PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2715 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet

(Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)

den 13. marts 2006

Punkt 1: Lissabon-processen – Forberedelse af forårstopmødet:

- Key Issues Paper (KIP)

- Meddelelse fra Kommissionen om the European Institute

of Technology, KOM(2006) 77

s. 2

24. februar 2006

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med

Det Europæiske

i Rådet

Punkt 6: Særprogrammer til gennemførelse af

henblik på møde

(Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)) den 13.

Fællesskab og Euratoms 7. rammeprogram:

marts 2006

Samarbejde, KOM(2005) 440 endelig

s. 7

- Ideer, KOM(2005) 441 endelig

s. 35

- FFC, KOM(2005) 439 endelig

s. 42

- Forskningsdelen

- Euratom, KOM(2005) 445 endelig

s. 47

(Særprogrammerne ”Kapacitet”, ”Mennesker” og

”FFC/Euratom” behandles på et senere Rådsmøde)

= Statusrapport/udveksling af synspunkter

Punkt 7:

Kommissionens forslag til forordning om regler for

s. 53

virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foran-

staltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forsk-

ningsresultater (2007-2013)

KOM(2005) 705 endelig

= Statusrapport/udveksling af synspunkter

Sagsnr.

Dok-id

700

419759

Center for Analyse og Politik

Lone Heyde

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3311 3620

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Lissabon-processen – Forberedelse af forårstopmødet:

- Key Issues Paper (KIP)

- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet. Implementering af

et fornyet partnerskab for vækst og beskæftigelse. Udvik-

ling af et flagskib for viden: Et Europæisk Institut for Tek-

nologi

KOM (2006) 77

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om etablering af et Europæisk Teknologisk

Institut(EIT). Instituttet skal et flagskib i bestræbelserne på at udnytte viden til

fremme vækst i Europa.

Forslaget skal integrere forskningsteams fra universiteter, forskningscentre og

virksomheder i en fælles struktur med henblik på at gennemføre et operativt sam-

arbejde. Deltagerne bliver sponseret til EIT af eksisterende institutioner. Disse

bliver legalt en del af EIT og skal i fællesskab udvikle en integreret strategi.

EIT ledes af et Governing Board som udvælges fra det højeste niveau inden for

videnskab og virksomhederne. EIT skal bidrage til at nedbryde barrierer og for-

hindringer, der bidrager til fragmenteringen af de højere uddannelser og forsk-

ningen i Europa i dag.

Merværdien vil blive søgt opnået på tre måder:



Der vil blive nye relationer mellem den private sektor på den ene side

og forskning og uddannelse på den anden.



Samarbejde vil koncentrere og kombinere de tre sider i ”videntrekan-

ten”: uddannelse, forskning og innovation



Samarbejdet skal sikre en koncentration af ressourcer, der kan matche

den højeste standard globalt.

Etableringen af EIT forudsætter, at der udarbejdes et legalt instrument, som

Kommissionen planlægger udsendt senere i 2006.

Finansieringen forventes fra EU, EU’s medlemslande, og fra virksomhederne.

2. Baggrund

Kommissionen har den 22. februar 2006 fremsat forslag om etablering af et Eu-

ropæisk Teknologisk Institut(EIT) med MIT som forbillede. EIT skulle fungere

som en attraktiv ”pool” for de bedste hjerner, ideer og virksomheder i verden og

være en nøglefaktor til fremme af vækst.

Forslaget blev oprindelig lanceret i forbindelse med forårstopmødet i 2005, hvor

der blev givet tilslutning til, at der blev arbejdet videre med forslaget. I efteråret

2005 gennemførte Kommissionen en bred åben høring af forslaget. På grundlag

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af synspunkter fra denne høring har Kommissionen fremsat sit mere konkrete

forslag til, hvorledes etableringen af EIT kan realiseres.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget indeholder ikke et specifikt hjemmelsgrundlag, men det oplyses, at

Kommissionen senere i år vil fremlægge forslag til et legalt grundlag for EIT.

4. Nærhedsprincippet

Forslaget omtaler etableringen af en EU-institution, som har til opgave at med-

virke til en overordnet koordineret af nationale aktiviteter vedr. uddannelse,

forskning og innovation. Denne opgave kan ikke løses nationalt, og forslaget

anses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

I meddelelsen understreger Kommissionen, at der er taget en række initiativer

inden for uddannelse, forskning og innovation, som medvirker til at udvikle det

europæiske vidensamfund.

Kommissionen konstaterer, at Europa fortsat har behov for initiativer på strate-

gisk vigtige områder. Der er behov for at koncentrere ressourcerne, og der efter-

lyses fleksible organisatoriske løsninger, der kan udnytte synergien mellem ud-

dannelse, forskning og innovation. EIT er det flagskib, der skal kunne løse denne

opgave.

Det er hensigten, at EIT skal have en stærk og synlig europæisk identitet.

Hvorledes skal EIT arbejde?

Excellence skal være den drivende kraft, idet høj kvalitet af uddannelse, forsk-

ning og innovation skal søges anvendt i kombination.

EIT’s mission kan udtrykkes således:



At udvikle excellence inden for post graduate uddannelse, forskning og

innovation inden for lovende interdisciplinære områder,



At udvikle ledelse inden for forskning og innovation,



At tiltrække de bedste forskere og studenter fra hele verden,



At udbrede nye modeller for organisation og ledelse,



At markere et ”videnlandskab ” med en europæisk identitet.

De planlagte aktiviteter har til formål:



Uddannelse: EIT’s uddannelsestilbud skal gives studerende og PhD’ er

med henblik på tildeling af europæiske ”elitegrader”



Forskning: Støtte forskning med et højt innovationspotentiale



Innovation: EIT skal udvikle stærke forbindelser til industrien for at sikre

kontakten til markedets behov.

Organisation

EIT foreslås baseret på en organisationsstruktur med et overordnet ledelsesniveau

og et niveau, der består af aktørerne inden for uddannelse, forskning og innovation:

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den centrale ledelse

Der etableres en overordnet ledelse med et Governing Board, som består af højt

kvalificerede personer fra videnskab og industri.

Governing Board har følgende opgaver:



At definere de overordnede strategiske prioriteter,



At lede forvaltningen af budgettet samt allokere ressourcer til vidensy-

stemet,



At sikre excellence i EIT’s arbejde



At organisere udvælgelse, monitering og evaluering af ”vidensyste-

met”,



At have strategisk oversigt over knowledge/IPR portofolio.

2. Det decentrale ”vidensystem”

Vidensystemet består af afdelinger og teams fra universiteter, forskningscentre og

virksomheder, som bringes sammen i et integreret partnerskab, som i fællesskab

kan tilbyde post graduate undervisning. Fælles ressourcer anvendes til at etablere

high level kritisk masse. De fysiske ressourcer forbliver geografisk adskildte men

indgår i et integreret samarbejde.

Vidensystemet vil specialisere sig i tværdisciplinært samarbejde om behandlingen

af udvalgte emner bio-informatik, grøn energi etc.

Vidensystemet består af specialiserede afdelinger, udvalgte laboratorier og højt

kvalificerede teams snarere end af hele institutioner.

Målet er at etablere high-level kritisk masse, uden at dette skal erstatte eksisterende

strukturer. Deltagerne i vidensystemet vil geografisk være placeret spredt men

samarbejde inden for udvalgte tematiske områder.

Missionen for vidensystemet er at udvikle programmer, der omfatter uddannelse,

forskning og innovation inden for bredt definerede felter.

Udvælgelse af områder og deltagere sker på grundlag af indkaldelser af forslag.

Legalt grundlag

Etableringen af EIT forudsætter godkendelse af et legalt instrument, der vil inde-

holde såvel målsætning som regler for nødvendige operationelle aktiviteter.

Kommissionen vil i løbet af 2006 fremsætte et konkret forslag.

Finansiering

Hovedparten af udgifterne vil skulle anvendes til videnssystemet. Der vil kun i

begrænset omfang være behov for midler til den centrale ledelse.

I den indledende fase vil der være behov for betydelige offentlige midler til fi-

nansiering af kerneaktiviteterne. Det forventes, at EIT vil kunne rejse midlerne i

form af offentlige midler samt midler fra virksomhederne, fonde, etc.

Private midler kan komme af tre veje. Private virksomheder vil sponsere EIT.

Deltagende virksomheder i EIT vil vinde kontrakter med virksomheder. For det

tredje vil der kunne opnås støtte fra fonde og fra sponsorer.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig peges på muligheden af, at der i slutningen af perioden for de finansielle

perspektiver vil kunne stilles midler til rådighed fra EU.

Udbytte af deltagelse i EIT

Omtalen af udbytte fra deltagelse i EIT bygger på den forudsætning, at der vil

prestige forbundet med deltagelse i EIT. Som eksempler på udbytte omtales:



Synlighed og prestige:

Deltagelse i EIT signalerer, at et team er excel-

lent og vil kunne tiltrække dygtige medarbejdere

Deltagelse i et privilegeret netværkssamarbejde:

Et samarbejde mel-

lem de bedste vil kunne tiltrække de bedste studerende etc.

Videns spill-overs:

Viden deling inden for EIT vil skabe et stærkt fun-

dament,

Økonomiske incitamenter:

Der vil være gode økonomiske muligheder

for at opbygge kapaciteter med partnerne i EIT, og man bliver en del af

et IPR-fælleskab.

Dynamiske tilpasninger:

Gennem EIT introduceres man til nye samar-

bejdsformer.

Lokale fordele:

Som medlem af EIT vil man lokalt være en attraktiv

partner.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Relationerne til andre EU-aktioner inden for uddannelse, forskning og innovation

EU gennemfører omfattende aktiviteter med relation til uddannelse, forskning og

innovation, som typisk finansieres gennem programmer. Midlerne anvendes in-

den for politisk fastsatte emner og temaer.

EIT er en ”viden-operatør” og ikke en kilde til finansiering. EIT er dermed kom-

plementær i forhold til de allerede finansierede EU-aktiviteter. Det er imidlertid

hensigten, at der skal skabes synergi mellem de af EIT planlagte aktiviteter og de

øvrige EU-aktiviteter.

Afslutning

Kommissionen understreger, at forslaget er fremsat med henblik på etablering af

et flagskib, som kan være med til at fremme vækst og beskæftigelse. EIT gør det

ikke alene, men anses for at være et nødvendigt bidrag til fremme af Europas

teknologiske udvikling, og som snarest bør sættes i gang.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Foreligger ikke.

7. Gældende dansk ret

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne

Oprettelsen af EIT vil indebære udgifter for EU´s budget, hvoraf Danmarks andel

udgør 2 pct. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre udgiftens stør-

relse.

Såfremt medlemslandene skal bidrage med nationale midler vil forslaget medføre

nationale statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt mu-

ligt at opgøre størrelsen af en evt. udgift. .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positive i forhold til Kommissionens bestræbelser på

at fremme initiativer, der kan være med til at forbedre Europas teknologiske kon-

kurrenceevne. Forslaget om at koordinere uddannelses- forsknings- og innovati-

onsaktiviteter, der gennemføres som et netværkssamarbejde mellem de bedst

kvalificerede uddannelses- og forskningsmiljøer indeholder interessante perspek-

tiver.

En mere præcis stillingstagen til forslaget kræver et mere detaljeret beslutnings-

grundlag, herunder ikke mindst en afdækning af de økonomiske konsekvenser af

oprettelsen af EIT..

Ministeriet for Videnskab,

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreliggende holdninger har været af meget varierende karakter og præget af

en betydelig skepsis.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europapaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 6:

Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet

”Samarbejde” til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs

syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 440 endelig – (2005/0185 (CNS))

= Statusrapport/udveksling af synspunkter

Nyt notat

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets forsknings-

samarbejde inden for det syvende rammeprogram for forskning dækker perioden

2007-2013. Målsætningen for forslaget om syvende rammeprogram er at videre-

føre og styrke målsætningen fra det sjette rammeprogram om realiseringen af det

europæiske forskningsrum samt at medvirke til, at EU bliver bedre til at udnytte

sin videnbase, opnå teknologisk lederskab og øge synligheden omkring europæisk

forskning. Rammeprogrammet foreslås opbygget over en struktur bestående af

fire overordnede komponenter: ”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Ka-

pacitet” samt et særprogram om de ikke-nukleare aktiviteter ved Det Fælles

Forskningscenter.

Aktiviteterne i særprogrammet ”Samarbejde” har til hensigt at understøtte

forskningsprojekter og –netværk af høj kvalitet for at tiltrække forskere og inve-

steringer fra Europa og hele verden for at styrke EU’s industrielle grundlag og

understøtte EU-politikkerne.

Forskningsaktiviteterne i særprogrammet ”Samarbejde” er bygget op omkring ni

temaer, der dækker hele spektret af forskningsaktiviteter, der foreslås gennemført

i et tværnationalt samarbejde. Det drejer sig om følgende ni temaer: ”Sundhed”,

”Fødevarer, landbrug og bioteknologi, ”Informations- og kommunikationstekno-

logi”, ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi”,

”Energi”, ”Miljø (herunder klimaændringer)”, ”Transport (herunder luftfarts-

teknik)”, ”Samfundsvidenskab og humaniora” samt ”Sikkerhed og rummet”. Det

samlede budget for særprogrammet er på 44.432 mio. EUR.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 6. april 2005 sit forslag til syvende ramme-

program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) og

syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område

(2007-2011) med henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2006.

Der blev i forslaget til rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration fremlagt en struktur i form af fire særprogrammer – ”Samarbejde”,

”Ideer”, ”Mennesker” og ”Kapacitet” samt et særprogram om de ikke-nukleare

aktiviteter ved Det Fælles Forskningscenter.

Forslagene til disse særprogrammer, herunder ”Samarbejde”, blev oversendt til

Rådet den 28. september 2005.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et gennemgående træk ved særprogrammernes gennemførelse vil være, at mulig-

hederne for aktioner på EU-plan til højnelse af forskningens kvalitet vil blive

udnyttet fuldt ud, navnlig via EU-dækkende konkurrence samt uafhængige evalu-

eringer af projektforslagene. Særprogrammernes gennemslagskraft vil blive for-

stærket ved sikring af komplementaritet med andre EU-politikker og –

programmer, navnlig strukturfondene, uddannelsesprogrammerne og programmet

for konkurrenceevne og innovation (CIP).

Kommissionen har ved udarbejdelsen af forslagene taget hensyn til synspunkter

fra en række aktører, navnlig Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. End-

videre er der taget hensyn til resultaterne af femårsevalueringen af rammepro-

grammet (dele af 5. og 6. rammeprogram).

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæi-

ske Fællesskab, afsnit XVIII, artikel 163-173, særlig artikel 166, stk. 3, angående

rammeprogrammets iværksættelse ved hjælp af særprogrammer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i sit forslag til rammeprogrammer, at det fuldt ud respek-

terer nærhedsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i EF-traktaten.

Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem

EU’s og medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og sam-

arbejde mellem medlemslandene.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at beslutningen om

særprogrammet ”Samarbejde”

tager udgangspunkt i otte artikler.

I artikel 1

fastsættes særprogrammets varighed til perioden 1. januar 2007 til 31.

december 2013.

I artikel 2

angives de centrale elementer i særprogrammet, nemlig de ni temaer.

Endvidere åbnes der mulighed for, at der udarbejdes supplerende programmer,

f.eks. i henhold til traktatens artikel 168, 169 og 171.

Artikel 3

angiver bevillingsbehovet til at være 44.432 mio. EUR, hvoraf mindre

end 6% afsættes til Kommissionens administrative udgifter.

Ifølge artikel 4

gennemføres alle forskningsaktiviteter under overholdelse af

grundlæggende etiske principper. Der angives forskningsområder og -aktiviteter,

hvortil der ikke kan opnås støtte under programmet.

Artikel 5

indeholder oplysninger om finansieringsordninger. Særprogrammet

gennemføres i medfør af Reglerne for deltagelse og formidling.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 6

udarbejder Kommissionen et arbejdsprogram til gennemførelse af

særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de videnskabe-

lige og teknologiske prioriteringer. Af arbejdsprogrammet vil også fremgå, hvilke

kriterier der vil ligge til grund for udvælgelse af projekter.

Ifølge artikel 7

er Kommissionen ansvarlig for særprogrammets gennemførelse.

Procedurer for vedtagelse af arbejdsprogram og justering af budget er angivet.

Ifølge artikel 8

bistås Kommissionen af et udvalg nedsat i henhold til komitologi-

afgørelsen (1999/468/EF).

Følgende ni temaer er udvalgt som områder for EU’s indsats:

Sundhed

Fødevarer, landbrug og bioteknologi

Informations- og kommunikationsteknologi

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

Energi

Miljø (inklusive klimaændringer)

Transport (inklusive luftfartsteknik)

Samfundsvidenskaber og humaniora

Sikkerhed og rummet.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Der vil blive taget behørigt hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og

ligestilling mellem kønnene. Også de etiske, sociale, juridiske og bredere kultu-

relle aspekter af den forskning, der gennemføres, vil blive inddraget.

Tværfaglig forskning og forskning på tværs af temaerne, herunder fælles indkal-

delser af forslag

Der lægges i særprogrammet vægt på de prioriterede forskningsområder, som går

på tværs af temaerne. Der tilskyndes til tværtematiske oplæg til forsknings- og

teknologiemner af relevans for mere end ét tema. Dette kan bl.a. ske ved: Fælles-

indkaldelse af forslag for temaer, hvor forskningsemnerne er klart relevant for

aktiviteter under to eller flere temaer, særlig vægt på tværfaglig forskning inden

for aktiviteten ”nye behov”, inddragelse af ekstern rådgivning fra flere fagområ-

der og eksperter med forskellig baggrund ved udarbejdelser af arbejdsprogram-

merne, samordning med EU-politikker, for så vidt angår forskning af relevans for

den politiske beslutningsproces.

Kommissionen sørger for samordning af temaerne i særprogrammet ”Samarbej-

de”, med temaer under andre særprogammer, f.eks. ”Forskningsinfrastruktur” i

særprogrammet ”Kapaciteter”.

Tilpasning til ændrede behov og udnyttelse af nye muligheder

Med afsæt i de forskellige europæiske teknologiske platforme og disses strategi-

ske forskningsdagsordner, sikres det, at temaerne er relevante for erhvervslivet.

De generelle forskningsbehov, der fremgår af de strategiske forskningsdagsord-

ner, er i forvejen afspejlet i de foreslåede ni temaer i særprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man vil desuden sikre sig, at temaerne er relevante for formuleringen, gennemfø-

relsen og evalueringen af EU-politikker og –lovgivning.

Under hvert temaer gennemføres der ved siden af disse aktiviteter specifikke

aktioner med henblik på ”nye behov”, der sigter mod at afgrænse eller udforske

nye videnskabelig og teknologiske muligheder samt ”uforudsete behov for poli-

tisk beslutningsstøtte”, med henblik på at kunne reagere smidigt på nye behov for

forskning til støtte for politiske beslutninger.

Formidling og overførsel af viden og bredere deltagelse

For at styrke spredning og udnyttelse af EU-forskningens resultater ydes der støt-

te til formidling af viden og overførsel af forskningsresultater, også til politiske

beslutningstagere inden for alle temaer

Små og mellemstore virksomheders deltagelse

Der satses på størst mulig deltagelse af små og mellemstore virksomheder

(smv’er) på alle tematiske områder, bl.a. gennem bedre finansielle og administra-

tive procedurer og større fleksibilitet i valg af egnede finansieringsordninger.

Derudover tages der hensyn til smv’ers forskningsbehov og –potentiale ved fast-

læggelse af temaerne og i arbejdsprogrammerne.

I særprogrammet ”Kapacitet” indgår specifikke aktioner til støtte for forskning til

fordel for smv’er eller smv-sammenslutninger, og aktiviteter med sigte på at

fremme smv’ers deltagelse i rammeprogrammet kan generelt finansieres under

programmet konkurrenceevne og innovation (CIP).

Etiske aspekter

Gennemførelsen af programmet skal foregå under hensyn til grundlæggende

etiske principper. Det sker på grundlag i Den europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og relevante FN-konventioner mv.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet er det en forudsætning for deltagelse

i programmet, at national lovgivning skal overholdes ved deltagelse i EU-

projekter.

Endelig henvises til, at der skal tages hensyn til indholdet af protokollen knyttet

til EU-traktaten om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. EU-direktivet om beskyttel-

se af dyr, der anvendes ved dyreforsøg, finder ligeledes anvendelse.

Forskning i etiske spørgsmål i relation til videnskabelig og teknologisk udvikling

er omhandlet under temaet ”Forholdet mellem videnskab og samfund” i særpro-

grammet ”Kapacitet”.

Forskningssamarbejde

Forskningssamarbejde er selve kernen i EU’s forskningsindsats, og hovedparten

af støtten går også til dette formål. Sigtet er at starte forskningsprojekter og –

netværk af høj kvalitet på hovedområderne for videnskabeligt fremskridt for at

I visse tilfælde kan der være begrænsninger vedrørende forskning under temaet ”Sik-

kerhed” i overensstemmelse med reglerne for deltagelse og formidling.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltrække forskere og investeringer fra Europa og hele verden for at styrke EU’s

industrielle grundlag og understøtte EU-politikkerne.

Fælles teknologiinitiativer

I nogle få tilfælde er et forsknings- og teknologisk udviklingsmål (FTU-mål) så

omfattende, og ressourcebehovet så stort, at det berettiger til at etablere længere-

varende offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer. Til

disse initiativer, der hovedsagelig udspringer af de europæiske platformes arbejde

og omfatter et enkelt eller få udvalgte aspekter af forskning på et bestemt områ-

de, kombineres investeringer fra den private sektor med national og europæisk

finansiering, herunder tilskud fra rammeprogrammet og lån fra Den Europæiske

Investeringsbank. Der træffes afgørelse om fælles teknologiinitiativer på grund-

lag af særskilte forslag (f.eks. med henvisning til traktatens artikel 171). Initiati-

verne udvælges på baggrund af en række kriterier som f.eks. hvor stor merværdi-

en er ved en indsats på europæisk plan og hvor stærkt erhvervslivet har engageret

sig med økonomiske og andre ressourcer.

Særlig opmærksomhed rettes mod den overordnede sammenhæng og samordning

mellem fælles teknologinitiativer og nationale programmer og projekter på sam-

me område. Også smv’er vil blive tilskyndet til at deltage i relevant omfang.

Forslag til seks fælles teknologiinitiativer

De fælles teknologiinitiativer vedrører mange forskellige problemstillinger, hvor-

for de dertil hørende strukturer må udformes individuelt. Der skal i hvert enkelt

tilfælde findes en specifik struktur til at forestå implementeringen af den vedtag-

ne forskningsdagsorden for det fælles teknologiinitiativ, samle de nødvendige

offentlige og private investeringer og koordinere indsatsen på EU-plan. Kommis-

sionen yder et tilskud til implementering af forskningsdagsordenen på grundlag

af særskilte forslag (f.eks. med henvisning til artikel 171).

Der vil kunne udvælges yderligere fælles teknologiinitiativer udover de neden-

nævnte seks, i henhold til de nævnte udvælgelseskriterier, hvorfor de relevante

forsalg kan forelægges senere under gennemførelse af syvende rammeprogram.

(i) Initiativ vedrørende innovative lægemidler

Formålet med et fælles teknologiinitiativ vedrørende innovative lægemidler er, at

forbedre den europæiske farmaceutiske sektors konkurrenceevne gennem en

samordnet tilgang til afhjælpning af de forskningsmæssige flaskehalse i læge-

middeludviklingsprocessen, afkortning af udviklingstiden af nye lægemidler og

den tid, der medgår til klinisk afprøvning af nye lægemidler. Forskningen skal

desuden tage sigte på uddannelsesmæssige mangler for at sikre, at Europa har de

nødvendige kompetencer til at kunne omsætte forskningsresultater til fordel for

patienterne.

(ii) Nanoelektronikteknologier 2020

Nanoelektronik er af stor strategisk betydning for europæisk konkurrenceevne,

fordi dens produkter er væsentlige forudsætninger for innovation i andre sektorer

(multimedier, telekommunikation, transport, sundhed, miljø, industriel forarbejd-

ning, m.m.). Det kræver dog, at F&U og innovationsindsatsen struktureres bedre,

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

optimeres og integreres i en større proces, der involverer alle de aktører, der er

nødvendige for at opnå effektive resultater på dette felt.

(iii) Indlejrede computersystemer

Indlejrede computersystemer, dvs. den usynlige elektronik og softwaren, der

forlener produkter og processer med intelligens, er af strategisk betydning for

konkurrenceevnen i vigtige europæiske industrisektorer som f.eks. bilindustrien,

flyindustrien, forbrugerelektronik, telekommunikation, sundhedssystemer og

fremstillingssektoren.

Det fælles teknologiinitiativ tager sigte på design, projektering, udvikling og

udnyttelse af generelt anvendelige, interoperable og omkostningseffektive, men

samtidig kraftige og sikre elektroniske systemer og softwaresystemer.

(iv) Initiativet vedrørende brint- og brændselsceller

Brint og brændselsceller er en energiteknologi, der kan medføre et paradigme-

skift i produktionen og brugen af energi i Europa, fordi den rummer et enormt

udviklingspotentiale i retning af en langsigtet, uafhængig og bæredygtig energi-

forsyning og kan give Europa et afgørende konkurrencemæssigt forspring. Om-

stillingen til en brintenergibaseret økonomi forudsætter imidlertid omfattende

forskning og store investering i oprettelse af nye industrier, nye forsyningskæde-

strukturer, ny infrastruktur og menneskelige ressourcer.

Formålet med det fælles teknologiinitiativ er at gennemføre et målrettet forsk-

nings- og teknologiprogram for industriforskning og teknologisk udvikling og

demonstration med henblik på en solid brint- og brændselscelleteknologi, der er

så veludviklet, at den er klar til det kommercielle marked.

(v) Luftfartsteknik og lufttransport

Europa er nødt til at være på forkant med udviklingen på vigtige teknologiområ-

der, hvis det fremover vil have en bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig

luftfartsteknik- og lufttransportindustri. Der er tale om FTU-intensive industrier,

og den europæiske luftfartsteknik- og lufttransportindustris nuværende konkur-

rencedygtighed på verdensmarkederne er opbygget ved hjælp af ganske omfat-

tende private forskningsinvesteringer (typisk 13-15 % af omsætningen) over ad-

skillelige tiår. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for sekto-

ren, vil ny udvikling og opdagelser i mange tilfælde afhænge af et effektivt sam-

arbejde mellem den offentlige og private sektor. Der skal inden for initiativet

bl.a. forskes i miljøvenlige og omkostningseffektive luftfartøjer (”grønne fly”) og

lufttrafikstyring i forbindelse med politikken for oprettelse af det fælles europæi-

ske luftrum og SESAME-initiativet.

(vi) Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)

Europa har brug for selvstændig kapacitet baseret på en europæisk standard for

global overvågning.

GMES skal leve op til det politiske mandat, der er beskrevet i Rådets resolution

om GMES efter topmødet i Göteborg i juni 2001, handlingsplanen for GMES fra

februar 2004 og denne handlingsplans integrering i ”vækstinitiativet” og ”quick-

start”-programmet fra det italienske formandskab i 2003.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GMES’ fremtid afhænger af betydelige langsigtede investeringer fra både bruge-

re og leverandører af infrastruktur. Det forudsætter at GMES kan fastholde et

klart og konsekvent image, som let kan identificeres af brugere, offentlige myn-

digheder og industrien. Det vil – uafhængigt af GMES’ specifikke applikationer –

kræve et sæt accepterede standarder, valideringsmekanismer og politikker, og

ansvaret herfor bør ligge ét enkelt sted.

Samordning af andre forskningsprogrammer end EU-programmer

Indsatsen på dette område vil hovedsagelig ske ved hjælp af to virkemidler:

ERA-NET-systemet og EU-støtte til nationale forskningsprogrammer, der gen-

nemføres i fællesskab (traktatens artikel 169). Aktionen kan anvendes til at styrke

komplementariteten og synergien mellem rammeprogrammet og aktiviteterne i

mellemstatslige strukturer som EUREKA, EIROforum og COST. Der ydes finan-

siel støtte til COST-programmets administrations- og samordningsaktiviteter.

Ministeriet for Videnskab,

ERA-NET-systemet videreudvikler og styrker samordning af national og regional

forskning ved at yde støtte til nye ERA-NET og til at udbygge eksisterende ERA-

NET i dybden og i bredden samt ved at yde tilskud til deltagere, der opretter en

fælles fond med henblik på en fælles indkaldes af forslag for deres respektive

nationale og regionale programmer (ERA-NET+).

Kommissionen foreslår, at der særskilt træffes afgørelse om fælles implemente-

ring af nationale forskningsprogrammer på grundlag af traktatens artikel l69.

Kommissionen foreslår endvidere, at Fællesskabet yder finansiel støtte til initia-

tiverne og deltager aktivt i gennemførelsen. Der er tale om følgende tre forslag:

Artikel 169-initiativ vedrørende Østersøforskning

Formålet er at lancere og implementere et fælles F&U-program, hvori flere nati-

onale forskningsprogrammer indgår i området for havforskning og bæredygtig-

hed i Østersøen.

Artikel 169-initiativ vedrørende ”Længst muligt i eget hjem”

Et fælles F&U-program med sigtet ”Længst muligt i eget hjem” skal forsøge at

samle nationale forskningsaktiviteter for at afdække, hvordan IKT kan forbedre

livskvaliteten for ældre og bidrage til, at de kan klare sig længere i eget hjem og

omgivelser.

Artikel 169-initiativ vedrørende metrologi

Formålet er at lancere og implementere et sammenhængende fælles F&U-

program for metrologi, hvori skal indgå en række nationale programmer. Det skal

sætte Europa i stand til at imødekomme de voksende behov for avanceret metro-

logi som et værktøj for innovation og videnskabelig forskning og forskningspoli-

tik.

Der kan undervejs i gennemførelsen af syvende rammeprogram blive tale om

yderligere initiativer.

Internationalt samarbejde

Aktioner med henblik på internationalt forskningssamarbejde har to formål:

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) At støtte den europæiske konkurrenceevne gennem strategiske forsk-

ningspartnerskaber med tredjelande, herunder højt industrialiserede lande

og vækstøkonomier, inden for videnskab og teknologi samt tilbud til de

bedste tredjelandeforskere at arbejde i og med Europa.

2) At behandle tredjelandes særlige problemer eller problemer af global ka-

rakter i partnernes gensidige interesse og til deres gensidige fordel.

Internationalt forskningssamarbejde implementeres under det foreliggende sær-

program under de enkelte temaer og på tværs af temaerne bl.a. ved, at alle aktivi-

teter under temaerne åbnes for forskere og forskningsinstitutioner fra alle samar-

bejdspartnerlande og de industrialiserede lande og ved, at der iværksættes speci-

fikke samarbejdsaktioner under hvert tema med specielt sigte på tredjelande og

områder, hvor der er en gensidig interesse i at samarbejde om bestemte emner

Aktiviteterne gennemføres i samordning med aktionerne vedrørende internatio-

nalt samarbejde under særprogrammerne ”Mennesker” og ”Kapacitet”.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Temaer

(1) Sundhed

Målet er at forbedre sundheden for europæiske borgere og styrke konkurrenceev-

nen for europæiske sundhedsrelaterede erhverv og virksomheder, samtidig med at

også globale sundhedsspørgsmål tages op, herunder nye epidemier. Vægten vil

blive lagt på implementeringsforskning (omsætning af grundlæggende opdagelser

til kliniske anvendelser), udvikling og validering af nye behandlingsmetoder,

metoder til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, diagnoseværktøjer og –

teknologier samt bæredygtige og effektive sundhedssystemer.

Det er hensigten under temaet at yde støtte til en europæisk teknologiplatform for

innovative lægemidler for at få løst problemet omkring de forskningsmæssige

flaskehalse inden for udvikling af nye lægemidler.

To strategiske områder, nemlig børns sundhed og sundhedstilstanden hos de æl-

dre i befolkningen vil blive taget op i forbindelse med de tre blokke af aktiviteter,

der er nævnt nedenfor.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Bioteknologi, generiske værktøjer og teknologier på sundhedsområdet,

herunder højkapacitetsforskning, detektion, diagnose og overvågning, in-

novative behandlingsformer og indgreb samt forudsigelse af behand-

lingsmetoders egnethed, sikkerhed og effektivitet.

Omsætning af forskning i sundhedsøjemed,

herunder integrering af bio-

logiske data og processer, hjerneforskning, implementeringsforskning i

udbredte infektionssygdomme samt implementeringsforskning i andre

udbredte sygdomme.



Jf. reglerne og deltagelse og formidling. Der kan gælde særlige regler for temaet

”Sikkerhed”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere

Aktiviteten omfatter områder som bedre sundhedsfremmende indsats,

omsætning af kliniske resultater til klinisk praksis og sundhedssystemer-

nes kvalitet, solidaritet og bæredygtighed.

Internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde er særlig vigtigt for de forskningsområder, der

vedrører globale sundhedsproblemer så som ”Global HIV Vaccine Enter-

prise” og ”Partnerskaber mellem de europæiske lande og udviklingslande

vedrørende kliniske forsøg ” (EDCTP).



(2) Fødevarer, landbrug og bioteknologi

Målet er at opbygge en europæisk

videnbaseret bioøkonomi

ved at bringe viden-

skab, industri og andre parter sammen, udnytte nye og opdukkende forsknings-

muligheder til at imødegå sociale og økonomiske udfordringer såsom den stigen-

de efterspørgsel efter sikrere og sundere fødevarer af høj kvalitet, der er fremstil-

let under hensyntagen til dyrevelfærd og de lokale landbrugsforhold, bæredygtig

anvendelse og produktion af vedvarende bioressourcer, den voksende risiko for

epizootiske zoonotiske sygdomme og fødevarer relaterede lidelser og truslen mod

en bæredygtig og sikker landsbrugs- og fiskeriproduktion, navnlig som følge af

klimaændringerne.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra

land-, skov- og vandmiljø

omfattende bl.a. følgende: støtteforskning i de

vigtigste langsigtede faktorer for bæredygtig produktion og forvaltning af

biologiske ressourcer, større bæredygtighed og øget konkurrenceevne,

optimering af den animalske produktion og dyrevelfærden samt tilveje-

bringelse af de nødvendige værktøjer til brug for politiske beslutningsta-

gere.

”Fra bord til jord”: fødevarer, sundhed og velvære

omfattende bl.a. føl-

gende: viden om forbrugeradfærd, viden om kostfaktorer og –vaner, op-

timering af innovation i den europæisk fødevareindustri, garanti for sik-

kerheden og beskyttelse både af menneskers helbred og miljøet.

Biovidenskaber og bioteknologi til bæredygtige nonfood-produkter og

–processer

omfattende følgende forskningsområder: Styrkelse af viden-

grundlaget og udvikling af avanceret teknologi til jord- eller havbaseret

biomasseproduktion til anvendelsesformål inden for energi og industri.

Internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde af særlig interesse for udviklingslande vil få

støtte under hensyntagen til FN’s ”Millenium Development Goals”.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling



(3) Informations- og kommunikationsteknologi

Målet er at gøre europæisk industri mere konkurrencedygtig og sætte Europa i

stand til at styre og forme den fremtidige udvikling inden for informations- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunikationsteknologi (IKT), så de samfundsmæssige og økonomiske behov

opfyldes. Aktiviteterne skal styrke Europas videnskabelige og teknologiske

grundlang inden for IKT, sætte gang i innovation gennem brug af IKT og sikre, at

fremskidt på IT-området hurtigt omsættes i fordele for Europas borgere, virk-

somheder, industri og myndigheder.

Blandt de prioriterede aktiviteter er emner, som bl.a. er baseret på arbejdet i eu-

ropæiske teknologiplatforme. Der skal også sikres synergieffekter med beslægte-

de aktiviteter under andre særprogrammer.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



IKT-nøgleområder

omfattende bl.a. følgende: nanoelektronik, totaldæk-

kende kommunikationsnet, indlejrede systemer, software, kognitive sy-

stemer samt simulation og ”blandet virkelighed”.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Perspektiver for IKT, der opstår ved at trække på andre videnskabelige og tekno-

logisk discipliner, indgår i alle emner under IKT-temaet.



Integrering af teknologier

omfattende bl.a. følgende områder: på per-

sonplan, i hjemmet, robotsystemer og intelligent infrastruktur.

Anvendelsesforskning

omfattende bl.a. følgende: IKT, der opfylder sam-

fundsmæssige behov, IKT til at fremme indhold, kreativitet og personlig

udvikling, IKT til støtte for virksomheder og erhvervsliv samt tillids-

fremmende IKT.

Internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde med strategiske partnere vil blive støttet for at

finde interoperable løsninger med store gensidige fordele. I kombination

med temaet ”Sundhed” tegnes der medlemskab af det internationale

”Human Frontier Science Programme” (HFSP).



(4) Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

Målet er at forbedre europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og sikre omstillin-

gen fra en ressourceintensiv til en videnintensiv industri ved at generere banebry-

dende viden til nye applikationer i grænseområdet mellem forskellige teknologier

og discipliner.

Især de europæiske platforme kan bidrage markant til at imødekomme industriens

behov og skabe den nødvendige komplementaritet via forskellige initiativer og

støttede projekter samt støtten til fælles teknologiinitiativer.

Temaet har særlig relevans for smv’er på grund af deres specielle behov og be-

tydning i udbredelsen og anvendelsen af teknologien.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Nanovidenskab og nanoteknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokus er rettet mod ny viden om atomers, molekylers og deres aggregati-

oners interaktion med såvel naturlige som kunstige enheder.

Der fokuseres desuden på beslægtede problemstillinger og den sam-

fundsmæssige kontekst samt accepten af nanoteknologi.



Materialer

Forskningen under dette område skal fokusere på udvikling af nye viden-

baserede materialer med ”skræddersyede” egenskaber.

Ny produktionsteknologi

Forskningen under dette område skal tage sigte på bl.a. følgende:

Udvikling og validering af nye industrimodeller, adaptive produktionssy-

stemer, netværksbaseret produktion, værktøjer til hurtig overførsel og in-

tegrering af ny teknologi samt udnyttelse af konvergensen i nano-, bio og

informationsteknologierne og kognitiv teknologi.

Integrering af teknologier til industrielle formål

Forskningen inden for dette område skal fokuserer på nye applikationer

og nye, epokegørende løsninger på væsentlige problemstillinger samt på

de FTU-behov, de forskellige europæiske teknologiplatforme har afdæk-

ket.

Internationalt samarbejde

De specifikke aktioner kan f.eks. omfatte samarbejde omkring ”Intelli-

gent Manufacturing Systems” (IMS). Der ydes støtte til initiativer vedrø-

rende koordinering og udveksling af forskningsdata, som kan bane vejen

for en fælles forståelse for de lovgivningsmæssige aspekter og behov hos

de politiske beslutningstagere i hele verden.



Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling



(5) Energi

Målet er at ændre det nuværende energisystem, som bygger på fossile brændstof-

fer, til et mere bæredygtigt energisystem, som bygger på flere forskellige energi-

kilder og energibærere. Kombineret med øget energieffektivitet med sigte på at

finde en løsning på presserende problemer som forsyningssikkerhed og klimaæn-

dringer, samtidig med at den europæiske energisektors konkurrenceevne øges.

De strategiske forskningsdagsordner og formidlingsstrategier, som de europæiske

teknologiplatforme har udviklet, er et vigtigt input til de prioriterede forsknings-

områder under dette tema.

Der ydes støtte til formidling af viden og overførsel af resultater, også til politi-

ske beslutningstagere på alle områder for at styrke udbredelsen og udnyttelsen af

den udførte forskning. Det skal ses som et supplement til aktionerne i forbindelse

med afsnittet ”Intelligent energi – Europa” i programmet for konkurrenceevne og

innovation (CIP) for at støtte innovation og fjerne ikke-teknologiske hindringer

for en bred markedsmæssig udnyttelse af afprøvet energiteknologi.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Brint- og brændselsceller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den integrerede forsknings- og udnyttelsesstrategi, som den europæiske

teknologiplatform for brint og brændselsceller har udviklet, danner

grundlag for et strategisk og integreret program.



El-produktion med vedvarende energi

Dette område omhandler udvikling og demonstration af integrerende tek-

nologier til el-produktion fra vedvarende energikilder.

Brændstofproduktion ud fra vedvarende energikilder

Dette område omhandler udvikling og demonstration af forbedret konver-

teringsteknologi til bæredygtig produktions- og forsyningskæder af faste,

flydende og gasformige brændstoffer.

Vedvarende energikilder til opvarmning og køling

Dette områder omhandler udvikling og demonstration af flere forskellige

teknologier, der skal øge potentialet for opvarmning og køling med ved-

varende energikilder.

-opsamlings- og lagringsteknologi til el-produktion uden emissio-

ner

Det er vigtigt at få reduceret de fossile brændstoffers miljøskadelige

virkninger ganske betydeligt ved hjælp af højeffektive el-

produktionsanlæg med næsten nul-emission.

Rene kulteknologier

Der er et stort potentiale for yderligere effektivisering og nedbringelse af

emissionerne af navnlig CO

Intelligente energinet

En omfattende F&U-indsats med henblik på at gøre de europæiske el- og

gassystemer og –net mere effektive, fleksible, sikre og pålidelige.

Energieffektivitet og –besparelser

Det enorme potentiale for energibesparelser og forbedring af energieffek-

tiviteten skal udnyttes gennem optimering, validering og demonstration

af nye koncepter og teknologier.

Videngrundlag for energipolitiske beslutninger

Udvikling af værktøjer, metoder og modeller til vurdering af de vigtigste

økonomiske og sociale spørgsmål i forbindelse med energiteknologi.

Internationalt samarbejde

Specifikke aktioner skal understøtte strategiske, vigtige multilaterale sa-

marbejdsinitiativer som f.eks. ”International Partnership for Hydrogen

Economy”(IPHE), ”Carbon Sequestration Leadership Forum” (CSLF) og

”Johannesburg Renewable Energy Coalition” (JREC).



Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling



(6) Miljø (herunder klimaændringer)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målet er at fremme en bæredygtig forvaltning af det naturlige og det menneske-

skabte miljø og dets ressourcer. Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af

ændringer i klimasystemet, det økologiske system og jord- og havsystemet og på

værktøjer og teknologier til overvågning, forebyggelse og afbødning af miljøbe-

lastninger og –risici, herunder sundhedsrisici, og til bevaring af det naturlige og

det menneskeskabte miljø.

Et EU-dækkende samarbejde er påkrævet, fordi lande, regioner og byer slås med

de samme miljøproblemer. Der er desuden behov for internationalt samarbejde

for at få mere samlet viden og sikre en bedre forvaltning af miljøet på globalt

plan. Forskningen under ”Miljø” skal bidrage til opfyldelsen af EU’s og med-

lemslandenes internationale forpligtelser som f.eks. FN’s rammekonvention om

klimaændringer, Kyoto- og Montreal-protokollerne og FN-konventionen om den

biologiske mangfoldighed. Forskningen skal også bidrage til det mellemstatslige

panel for klimaændringer, jordobservationsinitiativet (GEO) og den såkaldte

”Millennium Ecosystem Assessment”. Den skal desuden understøtte de forsk-

ningsbehov, der følger af eksisterende og ny EU-lovgivning og –politik.

Innovative miljøteknologier skal bidrage til at sikre bæredygtig udnyttelse af

ressourcerne, lette tilpasningen til og afbøde virkningerne af klimaændringer og

beskytte økosystemerne og det menneskeskabte miljø. Forskningen skal også

skabe teknologiske udviklinger, der kan forbedre europæiske virksomheders –

især smv’ers – position på markederne for bl.a. miljøteknologi. De europæiske

teknologiplatforme for f.eks. vandforsyning og sanitære forhold, bæredygtig ke-

mi, byggeri og skovbrug bekræfter, at der er behov for en indsats på EU-plan.

Samordningen af nationale programmer vil blive styrket gennem en udvidelse og

uddybning af eksisterende ERA-NET til at omfatte miljøforskning, herunder

gennemførelse i fællesskab af programmer for østersøforskning og nye ERA-

NET.

Man vil være særligt opmærksom på at formidle EU-forskningsresultaterne og

tilskynde de relevante slutbrugere, især de politiske beslutningstagere, til at ud-

nytte dem.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Klimaændringer, forurening og risici,

herunder Miljøbelastninger og

klima, Miljø og sundhed, Naturkatastrofer.



Bæredygtig ressourceforvaltning,

herunder Bevaring og bæredygtig for-

valtning af naturressourcer og menneskeskabte ressourcer og Udviklin-

gen i havmiljøet.



Miljøteknologi,

herunder Miljøteknologi til bæredygtig forvaltning og

bevaring af det naturlige og det menneskeskabte miljø, Teknologivurde-

ring, -verifikation og –afprøvning.



Jordobservation og vurderingsværktøjer,

herunder Jordobservation (ud-

vikling og integrering af det globale jordobservationssystem, GEOSS),

Vurderingsværktøjer med henblik på bæredygtig udvikling.



Internationalt samarbejde.

F.eks. kan videnskabelige og teknologiske

partnerskaber med udviklingslande bidrage til opfyldelsen af FN’s ”Mil-

lennium Development Goals” på flere områder (f.eks. bringe tabet af mil-

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



jøressourcer til ophør, sikre en bedre vandforvaltning og –forsyning og

bedre sanitære forhold samt finde løsninger på miljøproblemer i forbin-

delse med urbanisering).

Aktiviteter til dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk

beslutningsstøtte

kan f.eks. dreje sig om samspillet mellem mennesker,

økosystemer og biosfæren eller nye risici for naturlige, menneskeskabte

eller teknologiske katastrofer eller kan vedrøre bæredygtighedsvurderin-

ger af nye EU-politikker inden for miljø, søfart, standarder og regler.

(7) Transport (herunder luftfartsteknik)

Målet er at udnytte de teknologiske fremskridt til at udvikle integrerede, grønne-

re, mere intelligente og sikrere paneuropæiske transportsystemer til gavn for bor-

gerne og samfundet som helhed. Det skal ske under hensyntagen til miljøet og

naturressourcerne. Og den førende rolle, som de europæiske virksomheder har

opnået på det globale marked, skal sikres og videreudvikles.

Ministeriet for Videnskab,

Transporttemaet skal omhandle nogle af de aktuelle udfordringer, som er beskre-

vet i hvidbogen om transport fra 2001 (Den europæiske transportpolitik frem til

2010 – Det svære valg).

Der anlægges en ny integreret tilgang, som kan skabe sammenhæng mellem alle

transportformer, behandle de samfundsøkonomiske og teknologiske dimensioner

af forsknings- og videnudviklingen på området og rumme både innovation og

politiske aspekter.

De forskellige teknologiplatforme, der er etableret på området (Luftfartsteknik og

lufttransport, Banetransport, Vejtransport, Søtransport og sejlads ad indre vand-

veje samt Brint- og Brændselsceller), har opstillet langsigtede visioner og udar-

bejdet strategiske forskningsdagsordener, som giver nyttige input til formulerin-

gen af dette tema og imødekommer de politiske beslutningstageres behov og

samfundets forventninger. Udvalgte aspekter af disse forskningsdagsordener kan

eventuelt danne grundlag for fælles teknologiinitiativer. ERA-NET-aktiviterer

kan ligeledes bidrage til en tværnational samordning omkring specifikke emner

inden for transportsektoren.

Blandt de aktiviteter, der kan være af særlig interesse for smv’er, er bestræbelser

på at sikre solide teknologibaserede forsyningskæder i de forskellige sektorer,

som giver smv’er adgang til forskningsinitiativer, styrker de højteknologiske

smv’ers rolle og gør det nemmere at oprette sådanne smv’er.

Aktuelle behov for politisk beslutningsstøtte samt udvikling, vurdering og im-

plementering af nye politikker (f.eks. søfartspolitikken) skal tages op inden for

og på tværs af de forskellige aktiviteter.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Luftfartsteknik og lufttransport,

herunder Grønnere lufttransport, Øget

tidseffektivitet, Større kundetilfredshed og –sikkerhed, Øget omkost-

ningseffektivitet, Beskyttelse af fly og passagerer, Banebrydende forsk-

ning med sigte på morgendagens lufttransport.

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Overfladetransport (bane, vej og skib),

herunder Grønnere overflade-

transport, Fremme af trafikoverflytning og aflastning af transportkorrido-

rer, Sikring af bæredygtig trafik i byområder, Forbedring af sikkerhed og

sikring, Styrkelse af konkurrenceevnen.

Støtte til det europæiske globale navigationssatellitsystem (Galileo),

herunder Udnyttelse af det fulde potentiale, Udvikling af værktøjer og

tilvejebringelse af det rette miljø, Tilpasning af modtagerapparatur til de

fastsatte krav og opgradering af kerneteknologier, Støtte til videreudvik-

ling af infrastrukturen.

Internationalt samarbejde.

Oplagte generelle emner for specifikke akti-

oner vil være de områder, hvor der foreligger en markedsmæssig interes-

se (f.eks. global udvikling af handelen og sammenkædning af netværk og

tjenester på kontinentalt og interkontinentalt plan).

Initiativer til dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk be-

slutningsstøtte.

Det kan dreje sig om f.eks. helt nye transport- og køre-

tøjskoncepter, automatisering, mobilitet og organisatoriske aspekter samt

specifik transportrelateret forskning, der f.eks. kan omhandle brede sam-

fundsmæssige emner som ændringer i befolkningssammensætning, livs-

stil og samfundets forventninger og krav til transportsystemer.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

(8) Samfundsvidenskaber og humaniora

Målet er at nå frem til en dybtgående, fælles forståelse af de komplekse og ind-

byrdes forbundne samfundsøkonomiske udfordringer, som Europa står overfor,

herunder vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, social samhørighed og bære-

dygtighed, livskvalitet, uddannelse, kultur og global indbyrdes afhængighed,

navnlig for at skabe et forbedret videngrundlag for politikkerne på de pågældende

områder.

Ud over samfundsvidenskabelig forskning og fremtidsforskning lægges der vægt

på forskningen inden for humaniora, som skal belyse problemstillinger ud fra

forskellige vinkler og yde et væsentligt bidrag til forskellige emner under temaet,

f.eks. de historiske, kulturelle og filosofiske aspekter, herunder relevante pro-

blemstillinger vedrørende sprog, identitet og værdinormer.

Forskningssamarbejdet skal gøres lettere ved hjælp af forskningsinfrastruktur, der

genererer nye forskningsdata. Nogle af disse aktioner kan også gennemføres via

afsnittet om forskningsinfrastruktur i særprogrammet ”Kapacitet”.

Der sikres den fornødne samordning mellem samfundsvidenskabelig og humani-

stisk forskning og fremtidsforskning under såvel særprogrammet ”Samarbejde”

som under andre særprogrammer.

Temaet indeholder følgende aktiviteter:



Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund,

herunder

den ændrede rolle, viden spiller overalt i økonomien, økonomiske struk-

turer, strukturforandringer, spørgsmål af institutionel og politisk karakter.

På beskæftigelsesområdet skal forskningen dreje sig om arbejdsløshed og

underbeskæftigelse.



Forening af økonomiske, sociale og miljømæssige mål i et europæisk

perspektiv,

herunder i hvilket omfang er det lykkedes de samfundsøko-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



nomiske modeller i og uden for Europa at forene deres mål, og på hvilke

vilkår er det sket samt spørgsmålet om økonomisk og social samhørighed

i et udvidet EU.

Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger,

herunder de-

mografiske ændringer, ændringer i relation til livsstil, familiemønstre, ar-

bejde, forbrug, sundhed og livskvalitet, samspillet mellem forskellige

kulturer i et internationalt perspektiv. Også ligestilling mellem kønnene

og ændrede værdinormer tages op.

Europa i verden,

herunder handelsstrømme, finanser, investeringer, mi-

gration og deres virkninger, skæv udvikling, fattigdom og bæredygtighed

samt økonomiske og politiske relationer og global styring.

Borger i Den Europæiske Union,

med det formål at få øget viden dels

om, hvordan man giver borgerne en følelse af, at EU er deres, og at de

har demokratisk indflydelse, og hvordan man får dem til at deltage aktivt

i de demokratiske processer, og om effektiv og demokratisk samfunds-

forvaltning, dels om Europas mangfoldighed og fælles træk.

Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer,

herunder brug af

indikatorer til formulering af politiske mål og gennemførelse af politik-

ker, bedre understøttelse af konkret baserede politikker, brug af indikato-

rer og lignende metoder til evaluering af forskningsprogrammer.

Fremtidsstudier,

hvis formål det er at kunne tilbyde politiske beslut-

ningstagere på nationalt, regionalt og EU-plan prognoser og scenarier, så

de på et tidligt tidspunkt kan afdække langsigtede udfordringer og områ-

der af fælles interesse og dermed blive bedre i stand til at formulere hen-

sigtsmæssige politikker.

Internationalt samarbejde,

hvorunder der iværksættes specifikke inter-

nationale samarbejdsaktioner omkring en række emner, der er udvalgt

under hensyn til såvel partnerlandenes som Europas behov.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

(9) Sikkerhed og rummet

Målet er at udvikle teknologi og videngrundlag for at opbygge de nødvendige

kompetencer med fokus på civile anvendelsesformål for at sikre borgerne

mod trusler fra f.eks. terrorisme og kriminalitet samt følgerne af uventede

begivenheder såsom naturkatastrofer eller industriulykker, at sikre optimal og

samordnet anvendelse af eksisterende og ny teknologi til gavn for Europas

sikkerhed og under overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder.

Målet er endvidere at støtte et europæisk rumprogram, som fokuserer på ap-

plikationer som GMES (Det globale overvågnings- og jordobservationssy-

stem) til gavn for borgerne og for den europæiske rumindustris konkurrence-

evne. Det vil bidrage til udvikling af en europæisk rumpolitik og fungere som

et supplement til indsatsen fra medlemslandene og andre vigtige aktører, her-

under Den Europæiske Rumorganisation.

(9.1) Sikkerhed

Forskningen skal være tværfaglig og opgaveorienteret og kan spænde fra ud-

vikling af teknologi og metoder til integrering, demonstration og validering

af teknologi. Forskningen skal fokusere på civile anvendelsesformål. I er-

kendelse af, at visse teknologier vil være relevante for både civile og militære

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formål, skal der fastlægges hensigtsmæssige rammer for en samordning med

Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).

Der opfordres stærkt til at inddrage smv’er i aktiviteterne, og det samme gæl-

der myndigheder og organisationer med ansvar for borgernes sikkerhed.

Aktiviteterne drejer sig om følgende opgaveområder:



Beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet.

Vægten er lagt på bl.a.

selve truslen (f.eks. kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear), vi-

den om truslen (f.eks. efterretningsvirksomhed), identificering af

f.eks. personer, forebyggelse,



Infrastruktur- og forsyningssikkerhed.

Vægten er lagt på bl.a. ana-

lyse og vurdering af sårbarheden af fysisk infrastruktur og dens drift,

sikring af nuværende og fremtidige offentlige og private kritiske net-

forbundne infrastrukturer.



Grænsesikkerhed.

Vægten er lagt på bl.a. effektivisering af alle sik-

kerhedsrelevante systemer, udstyr, værktøjer og processer, der er i

brug ved grænseknudepunkter, forbedring af sikkerheden ved Euro-

pas grænser på landjorden og langs kyster, vurdering af og kontrol

med (illegale) migrationsstrømme.



Retablering af sikkerhed i krisesituationer.

Vægten er lagt på bl.a.

generelt organisatorisk og operationelt beredskab over for sikker-

hedstruende begivenheder, krisestyring, humanitær nødhjælp, gen-

etablering af samfundsfunktioner efter forstyrrelser eller ødelæggel-

ser.



Sikkerhedssystemers integration og interoperabilitet.

Der fokuseres

på en række tværgående emner, bl.a. bedre interoperabilitet og ind-

byrdes kommunikation mellem systemer, beskyttelse af fortrolige in-

formationer og sikring af deres integritet.



Sikkerhed og samfund.

Der fokuseres bl.a. på målrettede kulturelle

og samfundsvidenskabelige analyser, scenarieudvikling, sårbarhed

over for nye trusler, borgernes holdning og adfærd i krisesituationer.



Koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning.

Området

danner grundlag for bl.a. en koordinering og strukturering af national,

europæisk og international sikkerhedsforskning, udvikling af syner-

givirkninger mellem forskning til civile, sikkerhedsmæssige og mili-

tære formål.



Internationalt samarbejde

om sikkerhedsforskning gennemføres i

overensstemmelse med de interne og eksterne aspekter af EU’s sik-

kerhedspolitik.



Dækning af nye og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte.

Aktiviteterne skal tage højde for endnu ukendte, fremtidige sikker-

hedstrusler og dertil knyttede behov, der kan opstå.

(9.2) Rummet

På dette område vil EU medvirke til at definere fælles mål på grundlag af bruger-

krav og europæiske politiske målsætninger og til at samordne indsatsen for at

undgå dobbeltarbejde og fremme interoperabilitet i videst muligt omfang. EU vil

også bidrage til arbejdet med at fastlægge standarder. Den europæiske rumpolitik

tjener de offentlige myndigheders og de politiske beslutningstageres formål og

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan samtidig styrke den europæiske industris konkurrenceevne. Denne politik

implementeres via et europæisk rumprogram, og syvende rammeprogram under-

støtter eller supplerer forsknings- og udviklingsindsatsen i Europa fra andre aktø-

rer på forskningsområdet – offentlige såvel som private.

Der tilstræbes synergivirkninger med f.eks. temaerne ”Miljø” og ”Informations-

og kommunikationsteknologi” i særprogrammet ”Samarbejde”

Der er følgende aktiviteter:



Rumbaserede applikationer i det europæiske samfunds tjeneste,

herun-

der Det globale overvågnings- og jordobservationssystem, GMES, Sik-

kerhedsaspekter (som supplement til sikkerhedsforskning og GMES-

aktiviteterne og Satellitkommunikation.



Udforskning af rummet.

Forskningsaktiviteterne skal navnlig udføres

som understøttende aktioner, forundersøgelser og præoperationelle pro-

jekter.



FTU til styrkelse af rumfartsgrundlaget,

herunder Rumfartsteknologi,

Rumvidenskab.



Internationalt samarbejde.

Et effektivt internationalt rumfartssamarbejde

kan være med til at højne EU’s politiske status på verdensplan, forbedre

dets økonomiske konkurrenceevne og styrke dets videnskabelige renom-

mé. Det vil være oplagt at udvikle internationale aktiviteter, særlig i sam-

arbejde med USA, Kina, Indien, Canada, Japan, Ukraine og andre lande,

der gennemfører rumforskningsaktiviteter.



Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøt-

te.

Forskningen kan vedrøre emner som f.eks. rumbaserede løsninger til

støtte for udviklingslande samt nye rumobservations- og kommunikati-

onsværktøjer og –metoder, som kan bidrage til gennemførelsen af rele-

vante EU-politikker og til øget social integration.

Vejledende fordeling af beløbet til særprogrammet ”Samarbejde”

Sundhed

Fødevarer, landbrug og bioteknologi

Informations- og kommunikationsteknologi

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og

ny produktionsteknologi

Energi

Miljø (inklusive klimaændringer)

Transport (inklusive luftfartsteknik)

Samfundsvidenskaber og humaniora

Sikkerhed og rummet

I ALT*

8.317 mio. EUR

2.455 mio. EUR

12.670 mio. EUR

4.832 mio. EUR

2.931 mio. EUR

2.535 mio. EUR

5.940 mio. EUR

792 mio. EUR

3.960 mio. EUR

44.432

3 4

mio. EUR.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Inklusive beløb til fælles teknologiinitiativer og samordning af andre programmer end

EU-programmer, hvorom der træffes afgørelse på grundlag af særskilte forslag (f.eks.

med henvisning til traktatens artikel 171).

Inklusiv et beløb til finansiering af tredjelandeorganisationers deltagelse i temaerne,

herunder ”åbningsaktioner” og ”specifikke samarbejdsaktioner”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

* Herunder et bidrag til Den Europæiske Investeringsbank. Renteindtægterne fra dette

bidrag lægges oven i tilskuddet til Den Europæiske Investeringsbank. Temaet ”Sam-

fundsvidenskaber og humaniora” bidrager ikke til dette beløb.

Finansieringsfacilitet for risikodeling

Det Europæiske Fællesskab yder et tilskud til Den Europæiske Investeringsbank

(EIB). Dette tilskud skal bidrage til opfyldelsen af EF-målsætningen om at frem-

me den private sektors investeringer i forskning ved at øge bankens kapacitet i

relation til risikostyring og således give mulighed for (i) mere omfattende EIB-

långivning op til et vist risikoniveau og (ii) finansiering af mere risikobehæftede

europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan EF-

støtte.

Tilskuddet udbetales som et årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i arbejdsprog-

rammerne. Der er fastsat en række vilkår og betingelser for tilskuddet, herunder

regler for, hvor stor en del af den finansielle risiko, der skal dækkes af EF-

tilskuddet, og hvor stor den finansielle risiko skal være, før EIB kan anvende EF-

tilskuddet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Konsekvenserne for EU's budget vil afhænge af udfaldet af de generelle forhand-

linger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som det 7. rammeprogram er

en integreret del af.

Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til særprogrammet ”Samarbejde”

bliver på 3.399,3 mio. EUR i 2007 stigende til 9.449,2 mio. EUR i 2013, således

at det samlede budget for ”Samarbejde” bliver på 44.432,2 mio. EUR, jf. tabel 1.

Tabel 1: Kommissionens forslag fordelt på år i mio. euro

Sundhed

Bioteknologi, fødevarer og

landbrug

IKT

Nanoteknologi, materialer

og produktion

Energi

Miljø

Transport

Samfundsvidenskaber og

humaniora

Rummet og sikkerhed

I alt

2007

636,3

187,9

969,3

369,6

224,2

13,9

454,5

60,6

303,0

3.399,3

2008

812,5

239,9

1.237,7

472,0

286,3

247,6

580,3

77,4

386,9

4.340,6

2009

986,8

291,3

1.503,3

573,3

347,7

300,7

704,8

94,0

469,9

5.271,7

2010

1.178,1

347,8

1.794,7

684,4

415,1

359,0

841,5

112,2

561,0

6.293,9

2011

1.372,5

405,2

2.090,9

797,4

483,6

418,3

980,4

130,7

653,6

7.332,5

2012

1.562,0

461,2

2.379,6

907,5

550,4

476,0

1.115,7

148,8

743,8

8.345,0

2013

1.768,7

522,2

2.694,5

1.027,5

623,3

539,0

1.263,3

168,5

842,2

9.449,2

Total 2007-13

8.316,8

2.455,4

12.670,0

4.831.7

2.930,7

2.534,6

5.940,5

792,1

3.960,4

44.432,2

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvorvidt en gennemførelse af

samfinansiering af nationale og regionale forskningsprogrammer vil kunne med-

føre statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Det overvejes imid-

lertid, hvorvidt der er behov for en ændring af ”Loven om det forskningsråd-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givendesystem mv.”, med henblik på at tillade, at forskningsrådene afgiver bevil-

lingskompetence til andre instanser end dem selv, netop med henblik på at lette

muligheden for at deltage i tværnationale forskningsprogrammer. Den øvrige del

af forslaget vurderes ikke at få sådanne konsekvenser.

Høring

Forslaget blev den 28. september 2005 sendt i bred høring med henblik på be-

handling på mødet i EF-specialudvalget den 14. november 2005. Ved høringsfri-

stens udløb den 1. november 2005 var der indkommet svar fra følgende:

Organisationer, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aarhus Universitet (AU) udtrykker generel tilfredshed med budget og temaer.

AU konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til forenkling, klarhed og effek-

tivitet i administrationen af særprogrammerne.

Hvad angår de enkelte temaer noterer AU med tilfredshed, at der er afsat særlige

midler til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder forslaget til rammeprogram godt

både for så vidt angår indhold som budget. Såfremt budgettet reduceres væsentlig

i forhold til forslaget, vil der være behov for en fornyet, samlet vurdering af ind-

holdet.

De teknologiske platforme anbefales som et egnet instrument til sikring af, at

industrien og interesseorganisationer får indflydelse på forskningsaktiviteternes

indhold og tilrettelæggelse.

Det anbefales, at der nationalt gives støtte til nationale aktiviteter, der understøt-

ter deltagelsen i de europæiske platforme.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) konstaterer med tilfredshed, at arbejdsmiljø på

afgrænsede områder kan tolkes ind som et støtteberettiget element i forskning

vedrørende f.eks. sundhed og nanoteknologi. AMI beklager dog, at det betydelige

samfundsøkonomiske potentiale, der ligger i arbejdsmiljøforskning, ikke søges

udnyttet mere systematisk. Sundhedsforskningen retter sig kun i ringe grad mod

den del af tilværelsen, hvor borgeren fungere i rollen som producent, dvs. som

deltager i arbejdslivet på en arbejdsplads.

Copenhagen Business School (CBS) bemærker, at der under temaet ”Samfunds-

videnskab og humaniora” i hovedlinierne nævnes, at der vil blive lagt særlig vægt

på humanistisk forskning. Det er imidlertid vanskeligt at genfinde humanistiske

forskningsområder omtalt i de efterfølgende aktiviteter. CBS foreslår, at der etab-

leres en selvstændig aktivitetslinie, der direkte peger på problemstillinger, hvor

humanistisk forskning kan bidrage til fællesskabets udvikling. CBS foreslår om-

rådet ”forståelse af sprog- og kulturforskelle”.

Med henvisning til tidligere høringssvar vedr. forslaget til syvende rammepro-

gram bemærker CBS, at de erhvervsøkonomiske og erhvervsorienterede humani-

stiske kompetencer i relation til brugerdreven innovation og teknologiudvikling

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan

læses i de foreslåede aktiviteter. CBS foreslår dog en aktivitetslinie med tit-

len ”Innovation and competitiveness in a global market”.

CBS foreslår endvidere også i tråd med tidligere høring, at ”Oplevelsesøkonomi”

eller ”Entertainment Economy” bliver et selvstændigt tema under det samfunds-

videnskabelige og humanistiske tema.

Danmarks Farmaceutiske Universitet udtrykker generel tilfredshed med forslage-

ne til særprogrammer. DFU fremhæver teknologiplatforme og fælles teknologi-

initiativer som særligt spændende, ikke mindst teknologiplatformen om innovativ

medicin.

Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) foreslår, at fiskeri eksplicit nævnes i

overskriften på tema 2 ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. Desuden kommer

DFU med en række konkrete forslag til tekstændringer under aktiviteterne i tema

2 vedrørende fiskeriets påvirkning af økosystemet og omkostningseffektivt fiske-

ri og dertil relaterede sektorer.

DFU foreslår, at man under tema 2 ligesom under andre temaer refererer til ERA-

net. DFU foreslår f.eks. ”Marifish”.

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) finder det yderst vigtigt at bevare de lidt

mindre forskningsprojekter i syvende rammeprogram.

DJF forventer, at tiltag til simplificering også sigter mod at forenkle den admini-

strative byrde for de institutioner, der deltager i projekter under 7.RP.

DJF kommer desuden med en række konkrete forslag til tilføjelser til temaerne 2

og 6. Det drejer sig om emner som Systembiologiske approaches, Jordens frugtbar-

hed, Skadevoldere i landbruget, Horticultur, Forbedret og sikker ressourceudnyttelse

i husdyrbruget, Husdyrgødning, Robotteknologi og IKT i landbruget og Genomics

under tema 2 samt Globalt kulstofbudget og Jord som filter under tema 6.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har en række specifikke forslag til tilføjel-

ser til ”Mål”, ”Hovedlinier” og ”Aktiviteter”. DMU ønsker endvidere en henvis-

ning til Klimakonventionen, Biodiversitetskonventionen, EU’s Habitat- og fugle-

beskyttelsesdirektiv, Vandrammedirektivet og Natura 2000.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opfordrer til, at der på alle niveauer, inkl.

rektorkollegiet, ministerier og styrelser sker en yderligere målretning af den dan-

ske indsats for en større andel af EU’s forskningsmidler. DTU ser det som en

naturlig udvikling, at der sættes yderligere spot på sammenbinding af nationale

forskningsinitiativer, men mener, at man fra dansk side bør arbejdes mere målret-

tet for, at universiteterne og andre forskningsinstitutioner både deltager aktivt i

eksisterende ”Technology Platforms” og arbejder på at opbygge nye initiativer

inden for de områder, hvor dansk forskning har sine styrkeområder.

Dansk Industri (DI) understreger nødvendigheden af, at SMV-deltagelsen forbed-

res i 7. rammeprogram. Det bør bl.a. ske ved at fastsætte kvantitative mål for den

samlede virksomhedsdeltagelse. DI anbefaler, at der i 7. rammeprogram tilføjes

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et mål om, at virksomhedernes andel af rammeprogrammets budget i alt udgør 40

%. Heraf bør 20 % afsættes til SMV’ere. DI anfører en række elementer, der kan

bidrage til at sikre dette:

Fleksible projekttyper, f.eks. 1-1 samarbejder

De traditionelle projekttyper (STREPS) og det nye instrument Integrere-

de projekter (fra 6. rammeprogram) bør udgøre en meget stor del af ar-

bejdsprogrammerne under alle temaområder

Antallet af ansøgningsrunder bør udvides.

DI finder det hensigtsmæssigt at etablere Fælles Teknologiinitiativer (FTI), men

finder, at der er en række uklarheder vedrørende anvendelsen af dem. Det er vig-

tigt, at samarbejdsformen og vilkårene for deltagelsen er

attraktiv for mindre

mellemstore virksomheder. Der savnes oplysning om FTIs andel af budgettet i

forhold til de øvrige instrumenter.

Ministeriet for Videnskab,

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) finder, at den økonomiske ram-

me for temaet Fødevarer, landbrug og bioteknologi er for lavt sat set i forhold til,

at programmet skal køre helt frem til 2013 og i forhold til områdets vigtighed for

sundhed og velfærd i Europa. Det vil være i Danmarks interesse at hæve rammen,

da programmet bygger på nogle af Danmarks førerpositioner, bl.a. inden for fø-

devareområdet.

KVL kommer med en række forslag til præciseringer inden for temaerne Sund-

hed, fødevarer, landbrug og bioteknologi, Informations- og kommunikationstek-

nologi, Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi,

Miljø og Samfundsvidenskaber og humaniora.

Om Internationalt samarbejde bemærker KVL, at en ikke uvæsentlig del af KVLs

indsats ligger i forskningssamarbejdet med udviklingslandene. En del af denne

forskning vil kunne udføres under de tematiske programmer, men KVL finder det

uklart, om der rent faktisk bliver mulighed for tværgående forskning, som er helt

afgørende, når det gælder udviklingsforskning. Det ønskes derfor tydeliggjort i

programmet. En anden del af samarbejdet vil kunne udføres i ”Kapacitet”. KVL

foreslår, at den samlede bevilling til Internationalt samarbejde i ”Kapacitet” øges

mærkbart.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) henviser indledningsvis til sin udtalelse af

17. maj 2005 om rammeprogrammet og trækker alene enkelte hovedpunkter frem

vedr. særprogrammet. DSF er positivt indstillet over for Fælles Teknologiinitiati-

ver, men understreger, at de ikke må blive lukkede klubber alene for etablerede

virksomheder. DSF lægger vægt på, at SMV’er får en reel mulighed for fleksibel

deltagelse i disse initiativer, og at vilkårene for videndeling indrettes hensigts-

mæssigt for alle deltagende virksomheder, bl.a. uden tvungen deling af al bag-

grundsviden.

DSF tilslutter sig Kommissionens tilkendegivelser om, at forskeruddannelse og

videnoverførsel integreres som naturlige dele af forskningsprojekter, der støttes

under programmet.

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DSF finder det vigtigt at styrke og effektivisere europæisk forskningsinfrastruk-

tur ud fra såvel forskeres som industrielle brugeres behov og at sikre tværviden-

skabelig udnyttelse, herunder også inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Koordinering fremhæves som et vigtigt element.

DSF finder det skuffende, at iværksættelsen af foreslåede programmer til fremme

af innovation ud fra opnåede forskningsresultater udsættes, specielt planerne om i

samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond at etablere et Technology

Transfer Accelerator Programme. DSF lægger særlig vægt på de emner og områ-

der, som DSF specielt har peget på med sine forslag om Innovationsaccelereren-

de Forskningsplatforme.

Forskningscenter Risø støtter, at der gøres en særlig indsats for samarbejde inden

for forskningstemaerne, og understreger vigtigheden af at fastholde en strategisk

europæisk forskningsindsats fuldt på højde med indsatsen uden for EU. Dermed

sikres, at programmerne er attraktive for de stærkeste miljøer samt at grundlaget

skabes for rekruttering af nye talenter. Risø hilser det velkomment, at der under

”Sundhed” lægges særlig vægt på at skabe sammenhæng mellem skabelse af

forskningsresultater og anvendelsen af dem; at der sættes fokus på behovsdrevet

forskning under ”Nanovidenskab…”; og at fotovoltaik, vindenergi og brændstof

fra biomasse nu er specificeret under ”Energi”.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) finder det glædeligt, at

mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central placering og at ”Sam-

fundsvidenskaber og humaniora” er et selvstændigt tema. FKK foreslår oplevel-

sesøkonomi som specifik aktivitet under dette tema og har derudover en række

konkrete forslag til tilføjelser af sociale og kulturelle aspekter under temaerne

vedr. sundhed, IKT og miljø. Endvidere peges på, at midlerne til temaet for sam-

fundsvidenskaber og humaniora er utilstrækkelige i forhold til de deltagende

hovedområders størrelse, samt at den tværgående kvalitet i projekter under de

enkelte temaer sikres ved at samfundsvidenskabelig og humanistisk ekspertise

indgår ved ansøgningsbedømmelsen.

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) udtrykker tilfredshed med, at marin

forskning er blevet prioriteret i flere af temaerne, samt at Østersøforskning er

nævnt som muligt artikel 169 initiativ.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) opfordrer til, at den tværdiscipli-

nære tilgang til de prioriterede temaer opretholdes og styrkes, samt at de sam-

fundsmæssige aspekter også understøttes i den efterfølgende konkrete implemen-

tering. FSE peger især på, at det samfundsvidenskabelige forskningsområde ind-

arbejdes i aktiviteter under ”sikkerhed” og ”rummet” og foreslår i den forbindelse

en række konkrete tilføjelser.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) udtrykker generel tilfredshed

med sundhedstemaet og de øvrige sundhedsrelaterede aktiviteter i særprogram-

met, herunder ikke mindst den vægt, der lægges på klinisk forskning og omsæt-

ning af forskning til klinisk anvendelse. Desuden peger FSS på, at budgettet for

”Samarbejde” kunne mindskes og budgettet for ”Ideer” tilsvarende øges.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) finder det positivt, at de te-

matiske områder er bredt beskrevet. FTP savner imidlertid, at spørgsmålet om

jord- og grundvandsforurening ikke er klart adresseret under ”Miljø”. Ligeledes

findes det uhensigtsmæssigt, at ”sikkerhed” og ”rummet” er kombineret, og ende-

lig anbefales i energitemaet en større vægtning og tydeliggørelse af indsatsen for

energibesparelser, herunder energieffektivitet og –besparelser i bygninger.

Gigtforeningen finder det positivt, at gigt nævnes som en af de kroniske syg-

domme, der bør sættes ind overfor. Gigtforeningen beklager dog, at gigt kun har

en perifer plads i programmet og dermed ikke anerkendes som en af de store syg-

domme på linje med kræft, diabetes og hjertesygdomme. Gigtforeningen nævner,

at et flertal i Europa-Parlamentet har underskrevet en deklaration, der tvinger

Ministerrådet og Kommissionen til at anerkende gigt som én af de store syg-

domme på linje med de netop nævnte.

Ministeriet for Videnskab,

Forskning i gigtsygdomme halter bagefter, hvorfor Gigtforeningen opfordrer til,

at der fra dansk side gøres en indsats for at give gigt en mere fremtrædende plads

i programmet, herunder i temaet sundhed.

Godkendt Teknologisk Service (GTS) henviser generelt til sit høringssvar af

14.maj 2005. Specifikt om forslaget ”Samarbejde” finder GTS, at de foreslåede

temaer samlet set forekommer relevante og acceptabelt afbalancerede. Imidlertid

bør der afsættes flere midler til temaerne ”Miljø” og ”Energi”, da Danmark har

stærke kompetencer inden for disse to områder.

GTS stiller sig skeptisk over for Fælles Teknologiinitiativer, bl.a. fordi det ikke

er tydeliggjort, hvor stor en del af budgettet der afsættes hertil. Fælles Teknolo-

giinitiativer bør ikke finansieres på bekostning af de instrumenter, der retter sig

mod SMV’ere med fare for, at disses muligheder for deltagelse forringes. Mid-

lerne bør snarere komme fra f.eks. Integrerede Projekter og kollektiv forskning.

GTS finder det positivt, at der i forhold til små og mellemstore virksomheder

(SMV’er) vil blive gjort en indsats for at øge disses deltagelse i særprogrammer-

ne bl.a. ved at lette de administrative byrder. GTS finder det også positivt, at der i

”Konkurrenceevne og Innovationsprogrammet” vil blive gjort en indsats for at

fremme SMV-deltagelse på tværs af særprogrammerne.

Københavns Universitet (KU) ser gerne, at området ”mental health” får en mere

fremtrædende plads i særprogrammet, jf. anbefalingerne fra EU’s Green Paper

om ”mental health” fra 17. oktober 2005.

KU beklager, at der kun er afsat omkring 2 % af det samlede budget til temaet

”Samfundsvidenskab og humaniora”. Ydermere finder KU, at sigtet for forsk-

ningsområdet mest fokuserer på socioøkonomiske problemstillinger. Andre te-

maer som migration, kultur og identitet er tillige meget afgørende for Europas

udvikling.

Vedrørende administration ønsker KU, at proceduren med to-trins ansøgninger

fortsættes og udvides til flere områder, herunder ERC. Endvidere lægger KU

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vægt på, at administrationen gøres så enkel og effektiv som muligt, så den kom-

mer både Kommissionen og forskerne til gode.

KU finder, at projektinstrumenttypen ”Networks of Excellence” bør begrænses

eller afvikles. Primært fordi det faglige udbytte ikke står mål med den overvæl-

dende administrative arbejdsbyrde, som kræves i denne projekttype.

KU anbefaler, at mulighederne for mindre projekter bevares og udvides i det

kommende rammeprogram, herunder instrumenttypen STREP. KU mener, at

kravet om en mindst 15% SMV-deltagelse er uhensigtsmæssig og foreslår derfor

en mindre rigid grænse.

Endelig anbefaler KU bibeholdelse af Additional Cost modellen for universiteter.

Landbrugsraadet støtter tanken om, at man vil indhente eksterne input fra de af

industrien ledede Europæiske Teknologiplatforme. Man bør dog ikke nedpriorite-

re de forskningsområder, hvor det er svært at rejse tilstrækkelig privat investe-

ringskapital, og som derfor ikke har en fremtrædende plads i Teknologiplatfor-

menes forskningsstrategier. Landbrugsraadet understreger vigtigheden af tværgå-

ende forskning. Det skal i den forbindelse sikres, at der gennemføres institutio-

nelle ændringer i administrationen, som kan understøtte en reel koordinering i

udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne.

Landbrugsraadet finder det vigtigt at holde fast i, at der skal være produktions-

nært fokus på, hvordan man kombinerer økonomisk, miljømæssig og social bæ-

redygtighed i europæisk landbrug og gartnerier. Udnyttelse af IKT og nanotekno-

logi nævnes som eksempler.

Landbrugsraadet støtter, at der sker en forstærket forskningsindsats i non-food

produkter og processer. Rådet finder det dog bekymrende, at den skitserede

forskning i non-food produkter og processer udelukkende har fokus på biotekno-

logi til fremme af udnyttelsen af biomasse i industri og energi. Forskning i foræd-

ling, systematisk dyrkning og isolering af medicinsk aktive ingredienser i medi-

cinplanter bør inkluderes.

Landbrugsraadet har en række konkrete ændringer og tilføjelser til temaet om

fødevarer, landbrug og bioteknologi, som vil blive overvejet i forbindelse med

behandlingen af forslaget.

Rektorkollegiet (RK) opfordrer til, at der på nationalt niveau afsættes midler til

den nødvendige medfinansiering af universiteternes egenfinansiering. Der tænkes

på midler såvel i form af øgede basismidler til universiteterne, som i form af an-

vendelse af midler fra det politiske forlig om fordeling af midlerne fra salget af

licenser til tredje generations mobilnet, umts, til medfinansiering.

RK understreger, at forenklingen af administration, regler og finansiering ikke

må resultere i slækkede krav til kvaliteten af de forskningsprojekter, der finansie-

res af EU.

RK henviser endvidere til de fem høringssvar fra AU, AAU, CBS, DTU og KVL.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK) finder, at 7. rammeprogram

afspejler den høje prioritering, nationalt og i EU, af forskning, der understøtter

teknologisk udvikling og innovation. SEDIRK udtrykker endvidere tilfredshed

med, at der i programmet er fundet plads til forskning, der understøtter forvalt-

ning og politik samt den øvrige udvikling af samfundets sektorer.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter overordnet forslaget til særprogrammet Samarbejde, som skøn-

nes at være et godt grundlag for at sikre den nødvendige balance mellem kontinu-

itet og fornyelse i rammeprogrammet. Danmark støtter, at der inden for de enkel-

te temaer tages hensyn til de to målsætninger for rammeprogrammet, nemlig dels

at bidrage til udviklingen af den europæiske industris konkurrence-evne, dels at

understøtte politikudviklingen i Fællesskabet, idet fokus bør være på at styrke

den teknologiske udvikling i den europæiske industri med henblik på at sikre, at

særprogrammet bidrager væsentligt til realiseringen af Lissabon-strategien.

Danmark hilser det i den forbindelse velkomment, at der foreslås en opsplitning

af temaet ”Rummet og Sikkerhed” i to selvstændige temaer.

Danmark støtter endvidere de foreslåede regler vedr. etiske spørgsmål, således at

følgende aktiviteter ikke kan støttes under særprogrammet: forskning i reproduk-

tiv kloning af mennesker, forskning, der sigter mod at ændre den menneskelige

arvemasse, forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til

forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel

mellem kropsceller.

Danmark lægger stor vægt på, at udvælgelsen af projekter, der kan modtage støtte

under særprogrammet, baseres på kriterier om videnskabelig og teknologisk ex-

cellence.

Danmark ønsker fortsat, at medlemslandene involveres i gennemførelsen af pro-

grammerne gennem de programkomiteer, som forventes nedsat for de enkelte

programmer og temaer.

Danmark støtter princippet om, at der gennemføres en uafhængig evaluering af

alle aktiviteter, der opnår støtte fra særprogrammet.

Danmark støtter, at der inden for alle temaer gennemføres aktiviteter, der frem-

mer spredningen og udnyttelsen af resultaterne af de EU-støttede projekter.

Danmark støtter understregningen af, at den fastsatte målsætning om, at mindst

15 pct. af midlerne i særprogrammet Samarbejde skal gå til SMV’er. For at sikre,

at SMV’erne har en reel mulighed for at deltage i programmerne, lægger Dan-

mark endvidere vægt på, at programmerne udbydes på en sådan måde, at det er

attraktivt for SMV’erne at deltage. De finansielle og administrative procedurer

bør forenkles, og der bør skabes øget fleksibilitet i valget af finansieringsinstru-

menter.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ti temaer

1. ”Sundhed”

Forslaget indeholder i hovedtræk de emner, som man fra dansk side har ønsket

medtaget i særprogrammet. Der lægges vægt på, at der sikres den nødvendige

balance mellem støtte til klinisk forskning, der bedst fremmes gennem europæisk

samarbejde om behandlingen af vigtige sygdomme i befolkningen og den forsk-

ning, der kan styrke grundlaget for konkurrenceevnen for de virksomheder, der

producerer lægemidler, medicinske hjælpemidler etc.

2. ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”

Fra dansk side støtter vi de hovedområder, der er beskrevet i særprogrammet, idet

disse er centrale for dansk fødevareproduktion.

Danmark lægger vægt på, at der i det syvende rammeprogram afsættes midler til

forskning i mulighederne for dyrkning og anvendelse af GM-afgrøder og andre

anvendelser af gensplejsning – til gavn for samfundet - herunder i forhold til

landene i den tredje verden.

3. ”Informations- og kommunikationsteknologi”

Fra dansk side støtter vi de hovedområder, der er beskrevet i særprogrammet, og

som har en passende balance mellem de foreslåede forskningsområder.

4. ”Nanovidenskab, Nanoteknologi, materialer og ny produktions-

teknologi”

Forslaget indeholder i hovedtræk de emner, som man fra dansk side har ønsket

medtaget i særprogrammet. Danmark lægger dog vægt på, at der også tages hen-

syn til effekterne af nanoteknologi på miljø og sundhed.

5. ”Energi”

Forslaget dækker hovedområder, som er centrale for den europæiske energiforsy-

ning i fremtiden. Fra dansk side lægger man ikke mindst vægt på vedvarende

energikilder som vind samt brint og brændselsceller, som skønnes at have særligt

store udviklingspotentialer.

6. ”Miljø”

Forslaget indeholder en velovervejet balance mellem politikunderstøttende forsk-

ning, grundlagsskabende forskning og udvikling af teknologiske løsninger på

kendte miljøproblemer. Der lægges vægt på, at aktiviteterne tilrettelægges, så

programmet kan yde et substantielt bidrag til realiseringen af ETAP (Environ-

mental Technologies Action Plan for the European Union).

Danmark lægger vægt på, at temaet omfatter studier i polarregionerne, som er

væsentlige for forståelsen af klimaændringer.

7. ”Transport”

Det kan konstateres, at de vigtigste transportformer er dækket af forslaget. Fra

dansk side lægges der vægt på, at særprogrammet afspejler den balance, som de

forskellige transportformer har for den samlede europæiske transportstruktur og

de udfordringer, som transportsektoren står overfor i de kommende år.

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. ”Samfundsøkonomi og humaniora”

Danmark har lagt vægt på, at forskning i migration og integration blev en del af

temaet. Danmark har desuden lagt vægt på, at de erhvervsøkonomiske og er-

hvervsorienterede humanistiske forskningsområder, herunder brugerdreven inno-

vation, insourcing, outsourcing, ”social entrepreneurship” og den kreative sektor

blev inddraget. Endelig har Danmark foreslået hele velfærdsforskningsområdet

samt byplanlægning inkluderet i temaet.

9. ”Rummet”

Danmark støtter, at udnyttelsen af rummet optræder som et selvstændigt tema og

kan støtte planerne om, at hovedparten af aktiviteterne koncentreres om udviklin-

gen af GMES til fremme af europæisk rumindustri og til gavn for udvikling af sa-

tellitovervågning og produktion af data til brug for overvågning inden for transport

miljø, landbrug og sikkerhed.

Ministeriet for Videnskab,

10. ”Sikkerhed”

Danmark har foreslået en tilføjelse om forskning vedr. borgernes opfattelse af

menneskerettigheder og socio-kulturelle former for beskyttelse, hvilket nu indgår

i kompromisteksten, som Danmark i øvrigt kan støtte.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til særprogrammet ”Samarbejde” har været behandlet på møder i

Forskningsgruppen i januar og februar 2006.

Der er efterhånden nået en høj grad af enighed om formandskabets kompromis-

tekst. Der er dog stadig en række udestående, herunder etiske spørgsmål og komi-

tologi.

Sidst, men ikke mindst udestår den helt afgørende forhandling om budgetforde-

lingen. Forslag hertil foreligger endnu ikke. Endelig savnes Europa-Parlamentets

udtalelser både om Rammeprogrammet og særprogrammerne.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Særprogrammet ”Samarbejde” under syvende rammeprogram har ikke tidligere

været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men grundnotat af 18. november

2005 er 2005 tilgået udvalget. Selve rammeprogrammet har været forelagt til

orientering den 15. april forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. april

2005, den 3. juni forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 7. juni 2005, den

7. oktober forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. oktober samt endelig

den 25. november forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 28.-29. novem-

ber 2005. Udvalget har modtaget grundnotat af 1. juni 2005 om forslaget til

rammeprogrammet samt samlenotater af henholdsvis 5. april 2005, 24. maj 2005,

28. september 2005 og 15. november 2005.

Teknologi og Udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet ”Ideer” til

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammepro-

gram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-

2013)

KOM(2005) 441 endelig - (2005/0186 (CNS)