PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2713 - miljø Bilag 2
Offentligt

MILJØministeriet

EUK

Den 23. februar 2005

J. nr. D 651-0009

EHT/

Samlenotat for Rådsmøde(miljø) den 9. marts 2006

Dagsordenspunkt

1. Forberedelse af DER

2006 Årlig fremskridtsrapport

Rådskonklusioner

2. Revision af bæredygtighedsstrategien

Politisk drøftelse

3. Temastrategi om luftforurening

Rådskonklusioner

4. Temastrategi om forebyggelse og genanvendelse af affald og ændring

af affaldsrammedirektivet

Temastrategi om forebyggelse og genanvendelse af affald

Ændring af affaldsrammedirektivet

Politisk drøftelse

5. Klima

Rådskonklusioner

6. Forslag til direktiv om vurdering og håndtering af oversvømmelse

risici

Politisk drøftelse

7. Forslag til forordning om Typegodkendelse af motorkøretøjer mht.

emission (Euro 5)

Politisk drøftelse

8. Biodiversitetskonventionen og Cartagena protokollen

Biodiversitetskonventionen

Rådskonklusioner

Cartagenaprotokollen

Forhandlingsmandat til Cartagena protokollen

9. Stockholm konventionen (POP)

Rådskonklusioner

10. GMO’er

(evt.) politisk drøftelse

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af DER 2006

Rådskonklusioner

Resumé:

Rådet (miljø) vedtager den 9. marts konklusioner som indspil til Det Europæiske råds (stats- og

regeringschefernes) forårstopmøde den 23.-24. marts.

Konklusionerne tager udgangspunkt i kommissionens årlige fremskridtsrapport for Lissabon-

processen og særligt fokuset på energieffektivitet, -besparelser og vedvarende energi. Der henvises

til synergien mellem Lissabon-strategeien og EU's strategi for bæredygtig udvikling.

Miljøministrene opfordrer DER til at fremme promoveringen af miljøteknologisk innovation ved at

intensivere implementeringen af ETAP, fortsætte planerne for biomasse og bio-brændstof som

energieffektive løsninger, at begynde en bred dialog om målene under Kyotoprotokollen efter 2012,

at fremme offentlige grønne indkøb, fremme anvendelsen af markedsbaserede instrumenter,

inddrage omkostningerne ved ikke at handle (på miljøområdet) samt reformere miljøskadelige

subsidier. Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

Nyt notat

1. Status

Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006 med henblik på vedtagelse

af rådskonklusioner som bidrag til Det Europæiske Råds (DER) forårsmøde den 23.-24. marts 2006.

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner. Rådskonklusioner baserer sig på:

a. Kommissionens fremskridtsrapport til forårstopmødet ”Time to Move Up a Gear”.

b. Kommissionens årlige miljøpolitiske rapport (der netop er udsendt)

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Udkast til rådskonklusioner udtrykker følgende holdninger fra Rådet:

•

Rådet gentager, at miljøpolitikken bidrager positivt til opfyldelsen af Lissabon-målene og der

skal ske en større grad af afkobling mellem økonomisk vækst og negative miljøpåvirkninger, og at

Lissabon-strategien skal bidrage til at opfylde de langsigtede mål i EU’s bæredygtighedstrategi.

•

Rådet noterer sig det særlige fokus på energieffektivitet, -besparelser og vedvarende energi samt

miljøteknologi og ser frem til mere konkrete handlinger for mere bæredygtig ressourceanvendelse

og mere bæredygtig produktion og forbrug i den globale økonomi i Kommissions

fremskridtsrapport for Lissabon-processen.

Da kommissionens (miljø) årlige miljøpoltiske rapport ikke er offentliggjort tages der også i udkastet til

rådkonklusioner forbehold for indhold heri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Rådet ser frem til, at DER’s diskussioner om energi skal føre til konkrete handlinger for

energieffektivitet og vedvarende energi og dermed bidrage til opfyldelsen af reducere

drivhusgasudledningen.

•

Rådet byder velkommen, at de fleste lande i deres nationale reformprogrammer har lagt vægt på

miljø og bæredygtig udvikling som politiske prioriteter.

•

Rådet opfordrer til særligt satse på fremme af miljøeffektiv teknologi og innovation som

bidragyder til vækst og beskæftigelse, og undersøge synergier i skift i beskatning fra arbejde til

ressourcer som beskæftigelsesfremmende og til fremme af miljøteknologi.

•

Rådet byder fremdrift i arbejdet med offentlig grønne indkøb velkomment herunder etablering

af EU netværk på området.

•

Rådet anerkender den årlige miljøpolitiske redegørelse og bestræbelserne for bedre regulering,

særligt i temastrategier for luft og affald og understreger betydningen af en bedre balance i

konsekvensvurderinger (social, økonomi og miljø) som et effektivt instrument integration af

miljøhensyn gennem konsekvensvurderinger

•

Rådet lægger vægt på at intensivere anvendelsen kvantitative analyser af omkostninger ved ikke

handle (cost of inaction), og dette kan have såvel statsfinansielle konsekvenser som påvirke vækst

og skade biodiverisitet og klima, ligesom de positive gevinster ved forebyggende handling

fremhæves.

Rådets konklusioner beder Det Europæiske Råd anerkende:

•

miljøpolitikkens positive bidrag, særligt på indenfor klima, energieffektivitet og vedvarende

energi, til bedre sundhed og skabelse af nye markedsmuligheder og dermed nye jobs og social

inklusion,

•

behovet for en yderligere integration af miljø i Lissabon dagsordenen og behovet for at justere

de strukturelle indikatorer

•

at ressourceeffektivitet bidrager til vækst, og at EU har behov for en langsigtet strategi herunder

konsekvenser af naturressourceanvendelse i og udenfor EU,

•

at etableringen af en gruppe for konkurrence, energi og miljø på højt niveau og særlig dens rolle

for fremme af miljøteknologi,

•

at sikre, at der allokeres midler fra 7. forskningsrammeprogram til støtte af miljøprioriteter og

sikre integration af miljø og bæredygtig udvikling.

Endeligt opfordrer Rådet Det Europæiske Råd til at prioritere:

•

promoveringen af miljøteknologisk innovation ved at intensivere og fremskynde

implementeringen af ETAP, herunder at sikre finansielle midler og sætte mål for at skabe mere

efterspørgsel efter miljøeffektive teknologier og endvidere at fortsætte planerne for biomasse og

bio-brændstof som energieffektive løsninger og reflektere over en langsigtet strategi for

energieffektive løsninger i forlængelse af grønbogen om miljøeffektivitet.

•

omgående at begynde en bred dialog om målene under Kyoto-protokollen efter 2012, herunder

redskaber, som kan indgå som elementer i drøftelserne af en strategi i anden halvdel af 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

fremme offentlige grønne indkøb ved hurtig enighed om direktivet for fremme af rene køretøjer

og ved at undersøge specifikke handlinger for at opnå mere bæredygtige produktions og

forbrugsmønstre i EU og globalt.

•

undersøgelse af fordele ved yderligere anvendelse af markedsbaserede instrumenter samt

reformere subsidier, der er miljøskadelige med henblik på deres gradvise udfasning.

3. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovgivningsforslag, er spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet

ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark. I det omfang det Europæiske Råd støtter

Rådets (miljø) anbefalinger, vil forslaget kunne få konsekvenser for Danmark. Omfanget af dette vil

afhænge af den konkrete udmøntning af de specifikke initiativer. Det er forbundet med for stor

usikkerhed at vurdere konsekvenser af konklusionerne alene.

5. Høring

Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 8. februar 2006, hvor følgende holdninger

blev udtrykt.

Landbrugsrådet fandt det problematisk at regeringen ikke var mere positiv overfor biomasse og

herunder biobrændsler. Dansk Industri støttede regeringens holdning på biomasse. Greenpeace

fandt det relevant at EU's 2 graders mål og procenter på klima blev specifikt nævnt i konklusionerne

og dansk holdning. Greenpeace spurgte endvidere til om regeringen går ind for nye mål eller ej.

Greenpeace ønskede endvidere at regeringen skulle arbejde for en henvisning også til ambitiøse EU

mål for energibesparelse, parallelt med vedvarende energi. 3F spurgte til hvorvidt der i ordlyden

vedr. miljøskadelige subsidier lå en ændret holdning fra Rådet, samt anmodede om at arbejdsmiljø

blev specifikt nævnt ifm. beskyttelsesniveauet. Noah fandt at konklusionerne udvandede selve

afkoblingsbegrebet. Dansk Maritime bemærkede, vedr. transport effektivitet, at skibstransport var

yderst relevant. Det Økologiske Råd fulgte op på Greenpeace spørgsmål vedr. subsidier og

opfordrede - derfor der var tale om et holdningsskift i Rådet - at Danmark aktivt arbejdede imod

dette.

6. Forhandlingssituationen

Konklusionerne behandles i Rådets miljøarbejdsgruppe den 1. og 16. februar. Der er generelt støtte

til konklusionerne, om end også bredt, mange forslag til ændringer.

7. Dansk holdning

Mht. formandskabets udkast til konklusioner, kan Danmark generelt støtte disse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark hilser Kommissionens fremskridtrapport velkommen og baserer sig på de danske

holdninger, som er anført i det af regeringen godkendte notat af 6. februar 2006 om Lissabon

strategien og Kommissionens fremskridtrapport.

Danmark støtter den relancerede Lissabonstrategi. Danmark finder det væsentligt, at der også fortsat

sker en miljømæssig vurdering af – og input til - Lissabon strategien, som Rådet (miljø) bidrager

med til forårstopmødet og et højt beskyttelsesniveau for sundhed, miljø, arbejdsmiljø og

forbrugerbeskyttelse opretholdes i EU. Miljøpolitikken kan bidrage positivt til at opfylde Lissabon-

strategiens målsætninger.

Danmark er enig i rådskonklusionernes fremhævelse af energieffektivitet og vedvarende energi,

som vigtige for at bringe Lissabon-dagsordenen videre på linie med Kommissionens

fremskridtsrapport. Dette fokus kan bidrage til miljøteknologisk udvikling og til at opnå positive

miljøeffekter på sundhed, biodiversitet og klima.

Særligt skal lægges vægt på muligheder for synergi mellem vækst, beskæftigelse og

miljøbeskyttelse. ETAP udgør her en central ramme for udvikling og nyttiggørelse af

miljøteknologisk innovation. Derfor støttes det at implementeringen af ETAP intensiveres.

Danmark finder det vigtigt, at der årligt gøres status for miljøpolitikken, både til opdatering af ny

viden om miljøets tilstand, som bidrag til en effektiv miljøbeskyttelsespolitik i EU og som bidrag til

Lissabon strategien.

Danmark finder det vigtigt, at EU arbejder aktivt for at bringe diskussionerne om en ambitiøs global

fremtidig klimaaftale efter 2012 fremad, ved at indgå i en åben og konstruktiv dialog med de øvrige

Parter.

Danmark støtter øget anvendelse af biomasse i EU til energiformål baseret på fleksibilitet i

efterlevelsen af målsætninger, der sikrer mulighed for en miljømæssig og omkostningseffektiv

indsats i de enkelte lande. Danmark lægger indtil videre afgørende vægt på at der ikke opstilles

bindende delmålsætninger for elproduktion, varmeproduktion og transportbrændstof og vil ikke

kunne acceptere at blive pålagt nationale samlede målsætninger, som Danmark ikke allerede

opfylder.

Danmark støtter endvidere at vedvarende energikilder og øget energieffektivisering får en central

plads i en styrke koordinering af EU’s energipolitik.

Danmark støtter, at der undersøges yderligere fordele ved at anvende markedsinstrumenter, som

fiskale instrumenter og initiativer. Danmark arbejder for at opprioritere EU-indsatsen for at højne

energieffektiviteten i transportsektoren, f.eks. hybridbiler o.lign. Der er gode erfaringer med EU-

normer for bilers luftforurening, men der er behov for mere markante initiativer for at der i EU i

højere grad kan produceres og sælges miljøvenlige biler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark ønsker, at der fortages en henvisning til at EU’s ambitiøse mål for vedvarende energi og

at det anerkendes, at målene er et vigtigt instrument for at fremme EU’s miljøpolitikker

Danmark finder det relevant, at omkostninger ved ikke at handle (cost of in-action) i forhold til

miljøudfordringer yderligere kvantificeres og aktivt anvendes i beslutningsprocessen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Revision af bæredygtighedsstrategien

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet om en revideret strategi for

bæredygtig udvikling. En platform for handling.

KOM(2005)658 final

Politisk drøftelse

Nyt notat

Resume

EU’s strategi for bæredygtig udvikling vedrører EU’s miljø-, social- og økonomiske politik og

bygger på eksisterende strategier og tiltag med fokus på at skabe sammenhæng mellem det brede

spektrum af emner, som falder under bæredygtig udvikling. Af Kommissionens meddelelse fremgår

det, at den reviderede strategi ikke vil erstatte EU’s eksisterende strategi for bæredygtig udvikling

(fra 2001) men er et tiltag til at videreudvikle og øge hastigheden af den hidtidige indsats, som er

påkrævet i forhold til at standse ikke-bæredygtige trends. De forestående udfordringer må løses i et

samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund, og EU må samarbejde internationalt.

Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer 6 nøgle-indsatsområder

(klimaforandringer og renere energiformer, offentlig sundhed, social eksklusion, demografi og

migrationer, forvaltning af naturressourcer, bæredygtig transport, global fattigdom og udvikling),

som kræver styrket prioritering og handling på højeste politiske fællesskabsniveau for at imødegå

de største udfordringer, der knyttet til at opnå bæredygtig udvikling.

Disse målsætninger vil Kommissionen forfølge gennem fremskridtsrapporter og debatter mellem

Det Europæiske Råd og Parlamentet mindst hvert andet år og en ny revision af

bæredygtighedsstrategien i 2009. Herudover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne reviderer

deres nationale bæredygtighedsstrategier inden udgangen af 2006 i lyset af EU's strategi. I

forlængelse heraf foreslår Komissionen også, at medlemslandene gennemfører et peer review af de

nationale strategier med henblik på erfaringsudveksling mellem medlemslandene om politik, der

virker, og som vil være mulig at implementere på tværs af nationalstaterne.

1. Status

EU’s strategi for bæredygtig udvikling (EU-SDS) blev vedtaget på topmødet i Göteborg i juni 2001.

Med bæredygtighedsstrategien tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæssig dimension til EU's

Lissabon-strategi. I 2002 blev bæredygtighedsstrategien tilføjet en ekstern dimension i form af en

række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmødet for

Bæredygtig Udvikling i Johannesburg.

Jf. beslutningen fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg 2001 skal EU’s bæredygtighedsstrategi

revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny EU-Kommission. Det var således planlagt, at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videre proces mht. at revidere EU’s strategi for bæredygtige udvikling skulle drøftes på

forårstopmødet 2005 baseret på oplæg fra Kommissionen. Processen blev imidlertid forsinket, og

først i december 2005 forelagde Komissionen forslaget til en revideret strategi. Det Østrigske

formandskab planlægger at forberede Det Europæiske Råds stillingtagen til den reviderede strategi

på topmødet i juni 2006.

Fra juli til oktober 2004 satte Kommissionen en offentlig høring i værk om synspunkter på EU's

strategi for bæredygtig udvikling, de opnåede resultater og fremtidige behov med henblik på at

indsamle input til revisionen. I marts 2005 udgav Kommissionen en sammenfatning af høringen.

Overordnet blev strategien kritiseret for at mangle tydeligt fokus, klar ansvarsfordeling og

arbejdsdeling, ejerskab og bredere støtte, internationalt perspektiv, konkret opfølgning samt

specifikke målsætninger og tidsfrister.

I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en deklaration med vejledende principper for bæredygtig

udvikling. Formålet med deklarationen var at understøtte arbejdet med revisionen af strategien for

bæredygtig udvikling. Deklarationen gengiver den brede og langsigtede vision for bæredygtig

udvikling, identificerer de vigtigste målsætninger for EU's politik og initiativer og beskriver,

hvordan EU vil opnå disse mål. Deklarationen er vedlagt i strategiens bilag (Working Document).

På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsentationen af Kommissionens

meddelelse om den reviderede strategi til efterretning. Det Europæiske Råd ser frem til d. 6. juni

2006 at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter mål, indikatorer og en

effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne dimension samt bygger på en

positiv, langsigtet vision med henblik på at samle EU’s prioriteringer og mål for bæredygtig

udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at kommunikere til borgerne.

Formandskabet har etableret en Friends of the Presidency-gruppe med en repræsentant for hver

medlemsstat. Gruppens formål er at strømline rådets arbejde og drøftelser af bæredygtig udvikling i

første omgang ved at forberede spørgsmål til de enkelte rådsformationer med henblik på politisk

drøftelse i løbet af foråret. Formandskabet og Friends of the Presidency-gruppen vil på baggrund af

drøftelserne i rådet udarbejde oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni

2006.

Formandskabet vil formulere en række spørgsmål til drøftelsen på rådsmødet den 9. marts 2006.

2. Formål og indhold

Meddelelsen om den reviderede strategi sigter på at bringe EU-institutioner, medlemslande,

erhvervsliv og borgere samt deres respektive organisationer sammen om nye og innovative

løsninger inden for en klar vision og politisk ramme for bæredygtig udvikling.

Formålet med meddelelsen om den reviderede strategi er at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- skabe overblik og grundlag for at pege på nøgleindsatsområder, som kræver prioritering på

højeste politiske fællesskabsniveau med henblik på at øge hastigheden og kvaliteten af beslutninger

samt igangsætte handling på alle niveauer.

- foreslå, at den eksterne dimension af bæredygtig udvikling (f.eks. det globale ressourceforbrug

og international udvikling) indtænkes i de interne politiske beslutninger, og at påvirkningerne af de

europæiske politiske beslutninger i forhold til den globale bæredygtige udvikling vurderes mere

sammenhængende.

- foreslå metoder til at måle fremdrift og jævnlig evaluering af prioriteringer med henblik på at

skabe større sammenhæng mellem strategier på hhv. medlemsstats- og EU-niveau.

- anbefale en løbende og vedholdende dialog med borgere, organisationer, virksomhedsledere,

regionale og lokale interesseorganisationer, NGO’er samt universiteter og vidensinstitutioner – som

er engagerede og forpligtede i forhold til at skabe ændringer.

Meddelelsen identificerer 6 nøgleindsatsområder med tilknyttede ”key actions”. Det betyder ikke, at

arbejdet på andre områder inden for bæredygtig udvikling nedprioriteres. Meddelelsens tilhørende

Working Document indeholder en oversigt over de vigtigste eksisterende mål, tidsfrister,

beslutninger og indsatser samt en henvisning til eksisterende og planlagte initiativer.

De 6 nøgleindsatsområder og tilknyttede ”key actions” er følgende:

1. Klimaforandringer og renere energiformer

Kommissionen annoncerer konkrete initiativer vedrørende:

- målsætninger for reduktion af drivhusgasser efter 2012,

- udviklingen af det europæiske klimaforandringsprogram og kvotehandelen,

- udviklingen af EU's energipolitik herunder for styrkelse af vedvarende energi bl.a. i forlængelse

af det uformelle topmøde på Hampton Court i oktober 2005.

- en kommende handlingsplan for energibesparelser.

2. Offentlig sundhed

Kommissionen foreslår:

- en styrkelse af nationale handlingsplaner for håndtering af trusler mod sundheden (f.eks.

influenzaepidemier),

- en EU-strategi for HIV/AIDS og styrket implementering af EU’s program til bekæmpelse af

HIV/AIDS, tuberkolose og malaria i udviklingslandene samt styrket forskning i sammenhæng

mellem miljøfaktorer og sundhedspåvirkning.

3. Social eksklusion, demografi og migrationer

Kommissionen vil:

- fremlægge en meddelelse om demografiske udfordringer jf. bl.a. det uformelle topmøde på

Hampton Court i oktober 2005.

- vil fortsætte bestræbelser på at styrke integration sammen med medlemsstater.

- Kommissionen foreslår et europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2006 udarbejde en roadmap for ligestillling mellem kønnene

4. Forvaltning af naturressourcer

Kommissionen vil:

- foreslå et direktiv om offentlig grønne indkøb af miljøvenlige køretøjer,

- fremme eco-innovation, og indenfor 7. rammeprogram for forskning sikre midler til udvikling af

forskning og teknologi på vigtige områder, herunder vedrørende brint og brændselsceller

- udarbejde en handlingsplan til fremme af bæredygtig produktion og forbrug samt

- sikre tilstrækkelig finansiering af Natura 2000-netværket og forbedre integration af hensyn til

biodiversitet i interne og eksterne beslutninger med henblik på at standse tabet af biologisk

mangfoldighed.

5. Bæredygtig transport

Kommissionen vil:

- lægge op til politisk debat i 2006 om at gøre alternativer til vejtransport mere attraktive og

- fortsat fremme redskaber til at reducere miljøbelastningen fra biler.

6. Global fattigdom og udvikling

- Kommissionen opfordrer EU og medlemsstaterne til at leve op til målsætningen om at bruge

0,7% af BNP på bistand samt at søge bedre koordinering af bistandspolitikken

- EU vil arbejde for at styrke den internationale miljøforvaltning bl.a. ved at skabe en FN

organisation for miljø.

Meddelelsens kapitel 3 indeholder en oversigt over nødvendige indsatser for at opnå de ønskede

resultater (dvs. implementering af strategien). Dette kapitel indeholder 3 hovedindsatser under

overskrifterne 1) mere effektiv opfølgning, 2) bedre politisk beslutningsproces og 3)

aktørinddragelse og gentagelse af succes’er.

Af forslag med umiddelbar betydning for medlemsstaterne foreslår Kommissionen, at de nationale

strategier for bæredygtig udvikling revideres senest inden udgangen af 2006. Kommissionen

foreslår endvidere, at medlemsstaterne gennemgår et begrænset peer review (a light peer review

proces) af de reviderede nationale strategier, som særligt fokuserer på gode eksempler på politik og

praksis, der kan implementeres i alle medlemslande. Det første pilot-peer review kan gennemføres

med deltagelse af frivillige medlemslande i 2006 under vejledning af formandskabet og med

assistance fra Kommissionen. Endeligt opfordres medlemslande, der ikke på forhånd har et råd eller

en kommission for bæredygtig udvikling, om at nedsætte sådan et råd med henblik på at stimulere

debatten på et oplyst grundlag.

Baggrunden for disse forslag er at sikre større erfaringsudveksling om de respektive nationale

strategier for bæredygtig udvikling samt at sikre større synergi mellem EU's og medlemslandenes

nationale strategier for bæredygtig udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I meddelelsen peger Kommissionen på, at nogle af de mest succesfulde virksomheder er dem, som

tager ansvar for bæredygtig udvikling, spiller en rolle i forhold til bedre livskvalitet, samt investerer

i ny teknologi, processer og produkter. Kommissionen opfordrer virksomhedsledere til at gå foran

og i dialog med politiske ledere med henblik på at foreslå ambitiøse virksomhedstiltag, som går

længere end lovgivningens minimumsstandarder og krav.

3. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovgivningsforslag, er spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet

ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

- Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser: Danmarks nationale

strategi for bæredygtig udvikling blev offentliggjort i juni 2002.

Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling skal, i følge Planloven, revideres senest i

2006. Der er således overensstemmelse mellem Planlovens bestemmelser og Kommissionen forslag

om, at medlemslandene skal revidere deres nationale strategier for bæredygtig udvikling inden

udgangen af 2006.

- Forslagets økonomiske konsekvenser: Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre

direkte ekstra statsfinansielle-, kommunaløkonomiske- og samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

meddelelsen er en ramme, som bygger på eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye

forslag til direktiver el. lign., vil de eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges.

- Forslaget vurderes endvidere ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveau: Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Den

endelige reviderede strategi kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, hvis det lykkes

at skabe konsensus på højeste politiske fællesskabsniveau om de identificerede nøgleindsatsområder

– og hvis den politiske konsensus udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reel

implementering af de eksisterende mål og indsatser.

5. Høring

Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 8. februar 2006.

Dansk Industri henviste til deres høringssvar om forslaget.

Dansk Landbrug spurgte til omtalen i dansk holdning om øget anvendelse af biomasse, om der deri

skulle forstås, at regeringen ville ændre sin målsætning for anvendelse af biomasse til energiformål.

NOAH foreslå en opblødning af dansk holdning, således at rev. af bæredygtig udvikling skal være

mulighed for at revidere målsætningen i det omfang der ligger nye data, for eksempel på klima

området. Man forbryder sig mod den nyeste viden om sammenhængene mellem koncentrationen af

drivhusgasser i atmosfæren og de forventede temperaturstigningerygtighedsstrategien ved ikke at

justere klima-målsætningen i bæredygtighedsstrategien. NOAH mente det er problematisk, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behovet for en 1 % reduktion årligt i drivhusgasemissionen med 1990 som basisår, som nævnes

specifikt i Bæredygtighedsstrategien fra 2001, ikke medtages

Greenpeace mente, at der var vigtigt, at forholde sig til 2. periode i kyoto protokollen, og anså den

danske holdning for at være for "slatten".

Udkast til meddelelsen er sendt til høring hos en bred kreds samt alle kommuner, amter og

ministerier. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 39 høringssvar, hvoraf 18 myndigheder og

organisationer oplyser, at de ikke har bemærkninger til meddelelsen. Godkendt Teknologisk

Service, GTS oplyser, at de støtter meddelelsen uden yderligere bemærkninger.

Svarene har især berørt følgende punkter:

Forholdet til Lissabon-strategien.

Hovedparten af høringsparterne, som berører denne problematik, er af den opfattelse, at

bæredygtighed fortsat skal stå i centrum for EUs strategier. CO-industri, Det Økologiske Råd og

Lolland Kommune er af den opfattelse, at bæredygtige udvikling bør stå ved magt, selvom man i de

seneste år har set en tendens til alene at fokusere på de økonomiske konklusioner fra Lissabon-

topmødet. En revideret strategi for bæredygtig udvikling bør ikke bare bygge videre på Lissabon-

målsætninger og anbefalede arbejdsmetoder, men udbygge disse ved at løfte og fokusere på de

miljømæssige udfordringer.

DI påpeger, at det virker besynderligt, at EU vælger, at have to strategiske paraplyer med den risiko,

der er for, at de enten er delvist modstridende eller udtryk for dobbeltarbejde. DI mener,

Lissabonstrategien skal fungere som den strategiske paraply for EU's fortsatte udvikling.

2. Meddelelsen mangler konkrete målsætninger

Det Europæiske Råd efterspørger i sine konklusioner fra juni 2005 en sammenhængende strategi

med ambitiøse mål, som kan kommunikeres simpelt og effektivt til borgerne. 92-gruppen,

Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og NOAH mener ikke, at meddelelsen

lever op til disse ambitioner. Disse høringsparter samt WWF og FDB påpeger alle, at

Kommissionens meddelelse om EU’s reviderede strategi for bæredygtig udvikling lider under en

udbredt mangel på konkrete målsætninger, milepæle, tidsrammer og egentlige indikatorer. Der

stilles spørgsmål ved, om 2001 målsætningerne reelt har et liv, hvis de ikke bliver integreret i

Rådets endelige konklusion.

3. Dialog

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Land- og Strandjagt, Odsherred Miljøråd, CO-industri,

3F samt Rødovre Kommune påpeger alle væsentligheden af dialog mellem Kommissionen, borgere,

organisationer, myndigheder, virksomheder, arbejdsgivere og medarbejdere for at fremme

forståelsen for bæredygtig udvikling og indsatserne herfor. Der er behov for at gøre indsatsen

nærværende, og en aktiv inddragelse og opmærksomhed i befolkningen og alle politiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

institutioner er helt afgørende for strategiens legitimitet og effekt. Strategiens betydning og relevans

for borgerne fortjener at blive fremhævet. NOAH og Københavns Kommune peger på relevansen af

Lokal Agenda 21-perspektivet i denne sammenhæng.

4. Økonomiske instrumenter

Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og FDB understreger vigtigheden af

meddelelsens virkemidler vedr. grøn skattereform og grøn offentlig indkøbspolitik samt yderligere

behov for stramninger heraf. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at bruge økonomiske

instrumenter, som skaber incitament til forandring og internaliserer miljømæssige og sociale

omkostninger, særligt ved at fjerne eller reformere subsidier, der er miljømæssigt eller socialt

uhensigtsmæssige.

WWF mener, at der i afsnittet om globale udfordringer kunne indsætte konkrete mål for

udfasningen af eksportsubsidier og undersøge afkoblingen af landbrugssubsidierne. DI mener også,

at EU bør harmonisere miljøafgifterne og udfase de miljøskadelige subsidier. DONG er enig i

formålet med at etablere et bredere internationalt aftalegrundlag. Det Økologiske Råd mener, at det

er afgørende, at der ved en kommende traktatændring indføres flertalsafstemning om fælles

miljøafgifter.

5. Cardiff-processen

92-gruppen og WWF peger på behovet for, at Cardiff-processen revitaliseres, og at den eksterne

dimension medtænkes i denne sammenhæng. Hverken WWF eller 92-gruppen ser alternativer til

denne process og dens fokus på de store økonomiske sektorer samt ambitionen om at bygge den

fremtidige økonomiske udvikling på en måde, der tænker miljøet ind fra starten.

6. Konsekvensvurderinger

FDB og Dansk Landbrug finder det positivt med fokus på konsekvensanalyse som et redskab for

mere sammenhængende politikker og en mere effektiv inddragelse af miljøanliggender i andre

politikområder.

92-gruppen finder, at konsekvensanalyser er et utilstrækkeligt instrument bl.a. til at afkoble den

økonomiske vækst fra miljøbelastningen. NOAH kan ikke støtte konsekvensanalyser som led i

strategien eller som en central del af den nationale politikformulering, så længe der hersker tvivl om

hvorvidt disse analyser bidrager resultatorienteret til bæredygtig udvikling.

7. Miljøeffektive teknologier

NOAH, DI, Dansk Landbrug, DONG, International Transport Danmark og HTSI finder alle, at

miljøeffektive teknologier er en vigtig dynamo for styrket implementering af

bæredygtighedsstrategien.

DI mener, at innovation og teknologiudvikling er en vigtig mulighed for at kunne forene ønsket om

et godt og sundt miljø uden at gå på kompromis med ambitionen om vækst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Landbrug støtter meddelelsens konkrete initiativer, som Kommissionen har eller vil

iværksætte for at styrke anvendelsen af vedvarende energi - herunder initiativer om biomasse og

biobrændsler. Danmark har know-how og en teknologiudvikling på disse områder, som Dansk

Landbrug ønsker fremmet og udnyttet.

International Transport Danmark og HTSI berører fremme af udbredelsen af de nyeste

køretøjsteknologier samt udviklingen af alternative brændstoffer til dieselolie (og benzin). DONG

er enig i, at der bør satses yderligere på gennemførelse af energieffektiviseringer, øget anvendelse af

vedvarende energi samt introduktion af nye drivmidler i transportsektoren.

International handel

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark bør arbejde for, at det i Rådets endelige

konklusioner om strategien kommer til at fremgå klart, at EU vil leve op til forpligtelserne fra

WTO’s ministerkonference i Doha om dels at placere udviklingslandenes behov og interesser i

hjertet (!) af forhandlingerne, dels at søge at skabe et fair og markedsorienteret handelssystem

gennem fundamental reform af handlen med landbrugsvarer. WWF er enig i dette synspunkt og

peger på, at teksten omkring handel bør strammes op og gøres mere konkret især i forhold til hvad

EU specifikt vil gøre. Fx kunne man indsætte konkrete mål om, at EU vil ”frontloade” udfasningen

af eksportsubsidier og undersøge afkoblingen af landbrugssubsidierne og EU’s brug af den grønne

box’s effekt på de globale markeder og ulandene.

DI mener, at det er skuffende, at strategien udelukkende forholder sig til fattigdomsproblematikken

og ikke adresserer handelspolitik selvstændigt. Der skal fokus på vækst i udviklingslandene frem

for global omfordeling. Derfor bør strategien betone behovet for økonomisk vækst og

erhvervsudvikling i udviklingslandene samt disse landes integration i den globale økonomi.

9. Klima

92-gruppen mener, at 2 graders-målsætningen bør indarbejdes og udmøntes i Rådets endelige

konklusioner om strategien. I forlængelse af behovet for en 1 % reduktion årligt i

drivhusgasemissionen med 1990 som basisår, der nævnes i bæredygtighedsstrategien fra 2001,

kræver NOAH som minimum en dansk holdning om et EU-mål på minimumreduktioner på 30% i

2020 og 80% i 2050.

Meddelelsen referer til, at Rådet i marts 2005 bekræftede EU-målsætningen om at begrænse den

globale temperaturstigning til højst 2

°C

i forhold til før-industriel tid, og at koncentrationsniveauer

på under 550 ppm CO

derfor skulle være vejledende for globale begrænsnings- og

reduktionsbestræbelser. Både NOAH og DMI påpeger, at videnskabelige resultater viser, at det er

usandsynligt, at temperaturstigningen kan begrænses til 2

°C,

hvis atmosfærens koncentration af

drivhusgasser stiger til 550 ppm, mens en koncentration, som stabiliseres på højst 450 ppm, giver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en medium sandsynlighed for, at temperaturstigningen begrænses til 2°C. Det betyder, at det er

langt sværere at nå målet end teksten giver indtryk af.

10. Biodiversitet

Dansk Landbrug er enig i, at beskyttelsen af sårbar natur og biodiversitet er en vigtig opgave i

forbindelse med forvaltningen af naturressourcer og påskønner, hvis der fra EU og

medlemsstaternes side sikres nødvendige midler til bevarelse af naturtyper og biodiversitet.

Nepenthes henviser til, at EU’s Miljøministre i juni 2004 opfordrede Kommissionen til at inddrage

anbefalingerne fra Malahide i sit videre arbejde med biodiversitet. Nepenthes mener således, at det

er vigtigt, at det bliver en del af EU’s strategi for bæredygtig udvikling at følge nøje op på

anbefalingerne fra Malahide. Desuden bør Kommissionens kommende meddelelse om, hvordan

tabet af biologisk mangfoldighed kan standses nævnes.

11. Arbejdsmiljø

3 F og CO-industri mener, at arbejdsmiljø bør indarbejdes i en revideret strategi som et vigtigt

element i at opnå en mere bæredygtig udvikling. Strategien afspejler en manglende erkendelse af

den store rolle, som arbejdsmiljøet spiller for den offentlige sundhed i alle verdens nationer.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

7. Forhandlingssituationen

Kommissionens meddelelse vil blive drøftet i rådsformationerne miljø, landbrug, transport,

GAERC, ECOFIN, konkurrenceevne samt beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse i løbet af foråret. Der vil ikke blive vedtaget konklusioner i de enkelte

rådsformationer. Formandskabet og Friends of the Presidency planlægger på baggrund af

drøftelserne i rådet at udarbejde oplæg om den reviderede strategi, som efter behandling i GAERC i

juni skal forelægges det Europæiske Råd den 16. juni 2006.

8. Dansk holdning

•

Danmark anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse målsætninger, som fortsat

savner implementering. Derfor bakker Danmark op om strategiens ambition om at levere resultater

og at styrke opfølgningen frem for at opstille en række nye mål.

•

Danmark ser frem til at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter

mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og den eksterne

dimension samt bygger på en positiv langsigtet vision med henblik på at samle EU’s mål og

prioriteringer for en bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at

kommunikere til borgerne, jf konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Danmark støtter Kommissionens positive og mobiliserende vision og vil aktivt deltage i

arbejdet for at styrke bæredygtig udvikling indenfor rammerne af Lissabon-strategien og

bæredygtighedsstrategien

•

Danmark finder de foreslåede nøgleindsatsområder og key issues relevante, idet arbejdet på

disse områder bør tilrettelægges, således at synergier mellem områderne udnyttes, samtidig med at

dobbeltarbejde i forhold til Lissabon- strategien minimeres.

•

Danmark ser en stor værdi i at skabe nye samarbejdsflader med borgere, organisationer,

virksomhedsledere, regionale og lokale interesseorganisationer, NGO’er samt universiteter og

vidensinstitutioner – som er engagerede, nytænkende og forpligtede i forhold til at skabe ændringer.

•

Danmark anerkender, at et samlet overblik skaber grundlag for at pege på nøgleindsatsområder,

som kræver prioritering på højeste politiske fællesskabsniveau med henblik på at øge hastigheden

og kvaliteten af beslutninger samt igangsætte handling på alle niveauer.

•

Danmark noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen nævner EU’s globale

forpligtelser på udviklings-, miljø- og handelsområdet. En bæredygtig udvikling i Europa er tæt

forbundet med udviklingen i andre dele af verden ikke mindst de nye vækstøkonomier og Afrika.

•

Danmark deler Kommissionens synspunkt om, at bæredygtig udvikling er afgørende for

europæernes livskvalitet. Strategien er således et godt eksempel på, at EU-politik er relevant for

borgerne – og denne betydning fortjener at blive fremhævet ikke mindst i lyset af den igangværende

debat om EU’s fremtid

•

Danmark lægger stor vægt på, at der anvendes omkostningseffektive midler til at nå bæredygtig

udvikling

Mere specifikt:

•

Danmark støtter øget anvendelse af biomasse i EU til energiformål baseret på fleksibilitet i

efterlevelsen af målsætninger, der sikrer mulighed for en miljømæssig og omkostningseffektiv

indsats i de enkelte lande. Danmark lægger indtil videre afgørende vægt på at der ikke opstilles

bindende delmålsætninger for elproduktion, varmeproduktion og transportbrændstof og vil ikke

kunne acceptere at blive pålagt nationale samlede målsætninger, som Danmark ikke allerede

opfylder.

•

finder Danmark, at der kan være behov for kritisk at gennemgå og eventuelt justere de

indikatorer, som Kommissionen agter at lægge til grund for den fremskridtrapport der ifølge

meddelelsen udarbejdes hvert andet år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 3 Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet

a) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet om en tematisk strategi om

luftforurening

- vedtagelse af rådskonklusioner

KOM(2005) 446 final

Revideret notat

Resumé

Strategien foreslår skærpede krav til luftkvaliteten i 2020 i forhold til de krav, der gælder for 2010.

Baggrunden herfor er, at de nuværende tiltag ikke er tilstrækkelige til at tage hånd om miljø- og

sundhedsmæssige problemer forårsaget af luftforurening. Hertil kommer, at de

samfundsøkonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget er betragtelige i forhold til, hvad en

indsats vil koste. Strategien forslår, at målsætningerne søges nået ved at lave et nyt direktiv om

emissionslofter gældende fra 2020, strømlining af 4 eksisterende direktiver og én Rådsbeslutning

vedrørende luftkvalitet, samt en indsats i konkrete sektorer som f.eks. energi-, transport- og

landbrugssektorerne.

Det af formandskabet fremlagte forslag til rådskonklusioner fastslår bl.a.: At fællesskabsinitiativer

er nødvendige til at imødegå luftforureningsproblemer på grund af deres grænseoverskridende

natur, at der i EU er behov for yderligere forbedringer af luftkvaliteten til trods for allerede

vedtagne initiativer, at temastrategiens ambitionsniveau er et godt udgangspunkt for fremtidige

konkrete tiltag som dog hver især bør konsekvensvurderes nøje, samt at Kommissionen snarest bør

fremlægge sådanne forslag på en række konkrete områder.

1. Status

Kommissionen offentliggjorde den 21. september 2005 ovennævnte meddelelse. Meddelelsen er

oversendt til Rådet den 29. september 2005. Meddelelsen er ledsaget af EU-Kommissions

konsekvensvurdering – Impact Assessment.

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. oktober 2005. Et

udbygget notat om meddelelsen indgår i samlenotat oversendt til Europaudvalget den 17. november

2005 til brug for samråd i udvalget den 25. november 2005 forud for Rådsmøde (miljø) den 2.

december 2005, hvor strategien var genstand for en politisk drøftelse.

Formandsskabet har udarbejdet et udkast til konklusioner på baggrund af meddelelsen.

Konklusionerne er sat på dagsordenen ved Rådsmødet (miljø) den 9. marts 2006 til vedtagelse.

2. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategiens sigte er at pege på tiltag på luftområdet, der skal sikre en reduktion af miljø- og

sundhedsbelastningen i EU-25 i overensstemmelse med 6. miljøhandlingsprograms målsætning om,

at luftkvaliteten ikke må have betydelige negative konsekvenser for sundhed og miljø.

Til trods for de meget store reduktioner af luftforurening, der er sket gennem de sidste 10 – 15 år, er

der stadig lang vej igen før målsætningen i 6. miljøhandlingsprogram er opfyldt, og der vil i mange

år fremover være betydelige sundheds- og miljømæssige problemer forbundet med emissionen af

luftforurening. Ozon (O

) og partikler (PM

2.5

) i luften giver anledning til forøget sygelighed og for

tidlige dødsfald, mens svovldioxid (SO

), nitrogenoxider (NO

) og ammoniak (NH

), medfører

forsuring og eutrofiering samt sekundær dannelse af partikler. Ozon udledes ikke direkte men

dannes via fotokemiske processer af NOx og flygtige organiske forbindelser(VOC). Strategien

peger således på, at der er behov for en yderligere skærpelse af den eksisterende lovgivning for at

reducere luftens indhold af SO

, NO

, VOC’er, NH

, O

og PM

2.5

Strategien beskriver et scenarium, hvor man anvender alle tilgængelige tekniske løsninger uden

hensynstagen til de økonomiske omkostninger herved. I lyset af, at dette scenarium vil være

uforholdsmæssigt dyrt, indeholder strategien en målsætning om, at luftkoncentrationen af partikler

skal reduceres med 75% og ozon med 60% i 2020 i forhold til, hvad der er teknisk muligt. Hertil

kommer en reduktion af forsuring og overgødskning, der bliver reduceret til 55% i 2020 af, hvad

der er teknisk muligt.

For at reducere de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forsuring, eutrofiering,

ozondannelse og den partikulære luftforurening på den mest omkostningseffektive måde er det på

grund af det nævnte kemiske sammenspil mellem de luftforurenende stoffer nødvendigt at reducere

emissionen af alle fem stoffer samtidigt. Kommissionen har i temastrategien vurderet at det, frem til

2020, vil være nødvendigt med følgende emissionsreduktioner i forhold til 2000 for at nå

strategiens målsætninger:

Nødvendige reduktioner i emissioner - i forhold til 2000 - for at nå strategiens målsætninger:

82% (67%)

60% (49%)

VOC 51% (45%)

27% (4%)

2.5

59% (45%)

Tallene i parentes angiver emissionsreduktioner, som den eksisterende regulering vil

foranledige i 2020.

Ud over at forbedre miljøet og sundheden, er det Kommissionens hensigt i relation til strategien at

strømline og forenkle den eksisterende lovgivning på luftområdet. Virkemidlerne til at nå

strategiens målsætninger kører derfor ad to spor – henholdsvis en strømlining samt udbygning og

skærpelse af eksisterende EU-lovgivning og indarbejdelse af hensyn til luftkvalitet i andre sektorer,

som f.eks. landbrug og transport.

Omkring strømlining af eksisterende EU-lovgivning vil EU-Kommissionen samle fire eksisterende

direktiver og en Rådsbeslutning om luftkvalitet i ét direktiv. Det nye direktivforslag, som blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentliggjort af Kommissionen samtidig med meddelelsen om temastrategien, retter blandt andet

fokus mod indførslen af grænseværdier for fine partikler, PM

2,5

. Der er udarbejdet et selvstændigt

notat om dette nye direktiv.

Ved udbygningen af eksisterende direktiver peger strategien bl.a. på, at direktivet om nationale

emissionslofter, der fastsætter lofter fra og med 2010, skal udbygges til også at omfatte en

målsætning for partikler og med nye og skærpede lofter for SO

, NO

, VOC’er og ammoniak,

gældende fra 2020.

Med hensyn til indarbejdelse af hensyn til luftkvaliteten i andre sektorer peger strategien blandt

andet på følgende mulige indsatsområder:

•

Effektivisering af energiudnyttelse og fremme af fornybare ressourcer som vindenergi

•

Vurdering, af hvorvidt mindre forbrændingsanlæg, (under 50 MW/h) skal omfattes af IPPC

direktivet, samt udvikling af harmoniserede standarder for forbrændingsanlæg i husholdninger.

•

Generel indsats på transportområdet, herunder nye skærpede normer for køretøjer – såkaldt

EURO normer, fremme af offentlige indkøb af renere køretøjer, renere luft- og skibsfart m.v.

•

Fokus på egnede virkemidler inden for landbrugets emissioner af ammoniak.

•

Skærpelse af skibsfartens emissionsstandarder, herunder især NOx, gennem IMO.

•

Mulighed for anvendelse af økonomiske instrumenter inden for luftfarten for at reducere

klimapåvirkningen og dermed emissionen af anden luftforurening.

Afslutningsvis fremgår, at strategien vil blive revideret i 2010 og indgå i den endelige evaluering af

det 6. miljøhandlingsprogram.

Det østrigske formandskab har forelagt et udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på

Rådsmødet (miljø) den 9. marts 2006. Af konklusionerne fremgår følgende:

•

Der henvises til målsætningen i 6. miljøhandlingsprogram om, at luftforurening ikke må have

væsentlige miljø- og sundhedsskadelige effekter, og at der skal laves en langsigtet strategi til at

sikre efterlevelsen af denne målsætning.

•

Temastrategien og den tilknyttede Impact Assessment anses som vigtige, og efterlever hensigten

formuleret i 6. miljøhandlingsprogram.

•

Erkender at fællesskabsinitiativer er nødvendige som følge af grænseoverskridende forurening.

•

Erkender behovet for yderligere at styrke forskning om konsekvenser ved luftforurning, særligt

omkring partikler.

•

Understreger behovet for yderligere forbedringer af luftkvaliteten til trods for allerede vedtagne

initiativer.

•

Betragter temastrategiens ambitionsniveau som et godt udgangspunkt for de videre overvejelser,

hvor alle fremtidige tiltag skal konsekvensvurderes nøje, herunder anvende opdaterede

fremskrivninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Vurderer efterlevelsen af strategien vil fremme udviklingen af miljørigtig teknologi i tråd med

Lissabon strategien.

•

Anser at der er behov for et mix af nationale, EU og internationale tiltag samt et behov for at

integrere aspekter om luftforurening ind i transport-, landbrugs- og energisektoren.

•

Understreger behovet for, at Kommissionen snarest muligt fremsætter forslag om bl.a.

emissionsnormer for tunge køretøjer, luftforurening fra skibe og opfordre EU-Kommissionen til at

fremlægge en plan for indholdet og tidspunktet af kommende reguleringstiltag.

3. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovforslag er spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet ikke

relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Strategien eller de fremlagte konklusioner vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige

konsekvenser. Derimod vil de retsakter, der efterfølgende skal udmønte strategien, fx nyt direktiv

om luftkvalitet og nyt direktiv om nationale emissionslofter, efterfølgende skulle implementeres i

dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Temastrategien er ledsaget af en ”Impact Assessment” (IA), der i detaljer gør rede for effekten af

strategiens ambitionsniveau. For Danmarks vedkommende vurderes temastrategien at medføre en

årlig omkostning fra 2020 på ca. 630 mio. kr. og en gevinst på ca. 4,3 mia. kr. årligt. Beløbene

inkluderer omkostninger og gevinster knyttet til opfyldelsen af direktivet om nationale

emissionslofter (NEC) i 2010.

EU-Kommissionens IA benytter en række andre beregningsmetoder og –principper end der er

praksis for i Danmark. På den baggrund har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fået til opgave at

vurdere konsekvenserne for Danmark med afsæt i Kommissionens IA.

DMU vurderer, at en række af de forudsætninger, der ligger til grund for Kommissionens

beregninger afviger fra danske vurderinger, herunder fremskrivningerne for de enkelte stoffer.

Dermed er der afvigelser mellem Kommissionens og DMU’s vurderinger omkring hvilke tiltag, der

er nødvendige.

DMU’s vurdering peger på, at den største indsats vil mønte sig på reduktion af NOx. DMU skønner

med stor usikkerhed udfra Miljøstyrelsens foreløbige NOx-rapport, at omkostningerne til opfyldelse

af NEC-direktivet i 2010 udgør ca. 300 mill.kr. årligt. Med afsæt i de sektorspecifikke

reduktionsmuligheder, som EU-Kommissionen lægger til grund for sin vurdering for efterleve

temastrategiens målsætning, anslår DMU en yderligere omkostning på ca. 240 mio. kr. DMU

understreger dog, at der er tale om et stærkt forenklet omkostningsskøn der er behæftet med stor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

usikkerhed, og et mere retvisende skøn bør udarbejdes ved at foretage vurderinger og beregninger

efter andre metodiske principper.

DMU skønner, at der endvidere kan være behov for tiltag omkring SO2, mens ammoniak ikke

forventes at nødvendiggøre særlige tiltag. DMU har ikke grundlag for at anfægte EU-

Kommissionens skøn om, at der kan være omkostninger til reduktion af partikler og VOC’er, men

at de i givet fald vil være beskedne.

På gevinstsiden peger DMU på, at alt efter beregningsmetoder med videre, vil gevinsten - inkl.

gevinsten ved at opfylde NEC-direktivet - være i størrelsesorden 2,3 – 4,4 mia. kr. årligt. I

gevinsten tages der imidlertid ikke højde for gevinster for det naturlige miljø, habitater m.v.

Det skal understreges, at alle cost-benefitanalyser og især de analyser, der er baseret på

fremskrivninger af en given aktivitet, er behæftet med betydelig usikkerhed.

De statsfinansielle og eventuelle erhvervsadministrative udgifter er vanskelige at vurdere på det

foreliggende grundlag. Udgifterne vil afhænge af udmøntning af temastrategien og må derfor

vurderes i forbindelse med stillingtagen til konkrete forslag fra Kommissionen om reduktionsmål og

reduktionstiltag vedrørende luftforureningskomponenterne.

Beskyttelsesniveau

Strategiforslaget vil ikke i sig selv have nogen betydning for beskyttelsesniveauet, men de retsakter,

der efterfølgende skal udmønte strategien, fx nyt direktiv om luftkvalitet og nyt direktiv om

nationale emissionslofter, forventes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt.

5. Høring

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 9. november 2005, hvilket gav anledning

til følgende kommentar:

Dansk Industri tilkendegav, at man ville interessere sig for processen fremover og noterede sig, at

der endnu ikke forelå økonomiske konsekvensberegninger for erhvervslivet.

Det Økologiske Råd undrede sig over, at partikeludledning fra brændeovne ikke var nævnt, selvom

brændeovne står for en væsentlig del af den samlede udledning af partikler, og fandt, at en

stillingtagen til partikeludledning fra brændeovne bør fremgå af den danske holdning.

Oliebranchens Fællesorganisation tilsluttede sig bemærkningerne fra DI og tilføjede, at man bør gå

dybere ned i beregningerne på benefit-siden, navnlig de mange mia. der ifølge Kommissionens

beregninger spares som følge af færre for tidlige dødsfald og færre syge. OF refererede til

undersøgelser fra deres europæiske brancheorganisation, der viser, at der er stor forskel på

beregningsresultaterne afhængig af, hvor meget man vurderer, at folk vil betale for at leve længere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien er blevet sendt i høring til 35 interessenter med høringsfrist den 11. november 2005.

Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentar:

Oliebranchens Fællesrepræsentation og Dansk Industri giver udtryk for, at materialet ikke er et

tilstrækkeligt grundlag til, at Danmark kan forholde sig til ambitionsniveauet og anbefaler:

•

At Kommissionen fremlægger en præcis plan for de fælles EU tiltag

•

At den interne byrdefordeling mellem medlemslandene afklares

•

At regeringen fremlægger beregninger af strategiens konsekvenser for de berørte

erhvervssektorer.

CO-Industri og Dansk Metal kan tilslutte sig temastrategien, som anses for en velafbalanceret

forslag og opfordre til, at strategien gennemføres i dialog med de berørte parter, herunder de faglige

organisationer.

Københavns Kommune efterlyser, at strategien også kigger på energibesparelser og øger fokus på

vejtrafikken, som anses som en af de store kilder til luftforurening. Samtidig angives skibsfarten

som en stadig større kilde til luftforurening.

NOAH mener, at strategien ikke er tilstrækkelig ambitiøs og, at fokus i langt højere grad skal rettes

mod vejtrafik og i den forbindelse gøre sig overvejelser om bilfrie zoner, etablering af sporvogne

m.v.

Det Økologiske Råd anfører at ambitionsniveauet bør højnes specielt hvad angår partikler og

ammoniak. For partikler peger rådet på nationale virkemidler som f.eks. øget brug af afgifter,

tilskud til montering af filtre, miljøzoner m.v. På europæisk plan opfordres til at fremskynde

vedtagelsen af EURO 5 og 6 normer og standarder for brændeovne. Omkring ammoniak opfordrer

rådet til brug af bedst tilgængelig teknologi ved intensive husdyrsbedrifter.

Sagen har været drøftet igen i EU-specialudvalget for miljø den 8. februar 2006, hvor følgende

bemærkninger fremkom:

Dansk Industri gjorde opmærksom på, at det er mere omkostningskrævende at opnå de sidste

reduktioner, end det er at opnå de første. Det er derfor ikke billigt at hæve marginalgrænserne. DI

påpegede, at målsætningerne om NOx virker meget ambitiøse, og regeringen derfor må overveje,

hvilket niveau man vil acceptere at arbejde videre med. DI mente, at der er behov for at præcisere,

at man ikke nationalt skal stå til ansvar for evt. manglende resultater, hvis det er andre lande, som er

årsag til de manglende resultater ved grænseoverskridende forurening. DI efterlyste i den

forbindelse en fleksibilitet mht. emissionsloftet gældende både for medlemsstaterne og for

Kommissionen.

Det Økologiske Råd advarede i mod, at der ikke generaliseres mht. de omkostninger der er

forbundet med skærpelse af udledning af forskellige stoffer. I den forbindelse mente Økologisk

Råd, at der f.eks. er mange muligheder for at reducere udledning af ammoniak, og at det betyder, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der behov for at skærpe målsætninger herom. Ligeledes fremførte DØR, at der også er et stort

potentiale i at arbejde videre med partikelfiltre og miljøzoner.

Danske Maritim fremførte, med baggrund i en bemærkning til Søfartsstyrelsens kommentar ved

EU-specialudvalgsmøde for miljø den. 9. november 2005, at lokale herunder isolerede EU regler for

skibsfart er uvirksomme.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke udtalelser fra Europa Parlamentet.

7. Forhandlingssituationen

Det østrigske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse

på Rådsmødet (miljø) den 9. marts 2006.

Der har siden sagen var til politisk drøftelse på rådsmødet i december 2005 været afholdt et antal

møder i rådets miljøgruppe, hvor der er blevet tilkendegivet en overordnet positiv holdning til

konklusionerne. Der er en fælles forståelse blandt medlemslandene om, at temastrategiens

ambitionsniveau er et godt udgangspunkt for de videre drøftelser, men at ambitionsniveauet med

vedtagelsen af rådskonklusionerne dermed ikke er fastlagt.

8. Dansk holdning

Det er Danmarks holdning, at luftforurening fortsat udgør et sundheds- og miljømæssigt problem.

Initiativer på globalt plan og i EU har vist mange gode resultater, men der er fortsat behov for en

langsigtet indsats på EU og internationalt niveau.

Danmark hilser på denne baggrund strategien velkommen, herunder at der med strategien opstilles

målsætninger for 2020, der skal mindske både miljøeffekterne – forsuring og eutrofiering – og de

sundhedsmæssige effekter – ozon og partikler.

Efterlevelsen af ambitionsniveauet i Temastrategien anses herudover som en vigtig løftestang til

brugen og videreudvikling af miljøteknologi i tråd med Lissabon-konklusionerne.

Temastrategiens ambitionsniveau udgør et godt grundlag for de videre overvejelser. Danske

erfaringer peger dog på, at de konkrete tiltag, der udspringer af temastrategien bør gennemgå en

nøje konsekvensvurdering. Det skal indebære, at vurderingerne bygger på det senest tilgængelige

data omkring fremskrivninger for emissioner med videre og tager højde for samspillet med andre

indsatsområder på f.eks. klimaområdet.

Arbejdet omkring opfyldelsen af det eksisterende direktiv om nationale emissionslofter har vist, at

flere af medlemslandene, herunder Danmark, vil have store vanskeligheder med at præstere

yderligere reduktioner alene ud fra nationale tiltag. Problemerne med medlemslandenes opfyldelse

af det eksisterende direktiv skyldes i vid udstrækning, at Kommissionen ikke i rette tid har fremsat

de fornødne forslag til reduktion af NOx emissioner fra f.eks. mobile kilder. Det vurderes derfor, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det kun vil være muligt at opfylde yderligere reduktioner på baggrund af rettidige tiltag fra

Kommissionen, der vil være gældende for hele EU-25.

Samtidig er det dansk vurdering, at nationale initiativer på grænseoverskridende luftforurening ikke

alene vil kunne indfri målene i strategien. Det er derfor afgørende, at tiltag, der skal sikre yderligere

reduktioner, må udspringe af initiativer fra Kommissionen. Derfor tilskynder Danmark EU-

Kommissionen til snarest at fremlægge et direktiv om emissionslofter for 2020 og konkretisere de

angivne tiltag i de enkelte sektorer (f.eks. landbrug og transport), der skal sikre opfyldelsen.

I den forbindelse ser Danmark gerne, at EU-Kommissionen snarest fremlægger en tidsplan for en

række af de angivne tiltag.

Danmark finder, at der i relation til skibsfart bør tages højde for, at man i IMO har besluttet at

påbegynde et gennemgribende revisionsarbejde af både MARPOL Annex VI og NOx-koden, og at

EU derfor først og fremmest skal søge at få indflydelse på dette arbejde. Såfremt der ikke er

fremskridt i IMO arbejdet, bør EU overveje mulige tiltag i forhold til reduktion af emissioner fra

skibsfart.

Danmark kan på dette grundlag tilslutte sig de fremlagte rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Affald: Temastrategi om forebyggelse og genanvendelse af affald og ændring af

affaldsrammedirektivet

A. Kommissionens meddelelse: Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse: En temastrategi

for affaldsforebyggelse og -genanvendelse

- politisk drøftelse

KOM(2005)666 endelig.

Nyt notat

Resumé

Rådssekretariatet sendte den 4. januar 2006 Kommissionens meddelelse om en temastrategi for

affaldsforebyggelse og genanvendelse til medlemsstaterne. Formålet med temastrategien er gennem

affaldsforebyggelse, genanvendelse og nyttiggørelse af affald at formindske den samlede

miljøbelastning, der er forbundet med ressourceforbrug og at etablere et genanvendelsessamfund,

der forsøger at undgå affald og at bruge affald som en ressource. Temastrategien indeholder en

række tiltag, der ifølge Kommissionen har til hensigt at opnå en miljømæssig effektiv og

omkostningseffektiv affaldspolitik. De vigtigste initiativer omhandler: indførelse af

livscyklustankegang i affaldspolitikken, krav om nationale programmer til affaldsforebyggelse samt

en række tiltag til forbedring af genanvendelsen i EU via væsentlige ændringer af

affaldsrammedirektivet samt via IPPC-direktivet og andre tiltag. Kommissionen gives bl.a. hjemmel

til gennem komite-procedure at indføre kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald,

krav til genanvendelsesaktiviteter samt tydeliggørelse af definitionerne af nyttiggørelse og

bortskaffelse.

Status

Kommissionen sendte den 26. december 2005 ovennævnte meddelelse til Rådet. Rådssekretariatet

sendte den 4. januar 2006 dokumentet til medlemsstaterne. Den danske oversættelse af meddelelsen

blev modtaget den 19. januar 2006.

Meddelelsen har hjemmel i TEF artikel 175. Temastrategien er en opfølgning på EU-

Kommissionens 6. miljøhandlingsprogram.

Der er tidligere udarbejdet grundnotat, som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28.

juli 2003, om Kommissionens meddelelse ”På vej mod en temastrategi for affaldsforebyggelse og

genanvendelse”.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om strategien.

Formandskabet har sat meddelelsen på Rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006 til politisk drøftelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionens vision om et genanvendelsessamfund

Det langsigtede mål for EU er at blive et økonomisk og miljømæssigt effektivt

genanvendelsessamfund, der søger at undgå affald og bruge affald som en ressource. Med

indførelse af høje miljømæssige krav vil det indre marked gøre det lettere at genanvende og

nyttiggøre affald. Kommissionen ønsker at nedbringe de administrative byrder forbundet med

affaldshåndtering og hermed fremme et EU uden grænser for affald til nyttiggørelse, hvor miljøet

sikres gennem fælles krav til genanvendelsesanlæg, effektivitetskriterer for nyttiggørelsesaktiviteter

og fælles kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald. Dette er i overensstemmelse med

målet om bedre regulering.

B. Mindre miljøbelastning fra affald – livscyklustankegang og affaldshierarki

Kommissionen anfører, at det overordnede mål for EU’s affaldspolitik er gennem

affaldsforebyggelse, genanvendelse og nyttiggørelse af affald at formindske den samlede

miljøbelastning, der er forbundet med ressourceforbrug. Målene i den eksisterende europæiske

affaldspolitik ændres ikke, og de vil blive understøttet af den nye tilgang, der fokuserer på

miljøbelastning.

Livscyklus-perspektivet vil blive indføjet i målet i affaldsrammedirektivet, således at det sikres, at

den negative miljøbelastning fra alle faser i en ressources livscyklus bliver formindsket. Ved at

bruge livscyklus-tankegangen kan man målrette sin politik, så den størst mulige miljømæssige

fordel opnås i forhold til indsatsen.

Vejen mod et genanvendelsessamfund

Kommissionen lægger vægt på at fremme genanvendelsen ved at gennemføre mere

omkostningseffektive regler, herunder ændring af affaldsrammedirektivet med henblik på at afklare,

hvornår affald ophører med at være affald og tydeliggørelse af definitionerne af nyttiggørelse og

bortskaffelse. Desuden vil definitioner af genbrug og genanvendelse blive indsat i

affaldsrammedirektivet, og der vil blive fastsat effektivitetskriterer for nyttiggørelsesaktiviteter.

Kommissionen ønsker en videre udbygning af EU’s genanvendelsespolitik på basis af den

eksisterende EU-lovgivning, herunder vil der blive gennemført en detaljeret analyse af

mulighederne for en materialebaseret tilgang til genanvendelse. Desuden vil medlemsstaterne blive

tilskyndet til i højere grad at anvende økonomiske virkemidler samt til at udveksle erfaringer

gennem en bedre koordinering i Affaldskomitéen.

D. Forenkle og modernisere affaldsreglerne

Kommissionen vil indarbejde reglerne om farligt affald i affaldsrammedirektivet. Desuden vil

Kommissionen ændre regler, der ikke har givet den forventede positive effekt. Her nævnes især

ophævelse af kravet om regenerering af spildolie frem for forbrænding. Kommissionen vil desuden

fjerne overlap mellem affaldsregler og andre miljøregler (især IPPC-direktivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker fastsættelse af minimumskrav til genanvendelsesaktiviteter i Fællesskabet

for at sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt i forbindelse med

genanvendelsesaktiviteter, herunder at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og hindre underlødig

genanvendelse/miljødumping. Dette initiativ skal gennemføres via affaldsrammedirektivet og IPPC-

direktivet, og krav til organisk affald vil have høj prioritet.

E. Fokus på affaldsforebyggelse

Kommissionen vil pålægge medlemsstaterne at udvikle programmer for affaldsforebyggelse, der er

tilgængelige for offentligheden. På EU-niveau vil Kommissionen tilskynde til anvendelse af IPPC-

direktivet, den integrerede produkt politik (IPP) og andre værktøjer for at sprede anvendelsen af

bedste praksis. Kommissionen peger desuden på bedre viden og information, som kan understøtte

en fortsat udvikling af politikken for affaldsforebyggelse.

Strategien indeholder desuden en vejledende tidsplan for gennemførelsen af de ovenstående tiltag i

perioden fra 2005 til 2008. En revision af strategien, der eventuelt vil indebære yderligere tiltag til

fremme af affaldsforebyggelse, anvendelse af livscyklus-tankegangen samt fremskridt mod et

europæiske genanvendelsessamfund, er foreslået i 2010.

3. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovforslag er spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet ikke

relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Temastrategien har ikke direkte lovgivningsmæssige konsekvenser. Strategiens forslag til ændringer

af en række EU-direktiver, herunder affaldsrammedirektivet, bliver behandlet i særskilte

rammenotater, når ændringerne bliver fremlagt. Ved siden af nærværende rammenotat findes et

særskilt om de af Kommissionen foreslåede ændringer i affaldsrammedirektivet.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Temastrategien giver ikke i sig selv anledning til økonomiske konsekvenser, idet de tiltag, der

beskrives i strategien i første række implementeres gennem en revision af affaldsrammedirektivet.

De økonomiske konsekvenser af denne implementering er beskrevet i rammenotat til

affaldsrammedirektivet.

Miljøbeskyttelsesniveau

Strategien ændrer i sig selv ikke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU, men gennemførelsen af

strategien via implementering af affaldsrammedirektivets ændringer må forventes at have

konsekvenser for beskyttelsesniveauet (se rammenotatet om affaldsdirektivet). I det følgende gives

et overblik over konsekvenserne af strategiens nye tilgang til regulering af affaldsområdet.

A. Visionen om et genanvendelsessamfund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører, at strategien overordnet set vil medføre, at større mængder affald vil blive

nyttiggjort, hvilket vil reducere emissionerne af f.eks. drivhusgasser fra deponeringsanlæg. I

Danmark har vi allerede nedbragt affaldsmængderne til deponering, og vi genanvender en stor del

af affaldet. Strategien forventes derfor ikke umiddelbart at føre til øget genanvendelse og mindre

deponering.

B. Mindre miljøbelastning fra affald

Kommissionen anfører, at affaldspolitikken vil blive mere fokuseret på miljøbelastningen fra affald,

og herved vil man opnå en mere omkostningseffektiv affaldssektor. Danmark foretager allerede i

dag miljø- og samfundsøkonomiske analyser inden nye tiltag på affaldsområdet bliver gennemført.

EU's fokusering på miljøbelastning og livscyklustankegang forventes derfor ikke i sig selv at styrke

omkostningseffektiviteten i den danske affaldssektor.

C. Vejen mod et genanvendelsessamfund

Strategiens forslag om regler for, hvornår affald ophører med at være affald, samt nye krav og

kriterier vil i følge Kommissionen nedbringe omkostningerne og reducere barriererne for

genanvendelsesaktiviteterne i EU. Det vurderes, at strategiens virkemidler – især den udstrakte brug

af krav og kriterier vedtaget i komite-procedure - til etablering af et åbent marked for

genanvendelige materialer vil kunne afstedkomme fremtidige vedtagelser, der vil kunne påvirke

miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark. Det er vanskeligt at kvalificere denne ændring af

beskyttelsesniveauet, idet den vil afhænge af, hvilke affaldsfraktioner der vil blive omfattet, og

hvilke krav og kriterier der i sidste ende fastsættes.

Kommissionens forslag til effektivitetskriterium for forbrænding som nyttiggørelse vil medføre, at

alle danske forbrændingsanlæg bliver nyttiggørelsesanlæg. Dette kan umiddelbart forventes at

medføre en øget import af affald til forbrænding med energiproduktion, som vil fortrænge fossil

energi og dermed CO

-udledning. Til gengæld vil der blive produceret affald i form af slagger og

røggasrensningsprodukter, som skal håndteres.

D. Forenkle og modernisere affaldsreglerne

Indføjelsen og ændringerne af reglerne om spildolie og farligt affald i affaldsdirektivet forventes

ikke at medføre væsentlige ændringer i beskyttelsesniveauet i Danmark. Hvorvidt forslaget om

minimumskrav til genanvendelsesaktiviteter får en effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark kan

ikke bedømmes før disse krav kendes.

E. Fokus på affaldsforebyggelse

Tiltagene til affaldsforebyggelse på EU-niveau forventes ikke at give nogen væsentlig miljømæssig

effekt. Eventuelle danske tiltag til affaldsforebyggelse vil blive miljømæssigt og

samfundsøkonomisk vurderet inden de foreslås i et kommende nationalt

affaldsforebyggelsesprogram.

5. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et notat om sagen har været forelagt på møde i miljøspecialudvalget den 8. februar 2006 sammen

med et notat om forslag til affaldsrammedirektivet. De tilstedeværende specialudvalgsmedlemmer

afgav deres bemærkninger samlet til de to sager, hvorfor der henvises til bemærkningerne herom i

høringsafsnittet i notatet om forslag til ændring af affaldsrammedirektivet.

Meddelelsen er endvidere udsendt som en del af en samlet pakke i almindelig høring den 5. januar

2006 til 146 interessenter med frist til den 2. februar 2006. Der er modtaget høringssvar fra 6

høringsparter: affalddanmark (AD), Akademisk Arkitektforening (AA), Danmarks

Naturfredningsforening & Det økologiske Råd (DN & DØR), HTS Interesseorganisationen (HTS),

Kommunernes Landsforening (KL) og LCA Center (LCA).

Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentarer:

Generelt

AA, DN & DØR fremhæver, at strategien ikke indfrier målsætningerne i 6. miljøhandlingsprogram.

AA mener, at der bør opstilles kvantitative og kvalitative mål for fremme af affaldsforebyggelse,

reduktion af affald til deponi og fremme af genbrug, mens DN & DØR savner kvantitative

genanvendelsesmål.

A. Kommissionens vision om et genanvendelsessamfund

AD mener, at strategien indeholder elementer, der kan svække miljøbeskyttelsen og lede til

deregulering af dele af affaldshåndteringen. AA understreger, at hensynet til det indre marked ikke

må hindre opretholdelsen af det danske affaldssystem, da dette kan påvirke det danske

genanvendelsesmarked negativt. KL tilslutter sig, at EU skal have en målsætning om at blive et

genanvendelsessamfund, og bifalder opfordringen til at anvende økonomiske instrumenter i

affaldspolitikken.

B. Mindre miljøbelastning fra affald – livscyklustankegang og affaldshierarki

AD bemærker, at det er positivt, at EU ved introduktion af livscyklustankegang bevæger sig i

samme retning som den danske Affaldsstrategi 2005-08. KL er ikke afvisende overfor at supplere

affaldshierarkiet med livscyklusanalyser, men både AD og KL mener, at der er mange forhold, der

skal være afklaret inden dette nye centrale værktøj tages i anvendelse. AA tilslutter sig strategiens

målsætning og hilser livscyklustankegang velkommen. DN & DØR er stærkt betænkelige ved, at

affaldshierarkiet ikke længere opfattes som en fast regel. De mener, at hierarkiet skal gælde som

politisk rettesnor med mindre konkrete vurderinger siger andet. Også KL fastholder, at

affaldshierarkiet skal være affaldspolitikkens udgangspunkt. LCA finder det positivt, at

livscyklusvurderinger inddrages i affaldslovgivningen og giver en række konkrete anbefalinger for

Kommissionens videre arbejde hermed.

C. Vejen mod et genanvendelsessamfund

AD mener, at strategien er mangelfuld i sin beskrivelse af styringsmidler, der kan sikre, at målet om

øget genanvendelse nås. AD påpeger, at strategien fokuserer på at fjerne unødige barrierer og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etablere standarder, men mangler de økonomiske styringsmidler. AA foreslår, at der udarbejdes

konkrete forslag til operative foranstaltninger til fremme af affaldsforebyggelse og genanvendelse.

DN & DØR mener, at strategien ikke tager et fælles ansvar for at sikre et højt

genanvendelsesniveau og dermed mindske miljøpåvirkninger i og uden for Europa. DN & DØR

mener, at strategien er en pro-forbrændingsstrategi, der vil møde stor politisk modstand i visse

lande. HTS mener, at der er behov for større klarhed om klassifikation af forbrænding som enten

nyttiggørelse eller bortskaffelse.

D. Forenkle og modernisere affaldsreglerne

AD er positiv overfor tiltag, der præciserer begreber og fjerner unødige bestemmelser. HTS ser

frem til, at der sættes minimumsstandarder for genanvendelsesaktiviteter og materialer for at sikre

et indre marked for genanvendelse og samtidigt forebygge miljødumpning. KL mener, at det bør

være muligt for myndighederne at stille krav til kvaliteten af den miljømæssige behandling af

affaldet og at have minimumsstandarder frem for harmoniserede standarder for godkendelse af

behandling.

E. Fokus på affaldsforebyggelse

DN & DØR kritiserer, at strategien ikke indeholder konkrete og bindende initiativer for en fælles

europæisk politik for forebyggelse.

Andet

HTS anfører, at man er enig i forureneren-betaler-princippet, men at indførelse af producentansvar

ikke bør ske på flere områder, før det er muligt at evaluere konsekvenser og omkostninger ved

producentansvaret for elektriske og elektroniske produkter.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

7. Forhandlingssituationen

Strategien er blevet præsenteret og drøftet indledningsvis på to møder i Rådets miljøgruppe i januar

2006. Strategien forventes gjort til genstand for en indledende politisk drøftelse blandt ministrene

på Rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006.

8. Dansk holdning

Danmark hilser Kommissionens meddelelse velkommen og finder det væsentligt, at Kommissionen

har fulgt op på det 6. miljøhandlingsprogram ved at udarbejde et fælles europæisk strategiudspil

med henblik på forebyggelse og genanvendelse af affald. Danmark er herudover enig i behovet for

en ny europæisk affaldsstrategi.

Det er udgangspunktet for den danske holdning, at vi skal sikre et højt beskyttelsesniveau. Danmark

har hidtil stået næsten 100 % bag hele det omfattende kompleks af eksisterende EU-lovgivning på

affaldsområdet. Det er derfor meget vigtigt for Danmark, at den regelforenkling og deregulering,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der i praksis søges iværksat med strategien for forebyggelse og genanvendelse af affald samt med

udkast til ændring af affaldsdirektivet, ikke må indebære en negativ påvirkning af det eksisterende

miljøbeskyttelsesniveau, herunder at myndighedernes mulighed for at sikre gennemførelsen af

eksisterende miljøpolitiske målsætninger på affaldsområdet ikke svækkes.

Kommissionen lægger op til anvendelse af fælles europæiske krav og kriterier på en lang række

områder. Danmark er generelt betænkelig ved sådanne fælles krav, idet Danmark har skrappere

krav til såvel jord som grundvandsbeskyttelse end mange europæiske lande. Som et eksempel kan

nævnes grænseværdier for kompost, der udbringes på landbrugsjord. Da baggrundsniveauet for

cadmium og bly i dansk jord typisk er meget lavt i forhold til andre EU-lande, sættes

grænseværdierne i Danmark tilsvarende lavt. På denne baggrund ønsker Danmark for eksempel at

stille skrappe krav til tungmetaller i kompost for at bibeholde det lave baggrundsniveau. Forhøjes

grænseværdierne i forhold til det nuværende niveau, vil det medføre en stigende belastning af

miljøet, hvis mere forurenet kompost importeres fra andre lande.

A. Kommissionens vision om et genanvendelsessamfund

Kommissionen foreslår deregulering og indførelse af krav og kriterier for affald og

behandlingsformer, samt en indirekte ændring af definitionen af affald.

Danmark finder det vanskeligt at vurdere, om de foreslåede tiltag vil være virkningsfulde og kan

sættes i værk uden, at der herved sker en svækkelse af miljøbeskyttelsesniveauet på affaldsområdet

i Danmark. Det er således ikke klart, om det overordnede formål med strategien er en styrket

miljøbeskyttelsesindsats på affaldsområdet, eller om formålet snarere er et ønske om

regelforenkling og deregulering af hensyn til at forstærke konkurrenceevnen i europæisk

erhvervsliv (som en konkret udmøntning af ”bedre regulering”-målsætningen). Hvis sidstnævnte er

tilfældet, kan det medføre en miljøforringelse, da miljøomkostningerne (eksternaliteterne) ikke

nødvendigvis er inkluderet i markedspriserne.

B. Mindre miljøbelastning fra affald - livscyklustankegang og affaldshierarkiet

Danmark kan tilslutte sig den overordnede målsætning om gennem affaldsforebyggelse,

genanvendelse og nyttiggørelse af affald at mindske den samlede miljøbelastning, der er forbundet

med ressourceforbrug samt produktion og håndtering af affald.

C. Vejen mod et genanvendelsessamfund

Danmark finder den foreslåede omfattende anvendelse af komitéprocedure problematisk. Det er

ligeledes vigtigt, at krav og kriterier fastsættes i en åben proces under inddragelse af parterne og

under politisk bevågenhed. Centrale elementer i hele affaldsreguleringen bør således ikke

fastlægges i denne procedure, idet omfanget og anvendelsesområdet for den regulering, der

vedtages, bør være kendt på vedtagelsestidspunktet.

Grundlæggende finder Danmark det vigtigt, at kunne forhindre import af affald til forbrænding.

Dette indebærer at Danmark vil fastholde, at forbrænding af affald bør klassificeres som en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bortskaffelsesoperation, fordi der i henhold til reglerne om grænseoverskridende transport af affald

kan gøres indsigelse mod transporter til bortskaffelse med henvisning til principperne om nærhed

og selvforsyning. Herved bliver det muligt at sikre dansk kapacitet til forbrænding af det danske

affald og hindre væsentlige potentielle prisstigninger på forbrænding af affald i Danmark.

Såfremt der i Rådet er opbakning til at ændre forbrændingsdefinitionen fra bortskaffelse til

nyttiggørelse, som foreslået af Kommissionen, er det vigtigt for Danmark, at en sådan ændring

ledsages af bestemmelser i direktivet, som entydigt fastslår medlemslandenes ret til fortsat at sikre,

at den tilstedeværende kapacitet til forbrænding af affald i første række forbeholdes nationalt

frembragt affald.

Kommissionens miljøkonsekvensvurdering (Impact Assessment)

Der er udarbejdet en impact assessment (IA) i tilknytning til strategien og implementering af

strategien især gennem revision af affaldsrammedirektivet. Analysen i denne impact assessment er

meget overordnet og næsten udelukkende kvalitativ. Endvidere finder Danmark, at det er

problematisk, at der ikke er gennemført en konkret analyse, der belyser de økonomiske, juridiske

eller tekniske barrierer, der kan være en hindring for indførelse af det genanvendelsessamfund, som

er visionen bag temastrategien og den foreslåede revision af affaldsrammedirektivet. Det kunne

have bidraget til at sikre, at det er de rette midler, der anvendes til at nå dette

genanvendelsessamfund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

B. Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om affald –

affaldsdirektivet

politisk drøftelse

KOM(2005) 667 endelig

Nyt notat

Resumé

Forslaget vedrører revision af primært affaldsrammedirektivet, men inddrager også reglerne i

direktiverne om farligt affald og spildolie.

Forslagets mere overordnede elementer skal ses i sammenhæng med temastrategien om

affaldsforebyggelse og genanvendelse

Forslagets mest centrale elementer er:

1) at indføre livscyklustankegang i affaldspolitikken: Det betyder, at miljøbelastningen fra affald

vurderes over hele fra produktets livsforløb fra vugge til grav.

2) at justere affaldshierarkiet: Forslaget giver ikke længere forrang til genanvendelse over

forbrænding med energiudnyttelse.

3) at ændre affaldsdefinitionen med kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald: Det

betyder, at visse affaldsstrømme ikke længere vil være underlagt affaldslovgivningen, herunder

transportforordningens kontrol med import og eksport af affald.

4) at ændre sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse: Det præciseres, at det afgørende for

sondringen er, om der i processen sker en substitution af ressourcer – enten på selve

affaldsbehandlingsanlægget eller i en bredere samfundsmæssig sammenhæng.

5) krav om udarbejdelse af affaldsforebyggelsesprogrammer på nationalt niveau: medlemsstaterne

forpligtes til at udarbejde programmer til forebyggelse af affald.

6) at øge anvendelse af miljøkriterier og –standarder/krav udarbejdet i komité-procedure:

Kommissionens forslag lægger op til anvendelse af komitologi på en række nye og centrale

områder, herunder til udarbejdelse af effektivitetskriterier for nyttiggørelse, til fastlæggelse af

kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald samt fastsættelse af krav til

genanvendelsesaktiviteter.

Gennemførelsen af affaldsrammedirektivet i Danmark vil primært skulle ske ved ændringer i

miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Da væsentlige elementer i forslaget forslås

udarbejdet i komité-procedure, er det ikke muligt at foretage en præcis vurdering af

konsekvenserne, hverken lovgivningsmæssigt, miljømæssigt eller økonomisk.

Det vurderes ikke at gennemførelsen af affaldsrammedirektivet giver anledning til større

økonomiske konsekvenser. Dog vil ændringen af nyttiggørelse og bortskaffelsesbegrebet betyde, at

der vil blive importeret affald til Danmark i perioder med overkapacitet på danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

affaldsforbrændingsanlæg, hvilket vurderes at være forbundet med en samfundsøkonomisk

nettogevinst på kort sigt.

1. Status

Kommissionen sendte den 21. december 2005 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.

Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 4. januar 2006, og forslaget forelå i

dansk oversættelse den 19. januar 2006.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251

Et notat om forslaget har ikke tidligere været oversendt til Folketinget.

Europaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for rådsmøde(miljø) den 9. marts 2006 mhp. en

første orienterende politisk drøftelse.

2. Formål og indhold

Forslaget vedrører revision af den lovgivningsmæssige ramme for affaldsreguleringen – primært

affaldsrammedirektivet – men også farligt affaldsdirektivet og spildoliedirektivet.

Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:

Behov for juridisk klarhed: specielt affaldsdefinitionen og sondringen mellem nyttiggørelse og

bortskaffelse skal afklares.

Fornyet fokus på miljøbelastning ud fra en livscyklustankegang: Det betyder, at

miljøbelastningen fra affald vurderes ud fra produktets livsforløb fra vugge til grav.

Øget brug af miljøkrav og -kriterier: Det foreslås, at direktivet skal suppleres af en række

miljøkrav og -kriterier, der skal udarbejdes i komité-procedure under Kommissionens initiativ og

ledelse. Der foreslås kriterier for nyttiggørelse og for, hvornår affald ophører med at være affald,

samt krav til genanvendelsesaktiviteter.

En generel målsætning om regelforenkling: Forslaget ophæver direktiverne om spildolie og

farligt affald og indfører udvalgte bestemmelser fra disse i affaldsrammedirektivet.

Forslagets hovedelementer.

a) Formål, herunder affaldsbehandlingshierarki

I forslaget er formålet med direktivet at mindske den samlede miljøbelastning fra anvendelse af

ressourcer og produktion samt håndtering af affald.

Det foreslås videre, at medlemsstaterne følger et hierarki, der giver første prioritet til

affaldsforebyggelse og anden prioritet til nyttiggørelse af affald gennem genbrug, genanvendelse og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre nyttiggørelsesoperationer. Yderligere prioritering mellem genanvendelse og andre

nyttiggørelsesformer er ikke indeholdt i forslaget.

b) Anvendelsesområde

Forslaget udvider listen over affaldsstrømme, der ikke er omfattet af direktivet med uopgravet

forurenet jord, døde dyr og animalske bi-produkter samt visse stoffer fra landbrugsdrift.

c) Definitioner af centrale begreber

Affaldsdefinitionen forslås opretholdt, men suppleres med kriterier for, hvornår affald ophører med

at være affald, se nedenfor.

Nyttiggørelses- og bortskaffelsesbegrebet foreslås ændret. Udgangspunktet for nyttiggørelse er, at

der sker en substitution af ressourcer – enten på selve affaldsbehandlingsanlægget eller i en bredere

samfundsmæssig sammenhæng.

Forbrænding med energiudnyttelse (R1 på bilag II) er suppleret med energieffektivitetskriterier for

anlæg, der forbrænder husholdningsaffald.

Der er indsat nye definitioner af: genbrug, genanvendelse, indsamling og behandling.

d) Effektivitetskriterier for nyttiggørelse

Kommissionen foreslår, at der via komité-procedure kan fastsættes effektivitetskriterier for

nyttiggørelsesoperationerne på bilag II. I forlængelse heraf foreslår Kommissionen, at listen over

bortskaffelsesoperationer i bilag I – via komitologi - kan suppleres med operationer, der har lav

ressourcesubstitution.

e) Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald

Kommissionen foreslår, at der etableres en mekanisme, der kan fastslå, hvornår visse

affaldsstrømme ophører med at være affald.

Det foreslås, at affald kan omklassificeres til et sekundært materiale, hvis det opfylder to

betingelser:

omklassificeringen medfører ikke generelle negative miljøpåvirkninger og

der eksisterer et marked for det pågældende sekundære materiale.

Hvis Kommissionen vurderer, at disse to betingelser er opfyldt, kan den foreslå, at der via komité-

procedure vedtages miljø- og kvalitetskriterier, der skal opfyldes for, at en affaldsstrøm kan

omklassificeres.

Miljø- og kvalitetskriterierne skal sikre:

at det sekundære materiale opfylder de betingelser, der gælder for at kunne markedsføres

et højt beskyttelsesniveau for miljø og sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f) Farligt affald

Kommissionen foreslår, at direktivet om farligt affald ophæves, og visse bestemmelser indarbejdes i

dette forslag.

Den eksisterende konkrete liste over farligt affald (Kommissionsbeslutning 2000/532 og 2000/573),

er ikke medtaget i forslaget, men det er foreslået, at der opstilles en liste over farligt affald. Mens

der i den nuværende regulering er klare kriterier for at blive omfattet af listen over farligt affald, er

Kommissionens forslag til udarbejdelse af ny liste upræcist formuleret.

Det er præciseret, at farligt affald produceret af husholdninger ikke skal anses for at være farligt

affald, før det er indsamlet.

Klassificeringen af farligt affald foreslås til kun at være affald, der udviser farlige egenskaber, som

listet i bilag III. I dag er affald farligt hvis det findes på det nuværende bilag I og II og udviser

egenskaberne i bilag III. Desuden fremgår det i den nuværende regulering, at affald kan være

farligt, hvis det er på listen over farligt affald og udviser egenskaberne listet i bilag III.

Henvisningen til listen mangler i Kommissionens forslag.

Som et nyt element foreslås det, at medlemsstaterne skal have mulighed for at ”nedklassificere”

farligt affald til ikke-farligt. I dag kan medlemsstaterne kun ”opklassificere” affald til farligt affald.

Forbudet mod at blande farligt affald med andet farligt affald med forskellige egenskaber eller med

andet affald foreslås ophævet. Det eksisterende forbud mod at sammenblande farligt affald foreslås

nu ændret til, at det skal være tilladt at sammenblande under nærmere angivne betingelser.

g) Spildolie

Kommissionen foreslår, at spildoliedirektivet ophæves. En række bestemmelser derfra er derfor

indarbejdet i dette forslag. De nuværende krav vedrørende godkendelse af anlæg til behandling af

spildolie, indsamling, tilsyn og planer er opretholdt. Kravet om regenerering er imidlertid ikke

opretholdt i forslaget.

h) Mindstekrav til godkendelse af behandlingsanlæg

Som et nyt element foreslås det, at affaldsbehandlingsanlæg omfattet af IPPC-direktivet ikke

længere skal være godkendt både efter affaldsdirektivet og IPPC-direktivet, men kun efter IPPC-

direktivet.

Det foreslås også, at der i komité-procedure kan vedtages minimumskrav til godkendelse af

behandlingsanlæg, der ikke er omfattet af IPPC direktivets godkendelseskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der er tale om farligt affald, kan kun anlæg, der nyttiggør sådant affald, fritages fra

godkendelseskravet – og i så fald kræves der både udstedelse af generelle regler og supplerende

specifikke vilkår for aktiviteten.

i) Registrering af indsamlere, transportører, mellemhandlere og mæglere

Som et nyt element foreslås det, at indsamlere, transportører, mellemhandlere og mæglere, der ikke

er omfattet af godkendelseskravet, skal registreres hos myndighederne. Det foreslås endvidere, at

sådanne aktører skal overholde visse minimumskrav, og at sådanne minimumskrav skal udarbejdes

i komitéprocedure.

j) Nationale affaldsplaner

Kommissionen har præciseret og udvidet kravene til de nationale affaldsplaner på en række

områder. I overensstemmelse med direktivets formål skal livscyklustankegangen anvendes.

Det er indføjet, at planerne skal indeholde foranstaltninger vedrørende forebyggelse og genbrug af

emballageaffald, som krævet i emballagedirektivet, og foranstaltninger, der sikrer overholdelse af

strategien for reduktion af bionedbrydeligt affald, der går til deponering, jf deponeringsdirektivet

(1999/31/EC).

Endelig foreslås det, at der skal forelægges Kommissionen en generel vurdering af, hvorledes

planerne vil bidrage til realisering af direktivets formål, og at denne vurdering skal omfatte en

”strategisk miljøvurdering” som omhandlet i direktivet om vurdering af bestemte planers og

programmers indvirkning på miljøet (2001/42/EC).

k) Programmer for affaldsforebyggelse

Som et nyt element foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne skal forpligtes til, at udarbejde

programmer til forebyggelse af affald – enten som et element i den nationale affaldsplan eller som

et separat program.

Med henblik på at bryde koblingen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkningerne af

affaldsfrembringelse foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne opstiller mål for

affaldsforebyggelse og foretager en vurdering af muligheden for at iværksætte de foranstaltninger,

der er listet i bilag IV til forslaget (forebyggelsesforanstaltninger).

For at kunne vurdere fremskridt på de enkelte foranstaltninger foreslås det videre, at

medlemsstaterne skal fastsætte konkrete kvalitative og kvantitative mål og indikatorer for hver

enkelt foranstaltning eller kombination af foranstaltning, der træffes.

Endelig foreslås det, at offentligheden inddrages i plan-processen, og at medlemsstaterne

afrapporterer og evaluerer affaldsforebyggelsesprogrammerne i forbindelse med den generelle

afrapportering, dvs. hvert tredje år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

l) Rapportering og revurdering

Eneste ændringer af rapporteringsbestemmelsen er, at der fremover skal afrapporteres om køkken-

og madaffald, og at Kommissionen i sin første rapport om direktivets gennemførelse (fem år efter

dets ikrafttræden) fremsætter nødvendige forslag til revision af direktivet.

m) Komité-procedure

Kommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi på følgende områder:

til udarbejdelse af effektivitetskriterier for nyttiggørelse til supplering af den mere

generelle definition

til fastsættelse af kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald,

til mindstekrav til godkendelse af behandlingsvirksomheder og registrering af

indsamlere, transportører, mellemhandlere og mæglere

til udarbejdelse af et notifikationsskema til brug for medlemsstaternes indberetning af

deres nationale affaldsplaner.

n) Andet

Direktivforslaget har på en række områder konsekvenser for Transportforordningens

indsigelsesmuligheder. Bl.a. er bestemmelsen fra det eksisterende direktiv, der forpligter

medlemsstaterne til ”at hindre transport af affald, som ikke er i overensstemmelse med deres

affaldsplaner” foreslået ophævet. Også nye kriterier for affaldsfasens ophør og nye krav til

genanvendelsesaktiviteter vil ændre på indsigelsesmulighederne.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Affald transporteres og behandles i stor udstrækning på tværs af grænser, og forurening herfra er

derfor potentielt også grænseoverskridende. Desuden er markedet for affald internationalt, og et

direktiv, der etablerer en miljømæssig minimumsramme for dette marked, må således vedtages på et

højere niveau end det nationale. Ellers vil det ikke have gennemslagskraft. Danmark er derfor enig

med Kommissionen i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende affaldsrammedirektiv, spildoliedirektiv og farligt affaldsdirektiv er alle

implementeret i miljøbeskyttelsesloven

og affaldsbekendtgørelsen

En gennemførelse af forslaget vil indebære, at miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen

skal ændres. Da væsentlige elementer i forslaget forslås udarbejdet i komité-procedure, er det ikke

muligt at foretage en præcis vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser heraf.

Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 753 af 25/8 2001, som senest ændret ved lov nr. 572 af 24/6

2005.

Affaldsbekendtgørelsen, jf. bekg. 619 af 27/6 2000, som senest ændret ved bekg. 790 af 14/8 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets økonomiske konsekvenser

Kommissionen har udarbejdet en impact assessment (IA) i tilknytning til strategien og

implementering af strategien især gennem revision af affaldsrammedirektivet. Analysen i denne

impact assessment er meget overordnet og næsten udelukkende kvalitativ. Det vurderes, at denne

impact assessment er meget lidt anvendelig til at belyse de statsfinansielle, samfundsøkonomiske og

administrative konsekvenser i Danmark, da den kun – på et meget overordnet niveau – beskriver en

række forskellige politikmuligheder og virkemidler, og ikke beskriver omkostninger og fordele for

EU som helhed eller for enkelte medlemslande.

For at få en grundigere vurdering af de samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser er det

valgt at foretage en separat vurdering af temastrategiens (og revision af affaldsrammedirektivets)

konsekvenser for Danmark, bl.a. med hjælp fra Det danske Temacenter for Affald. Nedenstående

vurderinger bygger på disse analyser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det følgende behandles de af forslagets hovedelementer, der har økonomiske konsekvenser, som

beskrevet under afsnit 2.

Definitioner af centrale begreber (forbrænding som nyttiggørelse i stedet for bortskaffelse)

Affaldsrammedirektivet betyder, at forbrænding af affald på danske forbrændingsanlæg vil blive

klassificeret som nyttiggørelse. Det betyder, at det ikke vil være muligt for nationalstaterne at sige

nej til import af affald, som Danmark gør i dag.

Det skal bemærkes, at det i dag, hvor affald til forbrænding klassificeres som bortskaffelse, er

muligt at tillade import af affald til danske forbrændingsanlæg. Der har midlertidigt været politisk

modvilje mod import, hvorfor der i dag findes et nationalt forbud mod import. Forskellen mellem

situationen i dag og den fremtidige situation, hvor forbrændingsdefinitionen foreslås ændret er

derfor, at den nedennævnte anslåede samfundsøkonomiske nettogevinst sådan set ikke er en

egentlig konsekvens af direktivet. Den ville allerede kunne realiseres i dag, hvis den politiske vilje

var til stede. Direktivet vil derimod indskrænke de politiske handlemuligheder, og så at sige

gennemtvinge en realisering af gevinsten.

De danske forbrændingsanlæg ønsker at udnytte den eksisterende overkapacitet ved at importere

affald. Denne overkapacitet er i dag på 300.000 tons, men Miljøstyrelsen vurderer, at den som følge

af stigende affaldsmængder vil være 150.000 tons i 2009/10.

Der er vigtigt at pointere, at nedenstående resultater tager udgangspunkt i den nuværende

affaldsorganisering herunder eksisterende prisforhold samt hvile-i-sig-selv-princippet. Regeringen

vil i nær fremtid komme med anbefalinger til en ny organiseringsmodel, som forventeligt vil være

implementeret inden Kommissionens forslag træder i kraft, hvilket indebærer, at forudsætningerne

for denne analyse kan være ændret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomisk er denne import af 150.000 tons forbundet med en nettogevinst på 110 – 115

mio. kr./året på kort sigt. Denne gevinst skyldes dels, at staten får et merprovenu fra affaldsafgiften

på ca. 50 mio. kr. dels at forbrændingsanlæggene får en øget indtægt på mellem 85 – 95 mio.

kr./året. Forbrændingsanlæggenes får denne merindtægt, fordi forbrændingsprisen på det

importerede affald vil afspejle de høje tyske forbrændingspriser. På langt sigt vil den

samfundsøkonomiske gevinst falde, da det forventes, at de udenlandske forbrændingspriser

fremover vil være faldende.

Forbrænding af en øget affaldsmængde har en række negative miljøkonsekvenser, herunder øgede

emissioner til luft fra forbrændingsanlæg og fra transport samt en øget produktion af restprodukter.

Visse af disse effekter kan ikke værdisættes, da der ikke foreligger data, herunder eksternaliteter

ved deponi af restprodukter. Værdien af de øvrige miljøeffekter er forsøgt værdisat og vurderes til

en negativ værdi på ca. 25 - 30 mio. kr. Samtidig har forbrænding af en øget mængde affald også

en positiv effekt i form af substitution af fossil brændsel og derved en CO

-besparelse. Der er

usikkerhed om størrelsen af denne substitution (og hvor den finder sted) men ved antagelse om fuld

substitution af fossil brændsel er værdien af CO

-besparelsen skønnet til at være i størrelsesordenen

3,5 – 6,5 mio. kr. Grundet usikkerheden er det valgt ikke at medtage denne gevinst i den samlede

opgørelse ovenfor ligesom det specielt om værdisætningen af miljøbelastningen bør understreges, at

denne er forbundet med væsentlige usikkerheder.

Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald.

Fastsættelse af disse kriterier vil ske i en EU-komite og det er ikke på nuværende tidspunkt klart,

hvordan disse kriterier udformes, samt hvilke affaldstyper der vil blive omfattet.

For at vurdere de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser af dette tiltag er der opstillet en

række scenarier, der belyser effekten for forskellige kriterier og affaldstyper. Følgende affaldstyper

er analyseret; kompost, bygge- og anlægsaffald, flyveaske, papir og pap, metal og slagger.

Analysen viser, at der ikke er nævneværdige positive samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet

med at omklassificere disse affaldstyper. Der er i Danmark allerede et marked for disse affaldstyper,

og omklassificering vurderes ikke at kunne fremme genanvendelse i Danmark.

Der kan være negative samfundsøkonomiske konsekvenser i form af negative miljøkonsekvenser,

hvis mindre ambitiøse kriterier for genanvendelse betyder at mere ”forurenede” affaldstyper vil

blive genanvendt, fx udspredning af kompost med et højere tungmetalindhold.

Spildolie

Det vurderes ikke at ophævelse af krav om regenerering af spildolie vil ikke have betydelige

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Det skyldes, at det vurderes, at markedet for

regenerering vil bestå trods ændringen i affaldsrammedirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øvrige hovedelementer

Det vurderes ikke at forslagets øvrige hovedelementer har nævneværdige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Fordelingsmæssige konsekvenser

Nedenfor behandles forslagets fordelingsmæssige konsekvenser, dvs. konsekvenser for staten,

kommuner, erhverv og borgere. De samlede administrative konsekvenser er opgjort til sidst.

Definitioner af centrale begreber (forbrænding som nyttiggørelse i stedet for bortskaffelse)

Der er vigtigt at pointere, at nedenstående beregninger tager udgangspunkt i den nuværende

affaldsorganisering herunder eksisterende prisforhold samt hvile-i-sig-selv-princippet. Regeringen

vil i nær fremtid komme med anbefalinger til en ny organiseringsmodel, som vil være

implementeret inden Kommissionens forslag træder i kraft. Det betyder, at forudsætningerne for

denne analyse kan være ændret.

Staten

Staten vurderes at kunne opnå en merindtægt på kort sigt på ca. 50 mio. kr. årligt som følge af øget

afgiftsprovenu ved øget import af affald.

Forbrændingsanlæggene, virksomheder og borgere

Forbrændingsanlæggene vurderes tilsvarende at kunne opnå en merindtægt på 85 – 95 mio. kr. om

året på kort sigt. I dag er affaldssektoren omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder at

merindtægten vil komme borgerne og virksomheder til gode i form af lavere gebyrer og lavere

varmepriser.

Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald.

Der vurderes ikke at være nogen fordelingsmæssige konsekvenser af dette tiltag, herunder

konsekvenser for stat, kommuner, erhverv eller borgere.

Spildolie

Det vurderes ikke, at ophævelse af kravet om regenerering af spildolie har fordelingsmæssige

konsekvenser.

Øvrige hovedelementer

Det vurderes ikke, at forslagets øvrige hovedelementer har nævneværdige fordelingsmæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Staten

De samlede administrative konsekvenser som følge af revision af affaldsrammedirektiv kan opgøres

til en engangsudgift på 1 årsværk samt en løbende udgift på ca. 0,5 årsværk i Staten. Dette skyldes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovændringer, ændringer i indberetning/anmeldelse af import/eksport samt afledte effekter af

eventuel øget forbrænding, samt udarbejdelse af et nationalt affaldsforebyggelsesprogram.

Kommuner

Konsekvenserne for kommunerne afhænger af eventuelle ændringer i affaldsregulativer, primært

som følge af indførelse af kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald.

Det er ikke muligt at vurdere størrelsen af disse, da de konkrete forslag ikke kendes.

Erhverv

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslagets konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Da centrale elementer i forslaget skal gennemføres via komitéprocedure, er det ikke muligt at

vurdere konsekvenserne af de foreslåede ændringer. Der henvises i øvrigt til vurderingen af

beskyttelsesniveauet i rammenotatet om affaldsstrategien.

5. Høring

Et notat om sagen har været forelagt på møde i miljøspecialudvalget den 8. februar 2006 sammen

med notat om den fremlagte temastrategi om genanvendelse og affaldsforebyggelse. De

tilstedeværende specialudvalgsmedlemmer afgav deres bemærkninger samlet til de to sager, hvilket

fremgår af de nedenstående bemærkninger:

DAKOFA fandt, at det burde præciseres, at de prisstigninger for affaldsforbrænding, der nævnes

som en konsekvens af at ændre forbrænding fra at være bortskaffelse til at være nyttiggørelse kun

vil realiseres, såfremt sektoren liberaliseres og hvile i sig selv princippet fjernes. Herudover fandt

DAKOFA, at det burde præciseres i notatet, at forslaget afskar en række muligheder for at benytte

affaldstransportforordningens bestemmelser til at hindre grænseoverskridende affaldstransporter.

Affald Danmark og KL tilkendegav bekymring overfor introduktion af livscyklustankegangen vel

vidende, hvor mange vanskeligheder der i praksis er forbundet med en operativ anvendelse af denne

tilgang som grundlag for beslutningstagen. Fandt derfor, at man burde holde fast i affaldshierarkiet

som praktisk rettesnor indtil videre. Ønskede herudover præciseret, hvad der var begrundelsen for at

modsætte sig en omdefinering af affaldsforbrænding samt en vurdering af de politiske muligheder

for at vinde gehør for dette synspunkt i Bruxelles. Et projekt man vurderede til at gå stejlt op ad

bakke. AD tilkendegav, at Danmark med sin modstand mod at omdefinere affaldsforbrænding ikke

malede sig selv op i et hjørne, men i tide konstaterede, hvor flertallet lå og gik med her for at søge

indflydelse.

Dansk Industri fandt den danske holdning i spørgsmålet om omdefinering af affald for firkantet.

F.eks vil incitamentet til import forsvinde, hvis priserne i udlandet falder. Fandt, at der var behov

for, at raffinere ministerens synspunkt på dette område, således at Danmark medvirker til, at der

etableres et marked, som kan sikre, at virksomhederne kan komme af med deres affald.

Økologisk Råd tilkendegav, at en forudsætning for at omdefinere affaldsforbrænding er, at der

fastsættes høje energieffektivitetskrav til forbrændingsanlæggene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsrådet tilkendegav, at Danmark ikke kan holde til en firkantet afvisning af at omdefinere

affaldsforbrænding. Vi må medvirke til, at EU-landene på tværs af grænserne kan bistå med at løse

hinandens affaldsproblemer. Var derfor enig med AD i, at der på dette område burde arbejdes med

en plan B.

Forslaget blev endvidere udsendt i høring den 5. januar 2006 til 146 interessenter med frist til den 2.

februar 2006.

Der er modtaget høringssvar fra 20 høringsparter: Advokatsamfundet (AS), affalddanmark (AD),

Akademisk Arkitektforening (AA), Asfaltindustrien (AI), Bryggeriforeningen (BF), Danmarks

Naturfredningsforening og Det økologiske Råd (DN & DØR), Dansk Byggeri (DB), Dansk Energi,

Elsam og Energi E2 (DE), Dansk Fjernvarme (DF), Dansk Industri (DI), Dansk Landbrug (DL),

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Dansk Transport og Logistik (DTL), HTS

Interesseorganisationen (HTS), Kommunernes Landsforening (KL), Landbrugsraadet (LR), LCA

Center (LCA), nomi I /S (N) og RenoSam (RS).

Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentarer:

Generelt

AD og RS mener at forslaget vil have vidtrækkende konsekvenser for affaldsområdet i Danmark,

herunder svække miljøbeskyttelsen. AA finder det vigtigt, at det danske system bevares, og at

genanvendelsen i Danmark ikke falder.

DE, DI, DL, AA, DTL, HTS og DANVA støtter forenklingen i direktivet, AA dog under

forudsætning af, at miljøtilstanden ikke forværres og væksten fremmes. N mener, at forslaget åbner

mulighed for en tiltrængt reform af den danske affaldslovgivning.

BF finder, at det vigtigste er at sikre implementering og overholdelse af eksisterende regler, inden

der vedtages nye. AS ser overordnet ingen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget.

a). Formål, herunder livscyklustankegang og affaldsbehandlingshierarki

DANVA støtter direktivets overordnede mål. AA, DI, DANVA, LCA og RS er positive over for

introduktionen af livscyklusvurdering i målsætningen. AD og KL påpeger, at det ikke fremgår klart,

hvorledes livscyklustankegang og affaldshierarkiet skal kobles sammen.

AD, DN & DØR og KL mener, at det bør fremgå tydeligt, at det som udgangspunkt er

affaldshierarkiet, der gælder. AD og KL mener, at hierarkiet bør opstilles fuldt udbygget i tydeligt

prioriterede punkter. DI og LR bifalder en opblødning af affaldshierarkiet gennem supplering med

livscyklusanalyser, og DI mener, at også samfundsøkonomiske analyser bør anvendes konsekvent.

RS mener, at livscyklusanalyser skal suppleres af anvendelse af bedst tilgængelig teknologi samt af

både samfundsøkonomiske og budgetøkonomiske vurderinger. AD mener, at skal det være muligt at

fravige hierarkiet i takt med udviklingen af LCA-metoder, herunder f.eks. indikatorerne fra den

danske affaldsstrategi. AD og KL mener, at det er afgørende at placere ansvaret for validering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LCA’er – AD mener, det skal ligge hos de nationale myndigheder, mens DI mener, at kompetencen

til at verificere LCA’er skal ligge hos en central EU-instans. LCA giver en række konkrete

anbefalinger for Kommissionens videre arbejde med LCA’er. DB finder det uklart, hvordan LCA-

perspektivet skal inddrages i staternes affaldsplanlægning og savner regler for, hvorledes staterne på

fællesskabsplan forpligtes til at anvende LCA-betragtninger.

b) Anvendelsesområde

DL og LR hilser undtagelserne fra anvendelsesområdet for en række landbrugs produkter og

materialer velkomne.

c) Definitioner af centrale begreber

DB og N hilser det velkomment, at nyttiggørelse defineres nøjere, og at R1 defineres nærmere i

bilag II. DANVA og RS bakker op om den brede definition af nyttiggørelse på grundlag af

ressourcesubstitution. RS støtter, at forbrænding med høj grad af energiudnyttelse defineres som

nyttiggørelse; men i relation til det konkrete forslag vedrørende energiudnyttelsesgraden i relation

til R1, mener RS ikke, at direktivets miljømæssige målsætning om livscyklustankegang efterleves.

Desuden påpeger RS, at der i relation til R1 bør fokuseres på, hvor meget energi, der afsætte (den

reelle nyttiggørelse).

LR anfører, at det er et strukturelt problem, at bortskaffelse fastlægges objektivt ved de fremlagte

operationer i bilag I til direktivet.

DL er tilfredse med, at direktivet præciserer affaldsdefinitionen. DE ønsker, at definitionen af affald

også omfatter problematikken om restprodukter eller bi-produkter, og at der udarbejdes en

definition af ”sekundære produkter, materialer og substanser”.

BF mener, at definitionen af genbrug skal fremme forebyggelse af affald, og derfor ikke må

forudsætte, at det er affald, der genbruges. Desuden savner BF en definition af nyttiggørelse og af

livscyklusanalyse.

d) Effektivitetskriterier for nyttiggørelse

DI, KL, RS og DB mener, at det er vigtigt at præcisere, at forbrænding med energiudnyttelse på

dedikerede anlæg er nyttiggørelse. KL efterlyser imidlertid, at denne præcisering foretages for andre

nyttiggørelsesoperationer og bemærker, at effektivitetsgrænsen løbende bør revideres. RS mener

også, at den foreslåede energieffektivitet er for lav og foreslår en energieffektivitet på minimum 90

AD mener ikke, at forslaget lever op til de præciseringer for nyttiggørelse, som EU Kommissionen

havde lovet, idet der kun sker en præcisering af forbrænding med energiudnyttelse. AD har

endvidere kommenteret formelen til beregning af effektivitetskriteriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RS mener, at direktivet vil medføre en øget transport af affald til forbrænding fra Sydeuropa til

Nordeuropa på grund af lavere priser i nord, og fremhæver, at det kan medføre kapacitetsmangel i

Danmark. DI er enig og foreslår derfor, at affaldsrammedirektivet åbner op for, at de enkelte

medlemsstater får mulighed for at begrænse affald til import, og at disse begrænsninger udfases

over tid.

DF, RS og DI mener, at forbrænding med energiudnyttelse som en nyttiggørelsesoperation ikke kun

bør gælde fast husholdningsaffald, men for alt affald. DF og AD mener endvidere, at

effektivitetskriterierne ikke kun bør gælde for almindelige forbrændingsanlæg, men for alle typer af

forbrændings- og medforbrændingsanlæg.

DANVA fremhæver, at en effektivitetsgrænse på 60 % for spildevandsslam vil medføre, at

incitamentet til at reducere mængden af slam på renseanlæggene ved biogasproduktion vil falde.

DI mener, at effektivitetskriterierne for nyttiggørelse kan vedtages af en komité, hvis

retningslinierne for komiteens arbejde præciseres i direktivets tekst. AD og RS mener, at

effektivitetskriterier bør vedtages politisk og ikke i en komité.

e) Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald

AA, AI, DB, DI, DANVA, DTL og N støtter, at der indføres en procedure til fastsættelse af kriterier

for, hvornår affald ophører med at være affald. RS mener ikke, at reglerne om affaldsfasens ophør

er i overensstemmelse med direktivets formålsbestemmelse. AD og KL finder det afgørende, at

affaldsfasen kun kan ophøre, når affaldet har været igennem en behandling og er ved at indgå i en

ny produktionsproces som et materiale med egenskaber som et tilsvarende råmateriales. DI mener,

at affald også inden en genanvendelsesoperation skal kunne ophøre med at være affald. I

forbindelse med betingelsen for omklassificering af affald mener AD og DI, at markedsbegrebet

skal præciseres. AD mener, at et marked også kan have negative priser. RS mener, at et langsigtet

robust marked med en positiv værdi skal dokumenteres.

AD, AI og RS mener, at fastlæggelsen af kriterier for affaldsfasens ophør skal drøftes politisk og

ikke fastlægges i en komité. DI mener, at præcise retningslinier for komitéers arbejde skal

fastlægges i direktivet. AI og DI ønsker en åben proces med inddragelse af parterne. RS mener, at

kriterierne bør bero på samlede livscyklusanalyser, og at omklassificering af affald til produkt skal

varetages af medlemsstaten. DE mener, at biprodukter fra de kulfyrede kraftværker skal

underlægges reglerne om affaldsfasens ophør, og LR mener, at slam til udspredning på

landbrugsjord bør underlægges reglerne om affaldsfasens ophør.

f) Farligt affald

DB og AD finder, at det overordnet er en god ide, at indarbejde reglerne om farligt farligt affald og

spildolie i affaldsdirektivet. KL og AD er betænkelige ved ophævelse af blandingsforbudet, da de

vurderer, at den foreslåede ændring udgør en betydelig lempelse med miljømæssige risici til følge.

RS finder, at der kun bør ske sammenblanding, hvis dette ikke forringer mulighederne for senere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genanvendelse. BF mener, at der vil være nyttigt, hvis der opstilles en overskuelig liste over

henholdsvis affald og farligt affald.

g) Spildolie

DB støtter, at reglerne om spildolie indarbejdes i direktivet. RS mener, at der ikke er tale om en

miljømæssig forringelse ved at ophæve kravet om regenerering af spildolie. RS finder, at det bør

fremgå af direktivet, at sammenblanding kun er tilladt, hvis det ikke forringer mulighederne for en

senere genanvendelse.

h) Krav til genanvendelsesanlæg

RS, DB, KL, DL, LR og HTS støtter, at anlæg, der er godkendt efter IPPC-direktivet, ikke skal

have en særskilt godkendelse efter affaldsrammedirektivet, samt at der fastsættes

minimumsstandarder for genanvendelsesanlæg. KL fremhæver, at det er nødvendigt med

minimumsstandarder og ikke harmoniserede standarder, således at medlemsstaterne har mulighed

for at skærpe kravene til gavn for miljøet. DI mener, at kravene bør være ens landene imellem.

DI, AD og RS støtter ikke, at disse minimumstandarder skal fastlægges i komité-procedure, idet

parterne mener, at dette skal ske i en åben proces.

i) Krav til registrering af transportører mv.

DB og DTL finder det positivt, at det bliver muligt at fastsætte ensartede krav til virksomheder, der

erhvervsmæssigt indsamler og transporterer affald. Begge parter finder samtidig at dette er i tråd

med anbefalingerne fra miljøministerens arbejdsgruppe om den kommende reform af

affaldssektoren.

j) Nationale affaldsplaner

KL finder det positivt med øgede krav til affaldsplaner. RS mener, at det i direktivet er præciseret,

at livscyklustilgangen skal ligge til grund for udarbejdelsen af affaldsplaner; men RS peger på

behovet for også at inddrage samfundsøkonomiske og budgetøkonomiske analyser i

beslutningsgrundlaget. DB bemærker, at der savnes regler, der tydeligt forpligter staterne til at

inddrage livscyklusperspektivet i deres affaldsplanlægning. AD bemærker til kravet om en

opgørelse af de forventede importerede affaldsmængder, at en sådan er meget usikker og derfor

ikke anvendelig. AD og RS bemærker, at medlemsstaterne fratages muligheden for at modsætte sig

overførsler af affald, der strider mod deres affaldsplaner, når den nugældende art. 7, stk. 3 ophæves.

AD mener desuden, at det i direktivet bør fremhæves, at der er behov for samarbejde om brugen af

økonomiske instrumenter, der påvirker konkurrencevilkårene i affaldssektoren. BF mener, at kravet

om oplysninger i affaldsplanerne er for omfattende.

k) Programmer for affaldsforebyggelse

KL mener, at det er positivt med krav om forebyggelsesplaner, dog bør der være en

revisionsbestemmelse, som der er for affaldsplanerne. AD mener, at det er fornuftigt at lægge

ansvaret for fastlæggelse af mål for affaldsforebyggelse på medlemsstaterne, når forskellene i de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte lande tages med i betragtning; men AD beklager, at ansvaret for at udarbejde indikatorer til

måling af resultaterne også er placeret hos medlemsstaterne. Metoden skal som minimum afklares

på EU-niveau. BF mener ikke, at man kan fastsætte specifikke mål og indikatorer for hver enkelt

foranstaltning. LCA mener, at det skal overvejes, om det er relevant at igangsætte tvær-nationale

tiltag for at styrke forebyggelsesinitiativernes udbredelse. BF mener, at det af bilag IV skal fremgå,

at der er tale om en eksempelliste.

l) Rapportering og revurdering

AD, DN & DØR mener, at kadencen for de nationale affaldsplaner og programmer for

affaldsforebyggelse og medlemsstaternes afrapportering til Kommissionen bør koordineres og

følges ad (og være fireårig som i Danmark). AD savner begrundelse for det særskilte krav om

indsamling af data om køkken- og madaffald.

m) Komitéprocedure

KL, DN & DØR og AD er generelt betænkelig ved den omfattende brug af komitéprocedure i

direktivet og mener, at politisk inddragelse er central. AI og LR deler dette synspunkt for så vidt

angår kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald. DTL og HTS anfører, at brugen af

komitéprocedure kan have en række fordele, men understreger samtidigt, at det er væsentligt at der

er en åben proces, der sikrer, at de berørte parter har mulighed for at kommentere forslag, der

udarbejdes.

RS advarer kraftigt imod brugen af komitéprocedure og foreslår i stedet politisk vedtagede fælles

europæiske retningslinjer for, hvordan de nærmere regler bør udformes. DI anfører, at retningslinier

for komitéarbejde vedrørende sondringen affald/ikke affald bør præciseres i direktivet. DI anfører

videre, at der i relation til komitéproceduren for klassificeringen af nyttiggørelse og bortskaffelse

bør ske en præcisering af retningslinjerne herfor, og at der som minimum skal indføjes en

høringsmulighed for organisationer m.v. i medlemsstaterne. DB er tilhænger af brugen af

komitéprocedure, således at der kan opnås en hurtigere minimumsstandardisering på

fællesskabsplan.

n) Andet

RS fremhæver behovet for, at nye regler gennemføres med en passende overgangstid. RS opfordrer

den danske stat til at oprette et dialogforum, der sikrer en løbende udveksling af synspunkter om

den fremtidige affaldsregulering og organisering af affaldssektoren.

KL bifalder opfordringen til at anvende økonomiske instrumenter i affaldspolitikken. DB er også

tilfreds med, at udgifter til nyttiggørelse og bortskaffe af affald påhviler indehaveren, den tidligere

indehaver eller affaldsproducenten i et passende forhold. DB mener, at det herved sikres, at staterne

skal bevise, at de ikke yder ulovlig statsstøtte.

DØR & DN er ikke særlig optimistiske med hensyn til at indføre fælles EU-afgifter, idet disse skal

vedtages enstemmigt i Ministerrådet, jf. EU’s Traktat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL mener, at den nuværende affaldsliste bør gælde, indtil en ny træder i kraft samt at kommende

lister tager udgangspunkt i de lister, der gælder i dag. KL mener, at princippet om, at forureneren

betaler, skal fastholdes og anvendes som udgangspunkt i affaldspolitikken.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Parlamentet har endnu ikke påbegyndt deres 1. læsning af forslaget.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget blev præsenteret på et møde i Rådets arbejdsgruppe den 10. januar 2006. Forslaget er på

dagsordenen for Rådsmødet den 9. marts 2006 med henblik på politisk drøftelse. Parlamentet

forventes også at påbegynde sin behandling i 2006 – formentlig først i anden halvdel af 2006. Det

østrigske formandskab planlægger således ikke at opnå politisk enighed under deres ledelse.

8. Dansk holdning

Udgangspunktet for den danske holdning er at der skal sikres et højt beskyttelsesniveau. Danmark