det europæiske samfund.

Formålet med at fremskaffe data må imidlertid efter DLI’s opfattelse

være at skabe grundlag for udveksling af god praksis og ”peer learning”.

DLI finder det formålsløst at indføre en ny indikator i EU regi, hvis ide-

en er, at dataindsamlingen skal anvendes til rangordning og sammenlig-

ning mellem størrelser, der i princippet er usammenlignelige. DLI finder,

at behovet for en fælles indikator bør genovervejes, samt at det er van-

skeligt at se formålet med at iværksætte et større arbejde på området på

det eksisterende grundlag. En fælles indikator vil i bedste fald være ubru-

gelig. Derimod vil en fælles beskrivelsesramme af de kompetencer, sprog-

undervisningen bør bibringe elever og studerende, være nyttig, men

sprogundervisningen og elevernes forudsætninger varierer så meget med-

lemslandene imellem, at én fælles indikator vil fremstå som forsøg på

harmonisering. Det må derfor være op til det enkelte medlemsland at

beskrive de nationale mål for sproglige kompetencer, hvorledes man

arbejder for at nå målene, og hvorledes man evaluerer. Kommissionen

kan og bør på et sådant grundlag stille sig i spidsen for en organiseret

udveksling af erfaringer og praksis.

Vedrørende "En ny ramme strategi for flersprogethed":

LO kan tilslutte sig de overordnede målsætninger og retningslinier i

meddelelsen, men finder at der er flere områder, der bør inddrages mere

konkret i overvejelserne, når der skal implementeres - fx de erhvervsret-

tede uddannelser og voksen- og efteruddannelserne.

LO har i sammenhæng hermed ingen kommentarer til sprogindikatoren

ud over at det er væsentligt at få samlet og koordineret disse indsatser så

der er maksimal effektivitet.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Folkeoplysningens indsats for at fremme individuel flersprogethed øn-

skes inddraget i en national handlingsplan, hvor de folkeoplysende skole-

former udbyder en anvendelsesorienteret sprogundervisning i en række

hovedsprog, nemlig de 5 i forslaget prioriterede, samt i en række ellers

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sjældent udbudte sprog. Folkeoplysningen har opbygget en særlig eksper-

tise og vilje til at fastholde et alment tilgængeligt tilbud i de sprog, der

sjældent figurerer i det formelle uddannelsessystems udbud.

Som en del af den udbudsmæssige infrastruktur udmærker folkeoplys-

ningen sig ved at være fleksibel og konkret med mulighed for at skræd-

dersy undervisningen til særlige målgrupper med særlige behov, det være

sig med hensyn til formål, baggrund, metoder, omfang og placering.

Sprogfærdigheder erhvervet i den ikke-formelle sektor vil ubesværet

kunne testes i et eksternt evt. institutionsuafhængigt regi.

Rektorkollegiet

Glæder sig helt overordnet over, at EU-Kommissionen agter at tage ini-

tiativer, der har til hensigt at fastholde og udbygge de sproglige kompe-

tencer i Europa. Den sproglige diversitet er sammen med evnen til at

bygge bro over forskelle i kultur og levevis en af hjørnestenene i opbyg-

ningen af et Europa, der får sin styrke gennem evnen til at forene og

nyttiggøre forskelle.

Københavns Universitet

Universitetet finder det nyttigt, at Kommissionen her har fremlagt en

konkret politik for at fremme sproglig mangfoldighed i samfundet. Den

foreslåede strategi, der bl.a. med sprogindikatorerne omfatter en sikring

og en testning af sprogkompetencer, en understøttelse af forskningen

inden for området på universiteterne samt en udbygning af støtten til

sprogteknologiske projekter i 7. rammeprogram, hilses velkommen.

Roskilde Universitetscenter

Overordnet er det positivt, at flersprogethedspolitiken støttes af en ny

rammestrategi. Det er opfattelsen, at Danmark desværre er ved at sakke

agterud med hensyn til sprogbeherskelse. Der er på universiteterne ved

at ske en dramatisk udvikling: Hvor man tidligere kunne regne med, at de

studerende kunne læse fremmedsprogede tekster på engelsk plus mindst

et andet sprog, er engelsk ved at blive dominerende på bekostning af de

europæiske videnskabssprog tysk og fransk. For at undgå en indskrænk-

ning af den sproglige diversitet og for at opnå en udvidelse der også om-

fatter ikke EU-sprog, er det nødvendigt med et særligt fokus på den

sproglige praksis på universiteter og videregående uddannelser.

Copenhagen Business School (CBS)

CBS understreger vigtigheden i, at hvis mål om særlige fremmedsprogs-

kompetencer skal nås, er det nødvendigt, at andet fremmedsprog i folke-

skolen ikke blot er et tilbudsfag. Ligeledes understreges det, at det er en

forudsætning, at der aktivt holdes liv i de små fremmedsprog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CBS finder, at der bør indføres et obligatorisk modul i sprogpædagogik

på de videregående uddannelser. CBS støtter ideen om en liste på nettet

over anerkendte sprogcertificeringssystemer. CBS foreslår, at man også

tester voksnes sprogkompetencer.

---o0o---

Meddelelsen har endvidere været behandlet på møde i specialudvalget

den 6. februar 2006:

EU-specialudvalget havde ingen yderligere bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens holdning til meddelelsen er grundlæggende positiv, da med-

delelsen primært samler op på det arbejde, der allerede foregår på sprog-

området, som led i arbejdet under arbejdsprogrammet ”Uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010.”

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de andre lande vil indtage en positiv holdning til med-

delelsen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde -