Europaudvalget 2005-06
2729 - Uddannelse m.v.
Offentligt
1453529_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
9148/06 (Presse 131)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2729. samling i Rådet
Uddannelse, ungdom og kultur
Bruxelles, den 18.-19. maj 2006
Formand
Franz Morak
statssekretær, forbundskanslerens kontor, og
Elisabeth Gehrer
Østrigs forbundsminister for undervisning, videnskab og
kultur
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 281 8716 / 6319
Fa x: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom
9148/06 (Presse 131)
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0002.png
18.-19.V.2006
Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet vedtog en fælles holdning om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i
Belarus.
Rådet nåede til politisk enighed om programmerne
Media 2007, Kultur 2007
og
Borgere for
Europa
og om en henstilling om beskyttelse af mindreårige i forbindelse med audiovisuelle
tjenester og online-tjenester.
9148/06 (Presse 131)
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0003.png
18.-19.V.2006
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
KULTUR OG AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL.......................................................................... 8
–
–
–
–
–
–
–
–
Programmet Kultur 2007........................................................................................................ 8
De Europæiske Kulturhovedstæder ...................................................................................... 10
Det europæiske år for interkulturel dialog ............................................................................ 11
Programmet "Borgere for Europa" ....................................................................................... 12
UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed ............................................................. 14
Styrkelse af de europæiske kreative industrier ...................................................................... 15
Beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed ................................................ 16
Fjernsyn uden grænser ......................................................................................................... 17
UDDANNELSE............................................................................................................................ 19
–
–
–
–
–
Den europæiske indikator for sprogkundskaber - Rådets konklusioner ................................. 19
Nøglekompetencer for livslang læring.................................................................................. 24
Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet ....................................................................... 26
Program for livslang læring.................................................................................................. 28
Revision af EU-strategien for bæredygtig udvikling (EU-SDS)............................................ 30
EVENTUELT ............................................................................................................................... 32
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
9148/06 (Presse 131)
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR
–
Programmet Media 2007 .................................................................................................................................33
UNGDOM
–
Værdien af ikke-formel og uformel læring -
Resolution vedtaget af Rådet.........................................................34
EKSTERNE FORBINDELSER
–
–
Belarus - Rådet vedtager finansielle restriktive foranstaltninger........................................................................38
Forbindelserne med Monaco............................................................................................................................39
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
–
Samlingen i AVS-EF-Ministerrådet den 1.-2. juni i Papua New Guinea............................................................39
AFGØRELSE TRUFFET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
–
Den Europæiske Centralbank - Udnævnelse af et medlem af direktionen ..........................................................40
ÅBENHED
–
Aktindsigt .......................................................................................................................................................40
9148/06 (Presse 131)
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0005.png
18.-19.V.2006
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Fadila LAANAN
Frank VANDENBROUCKE
Den Tjekkiske Republik:
Petra SMOLÍKOVÁ
Petra BUZKOVÁ
Danmark:
Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN
Bertel HAARDER
Tyskland:
Eberhard SINNER
Peter WITT
Frieder MEYER-KRAHMER
Estland:
Raivo PALMARU
Tiit NABER
Grækenland:
Giorgos VOULGARAKIS
Thedoros ROUSOPOULOS
Marietta GIANNAKU
Spanien:
Francisco ROS PERÁN
Mercedes CABRERA CALVO-SOTELO
Frankrig:
Renard DONNEDIEU DE VABRES
Gilles de ROBIEN
Irland:
John BROWNE
Mary HANAFIN
Italien:
Alessandro PIGNATI
Cypern:
Pefkios GEORGIADES
Letland:
Helēna DEMAKOVA
Tatjana KOKE
Lithuania:
Vladimiras PRUDNIKOVAS
Remigijus MOTUZAS
Kulturminister og minister for audiovisuelle medier og
ungdom (det franske fællesskab)
Viceministerpræsident i den flamske regering og flamsk
minister for arbejde, uddannelse og erhvervsuddannelse
Vicekulturminister
Minister for uddannelse, ungdom og sport
Stedfortrædende fast repræsentant
Undervisningsminister og kirkeminister
Delstatsminister for medieanliggender
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær, Forbundsministeriet for Uddannelse og
Forskning
Kulturminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Kulturminister
Minister med særrang og regeringens talsmand
Minister for uddannelse og trossamfund
Statssekretær for telekommunikation og for
informationssamfundet
Undervisningsminister og videnskabsminister
Kultur- og kommunikationsminister
Minister for almen uddannelse, videregående uddannelse
og forskning
Viceminister, Landbrugs- og Fødevareministeriet, med
særligt ansvar for skovbrug
Minister for uddannelse og videnskab
Stedfortrædende fast repræsentant
Uddannelses- og kulturminister
Kulturminister
Statssekretær, Uddannelses- og Videnskabsministeriet
Kulturminister
Uddannelses- og videnskabsminister
9148/06 (Presse 131)
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0006.png
18.-19.V.2006
Luxembourg:
Jean-Louis SCHILTZ
Octavie MODERT
Georges FRIDEN
Ungarn:
András BÓZOKI
Bálint MAGYAR
Malta:
Francis ZAMMIT DIMECH
Theresa CUTAJAR
Nederlandene:
Medy van der LAAN
Maria van der HOEVEN
Østrig:
Franz MORAK
Georg LIENBACHER
Elisabeth GEHRER
Anton DOBART
Polen:
Krzysztof OLENDZKI
Stanisław SŁAWIŃSKI
Portugal:
Isabel PIRES DE LIMA
Augusto SANTOS SILVA
Jorge PEDREIRA
Slovenien:
Jelka PIRKOVIČ
Milano ZVER
Slovakiet:
Juraj NOCIAR
Dorotea MIKULOVÁ
Finland:
Tanja KARPELA
Susanna HUOVINEN
Antti KALLIOMÄKI
Sverige:
Leif PAGROTSKY
Det Forenede Kongerige:
Shaun WOODWARD
Peter PEACOCK
Minister for samarbejde og humanitær bistand,
kommunikationsminister samt forsvarsminister
Statssekretær for forbindelserne med Parlamentet,
statssekretær for landbrug, vinavl og landdistriktudvikling
samt statssekretær for kultur, videregående uddannelse og
forskning
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for den nationale kulturarv
Uddannelsesminister
Minister for turisme og kultur
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær for undervisning, kultur og videnskab
Minister for undervisning, kultur og videnskab
Statssekretær, forbundskanslerens kontor
Generaldirektør, forbundskanslerens kontor
Forbundsminister for undervisning, videnskab og kultur
Generaldirektør
Understatssekretær, Kulturministeriet
Understatssekretær, Uddannelses- og
Videnskabsministeriet
Kulturminister
Minister for parlamentsspørgsmål
Statssekretær under ministeren, med ansvar for
uddannelsesspørgsmål
Statssekretær, Kulturministeriet
Uddannelses- og sportsminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær, Uddannelsesministeriet
Kulturminister
Trafik- og kommunikationsminister
Undervisningsminister
Uddannelses- og kulturminister
Statssekretær for kreativ industri og turisme
Minister for uddannelse og ungdom (den skotske regering)
Kommissionen:
Viviane REDING
Ján FIGEL
Medlem
Medlem
9148/06 (Presse 131)
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0007.png
18.-19.V.2006
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:
Bulgarien:
Ina KILEVA
Daniel VALTCHEV
Rumænien:
Virgil NITULESCU
Dumitru MIRON
Vicekulturminister
Vicepremierminister og minister for uddannelse og
videnskab
Statssekretær, Ministeriet for kultur og religiøse
anliggender
Statssekretær, Ministeriet for uddannelse og forskning
9148/06 (Presse 131)
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0008.png
18.-19.V.2006
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
KULTUR OG AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL
–
Programmet Kultur 2007
Efter vedtagelsen af den finansielle ramme for 2007-2013 er Rådet nu nået til politisk enighed om
hele
1
udkastet til afgørelse om oprettelse af programmet
Kultur 2007,
som har til formål at yde
finansiel støtte til kultursektoren i Europa i perioden 2007-2013 (8950/06).
Der erindres om, at det nye program, der er en efterfølger for programmet Kultur 2000, navnlig vil
prioritere støtte til følgende tre formål:
– fremme af den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kultursektoren i EU
– fremme af den tværnationale udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle
frembringelser
– fremme af den tværkulturelle dialog.
Programudkastet opererer med følgende tre indsatsområder:
– direkte finansiel støtte til kulturelle aktioner
– støtte til organer, der er aktive på kulturområdet på europæisk plan
– støtte til analyser samt indsamling og formidling af information og til andre aktiviteter, der øger
virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde.
Det skal bemærkes, at både Kommissionen og Rådet har vedtaget at overføre indsatsområde 2.2 i
Kommissionens forslag - om bevarelse af mindesmærker - til det foreslåede program "Borgere
for
Europa",
som foreslået af Europa-Parlamentet.
Foreslået retsgrundlag: Traktatens artikel 151, stk. 5 - enstemmighed i Rådet og fælles
beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
1
På samlingen i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 14.-15. november 2005 nåede
Rådet til delvis politisk enighed om forslaget.
8
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 25. oktober 2005 (13677/05). En lang
række af de foreslåede ændringer er indarbejdet i teksten, enten helt, delvis eller indholdsmæssigt.
Teksten vil blive vedtaget som en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og sendt til
Europa-Parlamentet til andenbehandling.
9148/06 (Presse 131)
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0010.png
18.-19.V.2006
–
De Europæiske Kulturhovedstæder
Rådet noterede sig navnene på de højtstående personer, som Østrig og Finland har indstillet med
henblik på udnævnelse til medlemmer af den jury, der skal udpege "De Europæiske
Kulturhovedstæder" for 2011. Rådet vil officielt udpege de to medlemmer i løbet af andet halvår
2005.
De to kandidater er Thomas ANGYAN (Østrig) og Seppo KIMANEN (Finland).
Der erindres om, at i medfør af afgørelse 1419/1999/EF
1
om en fællesskabsaktion vedrørende "Den
Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 indkalder Kommissionen hvert år en jury, som udarbejder
en rapport om udpegningen af byer som europæiske kulturhovedstæder. Juryen består af syv
uafhængige højtstående personer, som er eksperter i den kulturelle sektor, hvoraf to udpeges af
Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og en af Regionsudvalget. I
overensstemmelse med afgørelse 2000/C9/01
2
om Rådets udpegelse af to jurymedlemmer, indstiller
de to medlemsstater, der varetager formandskabet for Rådet i løbet af året, hver en højtstående
person, som Rådet med simpelt flertal kan udpege for det følgende år.
Fællesskabsaktionen vedrørende "Den
Europæiske Kulturhovedstad"
blev lanceret af Rådet i 1985
på initiativ af den græske kulturminister Melina Mercouri for at bidrage til en tilnærmelse mellem
Europas befolkninger. Bestemmelserne om Fællesskabets støtte til denne aktion findes i afgørelse
1419/1999/EF.
1
2
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 (EFT L 166 af
1.7.1999, s. 1)
Rådets afgørelse af 17. december 1999 (EFT C 9 af 13.1.2000, s. 1).
10
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
–
Det europæiske år for interkulturel dialog
I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse nåede Rådet til en generel indstilling
om et udkast til beslutning om at erklære 2008 for
Det europæiske år for interkulturel dialog
(8951/06).
Interkulturel dialog bidrager til gennemførelsen af flere af EU's prioriteter, bl.a. ved
– at værne om og fremme kulturel mangfoldighed i EU og fremelske et aktivt europæisk
medborgerskab, der er er åbent over for verden og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU
– at inddrage den relancerede Lissabon-strategi, hvis videnbaserede økonomi har brug for borgere,
der er i stand til at tilpasse sig forandringer og udnytte alle former for innovation for at skabe
øget velstand
– at støtte EU's engagement i solidaritet, social retfærdighed og øget samhørighed og værne om de
fælles værdier i EU
– at give EU bedre mulighed for at blive hørt i verden og opbygge effektive partnerskaber med
nabolandene, således at området med stabilitet og demokrati når ud over EU's grænser, og
velfærd og sikkerhed øges for EU-borgerne og alle, der lever i EU.
Udnævnelsen af 2008 til det europæiske år for interkulturel dialog vil give Fællesskabet mulighed
for at støtte oplysnings- og pr-kampagner, arrangementer, initiativer og undersøgelser, der kan
fremme den interkulturelle dialog.
Med dette initiativ vil der kunne ydes bistand både til Europas borgere og til andre, der er bosat
midlertidigt eller permanent i EU.
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 151 - enstemmighed i Rådet og fælles
beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
9148/06 (Presse 131)
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0012.png
18.-19.V.2006
–
Programmet "Borgere for Europa"
Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til afgørelse om programmet "Borgere for Europa" til
fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013).
Med hensyn til det udestående spørgsmål, som skal afgøres af Rådet (de udpegede organer og
udfasningsperioden) blev det vedtaget at medtage
Institut für Europäische Politik, European
Council on Refugees and Exiles
og
Maisons de l'Europe
på listen og indføre en udfasningsperiode
på tre år.
Letland, Litauen, Polen, Portugal og Det Forenede Kongerige oplyste, at de agter at undlade at
stemme, når retsakten vedtages.
Kommissionen fremsatte en erklæring til Rådets protokol om, at den beklager udvalgsprocedurernes
anvendelsesområde.
Formålet med programmet er at sikre kontinuiteten i det igangværende program for aktivt
medborgerskab
1
. Det foreslåede program har følgende specifikke mål:
– at fremme mobiliteten for borgerne i hele Europa ved bl.a. at bringe folk fra lokalsamfund
sammen, så de kan dele og udveksle erfaringer, synspunkter og værdier, lære af historien og
skabe fremtiden
– at fremme aktioner, debatter og overvejelser om medborgerskab i Europa gennem samarbejde
mellem civilsamfundets organisationer på europæisk plan
– at gøre den europæiske idé mere håndgribelig for de europæiske borgere ved at fremme og hylde
Europas værdier og resultater og samtidig bevare erindringen om fortiden
– at fremme en afbalanceret inddragelse af borgerne og civilsamfundets organisationer fra alle
medlemsstaterne ved at bidrage til dialog mellem kulturer og fremhæve både Europas
mangfoldighed og Europas enhed, med særlig vægt på de aktiviteter, der gennemføres sammen
med de medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU.
Det foreslåede program omfatter bl.a. aktioner såsom venskabsbyer, støtte til forskning og
overvejelser vedrørende europæiske politikker, støtte til mindehøjtideligheder og europæiske
prisuddelinger.
1
EUT L 30 af 4.2.2004, s. 6.
12
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
Foreslået retsgrundlag: artikel 151 og 308 i traktaten - enstemmighed i Rådet og fælles beslutnings-
procedure med Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse den 5. april 2006 (8028/06). Den tekst,
der er opnået enighed om, vedtages som en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og
sendes til andenbehandling i Europa-Parlamentet.
Nærmere enkeltheder findes i Kommissionens forslag: 8154/05.
9148/06 (Presse 131)
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
–
UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed
Rådet vedtog en afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af UNESCO's konvention om
beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (8953/06
+ 8661/1/06).
Konventionen om kulturel mangfoldighed blev vedtaget på UNESCO's Generalkonference i Paris
den 20. oktober 2005. Den fastslår en række rettigheder og forpligtelser, der skal beskytte og
fremme kulturel mangfoldighed.
Forslagets formål er at give Det Europæiske Fællesskab bemyndigelse til at godkende UNESCO's
konvention og således blive part i den sammen med medlemsstaterne.
Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters fulde deltagelse i gennemførelsen af denne
konvention vil navnlig bidrage til
– at etablere et nyt grundlag for den globale styring med henblik på at sikre beskyttelse og fremme
af den kulturelle mangfoldighed
– at understrege kulturelle varers og tjenesteydelsers særlige og dobbelte karakter (kulturel og
økonomisk)
– at anerkende politikforanstaltningers rolle og legitimitet i forbindelse med beskyttelse og fremme
af den kulturelle mangfoldighed
– at anerkende betydningen af og fremme det internationale samarbejde for at løse problemer med
kulturel sårbarhed, navnlig i forhold til udviklingslandene
– at sørge for passende kobling til andre internationale instrumenter, således at denne konvention
kan gennemføres effektivt.
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 133, 151, 181, 181a samt artikel 300, stk. 2 og 3 -
enstemmighed i Rådet.
9148/06 (Presse 131)
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
–
Styrkelse af de europæiske kreative industrier
Rådet udvekslede synspunkter om emnet styrkelse af de europæiske kreative industrier: et bidrag til
vækst og beskæftigelse.
Den 2.-3. marts 2006 blev der afholdt et EU-ekspertseminar i Wien med titlen "Content for
Competitiveness", som det østrigske formandskab havde arrangeret. Konklusionerne fra seminaret
blev godkendt som "Formandskabets konklusioner" (se bilaget til 8954/06).
Formandskabet meddelte Rådet, at seminaret havde vist, at indholdsindustrier og kreative industrier
har et stort potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse og således bidrage til at nå de mål, der er
fastsat for Europa i Lissabon-dagsordenen. Det understregede også behovet for en
sammenhængende politik med hensyn til indholdsindustrierne og de kreative industrier, navnlig
med henblik på at udnytte det fulde potentiale i informations- og kommunikationsteknologien (ikt).
Formandskabet havde på grundlag af resultaterne af seminaret og andre initiativer tilrettelagt dagens
drøftelse af følgende to spørgsmål (8954/06):
–
De prioriteter for indholdsindustrierne og de kreative industrier, der er relevante for
opdateringen af arbejdsplanen for kultur og for implementeringen af i2010-initiativet
–
Forbedring af dialogen mellem alle interessenterne inden for den kulturelle sektor, den
audiovisuelle sektor og ikt-sektoren på europæisk plan.
9148/06 (Presse 131)
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0016.png
18.-19.V.2006
–
Beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed
Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til henstilling om
beskyttelse af mindreårige og den
menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten
inden for den europæiske industris audiovisuelle
informationstjenester og online-informationstjenester (8956/06).
Slovakiet og Det Forenede Kongerige meddelte, at de agter at undlade at stemme, når retsakten
vedtages. Den nederlandske delegation vil som et kompromis tilslutte sig henstillingen, men vil
fremsætte en erklæring til protokollen.
I udkastet til henstilling opfordres medlemsstaterne, industrien, de berørte parter
(seersammenslutninger) og Kommissionen til at forbedre beskyttelsen af mindreårige og den
menneskelige værdighed i radio- og tv-sektoren og på internettet. Der henstilles også til
medlemsstaterne, at de overvejer at indføre foranstaltninger vedrørende berigtigelsesretten i
forbindelse med online-medier.
Udkastet bygger på Rådets henstilling 98/560/EF af 24. september 1998
1
, der stadig er gældende.
Det tager de nye udfordringer op, som er skabt af den teknologiske udvikling på området, både
kvantitativt (mere "ulovligt" indhold) og kvalitativt (nye platforme, nye produkter).
Udkastet til henstilling kommer ind på følgende spørgsmål:
•
mediekendskab
•
evaluering eller klassificering af audiovisuelt indhold
•
fremstilling af kvinder og mænd i medier og reklame
•
berigtigelsesretten.
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 157 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles
beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 7. september 2005 (11955/05). Den tekst,
der er opnået enighed om, vedtages som en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og
sendes til andenbehandling i Europa-Parlamentet.
1
EFT L 270 af 7.10.1998, s. 48.
16
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0017.png
18.-19.V.2006
–
Fjernsyn uden grænser
I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse noterede Rådet sig en
fremskridtsrapport og havde en drøftelse vedrørende forslaget til direktiv om ændring af direktivet
om udøvelse af
radio- og fjernsynsspredningsvirksomhed
1
.
Drøftelsen omfattede navnlig:
– det hensigtsmæssige og holdbare i sondringen mellem lineære og ikke-lineære tjenester,
– de fælles regler
2
, der skal gælde for begge kategorier af tjenester,
– rækkevidden af moderniseringen og forenklingen af reglerne for fjernsynsreklamer og
teleshopping
3
.
Delegationerne hilste Kommissionens initiativ til revision af lovrammen for audiovisuelle tjenester
velkommen. De nævnte en række spørgsmål, der burde drøftes mere indgående, herunder behovet
for større juridisk klarhed, navnlig med hensyn til definitioner og anvendelsesområde,
nødvendigheden af ikke at hindre udviklingen af den audiovisuelle industri,
oprindelseslandsprincippet osv.
Direktivforslaget skal tage højde for den seneste væsentlige teknologiske og markedsmæssige
udvikling og samtidig sikre lige konkurrencevilkår.
Det tager sigte på at indføre fælles minimumsregler for alle audiovisuelle medietjenester, uanset
hvilken transmissionsplatformsteknologi der anvendes til at levere de pågældende tjenester og
således sikre platformsneutralitet, og på at modernisere reglerne for reklame.
1
2
3
Rådets direktiv 89/552/EF (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23), senest ændret ved direktiv
97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).
Identifikation af medietjenesteudbyderen, beskyttelse af mindreårige, forbud mod
tilskyndelse til had, fremme af den kulturelle mangfoldighed, visse kvalitative
begrænsninger for samt identifikation af kommerciel kommunikation.
Regler om genkendelighed og adskillelse, om indsættelse af fjernsynsreklamer og
teleshopping, om tidsbegrænsningen og om reglerne for fjernsynsudsendelser, der
udelukkende sender reklamer og teleshopping.
17
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
Det indfører begrebet audiovisuelle medietjenester og sondrer mellem "lineære" tjenester (f.eks.
programlagt tv-spredning via traditionelt tv, internettet eller mobiltelefoner, hvor udbyderen
bestemmer indholdet) og "ikke-lineære" tjenester (såsom video-on-demand, hvor brugeren selv
vælger fra et net). Ikke-lineære tjenester skal kun være omfattet af et grundlæggende regelsæt.
Reglerne for reklame, der hovedsagelig vedrører de lineære tjenester, bliver forenklet. Den daglige
grænse for reklamer ophæves, mens reglen om højst 12 minutter pr. time bibeholdes. Intervallet på
mindst 20 minutter mellem reklamer ophæves også, mens film, nyheds- og børneprogrammer kun
må afbrydes en gang for hver 35 minutter. Der indføres regler om produktplacering, der ikke på
nuværende tidspunkt er omfattet af direktivet om fjernsyn uden grænser.
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 47 og 55 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles
beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Nærmere enkeltheder findes i Kommissionens forslag: 15983.
9148/06 (Presse 131)
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0019.png
18.-19.V.2006
UDDANNELSE
–
Den europæiske indikator for sprogkundskaber - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET,
som henviser til:
•
det strategiske mål for Den Europæiske Union, der blev opstillet af Det Europæiske Råd den 23.-
24. marts 2000 i Lissabon og bekræftet af Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2001 i
Stockholm, nemlig
at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i
verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større
social samhørighed;
•
mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon til Rådet (uddannelse), dvs.
mere overordnet at
overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles
problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres
1
;
•
Rådets resolution af 14. februar 2002 om fremme af den sproglige mangfoldighed og
indlæringen af fremmedsprog
2
, der blandt andet understregede,
– at kendskabet til sprog er en af de nødvendige grundlæggende færdigheder, som enhver
borger bør besidde for effektivt at kunne deltage i det europæiske vidensamfund, at det
derfor fremmer såvel integrationen i samfundet som den sociale samhørighed, og
–
at alle europæiske sprog har samme kulturelle værdi og værdighed og er en
integrerende del af europæisk kultur og civilisation,
og som opfordrede medlemsstaterne til at udarbejde systemer til validering af sprogfærdigheder
på grundlag af den fælles europæiske referenceramme for sprog, som Europarådet har udviklet;
1
2
SN 100/1/00 REV 1, punkt 27.
EFT C 50 af 23.2.2002, s. 1.
19
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0020.png
18.-19.V.2006
•
konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona
1
, hvori det
– godkendte det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes
mål
2
– opfordrede til yderligere tiltag for at forbedre beherskelsen af grundlæggende
færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog, og
– opfordrede til fastsættelse af en indikator for sprogkundskaber i 2003;
•
Rådets konklusioner om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse fra
maj 2005
3
;
•
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen
Den europæiske
indikator for sprogkundskaber
4
;
•
udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang
læring
5
, hvorefter kommunikativ kompetence i et fremmedsprog betragtes som en
nøglekompetence;
•
Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen
En ny rammestrategi for flersprogethed
6
;
BEKRÆFTER,
•
at kendskab til fremmedsprog foruden at medvirke til at fremme gensidig forståelse mellem
mennesker er en forudsætning for en mobil arbejdsstyrke og bidrager til EU-økonomiens
konkurrenceevne;
•
at periodisk overvågning af resultater via anvendelse af indikatorer og benchmarks er en
væsentlig del af Lissabon-processen, der gør det muligt at identificere god praksis og således
opnå strategisk vejledning for og styring af både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger i
arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010;
1
2
3
4
5
6
SN 100/1/02 REV 1.
Vedtaget af Rådet (uddannelse) den 14. februar 2002 (EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1).
EUT C 141 af 10.6.2005, s. 7.
11704/05 – KOM(2005) 356 endelig.
13425/05 − KOM(2005) 548 endelig.
14908/05 − KOM(2005) 596 endelig.
20
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
ERKENDER,
•
at der er brug for foranstaltninger til at afhjælpe den nuværende mangel på pålidelige sammen-
lignelige data om resultaterne af fremmedsprogsundervisning og -indlæring;
•
at sådanne foranstaltninger skal baseres på indsamling af data ved hjælp af objektive prøver i
sprogfærdigheder, der udvikles og administreres på en sådan måde, at det sikres, at disse data er
pålidelige, nøjagtige og gyldige;
•
at sådanne data kan medvirke til at indkredse og udveksle god praksis med hensyn til politikken
for sprogundervisning og sprogundervisningsmetoder gennem en øget udveksling af oplysninger
og erfaringer;
•
at medlemsstaterne har behov for et klarere billede af, hvilke praktiske og finansielle forholds-
regler de hver især vil skulle tage for at indføre den europæiske indikator for sprogkundskaber;
UNDERSTREGER,
•
at udviklingen af indikatoren til fulde bør respektere medlemsstaternes ansvar for opbygningen
af deres uddannelsessystemer og ikke må pålægge uddannelsessystemerne og de berørte institu-
tioner unødvendige administrative eller finansielle byrder;
•
at dataindsamlingsmetoden bør tage hensyn til det hidtidige arbejde på dette område på inter-
nationalt plan og på EU- og medlemsstatsplan og bør udtænkes og gennemføres på en omkost-
ningseffektiv måde;
•
at den europæiske indikator for sprogkundskaber skal indføres snarest muligt i henhold til føl-
gende rammer:
– der bør indsamles data om kundskaber i første og andet fremmedsprog:
•
via en fælles række prøver, der gennemføres blandt et repræsentativt udsnit af mål-
gruppen i hver medlemsstat;
•
fra et repræsentativt udsnit af elever under uddannelse eller erhvervsuddannelse ved
afslutningen af ISCED-niveau 2;
•
hvor der ikke undervises i andet fremmedsprog inden afslutningen af ISCED-
niveau 2, kan medlemsstaterne i forbindelse med den første runde af dataindsamlin-
gen vælge at indsamle data om andet fremmedsprog fra elever på ISCED-niveau 3;
9148/06 (Presse 131)
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0022.png
18.-19.V.2006
•
for de sprog, hvor der eksisterer et passende repræsentativt udsnit af lærende i en gi-
ven medlemsstat;
– prøveresultater bør baseres på skalaerne i den fælles europæiske referenceramme for
sprog
1
;
– da respekt for sproglig mangfoldighed er en af Den Europæiske Unions centrale vær-
dier, bør indikatoren baseres på data, som dækker kendskab til alle de officielle EU-
sprog, der undervises i som fremmedsprog i EU, men det vil af praktiske grunde være
tilrådeligt i første dataindsamlingsrunde at gennemføre prøver i de officielle EU-sprog,
som der hyppigst undervises i i medlemsstaterne, for så vidt som der kan samles til-
strækkeligt mange prøvedeltagere;
– medlemsstaterne fastlægger selv, i hvilke af de officielle sprog der skal gennemføres
prøver;
– indikatoren bør måle de fire aktive og passive færdigheder, men af praktiske grunde er
det tilrådeligt i første dataindsamlingsrunde at stille prøver til rådighed i de tre sprog-
færdigheder, der er lettest at bedømme (dvs. høreforståelse, læseforståelse og skriftlig
fremstilling);
– prøvemetoden bør stilles til rådighed for de medlemsstater, der ønsker at bruge den i de-
res egen udvikling af prøver i andre sprog;
– der bør også indsamles passende baggrundsoplysninger til hjælp for vurderingen af de
underliggende faktorer;
OPFORDRER Kommissionen til
•
snarest muligt at nedsætte et rådgivende udvalg (Det Rådgivende Udvalg for Sprogindikatoren)
bestående af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Europarådet, der skal
have til opgave at rådgive Kommissionen i tekniske spørgsmål, som f.eks.:
– de nærmere betingelser for udbuddet om udvikling af redskaber til afprøvning af sprog-
kundskaber
1
"Den
fælles europæiske referenceramme for sprog: læring, undervisning og evaluering"
udarbejdet af Europarådet.
22
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
– evalueringen af kontrahentens arbejde
– de passende vilkår, standarder og tekniske protokoller for dataindsamlingsarbejdet i
medlemsstaterne under hensyntagen til, at der ikke må pålægges medlemsstaterne unø-
dige administrative og finansielle byrder
•
for at bistå medlemsstaterne med at indkredse de organisatoriske og finansielle følger at give
dette udvalg den opgave først at fremlægge en tidsplan for arbejdet og en mere detaljeret beskri-
velse af prøvernes opbygning og deres administration, herunder
– udsnittets omfang
– den foretrukne prøvemetoder, og
– de foretrukne retningslinjer for administration af prøverne, idet der tages hensyn til
mulighederne for elektroniske prøver
– udsnittets minimumsomfang, der bestemmer, om en prøve i et bestemt sprog skal stilles
til rådighed for medlemsstaterne;
•
at aflægge skriftlig rapport til Rådet inden udgangen af 2006 om, hvordan arbejdet skrider frem,
og i givet fald om eventuelle udestående spørgsmål;
OPFORDRER medlemsstaterne til
•
at tage alle nødvendige skridt til at fremme processen med fastsættelse af den europæiske indika-
tor for sproglandskaber."
9148/06 (Presse 131)
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0024.png
18.-19.V.2006
–
Nøglekompetencer for livslang læring
I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse efter førstebehandlingen vedtog Rådet en generel ind-
stilling
1
vedrørende et udkast til henstilling om
nøglekompetencer for livslang læring (8641/06).
Forslaget er en reaktion på et mandat, der blev givet af Det Europæiske Råd på mødet i Lissabon i
2000 ("hver
borger skal have de færdigheder, der er nødvendige for at leve og arbejde i dette nye
informationssamfund"),
og gentaget og udbygget i
arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddan-
nelses- og erhvervsuddannelsessystemerne,
som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i
Barcelona i marts 2002, hvor der også blev opfordret til yderligere tiltag med henblik på "forbed-
ring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder"
og fremme af den europæiske dimension i un-
dervisningen. Tanken var, at arbejdet skulle koncentreres om at identificere grundlæggende færdig-
heder, og at det skulle undersøges, hvordan de sammen med traditionelle færdigheder bedre kan
integreres i læseplaner, læres og vedligeholdes hele livet igennem. Grundlæggende færdigheder bør
reelt være tilgængelige for alle, både personer med særlige behov, unge, der er droppet ud af skolen,
og voksenelever. Der bør tilskyndes til validering af grundlæggende færdigheder for at fremme
yderligere uddannelse og beskæftigelsesegnethed.
Udkastet til henstilling tager sigte på at udarbejde en europæisk referenceramme, der definerer de
grundlæggende færdigheder (nøglekompetencer), som alle borgere skal tilegne sig gennem livslang
læring for at opnå personlig tilfredsstillelse, større aktiv deltagelse og større beskæftigelsesegnethed
i videnbaserede økonomier og samfund.
Nøglekompetencerne er:
•
kommunikativ kompetence på modersmålet
•
kommunikativ kompetence på fremmedsprog
•
matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence
•
digital kompetence
•
læringskompetence
1
Det Forenede Kongerige kunne endnu ikke hæve sit parlamentariske undersøgelsesforbehold.
24
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
•
sociale kompetencer og medborgerkompetence
•
initiativ og iværksætterånd samt
•
kulturel bevidsthed og udtryksevne.
Forslaget angiver desuden, hvordan nøglekompetencerne kan erhverves gennem livslang læring.
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 149 og 150 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslut-
ningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Der vil eventuelt kunne opnås enighed med Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen.
9148/06 (Presse 131)
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
–
Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet
I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse vedtog Rådet en generel indstilling
vedrørende et udkast til henstilling om tværnational mobilitet i Fællesskabet med henblik på uddan-
nelse og erhvervsuddannelse:
det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (8958/06).
Forslaget bygger på EU's arbejdsprogram "Uddannelse 2010" og indfører et fælles sæt principper,
der skal øge effektiviteten i al organiseret mobilitet med henblik på uddannelse.
Der bør erindres om Erasmus-programmet, hvorigennem over 1 000 000 unge har studeret i en an-
den medlemsstat som led i deres uddannelse og dermed har været med til at øge forståelsen for
kulturel og sproglig mangfoldighed og skabe et europæisk område for uddannelse og erhvervsud-
dannelse i overensstemmelse med målet for Lissabon-strategien. Takket være denne type mobilitet
er Erasmus utvivlsomt en af de EU-aktioner, der er bedst kendt af et stort antal EU-borgere.
Det foreslåede charter består af ti praktiske og lettilgængelige retningslinjer, der dækker perioden
før afrejsen, under opholdet og efter personens hjemkomst:
•
information og vejledning
•
læringsplan
•
tilpasning til den enkelte deltager
•
generel forberedelse
•
sproglige aspekter
•
logistisk støtte
•
mentorordning
9148/06 (Presse 131)
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
•
anerkendelse
•
reintegrering og evaluering
•
forpligtelser og ansvar.
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 149 og 150 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslut-
ningsprocedure med Europa-Parlamentet.
9148/06 (Presse 131)
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0028.png
18.-19.V.2006
–
Program for livslang læring
På baggrund af resultatet af forhandlingerne om udkastet til finansielle overslag for 2007-2013 og i
afventen af, at Kommissionen forelægger et ændret forslag, udvekslede Rådet synspunkter om de
finansielle aspekter af programmet for
livslang læring.
Der erindres om, at de nye integrerede program vil omfatte fire underprogrammer, som allerede fin-
des inden for det nuværende
Socrates-program: Comenius
(skoleuddannelse),
Erasmus
(videregå-
ende uddannelse),
Leonardo da Vinci
(erhvervsuddannelse) og
Grundtvig
(voksenuddannelse).
Formålet med programmet er gennem livslang læring både at bidrage til udviklingen af Fællesska-
bet som et avanceret vidensamfund med bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og
større social samhørighed, samtidig med at der sikres en god beskyttelse af miljøet af hensyn til de
kommende generationer, og at fremme vekselvirkningen, samarbejdet og mobiliteten mellem ud-
dannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Fællesskabet, således at de bliver en kvalitetsrefe-
rence på verdensplan.
Efter det interinstitutionelle trilogmøde den 4. april 2006 om de finansielle overslag for 2007-2013
er budgetbevillingen til programmet for livslang læring på 6 970
1
mio. EUR (i kontantpriser).
Delegationerne var blevet opfordret til at udtrykke deres synspunkter om anvendelsen af de finan-
sielle ressourcer, der nu er til rådighed for programmet, navnlig om, hvordan de fire underpro-
grammer skal vægtes i forhold til hinanden (Comenius,
Erasmus, Leonardo da Vinci
og
Grundtvig)
(8959/06),
og de gav udtryk for bred tilslutning til det forslag, som Kommissionen havde forelagt,
2
men understregede samtidig, at der skal lægges vægt på voksenuddannelse (Grundtvig) og mobili-
tet, navnlig for lærere og forskere (Leonardo).
1
2
Kommissionen havde foreslået 13 620 mio. EUR (i kontantpriser)
(11587/04).
Comenius 13%, Erasmus 40%, Leonardo 25% og Grundtvig 3%.
28
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 149, stk. 4, og artikel 150, stk. 4 - kvalificeret flertal i Rå-
det og den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 25. oktober 2005
(13675/05).
En lang
række af de foreslåede ændringer er blevet indarbejdet i teksten, enten helt, delvis eller indholds-
mæssigt.
Nærmere enkeltheder findes i Kommissionens forslag: 11587/04.
9148/06 (Presse 131)
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0030.png
18.-19.V.2006
–
Revision af EU-strategien for bæredygtig udvikling (EU-SDS)
Rådet havde en politisk debat om
uddannelsens
bidrag til bæredygtig udvikling i forbindelse med
revisionen af EU's strategi for bæredygtig udvikling.
Debatten omfattede følgende spørgsmål:
•
Mål, nøgleaktioner og de politiske instrumenter, der foreslås i SDS-revisionspakken
1
.
•
Den rolle, som Rådet (uddannelse) spiller i gennemførelsen af EU-SDS, herunder Lissabon-
dagsordenen
•
EU-SDS's bidrag til samhørighed mellem EU's interne politikker og internationale forpligtelser
og til bæredygtig udvikling både på EU-plan og globalt, navnlig inden for uddannelse.
Delegationerne fremhævede den afgørende rolle, som uddannelse spiller for SDS, idet uddannelse
øger bevidstheden om, at det er nødvendigt at beskytte miljøet, og samtidig er et redskab til at be-
kæmpe social udelukkelse.
Der erindres om, at Det Europæiske Råd i december 2005 noterede sig forelæggelsen af Kommissi-
onens meddelelse om en revideret strategi for bæredygtig udvikling for de kommende fem år
2
og så
frem til "i
juni 2006 at vedtage en ambitiøs og samlet strategi, der omfatter mål, indikatorer og en
effektiv kontrolprocedure, inddrager interne og eksterne dimensioner og bygger på en positiv lang-
sigtet vision, der forener Fællesskabets prioriteter og målsætninger for bæredygtig udvikling i en
klar og sammenhængende strategi, der kan formidles enkelt og effektivt til borgerne"
3
.
1
2
3
15796/05.
15796/05.
Punkt 13 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005
(15914/1/05).
30
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
Kommissionens SDS-revisionspakke består af
– selve meddelelsen, hvori der foreslås seks prioritetsområder, inddragelse af den eksterne dimen-
sion i den interne politikskabelse samt en effektiv kontrolprocedure og opfølgningsproces
– styrende principper for bæredygtig udvikling vedtaget i juni 2005 af Det Europæiske Råd (bi-
lag 1)
– mål, politikker og aktioner (bilag 2)
– en meddelelse fra Kommissionen vedtaget i februar 2005, hvori der gøres status over de opnåede
fremskridt, og de første retningslinjer foreslås (bilag 3).
Alle de relevante rådssammensætninger høres nu med henblik på Det Europæiske Råds vedtagelse
af den reviderede EU-strategi for bæredygtig udvikling på mødet i juni 2006.
9148/06 (Presse 131)
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0032.png
18.-19.V.2006
EVENTUELT
Rådet blev orienteret om følgende spørgsmål:
– Registrering på listen over Europas kulturarv
(9165/06)
•
Orientering ved den franske og den spanske delegation
– Ændring af navnet på koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau
•
Orientering ved den polske delegation
– Meddelelse fra Kommissionen: Gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for at moderni-
sere de højere uddannelser i Europa (opfølgning af topmødet i Hampton Court)
(9166/06)
•
Orientering ved Kommissionen
– Høring om det kommende europæiske meritkumulerings- og overføringssystem for erhvervs-
uddannelser (ECVET)
(9167/06)
•
Orientering ved Kommissionen
9148/06 (Presse 131)
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0033.png
18.-19.V.2006
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR
Programmet Media 2007
Efter at være nået til enighed om den finansielle ramme for perioden 2007-2013 nåede Rådet til
fuld
1
politisk enighed om en afgørelse om oprettelse af et program for støtte til den europæiske
audiovisuelle sektor (Media
2007) (8955/06 + COR 1).
Der erindres om, at programmet, som kombinerer de nuværende programmer Media Plus og Media
Training, tager sigte på at yde støtte til den europæiske audiovisuelle sektor for at nå følgende mål:
– bevarelse og forbedring af kulturel mangfoldighed i Europa, herunder kulturarven på det
audiovisuelle område
– sikring af denne kulturarvs tilgængelighed for de europæiske borgere
– fremme af tværkulturel dialog
– forøgelse af omløbet af og seertallet for europæiske audiovisuelle værker både inden for og uden
for EU
– styrkelse af den europæiske audiovisuelle sektors konkurrenceevne inden for rammerne af et
åbent og konkurrencedygtigt marked.
Teksten vil blive vedtaget som en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og sendt til an-
denbehandling i Europa-Parlamentet.
1
På samlingen i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 14.-15. november 2005 nåede
Rådet til delvis politisk enighed om forslaget.
33
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0034.png
18.-19.V.2006
UNGDOM
Værdien af ikke-formel og uformel læring -
Resolution vedtaget af Rådet
Rådet vedtog følgende resolution:
"Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet,
som tager følgende i betragtning:
1)
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 opstiller nye
strategiske mål for at styrke beskæftigelsen, de økonomiske reformer og den sociale sam-
hørighed som en integrerende del af en videnbaseret økonomi. Medlemsstaterne blev af
Det Europæiske Råd opfordret til at træffe de nødvendige foranstaltninger som led i deres
forfatningsbestemmelser, og Rådet og Kommissionen blev inden for deres respektive be-
føjelser opfordret til bl.a. at udvikle en fælles europæisk model for curricula vitae, der skal
anvendes på frivilligt grundlag, og som vil gøre det lettere for uddannelses- og erhvervsud-
dannelsesinstitutioner samt arbejdsgivere at vurdere de erhvervede kvalifikationer og
fremme mobilitet.
Hvidbogen
Et nyt afsæt for europæisk ungdom
af 21. november 2001
1
understreger med
hensyn til anerkendelse af ikke-formel og uformel læring, at der er behov for en klarere de-
finition af begreber, af de kvalifikationer, som erhverves, og af kvalitetsnormerne, en bedre
udnyttelse af ressourcerne hos dem, der medvirker, en større anerkendelse af disse aktivi-
teter og en styrkelse af komplementariteten i forhold til formel læring og uddannelse.
Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16.marts 2002 vedtog et konkret arbejdsprogram
med det mål, at uddannelsessystemerne skal være en kvalitetsreference på verdensplan in-
den 2010. Det var enigt om, at programmet skal bygge på tre grundlæggende principper:
bedre kvalitet, fremme af adgang for alle og åbning over for resten af verden.
2)
3)
1
14441/01
- KOM(2001) 681 endelig.
34
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0035.png
18.-19.V.2006
4)
Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring
1
opfordrer medlemsstaterne til at
fremme samarbejde og effektive foranstaltninger til validering af læringsresultater, der er
afgørende for at bygge bro mellem formel, ikke-formel og uformel læring og dermed er en
forudsætning for at skabe et europæisk område for livslang læring.
På grundlag af Kommissionens og Europarådets fælles arbejdsdokument
Pathways
towards Validation and Recognition of Education, Training and Learning in the Youth
Field
blev der på konferencen "Bridges for Recognition" i januar 2005 i Leuven, udviklet
fremgangsmåder til vurdering og anerkendelse af uddannelse, erhvervsuddannelse og læ-
ring på ungdomsområdet, ligesom behovet for en bedre validering af ikke-formel læring
blev understreget.
Europarådets omfattende arbejde inden for ikke-formel og uformel læring, for eksempel
ved hjælp af en europæisk attest for ungdomsledere og ungdomsarbejdere, understreger
værdien af denne form for uddannelsesmæssig erfaring og fremhæver nødvendigheden af,
at den anerkendes, navnlig i betragtning af betydningen af livslang læring.
Konklusionerne af 28. maj 2004 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstater-
nes regeringer, forsamlet i Rådet, anbefalede i overensstemmelse med København-
erklæringen af 30. november 2002
2
, at der
– vedtages et sæt fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-for-
mel og uformel læring
– udvikles og udbredes nogle europæiske instrumenter til anerkendelse af ikke-formel og
uformel læring.
8)
Rådets konklusioner af 21. februar 2005
3
opfordrede Det Europæiske Råd til at integrere
initiativet om en europæisk ungdomspagt i midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien og at
vedtage retningslinjer for konkrete foranstaltninger.
Det hedder i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23. marts 2005,
hvor der var enighed om den europæiske ungdomspagt, at en pakke af strategier og foran-
staltninger rettet mod unge bør udgøre en fuldt integreret del af Lissabon-strategien. Et af
målene er at udvikle et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til de er-
hvervsmæssige kvalifikationers gennemsigtighed og sammenlignelighed samt at anerkende
ikke-formel og uformel læring.
5)
6)
7)
9)
1
2
3
EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.
9600/04.
EUT C 85 af 7.4.2005, s. 5.
35
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0036.png
18.-19.V.2006
10)
Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, for-
samlet i Rådet den 15. november 2005,
1
vedrører gennemførelse af den europæiske ung-
domspagt og fremme af aktivt borgerskab og opstiller retningslinjer for handling.
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 foreslår inte-
grerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008), som omfatter gennemfø-
relse af den europæiske ungdomspagt.
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af programmet
"Aktive unge"
2
giver det europæiske samarbejde en central rolle med hensyn til fremme af
ikke-formel og uformel læring.
Rådets og Kommissionens fælles rapport
Modernisering af almen uddannelse og erhvervs-
uddannelse: et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa
om frem-
skridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse
2010
3
fremhæver betydningen af at skabe ligevægt mellem uddannelsespolitikkernes sam-
fundsmæssige og økonomiske mål og udvikle forskellige læringspartnerskaber med delta-
gelse af repræsentanter for både formelle og ikke-formelle sektorer.
11)
12)
13)
ER KLAR OVER, at
1)
det arbejde, der udføres, og de resultater, der opnås, af unge og af personer, der er aktive
inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer, fortjener større anerkendelse for at
styrke deres værdi og synlighed, og arbejdsgiverne, den formelle uddannelsessektor og ci-
vilsamfundet generelt bør tage behørigt hensyn hertil
ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter på ungdomsområdet supplerer det formelle
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem, følger en aktiv og elevcentreret metode, ud-
føres på et frivilligt grundlag og derfor er nøje knyttet sammen med de unges behov, for-
håbninger og interesser; ved at give endnu en mulighed for uddannelse og eventuelt bane
vejen for deltagelse i formel uddannelse og erhvervsuddannelse er sådanne aktiviteter sær-
ligt relevante for unge med få muligheder
ikke-formel og uformel læring på ungdomsområdet foregår i en lang række forskellige
sammenhænge, og at der af hensyn til de unges egen udvikling og deres sociale, kulturelle
og erhvervsmæssige integration er behov for specifikke og velegnede metoder og instru-
menter
2)
3)
1
2
3
EUT C 292 af 24.11.2005, s. 5.
11586/04
- KOM(2004) 471 endelig.
EUT C 79 af 1.4.2006, s. 1.
36
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18.-19.V.2006
4)
offentlige og private investeringer i ungdomsområdet på lokalt, regionalt, nationalt og
europæisk plan har en betydningsfuld økonomisk og social indvirkning
ungdomsområdets sociale og økonomiske betydning er indlysende for så vidt angår dets
potentielle indvirkning på udviklingen af nøglekompetencer, der er konkret arbejdsmar-
kedsrelevante, og dets fremme af deltagelse, aktivt borgerskab og socialt ansvar.
5)
ERKENDER, at
6)
ikke-formel og uformel læring er vigtige elementer i læringsprocessen og er effektive in-
strumenter, der kan gøre læring tiltrækkende, udvikle interesse for livslang læring og
fremme den sociale integration af unge
ikke-formel og uformel læring kan sætte unge i stand til at erhverve mere viden og flere
færdigheder og kompetencer og bidrage til deres personlige udvikling, sociale inddragelse
og aktive borgerskab og dermed forbedre deres beskæftigelsesmuligheder
ikke-formel og uformel læring på ungdomsområdet kan være en betydningsfuld gevinst for
samfundet, økonomien og de unge selv; bidragene fra disse aktiviteter bør derfor gøres
mere synlige og i højere grad forstås, anerkendes og støttes
EF-handlingsprogrammet for unge og det kommende program "Aktive unge" yder et vig-
tigt bidrag til erhvervelsen af kompetencer og derfor er centrale instrumenter med hensyn
til at give unge mulighed for ikke-formel og uformel læring i en europæisk dimension.
7)
8)
9)
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN til
1)
at tilskynde til udvikling, under hensyntagen til den særlige situation i hver medlemsstat, af
et sammenligneligt og gennemsigtigt ungdomsspecifikt element inden for rammerne af
Europass til identificering og anerkendelse af de kvalifikationer og kompetencer, unge
erhverver ved ikke-formel og uformel læring, der kan knyttes til eller være en integrerende
del af uddannelsesbeviser eller anden form for dokumentation, så det bliver tydeligere for
andre - navnlig i andre medlemsstater - hvad det oprindelige bevis oplyser om indehave-
rens viden, færdigheder og kompetencer
derigennem at muliggøre identifikation af de kompetencer, som allerede er erhvervet, og
som faktisk anvendes, så de kan blive anerkendt på arbejdsmarkedet
2)
9148/06 (Presse 131)
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0038.png
18.-19.V.2006
3)
at tilskynde offentlige organer og ikke-statslige organisationer til at anvende og efter behov
tilpasse sammenlignelige og gennemsigtige instrumenter til anerkendelse af kompetencer
erhvervet af personer, der er aktive i ungdomsarbejde og i ungdomsorganisationer, i over-
ensstemmelse med den europæiske attest for ungdomsledere og ungdomsarbejdere, som
for øjeblikket udarbejdes i Europarådet
inden for deres respektive kompetencer at anerkende og støtte den konkrete indsats, som
ungdomsorganisationer og andre ikke-statslige organisationer yder med hensyn til at ud-
byde ikke-formel og uformel læring
at fremme anvendelse af de fælles europæiske principper for identifikation og validering af
ikke-formel læring på ungdomsområdets specifikke behov
at tilskynde til yderligere forskning i indvirkningen af ikke-formel og uformel læring fra
dem, der arbejder på ungdomsområdet og i ungdomsorganisationer, navnlig dens bidrag til
samfundet og økonomien, bl.a. ved at gøre omfattende brug af de oplysninger, der stilles til
rådighed via det europæiske videncenter for ungdomspolitik
at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at anerkende kvaliteten og mangfoldigheden af
unges ikke-formelle og uformelle læring og at anerkende dennes sociale og økonomiske
nytteværdi
at tilskynde til innovative partnerskaber mellem den formelle uddannelsessektor og udby-
dere af ikke-formel læring med henblik på at udvikle pædagogiske tiltag, der kunne være
attraktive for forskellige grupper af lærende
at fremme adgang til Europass og lignende eksisterende instrumenter på nationalt og
europæisk plan og tilskynde de unge til at benytte dem på frivillig basis."
4)
5)
6)
7)
8)
9)
EKSTERNE FORBINDELSER
Belarus - Rådet vedtager finansielle restriktive foranstaltninger
Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af fælles holdning 2006/276/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus i form af indefrysning af alle pengemidler og
økonomiske ressourcer tilhørende personer, der er ansvarlige for overtrædelserne af de internatio-
nale valgstandarder og undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition ved
præsidentvalget i Belarus den 19. marts 2006, og de fysiske eller juridiske personer, enheder eller
organer, som er knyttet til dem, jf. listen i bilaget
(8818/06).
Det præciseres også i den fælles hold-
ning, at pengemidler eller økonomiske ressourcer hverken direkte eller indirekte må stilles til rådig-
hed for eller være til fordel for de pågældende personer.
9148/06 (Presse 131)
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0039.png
18.-19.V.2006
Den fælles holdning indeholder en liste på 36 berørte personer, inkl. præsident Lukasjenko.
Disse foranstaltninger vedtages som supplement til de rejserestriktioner, der blev pålagt præsident
Lukasjenko, medlemmer af ledelsen og visse belarussiske embedsmænd ved fælles holdning
2006/276/FUSP
1
, som Rådet vedtog den 10. april. Rådet anførte på det tidspunkt, at der ville kunne
træffes yderligere målrettede foranstaltninger (Se
Rådets konklusioner af 10. april om Belarus i
pressemeddelelse 7939/06 om eksterne forbindelser).
Rådet vedtog også en forordning om gennemførelse af foranstaltningerne på fællesskabsplan
(8847/06).
Nærmere enkeltheder findes i pressemeddelelse 9531/06.
Forbindelserne med Monaco
Rådet nåede til enighed om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Det Blandede Udvalg EF-
Monaco om udvalgets forretningsorden.
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Samlingen i AVS-EF-Ministerrådet den 1.-2. juni i Papua New Guinea
Rådet godkendte et udkast til foreløbig dagsorden for 31. samling i AVS-EF-Ministerrådet, der
finder sted den 1.-2. juni i Port Moresby, Papua New Guinea.
Ministrene vil på samlingen drøfte spørgsmål af fælles interesse, såsom aftaler om økonomisk
partnerskab, handels- og udviklingssamarbejde, migration og EU's strategier for AVS-regioner.
Rådet godkendte også et udkast til fælles AVS-EU-erklæring om klimaændring og udvikling, der
skal fremsættes på samlingen.
1
EUT L 101 af 11.4.2006, s. 5.
39
9148/06 (Presse 131)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453529_0040.png
18.-19.V.2006
AFGØRELSE TRUFFET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
Den Europæiske Centralbank - Udnævnelse af et medlem af direktionen
Stats- og regeringscheferne i de medlemsstater, der har euroen som valuta, vedtog den 19. maj en
afgørelse om at udnævne Jürgen Stark til medlem af direktionen for Den Europæiske Centralbank
for en periode på otte år fra den 1. juni som efterfølger for Otmas Issing, hvis embedsperiode
udløber den 31. maj.
ÅBENHED
Aktindsigt
Rådet vedtog
– et svar på skrivelse til Rådet fra Den Europæiske Ombudsmand om opfølgning af klage
2172/2005/MHZ (8773/06)
– et svar på genfremsat begæring 22/c/01/06 (8729/06).
9148/06 (Presse 131)
40
DA