PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2717 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Rådsmøde (energidelen af Transport, Telekom-

munikation og Energi) den 14. marts 2006

28. februar 2006

J.nr.

Ref. LGJ/SVF

Side 1/21

1. Sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi til Europa. KOM (2006) xxx

-

(evt.) præsentation af Kommissionens grønbog

-

politisk drøftelse

s. 2

2. Bioenergi

-

-

Kommissionens meddelelse: Handlingsplan for biomasse. KOM (2005) 628 s. 8

Kommissionens meddelelse: En EU-strategi for biobrændstoffer.

KOM (2006) 34.

s. 15

- status

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse ”En sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig

energi for Europa”

KOM (2006) XX

-

Fremlæggelse af Grønbog og politisk drøftelse.

Nyt notat

1. Resumé

EU Kommissionen vil på et ekstraordinært Rådsmøde for Energi d. 14. marts 2006 præsente-

re en Grønbog om Europæisk Energistrategi. Grønbogen forventes fremlagt den 8. marts som

et fælles udspil fra Kommissionens formand Barroso, energikommissær Piebalgs og uden-

rigskommissær Ferrero-Waldner. Grønbogen forventes at opstille en række overordnede mål-

sætninger for en mere integreret og koordineret energistrategi for EU. Desuden forventes den

at indeholde en række prioriterede indsatsområder. På Energirådsmødet vil der være en ori-

enterende politisk drøftelse på baggrund af nogle relaterede energispørgsmål, foreslået af

formandskabet. Endvidere forventes et sæt rådskonklusioner om indholdet i en ny europæisk

energistrategi vedtaget. Med præsentationen af grønbogen på rådsmødet indledes en proces,

som gennem behandlingen i energirådsregi samt en offentlig høring skal lede til konkrete

forslag i slutningen af 2006 eller begyndelsen af 2007, formentlig i form af en hvidbog.

2. Baggrund

Spørgsmålet om en bedre koordineret og integreret europæisk energipolitik har taget fart efter

Det Europæiske Råds møde på Hampton Court i foråret 2005, og har sin baggrund i geopoliti-

ske forhold på energiområdet, den russisk-ukrainske gasstrid, de vedvarende høje internatio-

nale oliepriser, samt energiområdets centrale rolle i forhold til løsninger på klimaproblemet.

Grønbogen ventes vedtaget i Kommissionen den 8. marts 2006 og præsenteret for rådet (ener-

gi) den 14. marts 2006. På Energirådsmødet vil der være en orienterende politisk drøftelse på

baggrund af nogle relaterede energispørgsmål, foreslået af formandskabet. Endvidere forven-

tes et sæt rådskonklusioner om indholdet i en ny europæisk energistrategi vedtaget.

Disse konklusioner vil tjene som energirådets bidrag til Det Europæiske Råds drøftelser af

energispørgsmål på forårstopmødet den 23.-24. marts.

Præsentationen af grønbogen på energirådsmødet indleder samtidig en proces, som gennem

behandlingen i energirådsregi samt en offentlig høring skal lede til konkrete forslag i slutnin-

gen af 2006 eller begyndelsen af 2007, formentlig i form af en hvidbog.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om et konkret lovgiv-

ningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

En vurdering af nærhedsprincippet skønnes ikke relevant, da der ikke er tale om en retsakt.

5. Formål og indhold

Indholdet af Grønbogen kendes ikke, men tidlige sonderinger i Bruxelles tyder på et doku-

ment, der er baseret på de samme tre byggesten som har været grundlaget i en årrække i euro-

Side 2/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæisk energipolitik, nemlig energiforsyningssikkerhed, miljøbeskyttelseshensynet, og konkur-

renceevne.

På den baggrund ventes en struktur for Grønbogen, hvorefter der opereres med et antal over-

ordnede målsætninger og en række prioriterede områder. De overordnede områder ventes

f.eks. at blive:



Bedre koordination. Europa skal, om ikke tale med én stemme udadtil, så i det mindste

sende de samme budskaber vedrørende strategiske energispørgsmål.



Diversificering af sammensætningen af energiforsyningen, særligt i relation til impor-

teret energi, så afhængigheden af enkelte energikilder/leverandører vil have begrænse-

de konsekvenser.



Europa skal inden en nærmere fastsat dato blive den mest energieffektive region i ver-

den.



Europa skal være førende i verden i relation til forskning og udvikling i energiformer

med ingen eller lave udledninger af CO2.



Sikre at elektricitets- og gaskunder i midten af 2007 har et reelt valg af forskellige ud-

bydere af gas og elektricitet på et velfungerende konkurrencepræget marked.

Med henblik på gennemførelse af disse målsætninger ventes Grønbogen at pege på en række

prioritetsområder, bl.a.:

1. Fælles europæisk ekstern forsyningssikkerhedspolitik, herunder f.eks.



en årlig meddelelse fra Kommissionen om forsyningsikkerhedssituationen;



effektivisering af energidialoger med eksterne partnere, f.eks. Rusland;



genovervejelse af spørgsmålet om olie- og gaslagre;



udvikling af en koordination på EU-niveau af EU’s samlede energimix,

2. Fælles europæisk intern forsyningssikkerhedspolitik, herunder overvejes f.eks.



etableringen af et Europæisk Energiforsyningsobservatorium til supplement af IEA;



opdatering af direktiverne om el- og gasforsyningssikkerhed;



etableringen af et Europæisk Center for Energinet-virksomheder;

3. Øgning af anvendelsen af ”rene” energiformer, f.eks. via



et nyt direktiv om brug af VE til varme og nedkøling;



integration af energipolitikken i andre fællesskabspolitikker, som f.eks. landbrugspoli-

tikken;



proaktiv indsats for at fjerne administrative og tekniske barrierer i forbindelse med

transmission og distribution af VE;



gradvis udvikling af en fællesskabsmekanisme for støtte til VE på længere sigt

4. En strategisk europæisk forskningsplan



EU skal være verdensførende i relation til miljøvenlige energiteknologier.

5. Fælles europæiske tiltag vedrørende energieffektivitet, herunder



langsigtet fælles EU-kampagne;



fælles europæisk system for ”best practice” samlet i håndbog for energieffektivitets-

virkemidler;



frivillige aftaler med bilindustrien;

Side 3/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files









integration af energieffektivitet i landbrugspolitikken;

revision af mærkningsdirektivet;

introduktion af et europæisk system med ”hvide certifikater”;

accelerere implementeringen af bygningsdirektivet og introducere nye forslag til at

udvide dets virkefelt til mindre bygninger;

6. Færdiggørelse af det indre marked for el- og gas, herunder



yderligere harmonisering af regler/kompetencer for de nationale tilsynsmyndigheder,

evt. skabelse af en fælles europæisk tilsynsmyndighed



yderligere harmonisering af reglerne om anvendelse af transmissionsnettene.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant da der ikke er tale om et forslag til en retsakt.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

En Grønbog om en Europæisk Energistrategi forventes ikke i sig selv at have konsekvenser

for Danmark. Sammen med Grønbogen vil der bliver lanceret en proces, som i løbet af det

næste år vil kaste konkrete forslag til nye fælles virkemidler af sig. I forbindelse med behand-

lingen af disse i den hjemlige proces vil konsekvenserne for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet blive belyst.

9. Høring

Forslaget til grønbog har ikke været sendt i høring, men vil blive det så snart den er modtaget,

formentlig den 8. marts 2006.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Grønbogen er endnu ikke modtaget og er derfor ikke genstand for forhandlinger, men der er

drøftet udkast til rådskonklusioner om samme emne i rådets arbejdsgruppe for energi. I udka-

stet til rådskonklusioner tages der udgangspunkt i en række principper, som tænkes gældende

for en fælles europæisk energipolitik. Energipolitikken skal bl.a.



Bidrage til forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed.



Sikre gennemsigtighed og fair konkurrence i markedet.



Være i overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler.



Bevare medlemslandenes rådighed over energiressourcer og valg af energisammensæt-

ning.

På den baggrund konkluderes der overordnet bl.a., at EU bør være i bedre besiddelse af analy-

tisk kapacitet til at udarbejde en fælles vision for den langsigtede forsyningssikkerhed, samt at

energi bør opprioriteres i EU’s budgetter for forskning og udvikling, især indenfor det 7.

rammeprogram.

Dernæst lægger konklusionerne op til beslutninger om en række mere detaljerede emner, ka-

tegoriseret inden for tre områder: Forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtig ener-

gi. De væsentligste pointer er:

Side 4/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At velfungerende energimarkeder og distributionsforbindelser såvel som fortsatte frem-

skridt i forhold til energieffektivitet og bæredygtig energi er afgørende i forhold til at brin-

ge mere overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på energiområdet.



At energiforsyningssikkerhed kun kan opnås hvis medlemsstaterne intensiverer deres ind-

sats for en større spredning i forhold til leverandører af energi, samt disses distributionsru-

ter.



At dialogen med eksterne handelspartnere på energiområdet skal udbygges, f.eks. indenfor

rammerne af Energi Charter Traktaten.



At allerede vedtaget EU-lovgivning bør implementeres fuldt ud, effektivt og gennemsig-

tigt, samt i overensstemmelse med ”public service obligations”.



At EU Kommissionen i 2006 bør foreslå en ambitiøs og realistisk handlingsplan for ener-

gieffektivitet som skal tjene som ramme for at udvikle energieffektivitet yderligere og for

at energieffektivitet forbliver en afgørende del af EU’s energipolitik.



At EU’s CO2-kvotehandelssystem som planlagt skal efterses og gennemgås for alle tænke-

lige elementer, således at det kan tjene som et virkemiddel til at opnå klimamålsætningerne

på en omkostningseffektiv måde.



At frivillige, omkostningseffektive aftaler bør fremmes for at forbedre den målbare energi-

effektivitet i transportsektoren, begyndende med frivillige aftaler.



At energipolitikken skal bidrage til EU’s kommende strategier for en langtidsindsats for at

bekæmpe klimaforandringer i relation til perioden efter 2012, samtidig med at der tages

hensyn til konkurrenceevnen.



At harmonisering af energistandarder for energiforbrugende apparater skal fremmes inden-

for EU såvel som internationalt.

Rådskonklusionerne afsluttes med en konstatering af, at energiministrene ser frem til at EU

Kommissionen på basis af sin nye grønbog om energi og den efterfølgende høringsproces

udarbejder en egentlig hvidbog for området.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er dansk holdning, at grønbogen kan udgøre et nyttigt afsæt for en diskussion om EU’s

samlede energistrategi, samt kan tjene som løftestang for danske prioriteringer inden for det

indre marked for el og gas, energieffektivitet og vedvarende energi.

Energipolitikken er indenfor de senere år kommet højere op på den internationale dagsorden,

og en række forhold tyder på, at de kommende års beslutninger i forhold til investeringer i

energisektoren kan blive helt afgørende i forhold til forsyningssikkerhed, miljø og konkurren-

ceevne i årtier frem. Derfor er det af afgørende betydning, at energiområdet varetages på en

måde, så disse hensyn tilgodeses bedst muligt.

Regeringen finder derfor, at Danmark bør støtte bestræbelser for en mere sammenhængende

europæisk energistrategi og at evt. initiativer heri skal være omkostningseffektive. Danske

prioriteter i denne forbindelse er:



Fuld implementering af et effektivt indre EU marked for elektricitet og gas. Dette vil

have en positiv effekt på EU’s konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og kan også bi-

drage positivt til et bedre miljø. Regeringen støtter nye ambitiøse tiltag i EU til forbed-

ring af markedernes funktion.

Side 5/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Energieffektivitet bør løftes op til at være et område der gives topprioritet i EU’s ener-

gipolitik. I den forbindelse bør en proces med en Grønbog lede til flere fælles regler,

normer og standarder, hvor disse er mere omkostningseffektive end individuelle nati-

onale ordninger. Disse skal være inden for rammerne af EU’s styrkede indsats for bed-

re regulering. Regeringen vil også arbejde for, at EU’s aftale med bilindustrien følges

op og strammes op over de kommende år.

Udbredelsen og udviklingen af omkostningseffektive vedvarende energiteknologier er

afgørende for EU’s fremtidige forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljø. I den

forbindelse kan en grønbog bl.a. være med til at løfte biomasse-området til en høj pri-

oritet i fremtidens energiforsyning.

Regeringen lægger vægt på, at der gives den nødvendige opbakning til forskning, ud-

vikling og demonstration vedrørende 2. generations biobrændstof-teknologier.

Vedvarende energi er også vindenergi. Regeringen lægger vægt på, at potentialet for

især offshore vindteknologi i EU søges udnyttet, og vil lægge vægt på den række an-

befalinger herom, der er fremlagt i ”The Copenhagen Strategy”, som blev vedtaget i

oktober 2005 på et seminar mellem en række EU-lande.

Regeringen mener at forskning, udvikling og demonstration, især i energieffektivitet

og vedvarende energi, er afgørende, hvis EU’s målsætninger på energiområdet skal

opfyldes. Det er imidlertid en kendsgerning, at langt de fleste medlemslande såvel som

EU samlet indenfor de senere år har ydet færre midler til forskning og udvikling end

tidligere. Denne tendens bør ideelt set vendes, og Grønbogen kan være det første

skridt i en sådan proces ved at lancere en ny ambitiøs fokus på forskning og udvikling

i energiteknologier. Fortsat høje oliepriser og CO2-kvoteordningen vil ligeledes træk-

ke i denne retning.

Regeringen finder tillige, at en styrkelse af den eksterne dimension, herunder en koor-

dineret og effektiv dialog med 3. lande, både udbydere og forbrugere af energi, er et

vigtigt element i en mere sammenhængende energipolitik. Danmark vurderes at være

selvforsynende med energi de næste 10-15 år. En styrket dialog med 3. lande er dog

væsentlig i lyset af forsyningssikkerhed i EU samlet set og en stigende kamp om

knappe ressourcer globalt set, herunder for at fremme EU’s klimapolitik.

Endelig er det regeringens holdning, at man i Grønbogen og i den proces der følger,

finder en passende balance mellem hvad der i fremtiden kan være relevant at regulere

på europæisk niveau, og hvad der fortsat bør overlades til medlemsstaterne. Især skal

kompetencen med hensyn til valget af energiforsyningskilde efter regeringens opfat-

telse fortsat være overladt til medlemslandene.

I forhold til evt. institutionelle tiltag (fx Europæisk Energiobservatorium og Europæ-

isk Center for Energinet-virksomheder) skal der foretages en nærmere analyse af for-

dele og ulemper.















Side 6/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 7/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen – Handlingsplan for biomasse

KOM(2005) 628

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionens forslag til handlingsplan for biomasse tager sit udgangspunkt i behovet for en

forstærket indsats, i lyset af at det ikke ser ud til, at EU vil opfylde målsætningen fra 1997 om

en fordobling af vedvarende energi fra 6 % til 12 % pr. 2010. Fordelene ved at gøre en ekstra

indsats for biomasseanvendelsen er øget energiforsyningssikkerhed, reduktion af drivhusgas-

emissionerne og øget beskæftigelse især i landdistrikterne. Kommissionen foreslår en fordob-

ling fra 2002 til 2010 af biomasseanvendelsen. Denne målsætning er underopdelt i delmål for

anvendelsen af biomasse til henholdsvis el-fremstilling, varme og biobrændstof til transport.

Kommissionen vurderer, at biomasse i form af biobrændstoffer til transport er dyrest, fulgt af

biomasse til elproduktion, mens biomasse til varmeproduktion, som er billigst, karakteriseres

som ”konkurrencedygtig”.

På rådsmødet vil der blive orienteret om arbejdet med bioenergi i rådet af landbrugsministre.

2. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsendte 13. december 2005 sit forslag til handlingsplan for øget brug af

biomasse i EU til Ministerrådet. Den formelle behandling i rådsregi af forslaget vil finde sted

i energidelen af rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi på rådsmødet den

8. – 9. juni 2006. På grund af forslagets tværgående karakter fandt, der også en behandling

sted i landbrugs- og fiskerirådet den 23. januar og 20. februar 2006.

Kommissionen henviser til den indikative målsætning i hvidbogen om vedvarende energi fra

1997 om at fordoble EU’s anvendelse af vedvarende energi fra 6 % til 12 % pr. 2010, som

Rådet i sine konklusioner af 8. juni 1998 fandt nyttig som rettesnor for en forøget indsats på

såvel Fællesskabs- som på medlemslandsniveau, idet der tages højde for de forskellige natio-

nale forudsætninger. Samtidig konstaterer Kommissionen, at det frem til 2002 ikke er lykke-

des at øge andelen af vedvarende energi, som stadig ligger omkring 6 %. Det konkluderes, at

en fordobling af biomasseanvendelsen er nødvendig, hvis målet skal nås, og det noteres, at

dette vil indebære flere fordele for unionen:



Øget forsyningssikkerhed blandt andet m.h.t. olie.



Reduceret udledning af drivhusgasser, jf. Kyoto-aftalen.



Øget beskæftigelse især i landdistrikterne.

I handlingsplanen anføres endvidere overvejelserne om at gennemgå EU-lovgivningen for at

se på mulighederne for at fjerne eventuelle barrierer for øget udnyttelse af biomasse, ligesom

behovet for at fastlægge nogle miljøstandarder for biomasse indgår i overvejelserne, således at

produktion og anvendelse af biomasse lever op til bæredygtighedskrav.

Kommissionen konstaterer, at det globale energiforbrug er vokset 15 % i løbet af 1990’erne,

og at det forventes at vokse endnu hurtigere frem til 2020. Øget efterspørgsel i blandt andet

Kina og Indien lægger pres på forsyning og priser på olie og naturgas. Olieprisen steg til over

60 US$/tønde i 2005. Dette betegnes som en trussel mod den Europæiske Unions økonomi.

Det nævnes, at reduceret olieforbrug blandt andet via øget brug af biomasse vil påvirke pris-

dannelsen i retning af lavere oliepriser.

Side 8/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende biobrændstoffer til transport vurderer Kommissionen, at det ikke er lykkedes at

leve op til referenceværdien i biobrændstofdirektivet om 2 % biobrændstoffer i den mængde

benzin og diesel, der sælges til transport i EU i 2005. Hvis alle medlemsstater har levet op til

deres nationale vejledende mål, vil biobrændstofandelen være 1,4 % i 2005, hvilket vil være

en markant vækst fra 0,8 % i 2004, - en vækst som altså næppe er sket i fuldt omfang.

Kommissionen mener, at kun halvdelen af medlemslandene har indført de nødvendige foran-

staltninger til fremme af energi fra biomasse, og at dette er den vigtigste barriere. Tyskland,

Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland fremhæves som positive eksempler. Danmark

nævnes, noget overraskende, ikke i denne sammenhæng.

Kommissionen foreslår en fordobling af anvendelsen af biomasse fra 2002 til 2010. Forøgel-

sen på i alt 80 mio. ton olieekvivalent (mtoe) (lig med 3350 petajoule (PJ), som svarer til 4

gange Danmarks bruttoenergiforbrug) er underopdelt i delmål med 35 mtoe til elektricitet, 27

mtoe til varme og 18 mtoe til transportbrændstof. De direkte meromkostninger hertil er –

uden indregning af fordelene mht. forsyningssikkerhed, CO2-udledning og beskæftigelse –

vurderet til mellem 2,1 og 16,6 milliarder euro pr. år (afhængigt af prisudviklingen på fossil

energi). Det vurderes, at biobrændstoffer til transport er dyrest, fulgt af biomasse til elproduk-

tion, mens biomasse til varmeproduktion, som er billigst, karakteriseres som ”konkurrence-

dygtig”.

Handlingsplanen peger endvidere på de aktivitetsskabende, herunder også beskæftigelses-

mæssige, effekter, der vil være i landdistrikterne af en øget anvendelse af biomasse til energi.

Der peges i den forbindelse både på en øget og mere effektiv anvendelse af bi- og restproduk-

ter fra skov- og landbrug samt potentialerne i en egentlig produktion af biomasse til energi-

formål.

Kommissionen peger i handlingsplanen på en række tværgående instrumenter, der kan med-

virke til at fremme forsyningen af biomasse. Der peges eksplicit på den mulighed for støtte til

dyrkningen af energiafgrøder, som blev indført med reformen af den fælles landbrugspolitik i

2003. Reformen banede vej for de producenter, der ønskede at dyrke flere energiafgrøder.

Kommissionen lægger i handlingsplanen op til at finansiere en informationskampagne om

egenskaberne og mulighederne ved energiafgrøder.

Kommissionen peger i handlingsplanen tillige på, at denne vil se på den lovgivningsramme,

der omgiver tilladelser til genbrug af animalske biprodukter i relation til energiudvinding i

form af især biogas og biodiesel. Kommissionen lægger i denne henseende vægt på, at der

fastholdes et højt beskyttelsesniveau for så vidt angår dyrevelfærd.

Kommissionen nævner i planen endvidere EU’s landdistriktspolitik som et instrument, der

kan medvirke til at fremme produktionen af biomasse, herunder gennem støtte til investerin-

ger i eller nær landbrugsbedrifter.

Den kan bemærkes, at det nye østrigske formandskab har valgt at opprioritere behandlingen af

biomassehandlingsplanen i lyset af de høje oliepriser og begivenhederne for nylig vedrørende

leverance af naturgas fra Rusland.

Side 9/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet sigter på vedtagelsen af rådskonklusioner på rådsmødet for energiministre den

8. – 9. juni 2006. På rådsmødet (energi) den 14. marts 2006 vil der være en orientering om

resultatet af behandlingen i rådet af landbrugsministre.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om et konkret lovgiv-

ningsforslag.

4. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter er det ikke muligt at opstille konsekvenser

for dansk lovgivning.

5. Høring

Energistyrelsen sendte den 16. januar 2006 handlingsplanen i høring med høringsfrist den 11.

februar 2006. Der er indkommet høringssvar fra:

affald danmark

Brancheforeningen for Biogas

CO-industri

Dansk Industri

Dansk Energi

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet

Energinet.dk

Forskningscenter Risø

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

OFR - Oliebranchens Fællesrepræsentation

Dansk Fjernvarme

(ingen bemærkninger)

Forbrugerrådet

(ingen bemærkninger)

Energiklagenævnet

(ingen bemærkninger)

Generelt hilses EU-Kommissionens forslag velkommen af høringsparterne. Der er ligeledes

en generel enighed om, at biomasse spiller og vil spille en betydelig rolle i EU’s energiforsy-

ning og sikring af forsyningssikkerheden. I det følgende gennemgås hovedpunkterne i kom-

mentarerne til handlingsplanen.

Bindende delmålsætninger

Af høringssvarene fra

Dansk industri (DI)

og

OFR

fremgår det, at der lægges vægt på meto-

defriheden til at tilrettelægge anvendelsen af biomasse. Ved prioriteringen af, hvorledes ind-

satsen skal tilrettelægges, er det vigtigt, at anvendelsen skal være omkostningseffektiv og sik-

re ”mest miljø for pengene”.

OFR

lægger ligeledes vægt på, at de enkelte landes allerede gen-

nemførte indsats tages fuldt ud i betragtning.

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet

støtter modsat op om Kommissionens udspil, der peger

på, at landene i højere grad forpligtiges til at opfylde biobrændstofdirektivets mål om anven-

delse af flydende biobrændstoffer til transportformål.

Forskningsprioritering

Høringssvarene bakker generelt op om prioriteringen af forskningsindsatsen. Særligt lægger

CO-industri, Dansk Energi, Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, Energinet.dk, Forsknings-

Side 10/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

center Risø

og

HTS

vægt på indsatsen inden for biobrændstoffer til transport og samtænkning

af energisystemer, således at restprodukter fra biobrændstofproduktionen anvendes til el- og

varmeproduktion.

Biomasse til transportformål

Dansk Energi, CO-industri

mener at Danmark bør rette væsentlig større fokus på biobrænd-

stoffer til transportsektoren. Således mener

CO-industri

at ekstraomkostningerne ved anven-

delse af biobrændstoffer til transport er overvurderet. Modsat mener

DI,

at anvendelsen af

biobrændstoffer i transportsektoren på kort sigt ikke er omkostningseffektivt.

Dansk Energi

og

Energinet.dk

mener at der kan være en række fordele ved at samtænke ener-

gisystemerne, hvor der ikke skabes barierer men tværtimod tilskyndes til en tænkning, hvor

hele ressourcen udnyttes på vej gennem energisystemet, fx ved anvendelse af landbrugsafgrø-

der til bioethanol og restfraktionen til el- og varmeproduktion i et kraftvarmeværk.

Miljømæssige forhold

En række høringssvar lægger vægt på, at en øget anvendelse af biomasse til energiproduktion

ikke må få miljømæssigt negative konsekvenser. Således mener

Dansk Landbrug og Land-

brugsrådet,

at landbruget ikke har ønske om at anvende brakarealer til produktion af bioener-

gi. Gennem udnyttelse af halmoverskuddet og arealer fra sukkerproduktionen, som forventes

at udgå af produktionen vil der være mulighed for at udnytte yderligere biomasseressourcer

uden at ødelægge miljøet.

Energinet.dk

savner en præcisering af, at biomasseressourcerne skal produceres bæredygtigt.

Risø

foreslår tilsvarende, at der ved udnyttelse af brakarealer bør reguleres, således at der ikke

dyrkes intensivt med høje niveauer af gødning og pesticider.

affald danmark

lægger vægt på, at der ved konvertering af genbrugsmateriale til produkter,

der ikke længere skal behandles som affald sikres, at materialernes potentielt miljø- og sund-

hedsnegative konsekvenser imødegås.

Standardisering

affald danmark

og

Energinet.dk

bifalder, at der foreslås standarder for fast affaldsbrændsel,

der kan fremme det indre marked.

Biogas

Brancheforeningen for Biogas

lægger vægt på, at Danmark ikke læner sig tilbage og konklu-

derer, at vi allerede har opnået en høj anvendelse af bioenergi i Danmark. En yderligere ud-

bygning i Danmark med biogasanlæg kan give store gevinster, især fordi biogas er et effektivt

virkemiddel til at reducere klimapåvirkningerne på. Ud over biogas til el- og varmeproduktion

foreslår Brancheforeningen, at anvendelse af biogas til transportformål fremmes.

Opdaterede beregninger af samfundsøkonomiske konsekvenser

En række af høringssvarene peger på, at der er behov for opdaterede analyser af de samfunds-

økonomiske og statsfinansielle konsekvenser af en øget anvendelse af bioenergi i Danmark. I

denne sammenhæng gør

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet

opmærksom på, at ikke kun

snævre samfundsøkonomiske hensyn, men også erhvervsøkonomiske konsekvenser bør ind-

drages.

Side 11/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiafgrøder

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet

og

HTS

støtter op om, at handlingsplanen sætter fokus

på produktion af energiafgrøder til energiproduktion. Endvidere nævner

Dansk Landbrug og

Landbrugsrådet

muligheden for at anvende tørstofrig husdyrgødning og animalske biproduk-

ter.

6. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Biomassehandlingsplanen er ikke så konkret, at det er muligt at lave andet end meget generel-

le konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når der som

opfølgning på handlingsplanen ligger konkrete forslag til retsakter på bordet.

Helt overordnet og i forhold til målet om en fordobling af biomasseanvendelsen er det vurde-

ringen, at der ikke vil være statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark allerede

har gjort en meget betydelig indsats på området, således at fordoblingen af biomasseanven-

delsen primært vil være et resultat af andre medlemslandes indsats. Det er i denne forbindelse

en forudsætning, at Danmarks allerede gennemførte indsats bliver taget i betragtning fuldt ud.

Der kan forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i lyset af de eksportmuligheder,

der kan opstå for danske virksomheder, som har - eller i kraft af de igangværende tiltag for

fremme af udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier kan opnå - en stærk mar-

kedsposition mht. biomasseteknologi i energisektoren.

Herudover kan der forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrugser-

hvervet af en øget satsning på at fremme udviklingen af biomasseforsyningen i kraft af de

forbedrede indtjeningsmuligheder for landmændene og de afledte muligheder for merbeskæf-

tigelse i landdistrikterne.

Såfremt det i handlingsplanen fastholdes, at alle lande skal opfylde de enkelte delmål, kan en

ekstra indsats for at nå et delmål vedrørende transportbrændstof få negative samfundsøkono-

miske konsekvenser afhængigt af, hvilke forpligtelser de enkelte lande som opfølgning på

handlingsplanen måtte blive pålagt for at nå det fælles mål. Hertil kommer eventuelle negati-

ve statsfinansielle konsekvenser, afhængigt af hvilke instrumenter, der tages i anvendelse.

Først når der foreligger konkrete forslag til retsakter kan de administrative konsekvenser op-

gøres, men det er forventningen, at de etablerede administrative procedurer mv. i henhold til

den eksisterende danske lovgivning i vidt omfang vil kunne dække behovet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at udmøntningen af handlingsplanen vil kunne få en positiv virkning i forhold

til miljøbeskyttelsesniveauet gennem et formindsket CO

2

-udslip i Danmark og EU. I det om-

fang braklagt jord inddrages i produktionen, kan der dog ske øget udvaskning af nitrater og

pesticider samt en forringelse af biodiversitet og andre naturværdier. Med hensyn til udslippet

til luften af andre skadelige stoffer end CO

2

er anvendelsen af biomasse i stedet for fossile

brændsler samlet set neutral. Handlingsplanens forslag om standarder og normer vil dog føre

til, at den biomasse der anvendes, bliver anvendt på en miljømæssigt bedre måde.

8. Nærhedsprincippet

Side 12/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at Europa overvinder sin afhængighed af fossile

brændstoffer. Biomasse er et af de vigtigste alternativer, og det er nødvendigt, at man på eu-

ropæisk niveau udarbejder omkostningseffektive foranstaltninger til fordel for biomasse for:



at drage mest mulig nytte af nationale og lokale innovationer,



at give et klart perspektiv for de vigtigste erhvervsgrene på europæisk niveau, og



at dele byrderne rimeligt.

Regeringen er enig heri og finder på den baggrund, at handlingsplanen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Handlingsplanen blev behandlet på rådsmøder (landbrug og fiskeri) den 23. januar og 20.

februar 2006, hvor den generelt blev godt modtaget. Flere lande tilsluttede sig det danske øn-

ske om fleksibilitet af hensyn til medlemsstaternes muligheder for at vælge de mest omkost-

ningseffektive løsninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for en øget anvendelse af vedvarende energi og biomasse. Dan-

mark har en meget ambitiøs politik på biomasseområdet. Der anvendes i dag en væsentlig

mængde biomasse på kraftværkerne som følge af biomasseaftalen.

På den baggrund støtter man fra dansk side Kommissionens aktive indsats for at fremme an-

vendelsen af biomasse generelt inden for EU. Det er i god overensstemmelse med den hidtidi-

ge ambitiøse danske politik på området. Handlingsplanen for biomasse kan understøttes af de

eksisterende instrumenter og igangværende overvejelser på landbrugsområdet i Danmark.

Danmark har mere end 3-doblet biomassens andel af energiforsyningen siden 1980, således at

vi i 2005 dækker over 14 % af den samlede forsyning med vedvarende energi (VE), heraf ca.

11 % med biomasse. Hermed er Danmark et af de EU-lande, der har gjort mest for at fremme

brugen af biomasse i energiforsyningen.

Kommissionens udgangspunkt er, at målsætningen fra 1997 om en fordobling i anvendelsen

af vedvarende energi i EU fra 6 % til 12 % ikke er lykkedes (VE-andelen er pr. 2002 stagneret

omkring 6 %), og at det derfor er nødvendigt med en ekstra indsats for at nå de 12 % i 2010.

Fortsat høje oliepriser og CO

2

-kvoteordningen vil dog i sig selv stimulere udnyttelse af bio-

masse og anden vedvarende energi i EU.

Danmark gennemfører i perioden 1997 til 2010 den fordobling af anvendelsen af VE, som EU

har sat som mål VE udgjorde i 1997 70 PJ eller 8 % af det samlede forbrug på 851 PJ. I 2005

er VE-forsyningen i Danmark foreløbigt opgjort til 123 PJ og i 2010 vil den – primært i kraft

af allerede trufne beslutninger – have rundet 140 PJ, eller 16 % af bruttoenergiforbruget på

omkring 850 PJ.

Danmark er hermed et af de EU-lande, der har gjort mest for at fremme brug af biomasse i

energiforsyningen. Dette indebærer samtidig, at Danmark har betydelige erfaringer, som kan

nyttiggøres ved den omstilling, EU nu søger at opnå. Det er derfor i Danmarks interesse, at

omstillingen gennemføres med fokus på effektivitet, hvor danske virksomheder har en særlig

kompetence, hvilket i særlig grad vil kunne tilgodese danske virksomheder.

Side 13/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk erhvervslivs særlige kompetencer på dette område vedrører især anvendelse af biomas-

se til varme- og kraftvarmeproduktion med høj effektivitet både energimæssigt og økonomisk.

Anvendelse af halm er et dansk speciale, som må forventes i stigende grad bliver interessant

blandt andet i resten af EU. Denne interesse vil yderligere forstærkes, hvis den samlede ind-

sats på EU-plan øges. Også indenfor biogas og produktion af biobrændstoffer har danske

virksomheder betydelige kompetencer og erhvervsmæssige aktiviteter.

Danmark støtter aktivt prioriteringen af anden generations biobrændstofteknologier i det 7.

rammeprogram for forskning. Dette er helt i tråd med prioriteringen af sådanne teknologier i

Energistyrelsens

Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrænd-

stoffer,

juni 2005.

Det er i dansk interesse at afdække og fjerne tekniske og administrative barrierer i såvel de

fælles EU-regler som i den nationale lovgivning for udnyttelse af energipotentialet i alle for-

mer for biomasse og organisk affald. Samtidig er det vigtigt, at den indsats, landene allerede

har gennemført, godskrives de enkelte landes målsætninger. Det indebærer, at Danmark ikke

vil kunne acceptere som led i opfølgningen af handlingsplanen, at blive pålagt nationale mål-

sætninger om den samlede anvendelse af biomasse til energiformål, som Danmark ikke alle-

rede opfylder, idet den danske biomasseanvendelse i forvejen er blandt de højeste i EU.

I forhold til det konkrete forslag til biomassehandlingsplan finder man det fra dansk side vig-

tigt, at det i overensstemmelse med kravet om omkostningseffektivitet i energi- og klimapoli-

tikken så vidt muligt overlades til medlemsstaterne selv at afgøre, hvilke delmål de ønsker at

forfølge, samt hvilke instrumenter de vil tage i anvendelse. Dette burde også være i EU’s

overordnede interesse, da det vil fremme den mest effektive brug af biomasse.

Da regeringen arbejder for at afvikle den fælles landbrugsstøtte, er det vigtigt, at eventuelle

initiativer ikke i realiteten primært får karakter af indirekte landbrugsstøtte finansieret af skat-

teyderne eller energiforbrugerne uden håndgribelige, omkostningseffektive fordele for miljø

og energiforsyningssikkerhed.

Fra dansk side finder man, at flere af de foreslåede fremgangsmåder til fremme af biomasse

rejser en række spørgsmål af samfundsøkonomisk, fiskal, landbrugs- og handelspolitisk ka-

rakter, som må undersøges nærmere. Det gælder fx forslag om nedsat momstakst for levering

af fjernvarme, skattemæssige incitamenter for køretøjer indrettet til anvendelse af biobrænd-

stof, samt særlige vilkår for import af bioethanol.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. januar og den 10.

februar 2006, forud for rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 23. januar og den 20. februar

2006.

Side 14/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen – En EU strategi for biobrændstoffer (”bio-

brændstofstrategien”)

KOM(2006) 34.

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionens forslag til en biobrændstofstrategi ligger i direkte forlængelse af Kommissio-

nens generelle handlingsplan for biomasse, som udstikker det indikative mål, at EU’s samlede

anvendelse af biomasse til energiformål skal fordobles fra 2002 til 2010. Biobrændstofstrate-

gien tager udgangspunkt i behovet for at mindske transportsektorens drivhusgasemissioner og

olieafhængighed samt understøtte udviklingen i landdistrikterne. Kommissionen vil undersøge

mulighederne for at iværksætte en bred vifte af initiativer til stimulering af markedet for bio-

brændstoffer såvel på udbudssiden som på efterspørgselssiden. Strategien udstikker ikke nye

konkrete målsætninger.

På rådsmødet vil der blive orienteret om arbejdet med bioenergi i rådet af landbrugsministre.

2. Baggrund

Biobrændstofstrategien ligger i direkte forlængelse af Kommissionens generelle handlings-

plan for anvendelse af biomasse til energiformål, KOM(2005) 628 af 7. december 2005. Stra-

tegien skal desuden ses i relation til sukkerreformen.

Den formelle behandling af biomassehandlingsplanen i rådsregi vil finde sted i energidelen af

rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi, som holder sit næste møde den 8.

– 9. juni 2006. Planen blev modtaget positivt af medlemsstaterne på landbrugsrådsmødet den

23. januar 2006 samt på mødet i energigruppen den 24. januar 2006.

Den formelle behandling af biobrændstofstrategien sker i rådsregi i rådsformationen for

Landbrug og Fiskeri. Strategien blev behandlet på rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 20.

februar 2006, hvor den blev positivt modtaget af medlemsstaterne. Det forventes, at strategien

vil blive behandlet på rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 20. marts 2006 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner. Strategien skal desuden behandles som orienteringspunkt på

energidelen af rådsformationen Transport, Telekommunikation og Energi den 14. marts 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant, da der ikke er tale om et konkret lovgiv-

ningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovgivningsforslag, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke rele-

vant. Kommissionen anfører ingen bemærkninger vedrørende overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

5. Formål og indhold

I biomassehandlingsplanen konkluderer Kommissionen, at en fordobling af biomasseanven-

delsen fra 2002 til 2010 er nødvendig, og det noteres, at dette vil indebære fordele for unionen

i form af øget forsyningssikkerhed blandt andet mht. olie, reduceret udledning af drivhusgas-

ser, jf. Kyoto-aftalen, samt øget beskæftigelse især i landdistrikterne.

Side 15/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I biobrændstofstrategien vurderer Kommissionen biobrændstoffernes mulige bidrag til opnå-

elsen af de fordele, der er opregnet i biomassehandlingsplanen. Biobrændstofstrategien genta-

ger mange af biomassehandlingsplanens anbefalinger vedrørende biobrændstoffer, om end

med lejlighedsvist mindre detaljerede overvejelser om de energipolitiske virkemidler. Til

gengæld rummer biobrændstofstrategien mere fyldige overvejelser om de landbrugspolitiske

virkemidler.

Biobrændstofstrategien sigter på at:



fremme biobrændstoffer yderligere i EU og udviklingslandene samt sikre, at produktion

og anvendelse er globalt miljøvenlig og bidrager til opfyldelsen af målene i Lissabon Stra-

tegien,



berede vejen for omfattende anvendelse af biobrændstoffer ved at forbedre omkostnings-

effektiviteten gennem optimeret dyrkning af dedikerede afgrøder og forskning i nye pro-

duktionsteknologier samt støtte til markedsindtrængen ved opskalering af demonstrations-

projekter og fjernelse af tekniske barrierer,



undersøge mulighederne for, at udviklingslande, herunder de, der påvirkes af EU’s suk-

kerreform, kan producere biobrændstof-afgrøder og biobrændstoffer, samt definere den

rolle EU kunne spille i at understøtte udviklingen af bæredygtig biobrændstofproduktion.

Biobrændstoffer til transport kan direkte erstatte fossile brændstoffer og kan forholdsvist nemt

indpasses i brændstofforsyningssystemet. Kommissionen vurderer, at de eksisterende første

generations teknologier, hvor biobrændstoffer produceres på fødevare- og foderemner, aktuelt

ikke er omkostningseffektive. Alligevel forventer Kommissionen, at fordelene ved at stimule-

re udviklingen vil overstige omkostningerne. Kommissionen ser udbygning af markedet for

de nuværende første generations teknologier som et nødvendigt mellemkommende skridt, der

dels vil effektivisere disse teknologier, dels stimulere udviklingen af anden generations tekno-

logierne, der bl.a. udnytter halm og andre organiske restprodukter samt græsser, træ osv.

Der foreslås en strategisk tilgang til de tværgående, komplekse og dynamiske problemstillin-

ger. Virkningerne skal omhyggeligt overvåges med henblik på løbende modifikationer.

Kommissionen vil tage politiske initiativer på 7 områder. Kommissionen vil således

A. Stimulere efterspørgslen efter biobrændstoffer



I henhold til biobrændstofdirektivet (2003/30/EF) skal Kommissionen i 2006 fremlægge

en rapport om direktivets implementering, herunder om behovet for eventuel revision af

direktivet. Kommissionen vil behandle spørgsmålene om



Nationale målsætninger for biobrændstoffer. Med vedtagelsen af det nuværende

biobrændstofdirektiv i 2002 afviste Rådet Kommissionens oprindelige forslag om

bindende mål. I stedet rummer direktivet referenceværdier for biobrændstoffernes

markedsandel på 2 pct. ultimo 2005 og 5¾ pct. ultimo 2010. Medlemsstaterne skal

selv fastsætte vejledende nationale mål, der kan afvige herfra i henhold til be-

stemmelser i direktivet. Kommissionen skønner, at hvis alle medlemsstater lever

op til deres nationale vejledende mål, vil biobrændstofandelen i hele EU udgøre

1,4 pct. i 2005, hvilket i sig selv ville være en markant vækst fra 0,6 pct. i 2003.



Påbud til olieselskaberne om salg af biobrændstoffer som alternativ til at stimulere

efterspørgslen ved afgiftsfordele til biobrændstoffer. Afgiftsfordele er i praksis

vanskelige at håndtere på grund de stærkt fluktuerende brændstofpriser.

Side 16/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files





Krav om certificering af, at dyrkningen af energiafgrøderne til biobrændstofferne

lever op til minimumskrav om bæredygtighed. Ordningen udformes, så den ikke

diskriminerer mellem hjemlig produktion og import.

Anspore medlemsstaterne til at favorisere anden generations biobrændstoffer ved påbud

om salg af biobrændstoffer.

Fremme brugen af biobrændstoffer i den offentlige sektor. Direktivforslag KOM(2005)

634 af 21. december 2005 sigter på at fremme anskaffelsen af miljøvenlige motorkøretøjer

i den offentlige sektor og kollektiv transport, herunder motorkøretøjer, som bruger brænd-

stoffer med stort indhold af biobrændstoffer.



B. Sikre miljøfordele



Overveje hvordan biobrændstoffer kan indgå i CO

2

-reduktionsmålene for køretøjer, idet

der bygges videre på aftalerne med bilindustrien om CO

2

-udslip fra nye køretøjer.



Undersøge metoder til at sikre optimale drivhusgasreduktioner fra biobrændstoffer og

vurdere muligheden for en certificeringsordning til sikring af biobrændstof-afgrødernes

bæredygtige oprindelse i EU og tredje lande.



Lempe de nuværende begrænsninger på tilsætning af biobrændstoffer til benzin henholds-

vis diesel på 5 pct. (vol.) i henhold til brændstofkvalitetsdirektivet henholdsvis dieselstan-

darden EN590.

C. Udvikle produktion og distribution



Anspore medlemsstater og regioner til at tage højde for fordelene ved biobrændstoffer i

egnsudviklingspolitikken.



Undersøge de tekniske begrundelser eventuelle barrierer for introduktionen af biobrænd-

stoffer, og overvåge at der ikke diskrimineres mod biobrændstoffer.

D. Forøge udbuddet er biobrændstof-afgrøder



Sukkerroer kan efter de gældende regler ikke godkendes som nonfood afgrøder på udtag-

ne (braklagte) arealer med støtte, og sukkerroerne er heller ikke berettiget til det særlige

arealtilskud, som kan ydes til energiafgrøder på øvrige arealer. Kommissionen vil arbejde

for, at sukkerroer bliver ligeberettiget med andre afgrøder ved dyrkning som nonfood og

energiafgrøder.



Vurdere mulighederne for udvinding af bioethanol af korn fra de eksisterende interventi-

onslagre.



Vurdere energiafgrødeordningen ved udgangen af 2006.



Overvåge virkningen af biobrændstof-efterspørgslen på forsyning og priser på afgrøder,

biprodukter og fødevarer i EU og udviklingslandene.



Lette udnyttelsen af træ og organisk affald, herunder animalsk affald, til produktion af

biobrændstoffer.

E. Forøge handelsmulighederne



Undersøge fordele og ulemper ved særlige toldkoder for biobrændstoffer.



Sikre at markedsadgangen for importeret bioethanol ikke forringes.



Sikre en balanceret hensyntagen til såvel EU's producenter som fremmede producenter

under de løbende internationale handelsforhandlinger.



Foreslå at biodieselstandarden EN 14214 udvides til at omfatte biodiesel produceret på

flere vegetabilske olier og tillade, at ethanol kan erstatte methanol ved produktion af bio-

diesel.

Side 17/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F. Understøtte udviklingslandene



Sikre at støtteforanstaltninger til de u-lande, der er omfattet af Sukker Protokollen og på-

virkes af EU’s sukker reform, kan benyttes til udvikling af bioethanolproduktion.



Udvikle en sammenhængende bistandspolitik med hensyn til udvikling af u-landes poten-

tiale for at producere biobrændstoffer samt undersøge, hvordan EU bedst kan medvirke til

udvikle bæredygtig produktion af biobrændstoffer.

G. Støtte forskning og udvikling



Fortsat støtte udviklingen af en brancheledet biobrændstof teknologi platform



Prioritere forskning i bioraffinaderier, der udnytter hele biomassen, og i anden generations

produktionsteknologier. Forslagene til det 7. Rammeprogram (2007-2013) prioriterer bio-

brændstoffer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter, er det ikke muligt at opstille konsekven-

ser for dansk lovgivning.

I sin nuværende udgave rummer biobrændstofdirektivet (2003/30/EF) ikke bindende mål for

den enkelte medlemsstats anvendelse af biobrændstoffer. Der er ikke noget dansk påbud om

salg af biobrændstoffer, men biobrændstoffer er i Danmark fritaget for de CO

2

-afgifter, der

påhviler benzin og diesel. EU-medholdeligheden af denne afgiftsfordel er hjemlet i energibe-

skatningsdirektivet 2003/96/EF. I henhold til direktivets artikel 16 stk. 6 bortfalder medlems-

staternes muligheder for at give afgiftsfordele til biobrændstoffer (uden enstemmig beslutning

i Rådet), såfremt der i EF-lovgivningen indføres retligt bindende forpligtelser til, at medlems-

staterne markedsfører en minimumsmængde biobrændstoffer.

Leverandørerne til det danske brændstofmarked skal overholde Miljøstyrelsens brændstofbe-

kendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003, som udmønter kravene i brændstofkvalitetsdirekti-

vet.

Såfremt der senere foreslås og vedtages konkrete ændringer af biobrændstofdirektivet og

brændstofkvalitetsdirektivet skal disse implementeres i dansk lov.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Biobrændstofstrategien er ikke så konkret, at det er muligt at lave andet end meget generelle

konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når der som

opfølgning på strategien ligger konkrete forslag til retsakter på bordet.

Udbygningen af et biobrændstofmarked i EU må forventes at medføre positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i lyset af de eksportmuligheder, der kan opstå for danske virksomhe-

der, som producerer biobrændstoffer eller materialer til fremstilling af biobrændstoffer. Her-

udover kan der forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet i

kraft af forbedrede indtjeningsmuligheder for landmændene. I det omfang indsatsen medfører

Side 18/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generelt højere priser på vegetabilske landbrugsprodukter, vil der dog være et tab for forbru-

gerne og øgede omkostninger for andre erhverv. Substitution af benzin og diesel med bio-

brændstoffer i større målestok vil samtidig lægge et nedadgående pres på den internationale

råoliepris.

Såfremt det senere foreslås og vedtages, at den enkelte medlemsstat skal anvende en bestemt

mængde biobrændstoffer, vil det få negative samfundsøkonomiske konsekvenser, så længe

biobrændstoffer som nu er væsentligt dyrere end benzin og olie. Hertil kommer eventuelle

negative statsfinansielle konsekvenser afhængigt af hvilke instrumenter, der tages i anvendel-

se. Den fortsatte teknologiske udvikling især vedrørende anden generationsteknologierne og

fortsat høje eller stigende oliepriser kan imidlertid ændre billedet. Den tværministerielle ar-

bejdsgruppe om alternative drivmidler i transportsektoren skal inden udgangen af 2006 bl.a.

fremlægge forslag til styrkelse af teknologiudviklingen og undersøge perspektiverne for om-

kostningseffektiv anvendelse af alternative drivmidler.

Som et eksempel på meromkostningerne ved biobrændstoffer med de nuværende teknologier

blev det i regeringens

Redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv,

juni

2004, angivet, at 5¾ pct. biobrændstoffer, som blev opnået gennem afgiftsfordele for bio-

brændstoffer, ville påføre den danske stat et direkte tab af afgiftsprovenu på ca. 800 mio. kr.

årligt. Alternativt ville påbud til leverandørerne, som resulterede i iblanding af 5¾ pct. bio-

brændstof i benzin og diesel, skønsmæssigt hæve literprisen for forbrugerne med omkring 16

øre eksklusive moms i fravær af afgiftsfordele til biobrændstoffer. Dette skøn er meget usik-

kert. For det første varierer tallet med de stærkt fluktuerende markedspriser. For det andet vil

der ifølge Oliebranchens Fællesrepræsentation være engangsomkostninger på et niveau på

måske omkring �½ mia. kr. ved at indpasse biobrændstofferne i det danske brændstofforsy-

ningssystem, hvilket kan indebære en større forhøjelse af literprisen på kortere sigt, men næp-

pe på lang sigt.

Udmøntningen af strategien vil kunne få en positiv virkning i forhold til miljøbeskyttelsesni-

veauet gennem et formindsket CO

2

-udslip i forhold til en situation med mindre brug af bio-

brændstoffer. I det omfang braklagt jord inddrages i produktionen med de aktuelle biobrænd-

stof (første generations) teknologier, kan der dog ske øget udvaskning af nitrater og pesticider

samt en forringelse af biodiversitet og andre naturværdier, som afhænger af den konkrete are-

alanvendelse og placering. Strategiens forslag om miljøcertificering kan dog føre til, at bio-

brændstofferne og biobrændstof-afgrøderne produceres på en miljømæssigt bedre måde.

Såfremt de nuværende overgrænser for indholdet ethanol i benzin og biodiesel i diesel hæves,

kan det skabe tekniske problemer for nogle køretøjer.

Vedtagelse af Kommissionens direktivforslag KOM(2005) 634 af 21. december 2005 om

fremme af mere miljøvenlige køretøjer i vejtransporten ville indebære, at en vis andel tunge

offentlige køretøjer (herunder privat opererede busser til kollektiv transport) skal være mere

miljøvenlige køretøjer som defineret i den europæiske standard EEV. Med indførelse af Euro

5 normen for nye lastbiler og busser, der indregistreres fra og med oktober 2009, vil der ikke

være nogen væsentlig miljømæssig forskel til EEV standarden. Betydningen af direktivforsla-

get ligger således formentlig i, at EEV-standarden senere ville kunne strammes, herunder på

en måde som direkte eller indirekte indebar anvendelse af biobrændstoffer i de nævnte køretø-

jer.

Side 19/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til udslippet til luften af andre skadelige stoffer end CO

2

, er anvendelsen af bio-

brændstoffer i stedet for fossile brændstoffer samlet set neutral. Hvis der foreslås og vedtages

en højere overgrænse for damptryk i benzin, der indeholder ethanol, vil det isoleret medføre et

større udslip af flygtige organiske forbindelser (VOC).

Først når der foreligger konkrete forslag til retsakter kan de administrative konsekvenser op-

gøres.

9. Høring

Biobrændstofstrategien sendes ikke i høring, men biomassehandlingsplanen, der langt hen

rummer de samme overordnede intentioner vedr. biobrændstoffer har været i høring i perio-

den frem til den 10. februar 2006. Der henvises til høringsafsnittet om biomassehandlings-

planen i nærværende samlenotat (s. 9).

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens strategi for biobrændstoffer velkommen. Regeringen ar-

bejder generelt for at styrke udviklingen af grøn teknologi, bl.a. på energiområdet og brænd-

stofområdet.

Derfor støtter man fra dansk side Kommissionens aktive indsats for at øge udbuddet af mere

bæredygtige, miljøvenlige og omkostningseffektive biobrændstoffer, herunder også fra lande

uden for EU.

Ligeledes kan man fra dansk side tilslutte sig bestræbelserne for at lette medlemsstaternes

mulighed for anvendelse af biobrændstoffer ved at lempe eller helt fjerne bestående hindrin-

ger herfor, som ikke er tilstrækkeligt begrundet i hensyn til miljøbeskyttelse, sundhed, forbru-

gerbeskyttelse samt tekniske og økonomiske forhold.

Regeringen støtter forskning i og udviklingen af biobrændstoffer. Regeringen har med finans-

loven for 2006 afsat 60 mio. kroner i 2006-2008 til at gennemføre forsøgsordninger med bio-

diesel.

Danmark støtter også aktivt strategiens prioritering af anden generations biobrændstoftekno-

logier i det 7. rammeprogram for forskning. Dette er helt i tråd med prioriteringen af sådanne

teknologier i Energistyrelsens

Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flyden-

de biobrændstoffer,

juni 2005. Danske forskere og virksomheder er med helt fremme i udvik-

lingen af anden generations teknologier, og danske virksomheder har generelt betydelige

kompetencer og erhvervsmæssige aktiviteter inden for produktion af biobrændstoffer.

Danmark støtter EU’s indikative målsætninger om øget anvendelse af vedvarende energi samt

de mål for den samlede anvendelse af biomasse til energiformål, som EU-Kommissionens

biomassehandlingsplan udstikker.

Danmark opfylder allerede EU’s vejledende målsætning for vedvarende energi og for anven-

delsen af biomasse til energiformål. Danmark har mere end 3-doblet biomassens andel af

energiforsyningen siden 1980, således at vi i 2005 dækker over 14 % af den samlede forsy-

ning med vedvarende energi, heraf ca. 11 % med biomasse. Hermed er Danmark et af de EU-

Side 20/21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande, der har gjort mest for at fremme brugen af biomasse i energiforsyningen. Fra dansk

side mener man, at det må være op til det enkelte medlemsland at bestemme, hvilke delmål

man ønsker at forfølge, samt hvilke instrumenter de vil tage i anvendelse til at leve om til

EU’s målsætning om anvendelse af biomasse og vedvarende energi.

Derudover er der en række spørgsmål af energipolitisk samt handels- og landbrugspolitisk

karakter, som må undersøges nærmere.

Regeringen arbejder aktivt for en ambitiøs indsats i EU-regi for en langsigtet effektivisering

af transportsektorens energiforbrug gennem udvikling og markedsføring af mere energieffek-

tive biler. Det må derfor afklares nærmere, om indregning af biobrændstoffer i CO

2

-

reduktionsmålene for nye køretøjer kan få negative konsekvenser for udviklingen af forbedret

brændstofseffektivitet til at opnå CO

2

-målene for køretøjer. En øget anvendelse af biobrænd-

stoffer bør ikke føre til, at EU gør en mindre aktiv indsats for at forbedre bilernes energieffek-

tivitet.

Regeringen arbejder for at afvikle den fælles landbrugsstøtte. Det er derfor vigtigt, at eventu-

elle initiativer ikke i realiteten primært får karakter af indirekte landbrugsstøtte finansieret af

skatteyderne eller energiforbrugerne uden håndgribelige, omkostningseffektive fordele for

miljø og energiforsyningssikkerhed.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Biobrændstofstrategien blev behandlet på landbrugsrådsmødet den 20. februar 2006, hvor den

generelt blev positivt modtaget af medlemsstaterne. Der var bred opbakning til det danske

synspunkt om at satse på forskning og udvikling vedr. anden generations teknologierne, og en

række medlemsstater støttede det danske synspunkt om fleksibilitet af hensyn til medlemssta-

ternes muligheder for at vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Der var kun begræn-

set støtte til det danske synspunkt om, at biobrændstofstrategien bør drøftes i energirådsregi.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. februar 2006 med

henblik på rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 20. februar 2006.

Side 21/21