PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2729 - Uddannelse m.v. Bilag 3
Offentligt

Kulturministeriet

Att. specialkonsulent Vibeke G. Petersen

E-mail: [email protected]

4. april 2006

Anette Høyrup

Dok. 41380/mh/ph

Høring om revision af direktivet "Tv uden grænser"

Kulturministeriet har med brev af 20. februar 2006 anmodet om Forbrugerrådets

bemærkninger til ovennævnte høring.

Forbrugerrådet kan som udgangspunkt tilslutte sig Kommissionens formål med at

indføre en teknologineutral regulering, således at udbydere af nye on-demand au-

diovisuelle tjenester (eksempelvis internettjenester) kan udnytte fordelene ved det

indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder. Det er derudover positivt,

at der indføres nogle såkaldte basisregler (artikel 3c-3h), som skal efterleves ved

udbud af både af tv- og internettjenester.

Forbrugerrådet finder det imidlertid uacceptabelt, at forsøget på at ensrette reglerne

mellem internet- og tv-tjenester forringer eksisterende forbrugerbeskyttelse på tv-

området væsentligt.

Forbrugerrådet skal opfordre den danske regering til

ikke

at tilslutte sig følgende:



Tilladelse af produktplacering

Fri reklameafbrydelse og reklameomfang

Reklamer i børneprogrammer

Alkoholreklamer

Implementering i form af co- eller selvregulering

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilladelse af produktplacering

Direktivforslaget tillader som noget nyt produktplacering i tv-programmer ved at

definere det som reklame, jf. artikel 3(h) i forslaget. I dag betragtes produktplace-

ring som skjult reklame og er forbudt – både i medfør af direktivet og lov om ra-

dio- og fjernsynsvirksomhed. Endvidere er der netop vedtaget et forbud mod skjult

reklame i markedsføringsloven, som træder i kraft den 1. juli 2006.

Forbrugerrådet kan ikke støtte forslaget om at tillade produktplacering, idet vi fort-

sat betragter det som skjult reklame og er fortaler for at sikre det fundamentale

princip om ikke at sammenblande redaktionelt indhold og reklame. Forbrugerrådet

skal derfor kraftigt opfordre til, at Danmark modsætter sig dette forslag.

Brug af produktplacering i film og programmer gør det fremover svært at skelne

mellem, hvad der er redaktionelt indhold, og hvad der er reklame. Desuden er det

vanskeligt at se, hvordan man med tilladelsen af produktplacering kan efterleve

forslagets artikel 10 om, at reklamer i fjernsyn skal kunne identificeres som sådan-

ne og adskille sig fra andre dele af programfladen ved hjælp af optiske og/eller

akustiske midler.

Produktplacering har i sagens natur til formål at gøre reklame for bestemte varer

eller genstande, som benyttes i filmen eller underholdningsprogrammer, og adskil-

ler sig derfor væsentligt fra sponsorering, som vi kender i dag. Ved sponsorering

ses et bestemt logo før eller efter programmet, men det er ikke tilladt at promovere

varerne eller ydelserne eller gøre reklame inde i programmet. Ved produktplace-

ring sker der derimod en intensiv reklamering af frakken, telefonen eller bilen i

selve programmet med det formål at påvirke seerne med henblik på køb.

Det foreslås i artikel 3h(c), at et program, der indeholder produktplacering, skal

markere dette ved dets begyndelse "for at undgå enhver misforståelse hos seeren".

Forbrugerrådet finder ikke, at en indledende bemærkning om, at udsendelsen inde-

holder produktplacering, på nogen måde hindrer risikoen for skjult reklamepåvirk-

ning. Dels fordi det ud fra en indledende, kort tekst kan være svært at gennemskue,

hvilke ting i filmen der er reklame, dels fordi man ikke får læst teksten, eksempel-

vis fordi man "zapper" væk.

Direktivet undtager produktplacering for børneprogrammer, idet det dog er uklart,

hvorledes børneprogrammer defineres. I den forbindelse må nævnes, at undersø-

gelser peger på, at børn og unge "snobber opad" og ofte ser voksenunderholdning

og -film. Brugen af produktplacering vil derfor også påvirke børn og unge. Børn

har i forvejen svært ved at skelne mellem reklamer og programmer (undersøgelser

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viser, at børn skal være 6-7 år for at kunne skelne), og produktplacering hindrer

muligheden for at skelne allerede, fordi reklamer og indhold bliver sammenblandet.

Produktplacering er en uhyre effektiv reklameform, som spås at påvirke forbruge-

ren endnu mere end traditionelle reklamer. Dels fordi brugen af reklamevarer i

film, underholdning m.v. giver indtryk af en blåstempling af produkterne, dels

fordi de listes ind ad bagdøren og popper op hvor som helst og når som helst i pro-

grammet, uden at forbrugeren "har paraderne oppe".

Opretholdelsen af det eksisterende forbud mod produktplacering, mener Forbruger-

rådet, skal udvides til også at gælde på internettet, hvor balancen mellem, hvad der

er objektiv information, og hvad der er reklame, i dag er meget vanskelig at få øje

på.

Fri reklameafbrydelse og reklameomfang

Forslaget fastsætter ingen tidsmæssige krav med hensyn til reklameafbrydelserne

og tillader derfor i modsætning til i dag reklameindslag med eksempelvis 5 minut-

ters intervaller og dermed mere eller mindre konstante afbrydelser i tv-

programmerne (dog med undtagelse af visse programtyper). I praksis betyder det,

at vi skal acceptere opdelte tv-skærme, hvor programmet vises i den ene side af tv-

skærmen, mens reklamerne vises i den anden side af tv-skærmen. Andre kreative

reklameindslag efter amerikansk forbillede kan også frygtes indført.

Forbrugerrådet lægger stor vægt på at opretholde seerens valgfrihed i forhold til at

vælge reklamer til og fra. Såfremt tidskravene for afbrydelser ophører, kan rekla-

men dukke op hvor som helst og når som helst, herunder samtidig med program-

met. Derved elimineres valgfriheden, og der er risiko for, at tv'ets kvalitet forringes

generelt.

Derudover slækkes kravet til reklamens omfang, idet den nuværende begrænsning i

artikel 18 om, at reklameudsendelser ikke må udgøre mere end 15 % af den daglige

sendetid, foreslås ophævet. Uanset at sendetiden for reklameindslag fortsat ikke må

overstige 20 % pr. time, finder Forbrugerrådet de øvrige forslag særdeles vidtgåen-

de.

Forbrugerrådet finder, at de eksisterende regler i direktivets nuværende artikel 11

skal opretholdes. Hovedreglen i dag er, at fjernsynsreklamer skal indsættets mellem

programmerne, og i de tilfælde, hvor reklamering er tilladt under programmet, er

der fastsat et interval på 20 minutter mellem hver reklameafbrydelse. Denne 20-

minutters regel sikrer en fornuftig balance mellem hensynet til tv-producenter m.v.

og seerne.

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reklamer i børneprogrammer

Nærværende forslag tillader, at børneprogrammer må afbrydes med reklamer hver

35. minut, hvilket nogenlunde svarer til direktivets nuværende artikel 11. Reglen

har i dag indflydelse på tv-stationer som eksempelvis er bosat i England men sen-

der til Danmark, men nærværende direktiv kan naturligvis også påvirke vores nati-

onale regler.

Ifølge direktivet er teleshopping og sponsorering af børneprogrammer også tilladt,

jf. artikel 3h modsætningsvist. Forbrugerrådet finder, at teleshopping er i modstrid

med basisreglen i direktivforslagets artikel 3g (f), hvoraf det fremgår, at reklamer

ikke må tilskynde mindreårige til at købe et produkt eller en tjenesteydelse.

Forbrugerrådet finder helt grundlæggende, at børneprogrammer ikke bør kunne

afbrydes af reklamer. Det skyldes mindreåriges særlige beskyttelsesbehov begrun-

det i deres manglende erfaring og kritiske indstilling. Desuden er det dokumenteret,

at børn under 8-9 år ikke er i stand til at forstå reklamers betydning. Udviklingen af

ny teknologi med brug af internet og mobiltelefoni udsætter i stigende grad børn og

unge for massiv reklamepåvirkning og de generelle lempelser i direktivforslaget

forringer beskyttelsen yderligere.

Forbrugerrådet skal derfor opfordre til at forbyde reklamer generelt i børnepro-

grammer i forbindelse med revision af direktivet. Et forbud mod børnereklamer

skal naturligvis også indeholde et klart forbud mod teleshopping samt sponsore-

ring.

Alternativt skal Forbrugerrådet opfordre til at forbyde reklamering af usunde føde-

varer i børneprogrammer. Forbrugerrådet mener, Danmark bør være foregangsland

og ikke ignorere den vestlige fedmeepidemi. Forbrugerrådet mener, det er muligt at

afgrænse kriterierne for, hvornår noget er usundt, ved brug af listen fra Dansk Fø-

devareforsknings nylige klassificering af fødevarer til ernæringsmærket.

Alkoholreklamer

Forbrugerrådet støtter, at der i kraft af de foreslåede basisregler indføres regulering

for alkoholreklamer for on-demand tjenester som eksempelvis på internettet, jf.

artikel 3g. Imidlertid ses der ingen begrundelse for ikke at sikre samme regulering

og beskyttelsesniveau, som allerede gælder for alkoholreklame i tv, og Forbruger-

rådet skal derfor opfordre til som minimum at regulere internetreklamerne efter

direktivets artikel 15.

Forbrugerrådet vil dog gøre opmærksom på, at det er vores generelle opfattelse, at

alkoholreklamer bør underlægges et generelt forbud på linje med reklamer for ciga-

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retter og andre tobaksvarer, jf. direktivforslagets artikel 3g (d). Al dokumentation

peger på, at alkohol både har fysisk skadelige og sociale konsekvenser, hvorfor

Forbrugerrådet skal opfordre til, at man i forbindelse med en revision af direktivet

forslår et generelt og bredt forbud mod alkoholreklamer.

Basisregler implementeres ved co- eller selvregulering

Som noget nyt opfordres medlemsstaterne til, såfremt de ønsker at indføre mere

restriktive regler end dem, direktivet foreskriver, at indføre co- og selvregulerings-

systemer. Uanset at Forbrugerrådet principielt støtter initiativer i den retning, har vi

vanskeligt ved at se, hvordan man kan sikre en lige så effektiv beskyttelse og

håndhævelse, som det er tilfældet i dag med radio- og tv-reguleringen. I øvrigt er

det meget atypisk at implementere EU-lovgivning via selvregulering, og vi skal

derfor opfordre Kommissionen til at uddybe dette punkt i direktivforslaget. Det er

dels uklart, hvorvidt co- eller selvreguleringen skal afløse eksisterende regler, eller

om det blot er en mulighed for for eksempel internetreklame, hvor der ikke gælder

samme specialregler. Endelig er det uvist, hvorledes et eventuelt selvregulerings-

initiativ skal spille sammen med Forbrugerombudsmandens retningslinjer, såfremt

han i kraft af det nye forbud mod skjult reklame i markedsføringsloven får en mere

aktiv rolle på området i fremtiden.

Slutteligt bemærkes, at Forbrugerrådet er meget bekymret for, i hvilket omfang

nærværende direktivforslag vil påvirke eksisterende danske regler. Direktivreglerne

har som nævnt størst betydning for tv-udsendelser, som sendes fra stationer som

TV3, som er placeret i England, men sender til Danmark. Men i princippet er der

intet til hinder for, at de kan påvirke vores nationale lovgivning i negativ retning

set ud fra et forbrugersynspunkt.

Forbrugerrådet vedlægger i øvrigt den europæiske forbrugerorganisation BEUC's

kritiske udkast til høringssvar.

Med venlig hilsen

./.

Villy Dyhr

Chef for Politisk Afdeling

Anette Høyrup

Jurist

5/5