Europaudvalget 2005-06
2714 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt
251155_0001.png
Samlenotat
Socialministeriet
(Ligestillingsafdelingen)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 10. marts 2006
Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:
1.
Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde
a) Nøglebudskaber baseret på b) til f)
- Vedtagelse
- Politisk debat (offentlig)
b) Kommissionens årlige fremskridtsrapport om de nationale
reformprogrammer (NRP)
c) Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport 2005
- Vedtagelse
d) Fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion
- Vedtagelse
e) Kommissionens meddelelse om strømlining af den åbne
koordinationsmetode for social beskyttelse og social inklusion
- Godkendelse af fællesudtalelse fra SPC /EPC
f)
2.
Kommissionens rapport om lighed ml. kvinder og mænd 2006
ldj/rmh
JIC
23. februar 2006
Sag nr. 7113-0011
2
5
9
12
16
20
Forberedelse af Det sociale trepartstopmøde
– Udveksling af synspunkter
Arbejdsprogram for Beskæftigelsesudvalget (EMCO) 2006
- Information
Arbejdsprogram for Komiteen for social beskyttelse (SPC) 2006
- Information
Forordningsforslag til ændring af forordning 1408/71
(diverse ændringer 2005)
- Generel indstilling
Kommissionens rapport om virkningen af de nationale
overgangsordninger, der blev fastlagt i tiltrædelsestraktaten
af 2003 (perioden 1. maj 2004 – 30. april 2006)
- Præsentation fra Kommissionen
22
3.
24
4.
26
5.
28
6.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde
a) Nøglebudskaber baseret på b) til f)
- Vedtagelse
- Politisk debat (offentlig)
b) Kommissionens årlige fremskridtsrapport om de nationale
reformprogrammer (NRP)
c) Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport 2005
- Vedtagelse
d) Fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion
- Vedtagelse
e) Kommissionens meddelelse om strømlining af den åbne
koordinationsmetode for social beskyttelse og social inklusion
- Godkendelse af fællesudtalelse fra SPC /EPC
f) Kommissionens rapport om lighed ml. kvinder og mænd 2006
s. 2/32
+++ 0 +++
Ad a)
Nøglebudskaber baseret på b) til f)
- Vedtagelse
- Politisk debat (offentlig)
Nyt notat
Resumé
Komitéen for Social Beskyttelse og Beskæftigelseskomitéen har vedtaget en række
nøglebudskaber til forårsmødet i Det Europæiske Råd, herunder vedrørende sammenhængen
mellem vækst, beskæftigelse og social beskyttelse og betydningen af de udfordringer, der
udspringer af den demografiske udvikling og globaliseringen.
Baggrund
I lighed med tidligere år har Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og
Beskæftigelseskomitéen (EMCO) vedtaget en række nøglebudskaber til forårstopmødet i Det
Europæiske Råd.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Formål og indhold
Budskaberne fra SPC er følgende i uofficiel oversættelse:
Rådet minder om, at styrkelse af den sociale sammenhæng er et centralt mål for
EU, og at vækst og beskæftigelse er midler til større sociale sammenhæng.
Rådet endosserer de nye arbejdsmetoder i den åbne koordinationsmetode så vel
som de tilhørende fælles kvalitative mål som ændret af SPC og EPC (Den
økonomiske politiske komité). Rådet inviterer medlemsstaterne til at leve op til
disse udfordringer i deres strategier vedrørende social beskyttelse og inklusion.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0003.png
På linie med den overordnede idé for Lissabon-strategien inviteres
s. 3/32
medlemsstaterne
til
at
fokusere
den
strømlinede
åbne
koordinationsmetode på levering af målene. Sammen med Kommissionen bør
medlemsstaterne navnlig tillægge overvågning og evaluering vægt. Rådet
opmuntrer medlemsstaterne til i deres reformprogrammer at give høj profil til det
bidrag, som den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og
social inklusion kan give til gennemførelsen af Lissabon-strategien.
Rådet lægger stærkt vægt på den gensidigt forstærkende virkning af politikkerne
vedrørende økonomi, beskæftigelse og social beskyttelse. Rådet gentager, at
større social sammenhæng er en forudsætning for økonomisk vækst, og at
økonomisk vækst og flere og bedre jobs er centrale betingelser for at styrke den
europæiske sociale model, social sammenhæng og bæredygtig udvikling.
Rådet bør derfor invitere medlemsstaterne til at tage yderligere skridt med henblik
på udfordringerne fra demografiske og globaliseringsmæssige ændringer,
herunder i lyset af de seneste fremskrivninger vedrørende virkningen på de
offentlige udgifter og adressere de tilsvarende udfordringer på pensionsområdet
og sundheds- og ældreplejeområdet samt sørge for en bedre balance mellem
arbejds- og familielivet.
Rådet inviteres også til at endossere hovedresultaterne i Fællesrapporten om
social beskyttelse og social inklusion og give yderlige vejledning med hensyn til
at opfylde målene vedrørende styrkelsen af den sociale sammenhæng.
Budskaberne fra EMCO foreligger endnu ikke i en endelig udgave. Følgende kan anføres i en
uofficiel oversættelse af hovedlinierne:
Generelle konklusioner:
Rådet fremhæver, at Europa må optrappe sin indsats for at skabe mere vækst, højere
beskæftigelse og produktivitet samt styrke den sociale inklusion og den sociale
beskyttelse, for at sikre holdbarheden af den europæiske socialmodel.
Kommissionens årlige fremskridtsrapport viser, at implementeringen af Lissabon-
strategien må op i et højere gear. Medlemslandene skal være mere ambitiøse mht.
indfrielse af Lissabon-målene. Styring af indsatsen og socialt partnerskab er
afgørende for en effektiv implementering af beskæftigelses- og socialpolitikken.
Den europæiske beskæftigelsesstrategi:
Alle aktører skal nu lægge energi i en effektiv implementering af mere ambitiøse
politikker, der skal forøge beskæftigelsen fra det nuværende EU-niveau på 63,3 pct.
til 70 pct. i 2010. Med de gennemførte reformer i medlemslandene og de forbedrede
økonomiske udsigter har den europæiske økonomi potentiale til at foretage et
substantielt skridt fremad og skabe flere jobs.
Der skal anlægges en lifecycle tilgang til arbejdet, der letter overgange igennem
arbejdslivet
Medlemslandene tilskyndes til at foretage et kursskifte i retning af aktive og
forebyggende politikker. En fortsat fokus er nødvendig vedrørende udbudet af
arbejdskraft og med hensyn til målgrupper som unge, kvinder, ældre arbejdstagere
samt indvandrere, minoriteter og handicappede.
For at imødegå globaliseringens effekter og for at lette overgange i en vidensbaseret
økonomi skal tiltagene over for lavtuddannede og lavtlønnede, især dem i marginen af
arbejdsmarkedet, fokuseres mere for at gøre en forskel med hensyn til flere og bedre
jobs.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0004.png
s. 4/32
Den menneskelige kapital er afgørende. For at opnå et gennembrud i så
henseende skal der fokuseres mere på anvendelse af de rette finansielle
incitamenter til at tage en uddannelse og deltage i livslang læring såvel som
forbedring af effektiviteten af investeringerne i menneskelig kapital.
Medlemslandene har i de nationale reformprogrammer ikke udviklet omfattende
strategier til forbedring af arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne. Landene
skal adressere fleksibilitet kombineret med beskæftigelsessikkerhed og undgå
segmentering for at imødekomme virksomhedernes og arbejdstagernes behov.
Opfølgning:
Da det er tid for implementering af medlemslandenes strategier, skal de integrerede
retningslinier inklusiv de vedtagne benchmarks og mål forblive uændrede. Alle
aktører, herunder de sociale parter skal fuldt ud påtage sig deres forpligtigelser med
hensyn til Lissabon-strategien.
I overensstemmelse med nøglebudskaberne er de politikområderne, der nævnes under
Action 3 i Kommissionens årlige fremskridtsrapport, afgørende for forbedring af
resultaterne.
I 2007 vil vurderingen af medlemslandenes resultater inden for Lissabon-strategien
give en sund basis for landespecifikke henstillinger. I den sammenhæng vil bilaterale
kontakter mellem Kommissionen og medlemslandene være givtige og styrke
styringen af strategien.
Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor
Ikke relevant.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
Nøglebudskaberne har ikke i sig selv konsekvenser for disse områder.
Høring
Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Regeringens foreløbige holdning
Regeringen har en positiv holdning til de foreslåede budskaber.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes på baggrund af drøftelserne i SPC og EMCO at bakke om
budskaberne på rådsmødet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Nøglebudskaberne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad b)
Nyt notat
Kommissionens årlige fremskridtsrapport om NRP (KOM(2006)30)
s. 5/32
Resumé
I medfør af den relancerede Lissabon-strategi skal Kommissionen hvert år udarbejde en
rapport om implementeringen af strategien. På baggrund af Kommissionens rapport vil Det
Europæiske Råd hvert forår gøre status over fremskridt med implementeringen af strategien
og beslutte eventuelle nødvendige justeringer. Kommissionens første årlige
Fremskridtsrapport blev offentliggjort den 25. januar 2006. I centrum for rapporten er en
evaluering af medlemslandenes nationale reformprogrammer. Vurderingen af Danmarks
nationale reformprogram er altovervejende positiv, ligesom Kommissionen generelt
anbefaler ”flexicurity”-modellen. Desuden har Kommissionens rapport et særligt fokus på de
globaliseringsemner, der blev drøftet på det uformelle topmøde på Hampton Court (især
forskning og udvikling, universiteter, demografi og energi), som også bliver en del af
forberedelsen af forårstopmødet.
Baggrund
I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien besluttede Det Europæiske
Råd i marts 2005 at iværksætte en ny treårig cyklus for at forbedre implementeringen af
strategien (den nuværende cyklus går fra 2005 til 2008).
Som udgangspunkt for denne cyklus og med grundlag i Det Europæiske Råds konklusioner
vedtog Rådet et sæt ”integrerede retningslinjer”. Disse udgøres af de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) samt retningslinjerne for beskæftigelsen (EG),
som blev integreret til i alt 24 retningslinier. På basis af disse retningslinier har landene
udarbejdet nationale reformprogrammer (NRP) i lyset af landenes specifikke situationer og
behov. Reformprogrammerne blev tilsendt Kommissionen i efteråret 2005 og udgør
grundlaget for gensidig overvågning og erfaringsudveksling mellem medlemslandene og for
Kommissionens årlige evaluering i Fremskridtsrapporten om Lissabon-strategien. På
baggrund af denne rapport vil Det Europæiske Råd gøre status over implementeringen af
strategien og identificere de områder, der kræver større fælles opmærksomhed.
Globaliseringsemnerne fra Hampton Court (især forskning og udvikling, universiteter,
demografi og energi) indgår også i Kommissionens Fremskridtsrapport.
Kommissionens Fremskridtsrapport og forberedelsen af forårstopmødet vil være på
dagsordenen for en række rådsformationer: ECOFIN den 24. januar 2006, 14. februar 2006
og 14. marts 2006, Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse
den 10. marts 2006, Miljørådet den 9. marts 2006, Uddannelsesrådet den 23. februar 2006
samt Konkurrenceevnerådet den 13. marts 2006, hvilket bidrager til, at ejerskabet for
Lissabon-strategien bliver bredt funderet. Endvidere forventes der afholdt et ekstraordinært
rådsmøde (energi) den 14. marts 2006. I overensstemmelse med Sevilla-metoden skal rådet
(GAERC) forberede møderne i Det Europæiske Råd, hvor næste forårstopmøde finder sted
den 23.-24. marts.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0006.png
Nærhedsprincippet
Da Lissabon-processen tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode og de
nationale kompetencer, vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.
s. 6/32
Formål og indhold
Fremskridtsrapporten indeholder to hoveddele: 1. Del er en generel, samlet vurdering af de
nationale reformprogrammer (NRP) inklusiv konkrete forslag til handling inden udgangen af
2007 inden for fire politikområder, hvor evalueringen af NRP har tydeliggjort særlige
mangler og udviklingspotentiale. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd (DER) til at
tage stilling til disse forslag på forårstopmødet i marts. 2. Del består af kapitler for hvert
NRP, hvori Kommissionen giver en landespecifik vurdering. Derefter indgår der et større
annex, der uddyber evalueringen indenfor makro-økonomi og mikro-økonomi samt et udkast
til den Fælles Beskæftigelsesrapport for 2005-2006.
”Flexicurity”-modellen inddrages flere gange i Fremskridtsrapporten, bl.a. i 1. Del som en
”best practice” for reformering af arbejdsmarkedet. Om end modellen ikke benævnes som
dansk, er det dog alment kendt, at der sigtes til DK’s arbejdsmarkedsmodel.
De fire politikområder og tilhørende konkrete handlingsforslag, som ifølge Kommissionen
bør gennemføres inden udgangen af 2007, er:
1.
2.
3.
4.
Forskning, udvikling og universiteter; ”Investing more in knowledge and innovation”
Erhvervslivets rammevilkår; ”Unlocking the business potential, particularly of SMEs”
Globalisering og demografisk aldring; ”Responding to globalisation and ageing”
Energi; ”Moving towards an efficient and integrated EU energy policy”
Ad aktionsområde 3: Globalisering og demografisk aldring; ”Responding to globalisation and
ageing”:
Medlemslandene skal sikre den finansielle bæredygtighed ved at forbedre de offentlige
finanser og stadigt reducere offentlig gæld. Som led i reformer af de offentlige
pensionssystemer skal medlemslandene skabes incitamenter for ældre arbejdstagere til
at blive længere på arbejdsmarkedet og tilpasse pensionsalderen til den forøgede
forventede levetid.
Medlemslandene bør gennemføre strategier for aktiv aldring. Formålet skal være at
styrke incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, og herunder begrænse antallet af
efterlønnere, give bedre muligheder for delvis tilbagetrækning og deltidsarbejde samt at
forbedre kvaliteten i arbejdet. Endvidere bør arbejdstagere over 45 år i langt højere grad
end andre deltage i efteruddannelse.
Medlemslandene bør inden udgangen af 2007 sikre, at alle unge, der har forladt skolen
og er arbejdsløse, får tilbudt beskæftigelse, en læreplads, yderligere uddannelse eller
andre beskæftigelsesfremmende tiltag inden for seks måneder – og ved år 2010 inden
for 100 dage. Der bør endvidere gives incitamenter for virksomheder, især SMV’er, til
at tilbyde unge arbejdsløse beskæftigelse.
Børnepasning og ligestilling mellem kønnene skal forbedres.
Medlemslandene bør tilstræbe en fælles forståelse af ”flexicurity”. Kommissionen vil
udarbejde en rapport med henblik på at fremme enighed blandt medlemslandene, ved
udgangen af 2007, om en række fælles principper omfattende følgende elementer:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0007.png
s. 7/32
i.
Modernisering af arbejdsretten som skal give mulighed for fleksible
ansættelsesvilkår samt en reduktion af opsplitningen af arbejdsmarkedet og
sort arbejde. Kommissionen vil konsultere arbejdsmarkedets parter og andre
involverede parter om disse spørgsmål i løbet af året.
Livslang læring og aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik på at styrke
arbejdstagernes tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed kombineret med
øgede finansielle incitamenter til at tage et job. Den Europæiske Socialfond og
Globaliseringsfonden kan bidrage hertil.
Moderne sociale sikringssystemer, som både kan lette arbejdskraftens
mobilitet og sikre tilstrækkelige sociale ydelser i tilfælde af ledighed.
Direktivforslaget om overførsel af supplerende pensionsrettigheder vil bidrage
til mobiliteten, og medlemslandene bør overveje at accelerere ophævelsen af
alle restriktioner på arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU.
ii.
iii.
Med henblik på at identificere konkrete tiltag til fremskridt inden for de ovennævnte områder
foreslår Kommissionen, at formandskabet afholder et ekstraordinært socialt topmøde.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser på disse områder. I det omfang en
række af de opstillede nye målsætninger vil skulle efterleves, herunder eksempelvis
målsætningen om at anvende 2 pct. af BNP på videregående uddannelser, vil det kunne
medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Sagen forudses ikke sendt i høring. Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontaktudvalget for
Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er
repræsenteret, og hvor Udenrigsministeriet er formand. Der afholdes møder i udvalget frem
mod forårstopmødet. Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU-
specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Fremskridtsrapporten velkommen. Man hilser anbefalingen af
"flexicurity"-modellen velkommen, og ser Kommissionens brede definition som egnet for
en fælles EU-debat herom under behørig hensyntagen til eventuelle udgiftsdrivende
elementers virkning på de offentlige finanser. Konkrete forslag vil skulle overvejes,
efterhånden som de konkretiseres.
Regeringen støtter, at alle relevante rådsformationer og arbejdsgrupper bidrager til
forberedelsen af Det Europæiske Råd i foråret 2006 med sikring af konsistens mellem
eventuelle politikanbefalinger på forskellige områder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 8/32
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes mere detaljerede holdninger til Fremskridtsrapporten kendes endnu kun i
begrænset omfang, men rapporten hilses generelt velkommen. Det generelle indtryk er støtte
til fokusering på de fire af Kommissionen udpegede hovedindsatsområder.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
udenrigsministrenes rådsmøde den 30.-31. januar 2006, forud for ECOFINs møde den 14.
februar 2006 og forud for Uddannelsesrådets møde den 23. februar 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0009.png
Ad c)
Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport 2005
- Vedtagelse
s. 9/32
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt sin årlige Fremskridtsrapport, herunder Fællesrapporten om
beskæftigelsen, hvor Kommissionen dels gør status over beskæftigelsessituationen i EU dels
giver en vurdering af de enkelte medlemslandes beskæftigelsesstrategi, som de er fremlagt i
de nationale reformprogrammer, som medlemslandene skal udarbejde og indsende til
Kommissionen i henhold til den reviderede Lissabon-strategi.
Baggrund
Kommissionen har den 25. januar 2006 fremlagt meddelelsen "Tid for et højere gear: Nyt
partnerskab for vækst og beskæftigelse” (KOM (2006) 30 final), som i Del III indeholder
udkast til Fællesrapporten 2005/2006. Fællesrapporten er en integreret del af Kommissionens
”implementeringspakke”, der med de nye integrerede retningslinier omfatter rapporteringen
vedrørende implementeringen af de makroøkonomiske- og mikroøkonomiske retningslinier
samt beskæftigelsesretningslinierne. De nationale reformprogrammer 2005 udgør grundlaget
for Fællesrapporten 2005-06. Rapporten skal i henhold til traktaten forelægges Det
Europæiske Råd på dettes forårsmøde.
Hjemmelsgrundlag
Fællesrapporten har hjemmel i TEF art. 128.
Nærhedsprincippet
Da Lissabon-strategien tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode og de nationale
kompetencer, vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.
Formål og indhold
Fællesrapporten giver et overblik over beskæftigelsessituationen i EU. Den økonomiske
vækst blev i 2004 på 0,6 pct., hvilket kun var lidt højere end i 2003, hvor væksten blev på 0,3
pct. Den samlede beskæftigelsesfrekvens i EU steg til 63,3 pct. i 2004 på baggrund af højere
frekvenser for kvinder og ældre, idet disse grupper bidrog med henholdsvis 0,7 og 0,8 pct.
point. Ledigheden forblev uændret fra 2003 til 2004 på et niveau af 9,0 pct., men
langtidsledigheden steg til 4,1 pct. En foreløbig opgørelse af ledigheden for 2005 viser en
ledighed på 8,7 pct.
Rapporten behandler udviklingen i relation til beskæftigelsesstrategiens tre overordnede mål,
som er 1) fuld beskæftigelse, 2) kvalitet og produktivitet i arbejdet samt 3) styrkelse af social
samhørighed og rummelighed.
Rapporten fremhæver i den forbindelse bl.a., at den samlede beskæftigelsesfrekvens trods
fremgang fortsat er 7 pct. point (svarende til 20 mio. jobs) under 2010-målsætningen på 70.
Frekvensen for kvinder og ældre lå i 2004 henholdsvis 4 og 9 pct. point under 2010-
målsætningerne. Kommissionen konstaterer, at 18 medlemslande har sat nationale mål for
frekvensen, 15 har sat for kvinder og 11 for ældre arbejdstagere.
Vedrørende beskæftigelsesstrategiens andet mål om kvalitet og produktivitet i arbejdet
fremgår det af rapporten, at væksten i arbejdsproduktiviteten steg 1,9 pct. i EU i 2004, men at
dette niveau var lavere end i USA og Japan, hvor produktiviteten steg hhv. 3,3 og 2,5 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0010.png
s. 10/32
Med hensyn til kvalitet i arbejdet nævner Kommissionen, at deltagelsen i livslang
læring er øget, og at det er væsentligt med en større overgang fra midlertidige til
permanente job. Kommissionen finder, at for få lande er opmærksomme på synergieffekten
mellem bedre kvalitet i arbejdet og arbejdsproduktivitet og fremme af beskæftigelsen.
Med hensyn til det tredje mål om social samhørighed og rummelighed viser Kommissionens
rapport, at langtidsledigheden nu er svagt stigende efter flere års fald, og at jobudsigterne for
de udsatte grupper er forværret.
Kommissionen har i Fællesrapporten også analyseret medlemslandenes implementering af de
tre prioriterede områder, nemlig: 1) tiltrække og fastholde flere personer på arbejdsmarkedet
2) forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og 3) øge og effektivisere
investeringerne i menneskelig kapital. Kommissionen foretager ikke en egentlig
benchmarking af medlemslandene, men nævner i forbindelse med omtalen af konkrete
emneområder de lande, som er særligt aktive i en given sammenhæng fx nedbrydning af
lønforskelle mellem kvinder og mænd.
Kommissionen fremhæver endvidere, at alle de nationale reformprogrammer lægger stor
vægt på at tiltrække og fastholde flere personer på arbejdsmarkedet, men at politikkerne er
præget af manglende sammenhæng, og man efterlyser en livscyklus tilgang. Tiltag til
forbedring af arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne mangler i stort omfang.
Kommissionen giver også en landespecifik vurdering af hvert medlemsland i rapporten. Der
fokuseres på den økonomiske situation og gives en generel vurdering af reformprogrammet
med underopdeling på makroøkonomisk politik, mikroøkonomisk politik og
beskæftigelsespolitik.
Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv.
Programmet betegnes som ambitiøst, men også realistisk. Kommissionen er enig i
reformprogrammets analyser og hovedprioriteter, men så dog gerne flere eksempler på
specifikke tiltag som konkretisering af de overordnede brede linier, der præger fremstillingen.
Dette gælder særligt, for så vidt angår målsætningerne om øget konkurrenceevne og større
tilførsel af arbejdskraft. Kommissionen noterer sig, at flere politiske tiltag forventes udmøntet
i lyset af anbefalingerne fra Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet.
Hvad angår det beskæftigelsespolitiske område er Kommissionen enig i både analyse og
prioriteringer. Kommissionen vurderer, at de beskæftigelsespolitiske initiativer formentlig
kan øge beskæftigelsen i Danmark, men at de danske mål om 50-60.000 flere i arbejde kan
blive svære at nå uden yderligere tiltag, som muligvis kan tage afsæt i Velfærds-
kommissionens anbefalinger. For så vidt angår målene inden for uddannelsesområdet, finder
Kommissionen dem fyldestgørende og fokuserede, om end nogle af dem vurderes måske at
være for optimistiske.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0011.png
Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet m.v.
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse områder.
Høring
Kommissionens meddelelse har været til høring i EU-specialudvalget vedrørende
arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende høringssvar:
s. 11/32
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler Kommissionens synspunkt om, at ideer og analyser
ikke er nok til at løse de udfordringer, vi står overfor. Der er behov for, at der i
medlemslandene hurtigt tages de nødvendige og konkrete politiske initiativer, der kan øge
arbejdsudbuddet og dermed sikre arbejdskraft til virksomhederne i fremtiden. Den
beskæftigelsespolitiske udfordring for Danmark er tydeligt konkretiseret i
Velfærdskommissionens analyser. DA er derfor også enig i Kommissionen vurdering af, at
de beskæftigelsespolitiske initiativer i det danske reformprogram formentlig kan øge
beskæftigelsen i Danmark, men at de danske mål i 2010-planen om 50-60.000 flere i arbejde,
kan blive svære at nå uden yderligere tiltag. DA finder det ligeledes spændende, at
Kommissionen har ladet sig inspirere af flexicurity-tænkningen og sat sig for, inden
udgangen af 2007, at få udarbejdet en rapport, der nærmere ser på balancen mellem
fleksibilitet og beskæftigelsessikkerhed.
Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev også behandlet i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens udkast til Fællesrapport. Rapporten
giver i det store og hele en god beskrivelse af de udfordringer, som Lissabon-målsætningerne
på beskæftigelsesområdet stiller medlemslandene over for.
Regeringen er enig i behovet for nu at fokusere på implementeringen af de nationale
reformprogrammer bl.a. gennem en effektiv bilateral dialog mellem Kommissionen og
medlemslandene herom og en reel multilateral overvågning og ”peer pressure”.
Regeringen er også enig med Kommissionens konklusioner vedrørende Danmarks
reformprogram, der fremhæver behov for yderligere danske tiltag med henblik på bl.a. at nå
målsætningen om et forøget udbud af arbejdskraft.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På mødet i EMCO den 21.-22. februar var der – bortset fra et enkelt medlemsland - generel
tilfredshed med den reviderede.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad d)
Fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion
- Vedtagelse
s. 12/32
Resumé
Fortsat behov for indsatser til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt til at
imødegå den økonomiske effekt af befolkningernes aldring.
Baggrund
Rapporten tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds møde på Hampton Court i oktober
2005, hvor Kommissionen slog til lyd for at forstærke samspillet mellem de integrerede
retningslinier for vækst og beskæftigelse med en mere effektiv koordination på EU- plan
vedrørende social beskyttelse.
Af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2005 fremgår bl.a., at EU og
medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social inklusion med en flerdimensionel tilgang,
idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper, som fx børn, der lever i fattigdom.
Rapporten bygger på medlemsstaternes delrapporteringer i løbet af 2005 vedrørende social
inklusion, pensioner samt sundheds- og ældrepleje.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Formål og indhold
Følgende fremgår af rapporten:
Medlemsstaterne står over for at skulle opfylde en række socialpolitiske mål på effektiv og
omkostningsbevidst vis, samtidig med at de skal tilpasse deres politikker til ændrede
omstændigheder og udfordringer. I gennemsnit anvendte medlemsstaterne i 2003 omkring
28% af BNP på social beskyttelse. Danmark anvendte 30,9% i samme periode.
For så vidt angår overførsler fremgår det, at medlemsstaternes reformer har fokuseret på at
skabe tilskyndelser til at arbejde. Der er ligeledes rapporteret reformer vedrørende langvarige
sygedagpengeydelser med henblik på at sikre, at disse ikke bruges som forklædte
førtidspensioner, men i stedet fremmer tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
For så vidt angår pensioner nævnes det, at de fleste medlemsstater har gennemført reformer
med henblik på dels at reducere den effektive tilbagetrækningsalder dels at tage hensyn til
den stigende levealder.
Rapporten fremhæver, at offentlige pensioner i de kommende årtier fortsat forventes at
udgøre den vigtigste kilde til forsørgelse, samtidig med at private pensioner forventes at blive
forøget i mange men ikke alle medlemsstater. Solidaritetsprincippet vil fortsat være
gældende, således at alle arbejdstagere sikres en form for garantipension, samtidig med at
visse perioder uden for arbejdsmarkedet også anerkendes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0013.png
Med hensyn til sundheds- og ældrepleje fortsætter medlemsstaterne med at sikre
adgang for alle til pleje af høj kvalitet, samtidig med at de tilpasser deres systemer til
højere efterspørgsel som følge af stigende levealder, patienternes forventninger og den
teknologiske udvikling.
s. 13/32
Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse forventes at spille en øget rolle. For at sikre, at
uligheder vedrørende helbred ikke forstærkes af mangel på adgang til behandling, er den
voksende brug af gebyrer og medfinansiering ledsaget af en bred vifte af betalingsreduktioner
for de svageste grupper.
Sammenhæng til Lissabon strategien
Det fremhæves i rapporten, at den reviderede Lissabon-strategi og den åbne
koordinationsmetode skal spille sammen, således at social beskyttelse og inklusion støtter
målene vedr. vækst og beskæftigelse, og vækst og beskæftigelsespolitikker støtter de
socialpolitiske målsætninger.
Hovedudfordringer for arbejdet under den åbne koordinationsmetode
Rapporten konkluderer, at der et implementeringsgab, dvs. der er forskel mellem de
besluttede fælles målsætninger og medlemslandenes efterfølgende bestræbelser på at
imødekomme målsætningerne
I rapporten fra 2004 var defineret syv hovedindsatsområder: 1) Øget deltagelse på
arbejdsmarkedet 2) Modernisering af de sociale sikringssystemer 3) At forhindre for tidlig
afgang fra uddannelsessystemet 4) At eliminere fattigdom blandt børn 5) At sikre anstændige
boligforhold 6) At forbedre adgang til sociale tjenesteydelser af kvalitet og 7) At bekæmpe
diskrimination og forøge integrationen af etniske minoriteter og immigranter. Disse gentages
i indeværende rapport.
Herudover nævnes udfordringer knyttet til indvandring, stigende udgifter vedrørende sundhed
samt behovet for økonomisk overkommelige plejefaciliteter for børn, ældre og mennesker
med handicap.
Rapporten fremfører, at der er en udfordring i at forbedre de nationale handlingsplaners
integration i den nationale politik, herunder i budgetprocedurer, og i den reviderede Lissabon-
strategi. Hertil kommer bedre ”governance” i form af bedre mobilisering af interessenter,
herunder forbindelse til lokalt niveau, samt klarere ansvar for gennemførelse, overvågning og
evaluering. Endelig nævnes bedre sammenkædning mellem de nationale handlingsplaner og
strukturfondene, navnlig socialfonden og den europæiske regionale udviklingsfond.
Nøglebudskaber i rapporten
Behov for en mere strategisk tilgang i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale
handlingsplaner for inklusion med henblik på en mere præcis, systematisk og
gennemskuelig fastsættelse af politikkerne.
Fortsatte reformer med henblik på tilskyndelse til at arbejde længere, herunder
fremskridt med hensyn til hvordan arbejdsgivere og arbejdsmarkedet behandler ældre
arbejdstagere.
Modernisering af pensionerne under hensyn til nye former for arbejde samt pauser i
karriereforløbet, herunder med henblik på børnepasning.
Sikre adgang til sundhedssystemerne og reducere ulighed samt tilpasse systemerne til
øgede behov og større valgfrihed for patienterne. Fremme kvalitet og sikre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0014.png
s. 14/32
finansieringen af effektive systemer. Fremme forebyggelse, aktiv livsstil og
en sund alderdom.
Den åbne koordinationsmetode og den reviderede Lissabon-strategi skal gensidigt
forstærke hinanden. Kommissionen og medlemsstaterne bør opbygge rammer med
henblik på at sikre dette samspil.
Behov for en tværgående vedvarende helhedsorienteret tilgang med sigte på
holdbarhed. Hertil kommer indikatorer til overvågning af systemernes effektivitet.
Afsnittet om Danmark
Det nævnes, at Danmark fortsat har beskæftigelsesrater et godt stykke over EU´s
målsætninger. I 2004 var tallene 75,7%, herunder for kvinder 71,6% og for ældre 60,3%.
Ledigheden var faldet til 5,4%. Langtidsledigheden (1.2%) og ungdomsledigheden er blandt
de laveste i EU. Stigningen i danskernes levealder fra 1960 til 2000 hører til blandt de laveste
i EU.
Som udfordringer for Danmark fremadrettet nævnes følgende:
At sikre det nuværende høje beskyttelsesniveau samtidig med at tilfredsstille den
øgede efterspørgsel efter sundheds- og velfærdsydelser i lyset af den stigende
levealder,
at udvikle arbejdsmarkedsredskaber med henblik på at forbedre integrationen af
etniske minoriteter på arbejdsmarkedet,
at opmuntre flere mennesker med handicap samt ældre mennesker til at blive længere
på arbejdsmarkedet, og
at fortsætte den igangværende omstrukturering af sundhedssystemerne med henblik
på at forbedre effekten og effektiviteten.
Europa- Parlamentets udtalelser
Europa- parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
Rapporten har i sig selv ingen konsekvenser på disse områder.
Høring
Rapporten er den 14. februar 2006 sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold samt til orientering i Specialudvalget for Sundhedsspørgsmål.
Dansk Arbejdsgiverforening udtaler, at det er glædeligt at konstatere i rapporterne, at
vurderingerne af Danmarks performance omkring social beskyttelse fortsat er positiv, og at
den danske reformstrategi, som en del af Lissabon-strategien, fortsat vurderes positivt af EU-
kommissionen.
Dansk Arbejdsgiverforening har ikke generelle kommentarer til rapporterne - men konstaterer
med tilfredshed, at en indsats for at få fattige og udstødte grupper
ind på arbejdsmarkedet
er et væsentligt element i strategien for fattigdomsbekæmpelsen i EU og konstaterer
ligeledes, at begreber som "det skal kunne betale sig at arbejde" og "ældre skal blive længere
på arbejdsmarkedet
"
fortsat spiller en væsentlig rolle.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0015.png
s. 15/32
Det er ligeledes glædeligt at konstatere, at den åbne koordinationsmetode har været et
godt udgangspunkt for erfaringsudveksling mellem medlemslandene også omkring
reformtiltag i de enkelte medlemslande.
LO har to kommentarer:
1. I afsnittet: "Challenges ahead", ser LO gerne at der tilføjes en ny bullit der går på
vigtigheden af at de særligt udsatte også forsøges fasholdt og inkluderet på arbejdsmarkedet.
Baggrunden for LO's ønske er, at denne gruppe ikke har fået det nemmere de seneste år, og -
set i lyset af globaliseringen - ikke forventes at blive mindre i de kommende år.
2. I det tekniske bilag med indikatorer (afsnit 3), bør indikatorerne angående economic
inactivity og poverty traps, suppleres med en måling af gevinsten ved at komme i
beskæftigelse opgjort
en vis periode efter den ledige er kommet i beskæftigelse.
Formålet med
denne nye måling skal være at tage højde for, at man efter at være kommet i beskæftigelse
oplever en vis form for lønmobilitet. Et fænomen som er specielt gældende i Danmark.
Derfor vil det være mest retvisende først at måle gevinsten en vis periode efter den ledige er
kommet i beskæftigelse.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne koordinations
metode med at modernisere den sociale beskyttelse og bekæmpe fattigdom og social
udstødelse. Regeringen kan generelt tilslutte sig rapportens konklusioner og budskaber
vedrørende tilpasning, modernisering og sikring af økonomisk holdbarhed af den sociale
beskyttelse i de kommende år.
Øvrige landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemsstater indtager en positiv holdning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rapporten for 2005 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 16/32
Ad e)
Kommissionens meddelelse om strømlining af den åbne
koordinationsmetode for social beskyttelse og social inklusion
- Godkendelse af fællesudtalelse fra SPC/EPC
Nyt notat
Resumé
Der lægges i udtalelsen op til Rådets godkendelse af en forenkling og strømlining af den
hidtidige anvendelse af den åbne koordinationsmetode på det sociale område, således at
elementerne social udstødelse, pensioner samt sundhed og ældrepleje samles under nogle få
hovedmål ledsaget af delmål for de enkelte grene.
Baggrund
Udtalelsen udspringer af en meddelelse fra Kommissionen af 21. december 2005 med titlen
”Working together, working better: proposals for a new framework for the open method of
coordination of social protection and inclusion policies” (KOM(2005)706).
Det Europæiske Råd anførte i konklusionerne fra sit møde i marts 2005, punkt 36, følgende:
“EU og medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social integration med en
flerdimensionel tilgang, idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper, som fx børn,
der lever i fattigdom.”
På det uformelle socialministermøde i januar 2006 konkluderede formandskabet, at
ministrene anerkendte rollen for en ”strømlinet” proces vedrørende social beskyttelse og
inklusion med henblik på at understøtte medlemsstaterne i at modernisere og yderligere
udvikle deres nationale sociale beskyttelsessystemer.
Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Formål og indhold
Udtalelsen har til formål at få Rådets godkendelse dels af nye procedurer for anvendelsen af
den åbne koordinationsmetode på det sociale område, dels af en række mål for
medlemsstaternes politik vedrørende fattigdom og social udstødelse, pensioner samt sundhed
og ældrepleje. Der er tale om forenkling af målene, for så vidt angår fattigdom og social
udstødelse samt pensioner. Der har ikke tidligere været fastsat mål i forhold til sundhed og
ældrepleje.
For så vidt angår procedurerne er hovedbudskabet, at rapporteringerne bør følge cyklussen
for de nationale reformprogrammer for vækst og beskæftigelse, således at der opnås en
gensidig påvirkningseffekt. Medlemslandene vil første gang skulle rapportere under den nye
ramme i efteråret 2006. Herefter vil rapporteringen følge Lissabon-processen, således at der
rapporteres næste gang i 2008.
De foreslåede mål er følgende (i uofficiel oversættelse):
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0017.png
Mål for den åbne koordinationsmetode vedr. social beskyttelse og social inklusion.
s. 17/32
De overordnede mål skal fremme:
a) Social sammenhæng, ligestilling imellem mænd og kvinder, og lige muligheder for
alle gennem tilstrækkelige, tilgængelige, økonomisk holdbare, fleksible og effektive
sociale beskyttelsessystemer og politik for social inklusion,
b) effektivt og gensidigt samspil mellem Lissabon målene for social sammenhæng og
større økonomisk vækst og flere og bedre arbejdspladser og med EU's strategi for
bæredygtig udvikling, samt
c) god ledelse, gennemskuelighed og involvering af interessenter i udarbejdelsen,
gennemførelsen og overvågning af politikkerne.
Følgende mål finder anvendelse på de forskellige arbejdsområder:
En afgørende virkning på udryddelsen af fattigdom og social eksklusion ved at sikre:
d) adgang for alle til de ressourcer og sociale tjenesteydelser der er nødvendige for at
blive en del af samfundet, samt forbygge og håndtere eksklusion, navnlig i dennes
ekstreme former, og modarbejde alle former for diskrimination, der leder til
eksklusion,
e) aktiv social inklusion af alle, både ved at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet og
ved at bekæmpe fattigdom og eksklusion, samt
f) at politikområderne vedrørende social inklusion er velorganiserede og involverer alle
ledelsesniveauer og relevante aktører, herunder de mennesker, der er udsat for
fattigdom, at politikken er effektiv og ”mainstreamed” i alle relevante politikker,
herunder økonomi, budget og uddannelse. Hertil kommer politik vedrørende
uddannelse og strukturfonden (navnlig Socialfonden), samt at de er
”kønsmainstreamede”.
Tilstrækkelige og holdbare pensioner ved:
g) tilstrækkelig pensionsindkomst for alle og adgang til en pension, der tillader folk at
beholde, i en fornuftig grad, deres levestandard efter tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet, i solidaritetens ånd og i rimelighed mellem og på tværs af
generationer,
h) økonomisk holdbarhed af offentlig og private pensionsordninger i forbindelse med
sunde offentlige finanser og i lyset af den længere levealder, navnlig ved at
understøtte et længere arbejdsliv og en aktiv alderdom og ved at reducere offentlig
gæld ved at skabe en balance mellem bidrag og ydelser på hensigtsmæssig og social
retfærdig vis; samt ved at fremme en prismæssig overkommelighed og sikring af
offentlige og private pensionsordninger, samt
i) at pensionssystemer er gennemskuelige, korrekt tilpassede til de reelle behov og
forventninger, som kvinder og mænd har, og til de krav der udspringer af det moderne
samfund, demografisk aldring og strukturændringer; at borgerne kan få de
informationer, de har brug for, til at planlægge deres tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet, og at reformer bliver gennemført på baggrund af den bredest mulige
enighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0018.png
Tilgængelig og bæredygtig sundhedspleje og langvarig pleje ved:
s. 18/32
j) at sikre adgang for alle til tilstrækkelig sundhedspleje og langvarig pleje, og at
behovet for pleje ikke fører til fattigdom og økonomisk afhængighed, samt at ulighed
i adgangen til sundhedspleje og ældrepleje håndteres,
k) at fremme kvalitet i sundhedspleje og langtidspleje samt at tilpasse plejen til ændrede
samfundsbehov og præferencer i samfundet og hos den enkelte, navnlig ved at
udvikle standardkvaliteter, der afspejler bedste internationale praksis og ved at styrke
ansvarligheden hos sundhedspersonale samt hos patienter og modtagerne af pleje,
samt
i) at sikre at tilstrækkelig og høj kvalitet inden for sundhedspleje og langvarig pleje
forbliver økonomisk mulig og bæredygtigt ved at fremme en sund og aktiv livsstil,
gode menneskelige ressourcer til sundhedssektoren samt en rationel brug af
ressourcer, navnlig gennem passende tilskyndelse af brugere og leverandører, god
ledelse og koordinering imellem plejesystemerne og offentlige og private
institutioner.
Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og Den Økonomiske Politiske Komite (EPC) giver i
deres fælles udtalelse støtte til den foreslåede forenkling og strømlining af åben koordination
på det sociale område. Det fremhæves i den forbindelse, at den nye samlede ramme bør
indebære en lettelse i medlemsstaternes forpligtelse til at rapportere, ligesom at fælles mål og
én samlet national rapport vil hjælpe medlemsstaterne til at udvikle en mere strategisk tilgang
til de udfordringer, som de står over for. Det hilses også velkommen, at den etablerede
praksis med samarbejde mellem SPC og EPC fortsættes under den strømlinede metode.
Endelig nævnes, at der bør lægges vægt på fattigdom blandt børn samt nedbrydning af
overførsel af fattigdom blandt generationerne.
Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
De foreslåede mål, som indebærer en forenkling i forhold til de allerede vedtagne mål for så
vidt angår social udstødelse og pensioner, er i god overensstemmelse med regeringens politik
på de berørte områder. De midler, der skal bringes i anvendelse, besluttes nationalt fra sag til
sag. Målene vil derfor ikke i sig selv have sådanne konsekvenser.
Høring
Udtalelsen har været sendt til orientering i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale
forhold samt EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at udtalelsen fra SPC og EPC indeholder mange
fornuftige betragtninger bl.a.
at der skal ske samtænkning af Lissabon-processen og processen om Social
inklusion/Social protection,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at en strømlinet proces med åben koordination omkring Social inklusion m.v.,
s. 19/32
som promoverer samarbejde og udveksling af god praksis/læring i
sammenhæng med Lissabon-strategien på nationalt og EU-niveau vil sikre at
økonomi, beskæftigelse og socialpolitik kommer til at hænge mere sammen, og
at den vedtagne strømlinede ramme nedbringer og forenkler kravene om rapportering,
men giver samtidig mulighed for at medlemsstaterne i en samlet rapport udvikler en
mere strategisk approach i forhold til de udfordringer, man står overfor.
DA peger ligeledes på vigtigheden af:
at strategien i forhold til modernisering af pensionssystemerne i forhold til fremtidige
udfordringer skal fortsætte,
at antallet af indikatorer, som indgår i rapporteringerne, begrænses og prioriteres med
henblik på at sikre en fornuftig udnyttelse af ressourcerne, samt at sikre overskuelige
sammenligninger, og
at der fokuseres mere på implementeringen af de nødvendige reformer på det sociale
område, bl.a. gennem opstilling af klare mål på nationalt, regionalt og lokalt niveau.
Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev også behandlet i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter anvendelsen af den åbne koordinations metode på social- og
sundhedsområdet, idet denne muliggør et tæt samarbejde med erfaringsudvekslinger uden at
føre til EU-lovgivning. Regeringen er tilfreds med den nye procedure og de nye mål, som
samlet set bidrager til en ikke uvæsentlig forenkling samtidig med, at der sikres sammenhæng
til de nationale reformprogrammer vedrørende vækst og beskæftigelse, jf. den reviderede
Lissabon-strategi.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at sagen støttes af samtlige medlemsstater.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
En tidligere udtalelse fra SPC og EPC om strømlining har været forelagt Folketingets
Europaudvalg for ud for rådsmødet den 20. oktober 2003 til orientering.
En udtalelse fra SPC om anvendelse af den åbne koordinationsmetode på sundhedsområdet
har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 4. oktober 2004 til
orientering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad f)
Nyt notat
Kommissionens rapport om lighed ml. kvinder og mænd 2006
s. 20/32
Resumé
Kommissionen fremlægger hvert år en rapport om ligestillingssituationen og udfordringerne
for ligestillingsarbejdet i EU’s institutioner og medlemslande. Rapporten for 2006 foreligger
endnu ikke i officiel udgave.
Baggrund
Kommissionen fremlægger en årlig rapport på DER’s forårstopmøde om lighed mellem
kvinder og mænd.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Formål og indhold
Rapporten for 2006 foreligger endnu ikke i officiel udgave, men det er forventningen, at den
vil redegøre for udviklingen i forhold til årets initiativer på ligestillingsområdet, situationen i
forhold til ligelønsproblematikken, udfordringer og anbefalinger for fremtidige fokusområder
samt en statistisk oversigt en række kerneområder inden for ligestillingsarbejdet i
medlemslandene.
Af fremtidige områder forventes nævnt:
Formindskelse af forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem kvinder og mænd,
herunder særligt for ældre.
Forbedring af sammenhængen mellem familie og arbejdsliv for både kvinder og
mænd.
Kønsmainstreaming af strukturfondene.
Fortsat støtte til parterne i deres arbejde for ligestilling.
Implementering af ligebehandlingsdirektivet.
Vedtagelse af etableringen af et europæisk ligestillingsinstitut.
Vedtagelse af ”recast” ligebehandlingsdirektivet.
Fortsat arbejde for at implementere Beijing-handlingsplanen, herunder for eksempel
ved en rapport i 2010 på basis af de indikatorer der er blevet udarbejdet siden 1999.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet m.v.
Rapporten vil ikke få konsekvenser for disse områder.
Høring
Rapporten har været sendt til orientering i EU-specialudvalget for arbejdsmarked og sociale
forhold og dagsordenspunktet på rådsmødet blev behandlet i specialudvalget den 23. februar
2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 21/32
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen agter at tage Kommissionens rapport til efterretning.
Generelle forventninger til andre medlemslandes holdning
Det forventes, at samtlige lande tager Kommissionens rapport til efterretning.
Tidligere forelæggelser
Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0022.png
s. 22/32
2.
Forberedelse af Det sociale trepartstopmøde
– Udveksling af synspunkter
Nyt notat
Resumé
Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted dagen før Det
Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2006. Formandskabet har indtil videre ikke
oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må forventes at dreje sig om
arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Fremskridtsrapporten.
Baggrund
Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det danske EU-
formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et "socialt trepartstopmøde
om vækst og beskæftigelse".
Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs rolle gennem
konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigelse, økonomisk
politik og social beskyttelse, herunder Lissabon-strategien.
Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det nuværende og de to
følgende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk
niveau sammen mindst en gang om året og altid forud for forårsmødet i Det Europæiske Råd
(DER). Mødets diskussioner og resultater skal derefter rapporteres til DER.
Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at styrke parternes
bidrag - på basis af deres sociale dialog - til ikke mindst de forskellige elementer i Lissabon-
strategien.
UNICE og EFS varetager den tekniske koordinering af sammensætningen af delegationerne
for hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.
Hjemmelsgrundlag
EF-traktaten, særligt art. 202.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Formål og indhold
Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må
forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Fremskridtsrapporten
med henblik på at bidrage til drøftelserne på Det Europæiske Råds forårsmøde.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
Mødet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 23/32
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som anses for at
bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af Lissabon-
strategien.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemslande har traditionelt også støttet afholdelsen af disse møder, hvilket også
forventes at være tilfældet denne gang.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0024.png
3.
Arbejdsprogram for Beskæftigelsesudvalget (EMCO) 2006
- Information
s. 24/32
Nyt notat
Resumé
Beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram for 2006 indeholder de faste områder, nemlig
forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde 2006 og forberedelse af
hovedinstrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES), specifikke
politikområder, det østrigske og det finske formandskabs prioriteter samt andre spørgsmål.
Baggrund
Beskæftigelseskomiteen (EMCO) har rådgivende karakter og skal fremme samordning af
beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne mellem medlemslandene. EMCOs
arbejdsprogram for 2006 blev godkendt på komiteens møde den 9.-10. februar 2006. Det
forventes, at formanden for EMCO på rådsmødet i lighed med de foregående år vil orientere
om Komitéens planlagte aktiviteter i 2005.
Hjemmelsgrundlag
Beskæftigelseskomiteen er nedsat af Rådet i henhold til TEF art.130 ved Rådsbeslutning af
24. januar 2000.
Nærhedsprincippet
Da Beskæftigelseskomiteen har rådgivende karakter og skal fremme samordning af
beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne mellem medlemslandene efter den åbne
koordinationsmetode, vurderes nærhedsprincippet overholdt.
Formål og indhold
Arbejdsprogrammet omfatter:
Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde 2006
Forberedelse af hovedinstrumenterne i den fælles europæiske beskæftigelsesstrategi
Opfølgning på Hampton Court topmødet
Evaluering af EES
Flexicurity
Produktivitet og arbejdsmarkedets marginalgrupper
Programmet for gensidig læring
Indikatorer for beskæftigelsen
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier og den makroøkonomiske dialog
Rapporten ”Beskæftigelsen i Europa 2006”.
Høring
Høring er ikke foretaget. Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU-
specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
Programmet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 25/32
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan orienteringen om programmet til efterretning.
Generelle forventninger til andre landes holdning
Det vurderes, at der er enighed om Beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram for 2006.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et notat i sagen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0026.png
4.
Arbejdsprogram for Komiteen for social beskyttelse (SPC) 2006
- Information
s. 26/32
Nyt notat
Resumé
Arbejdet i Komitéen for Social Beskyttelse koncentreres som hidtil om bekæmpelse af
fattigdom og social udstødelse, pensionernes økonomiske holdbarhed og tilstrækkelighed
samt kvalitet, fri adgang og bæredygtighed for så vidt angår sundheds- og ældrepleje.
Hertil kommer drøftelser af sociale tjenesteydelser.
Baggrund
Det forventes, at formanden for Komitéen for Social Beskyttelse på rådsmødet i lighed med
de foregående år vil orientere om Komitéens planlagte aktiviteter i 2005.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Formål og indhold
Arbejdet vil som i de tidligere år begynde med vedtagelse af et sæt nøglebudskaber sammen
med EMCO om Kommissionens synteserapport til brug for forårsmødet i Det Europæiske
Råd. Medlemsstaterne skal i september præstere en rapport om social beskyttelse og
inklusion med vægt på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, pensionernes
bæredygtighed m.v. samt bæredygtigheden af og kvaliteten i sundheds- og ældreplejen.
I løbet af året vil komitéen endvidere drøfte forventede meddelelser fra Kommissionen om
sociale tjenesteydelser samt om inddragelse af personer, som er udstødt fra arbejdsmarkedet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet skal ikke høres
Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor
Ikke relevant.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
Programmet har ikke i sig selv konsekvenser for disse områder.
Høring
Høring er ikke foretaget. Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU-
specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tage orienteringen om programmet til efterretning
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at tage redegørelsen til efterretning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Arbejdsprogrammet for 2006 har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg.
s. 27/32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
251155_0028.png
5.
Forordningsforslag til ændring af forordning 1408/71
(diverse ændringer 2005)
- Generel indstilling
s. 28/32
Nyt notat
Resumé
Den årlige formelle revision af koordinationsforordningerne om social sikring i lyset af
stedfundne ændringer i medlemsstaternes lovgivninger. Har ingen betydning for Danmark.
Baggrund
Kommissionen har den 21. december 2005 fremlagt et forordningsforslag til ændring af
forordning 1408/71 (diverse ændringer 2005) (KOM(2005)676). Der foretages ændringer og
ajourføringer, der er nødvendiggjort af ændringer i medlemsstaternes lovgivninger.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308, hvilket indebærer enstemmighed og fælles
beslutningsprocedure med Parlamentet
Nærhedsprincippet
Kommissionen skriver bl.a. i sin begrundelse for forslaget, at hensigten er at sikre, at
koordineringen af de sociale sikringsordninger fungerer effektivt i alle medlemsstaterne.
Baggrunden såvel som bevæggrunden for forslaget er hensynet til den frie bevægelighed i
EU. Forslaget er en rent koordinerende foranstaltning, som kun kan ske på fællesskabsplan.
Medlemsstaterne har fortsat ansvaret for at tilrettelægge og finansiere deres egne sociale
sikringsordninger. Regeringen er enig i denne vurdering.
Formål og indhold
Der foretages ændringer og ajourføringer, der er nødvendiggjort af ændringer i
medlemsstaternes lovgivninger. Som eksempel herpå kan nævnes ændring af bilag
vedrørende Sverige om forskellige definitioner, tilpasninger i bilag vedrørende Nederlandene
om sygesikring, ændring af bilag om pensioner for Litauen samt ændringer for Slovakiet
vedrørende diverse ydelser. Der er ingen ændringer, der berører Danmark.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslagets skal vedtages i samarbejdsprocedure med Parlamentet. Dog træffer Rådet
afgørelse med enstemmighed.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.
Ikke relevant
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.
Forslaget har ingen konsekvenser for disse områder i Danmark.
Høring
Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens holdning er positiv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 29/32
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at sagen støttes af samtlige medlemsstater.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Kommissionens rapport om virkningen af de nationale
overgangsordninger, der blev fastlagt i tiltrædelsestraktaten af 2003
(perioden 1. maj 2004 – 30. april 2006)
- Præsentation fra Kommissionen
s. 30/32
Nyt notat
Resumé
Det følger af tiltrædelsestraktaten med EU-8, at Kommissionen inden udgangen af det andet
år efter EU-udvidelsen skal udarbejde en rapport til Rådet, der belyser virkningen af de
nationale overgangsordninger vedrørende vandrende arbejdstagere. Kommissionen har
udarbejdet denne rapport bl.a. ved inddragelse af en såkaldt High Level Group med
repræsentanter fra de enkelte medlemslande, og gennem indsamling af relevant statistik og
inddragelse af arbejdsmarkedets parter i de enkelte medlemslande og på europæisk niveau.
Kommissionens rapport blev offentliggjort den 8. februar 2006.
Rapporten viser, at der har været tale om en meget begrænset arbejdskraftvandring fra EU-8
til EU-15. Den mobilitet, der har fundet sted, har positivt bidraget til at afhjælpe
flaskehalsproblemer og således haft en positiv betydning for den økonomiske udvikling i EU.
Lande, der ikke har indført restriktioner efter 1. maj 2004 (Det Forenede Kongerige, Irland
og Sverige), har haft økonomisk vækst, faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse.
Generelt har statsborgere, der er vandret fra EU-8 til EU-15, en høj erhvervsfrekvens, og de
er blevet integreret uden problemer. Lande med overgangsordninger, der begrænser
arbejdskraftindvandring, har dog oplevet uønskede bivirkninger i form af en højere forekomst
af omgåelse, illegalt arbejde og proforma selvstændige.
Baggrund
Rapporten er udarbejdet i henhold til Tiltrædelsestraktatens (2003) bilag om
overgangsordninger for den fri bevægelighed for personer, punkt 3(2). Det følger heraf, at
medlemsstaterne i forbindelse med EU-udvidelsen kan indføre begrænsninger i EU-reglerne
om fri bevægelighed for personer. Begrænsninger kan indføres i op til 7 år.
Overgangsperioden er opdelt i tre faser. Første fase udløber to år efter udvidelsen, det vil sige
1. maj 2006. Det følger af tiltrædelsestraktaten, at Rådet inden udløbet af 1. fase skal foretage
en revision af de nationale overgangsordninger på baggrund af en rapport udarbejdet af
Kommissionen. Efter udgivelsen af denne rapport og inden 1. maj 2006 skal den enkelte
medlemsstat meddele Kommissionen, om medlemsstaten ønsker at opretholde en national
overgangsordning.
Hjemmelsgrundlag
Jf. ovenfor om Tiltrædelsestraktatens bilag.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Ikke relevant.
Formål og indhold
Rapporten har til formål at give medlemsstaterne et faktuelt grundlag for at beslutte, om de
fortsat vil regulere adgangen til deres arbejdsmarkeder for statsborgere fra EU-8.
Rapporten viser, at de fleste lande har oplevet, at tilgangen af arbejdstagere fra EU-8 har
været mere begrænset end forventet. Statsborgere fra EU-8 udgør mindre end 1 % af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsstyrken i alle EU-15 lande med undtagelse af Østrig (1,4 % i 2005) og Irland
(3.8 % i 2005). Irland har oplevet den største tilgang af arbejdstagere, hvilket har
bidraget til en positiv økonomisk udvikling.
s. 31/32
Rapporten viser samtidig, at udvidelsen og den frie bevægelighed generelt har haft en positiv
indflydelse på den økonomiske udvikling i EU.
Det fremgår af rapporten, at de nationale overgangsordninger har haft en begrænset
indflydelse på vandringsmønstrene i EU. Der er således ikke nogen direkte forbindelse
mellem omfanget af vandrende arbejdstagere fra EU-8 og de overgangsordninger, der
anvendes i de enkelte EU-15-lande. I sidste ende er mobiliteten afhængig af faktorer
vedrørende udbud og efterspørgsel. Mange af arbejdstilladelserne blev udstedt til
sæsonarbejdere og andre med kortvarig beskæftigelse.
Kommissionen anfører afslutningsvis, at man fuldt ud anerkender medlemslandenes ret til at
afgøre, om overgangsordningerne også skal anvendes fremover, men man opfordrer ikke
desto mindre medlemslandene til nøje at overveje, om overgangsordningerne stadig er
nødvendige set i lyset af udviklingen på deres arbejdsmarkeder og dokumentationen i
rapporten.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet m.v.
Ikke relevant.
Høring
Rapporten vil indgå i drøftelserne i forligskredsen bag østaftalen med henblik på en
stillingtagen til, om den danske overgangsordning skal forlænges. Rapporten vil endvidere
blive forelagt omgåelsesfølgegruppen, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.
Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens rapport velkommen. Rapportens konklusioner ligger på
linie med regeringens egne analyser. Arbejdstagere fra de nye EU-lande afhjælper flaskehalse
på arbejdsmarkedet og bidrager positivt til den økonomiske udvikling.
Med den danske overgangsordning åbnede Danmark i realiteten arbejdsmarkedet for nye EU-
borgere den 1. maj 2004. Den danske overgangsordning er meget liberal og stiller alene krav
om, at ansættelsen sker på de vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked.
Kommissionens rapport vil blive drøftet med forligskredsen bag østaftalen på et møde den 1.
marts 2006.
Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger
EU-8 vil formentlig bruge rapporten til at understøtte deres argumentation om, at de nationale
overgangsordninger for arbejdskraftens fri bevægelighed bør ophæves. Visegradlandene
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet) samt Slovenien har udsendt en fælles
erklæring, der opfordrer EU-15 til at ophæve de nationale overgangsordninger pr. 1.
maj 2006.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens rapport er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
s. 32/32