PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2731 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

15. maj 2006

Eksp.nr. 268992

/lbc-dep

Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 29.

maj 2006.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Erhvervsudvalg samt Folketin-

gets Retsudvalg for så vidt angår direktivforslaget om forbrugerkreditaf-

taler.

1. Strategien for bæredygtig udvikling ...................................................... 2

2. Revideret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

tjenesteydelser i det indre marked, KOM(2006) 160 endelig udgave ....... 6

3. Bedre regulering – forenkling af reguleringen .................................... 33

4. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

om forbrugerkreditaftaler og ændring af Rådets direktiv 93/13/EF (DS

302/06 af 13. april 2006) ......................................................................... 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/52

1. Strategien for bæredygtig udvikling KOM (2005) 658 endelig.

Resumé

Som led i revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi vil en række rådsfor-

mationer, herunder Konkurrenceevnerådet, drøfte Kommissionens forslag

til revision af EU's bæredygtighedsstrategi. Rådsformationerne vil bl.a. dis-

kutere, om EU’s eksisterende mål og politikker er passende og tilstrækkelige

til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige udviklingstendenser og om sam-

menhængen mellem bæredygtighedsstrategien og eksisterende arbejde med

at øge væksten og beskæftigelsen i Europa under Lissabon-strategien er den

rette. Formandskabet vil på baggrund af drøftelserne i rådsformationerne

udarbejde et oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den

16. juni 2006.

EU’s strategi for bæredygtig udvikling har fokus på at skabe sammenhæng

mellem et bredt spektrum af miljømæssige, sociale og økonomiske emner i

en intern og en ekstern sammenhæng. Det fremgår af Kommissionens med-

delelse, at den reviderede strategi har til formål at videreudvikle og øge ha-

stigheden af den hidtidige indsats på en måde, som er nødvendig i forhold til

at standse ikke-bæredygtige udviklingstendenser. Udfordringerne foreslås

løst i et samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund og

ved EU’s samarbejde internationalt.

Baggrund og indhold

EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på topmødet i Göte-

borg i juni 2001. Dermed tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæssig di-

mension til EU's Lissabon-strategi. Rådet besluttede samtidig, at EU’s bæ-

redygtighedsstrategi skal revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny

EU-kommission. I 2002 blev bæredygtighedsstrategien tilføjet en ekstern

dimension i form af en række globale politikker og forpligtelser, som indgik

i EU’s bidrag til Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannes-

burg.

En offentlig høring iværksat af Kommissionen i 2004 om strategien, de op-

nåede resultater og fremtidige behov pegede på, at strategien mangler tyde-

ligt fokus, klar ansvarsfordeling og arbejdsdeling, ejerskab og bredere støtte,

internationalt perspektiv, konkret opfølgning samt specifikke målsætninger

og tidsfrister.

I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring med vejledende prin-

cipper for bæredygtig udvikling til støtte for arbejdet med revisionen af stra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/52

tegien. Erklæringen gengiver den brede og langsigtede vision for bæredygtig

udvikling, identificerer de vigtigste målsætninger for EU's politik og initia-

tiver og beskriver, hvordan EU vil opnå disse mål. Erklæringen indgår i bi-

laget til Kommissionens meddelelse.

På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsentatio-

nen af Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi til efterret-

ning. Det Europæiske Råd ser frem til i juni 2006 at kunne vedtage en ambi-

tiøs og sammenfattende strategi. Strategien skal omfatte mål, indikatorer og

en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne

dimension samt bygger på en positiv, langsigtet vision med henblik på at

samle EU’s prioriteringer og mål for bæredygtig udvikling i en klar, sam-

menhængende strategi, der er let at kommunikere til borgerne.

Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer seks

nøgle-indsatsområder, som kræver styrket prioritering og handling på hø-

jeste politiske fællesskabsniveau for at imødegå de største udfordringer,

der er knyttet til at opnå bæredygtig udvikling. Det drejer sig om: 1) kli-

maforandringer og renere energiformer, 2) offentlig sundhed, 3) social

eksklusion, demografi og migrationer, 4) forvaltning af naturressourcer,

5) bæredygtig transport, 6) global fattigdom og udvikling.

Disse målsætninger vil Kommissionen forfølge gennem fremskridtsrap-

porter og debatter mellem Det Europæiske Råd og Parlamentet mindst

hvert andet år og en ny revision af bæredygtighedsstrategien i 2009. Her-

udover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne reviderer deres natio-

nale bæredygtighedsstrategier inden udgangen af 2006 i lyset af EU's

strategi. I forlængelse heraf foreslår Kommissionen også, at medlemslan-

dene gennemfører et peer review af de nationale strategier med henblik

på erfaringsudveksling mellem medlemslandene om politik, der virker,

og som vil være mulig at implementere på tværs af medlemsstaterne.

Formandskabet har etableret en Friends-of-the-Presidency-gruppe (FOP)

med en repræsentant for hver medlemsstat. Gruppens opgave er at strøm-

line rådets arbejde og drøftelserne af bæredygtig udvikling og har til det

formål udarbejdet tre spørgsmål, som vil skulle drøftes i alle rådsformati-

oner i løbet af foråret. Til brug for drøftelserne på Konkurrenceevnerådet

mødet den 29. maj er der blevet udarbejdet yderligere tre spørgsmål til

strategien for bæredygtig udvikling. Formandskabet og FOP-gruppen vil

på baggrund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde oplæg om den

reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/52

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Kommissionens meddelelse blev drøftet i EU-specialudvalget for miljø

den 8. februar 2006. Miljøstyrelsen har desuden haft meddelelsen i gene-

rel høring i en bred kreds. Rækken af høringssvar er refereret i samlenotat

forud for miljøministrenes møde den 9. marts 2006.

Andre landes holdninger

Medlemsstaterne har i forbindelse med de hidtidige drøftelser i de forskelli-

ge rådsformationer udtrykt generel støtte til Kommissionens udspil til revi-

sion af bæredygtighedsstrategien. De fleste lande støtter også de udvalgte

kerneindsatsområder. Visse lande peger på, at meddelelsen ikke i tilstrække-

lig grad afspejler alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, og nogle

lande finder ikke, at EU’s eksterne relationer og forpligtelser er tilstrække-

ligt dækket.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter generelt Kommissionens udspil til revision af bæredygtig-

hedsstrategien og vil arbejde for, at der bliver vedtaget en ambitiøs og sam-

menfattende strategi, som omfatter mål, indikatorer og en effektiv opfølg-

ningsmekanisme.

Danmark finder de foreslåede nøgleindsatsområder relevante, idet arbejdet

på disse områder bør tilrettelægges, således at synergier mellem områderne

udnyttes, samtidig med at dobbeltarbejde i forhold til Lissabon- strategien

minimeres.

Danmark ser en stor værdi i at skabe nye samarbejdsflader med borgere, or-

ganisationer, virksomhedsledere, regionale og lokale interesseorganisatio-

ner, NGO’er samt universiteter og vidensinstitutioner – som er engagerede,

nytænkende og forpligtede i forhold til at skabe ændringer.

Danmark noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen nævner

EU’s globale forpligtelser på udviklings-, miljø- og handelsområdet. En bæ-

redygtig udvikling i Europa er tæt forbundet med udviklingen i andre dele af

verden ikke mindst de nye vækstøkonomier og Afrika.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/52

Danmark lægger stor vægt på, at der anvendes omkostningseffektive midler

til at nå bæredygtig udvikling, og at der foretages grundige konsekvensvur-

deringer i forbindelse med revisionen af bæredygtighedsstrategien.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, idet meddelelsen er en

ramme, som bygger på eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører

til nye forslag til direktiver el. lign., vil eventuelle konsekvenser skulle

undersøges.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte samfunds-

økonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme, som bygger på

eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye forslag til direk-

tiver el. lign., vil eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hvis meddelelsen fører til forslag til nye direktiver eller andre opfølgnings-

mekanismer vil eventuelle administrative konsekvenser for erhvervslivet

skulle undersøges.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketinget den 3. februar 2006. Sagen har været

forelagt Folketinget i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (Miljø) den

9. marts 2006, rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 20. marts 2006, råds-

møde (Transport) den 27. marts 2006, rådsmøde (GAERC) den 10.-11. april,

rådsmøde (ØKOFIN) den 5. maj samt rådsmøde (Uddannelse, Ungdom og

Kultur) den 19. maj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/52

2. Revideret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

tjenesteydelser i det indre marked, KOM(2006) 160 endelig udgave

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 4. april 2006 fremlagt et revideret direktivforslag

(KOM(2006)160), som skal fjerne hindringer for tjenesteyderes etable-

ringsfrihed og for den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlems-

staterne. Forslaget er et væsentligt element i Lissabon-strategien, som sig-

ter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU. Det oprin-

delige forslag (KOM(2004) 2 endelig) blev fremlagt af Kommissionen

den 13. januar 2004.

Europa-Parlamentet afsluttede sin førstebehandling af det oprindelige di-

rektivforslag med afstemning den 16. februar 2006. Kommissionens revi-

derede direktivforslag lægger sig tæt op ad Europa-Parlamentets afstem-

ningsresultat.

Forslaget er opdelt i fire hovedafsnit. Det drejer sig om følgende:



Administrativ forenkling og etablering:

Denne del af forslaget skal

styrke virksomheders adgang til at etablere sig i hele det indre marked.

Det indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal screene deres lovgivning

for at sikre, at den ikke indeholder forbudte krav, der hindrer tjeneste-

ydere i at etablere sig. Desuden skal der i medlemslandene oprettes

kvikskranker, hvor tjenesteyderen har én adgang til alle informationer

og procedurer, der skal opfyldes.



Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser:

Denne del skal for-

bedre den fri levering af midlertidige tjenesteydelser på tværs af lan-

degrænser. Kommissionen foreslår dette forbedret ved indførelse af et

princip om fri udveksling af tjenesteydelser.



Kvalitet af tjenesteydelser:

I denne del fastsættes der en række

fælles regler, der angår tjenesteydelsernes kvalitet. Reglerne indebærer

bl.a., at tjenesteyderne forpligtes til at give en række oplysninger til

modtagerne, og at der skal udarbejdes adfærdskodekser.



Administrativt samarbejde:

Denne del har til hensigt at forbedre

det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre en

effektiv kontrol af tjenesteydere og de tjenesteydelser, som de udfører.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 13. januar 2004 direktivforslaget om tjene-

steydelser i det indre marked (KOM(2004) 2 endelig).

Europa-Parlamentet afsluttede sin førstebehandling af forslaget den 16.

februar 2006. Det samlede ændringsforslag blev vedtaget med 391 stem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/52

mer for og 213 imod. Den 4. april 2006 fremsatte Kommissionen et revi-

deret direktivforslag (KOM(2006) 160 endelig).

Forslagets hjemmelsgrundlag er EF-traktatens artikel 47, stk. 2, første og

tredje punktum, artikel 55, artikel 71 og artikel 80, stk. 2

. Vedtagelse af

forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

1.1. Direktivets kapitel I: Formål, anvendelsesområde, forhold til anden

EU-ret og definitioner (artikel 1-5)

1.1.1. Formål

Formålet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at

sikre virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjenesteydelser på

tværs af medlemsstaternes landegrænser samt parallelt hermed at sikre

tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene.

Det præciseres, at direktivet hverken vedrører liberalisering af tjeneste-

ydelser af almen økonomisk interesse, der er forbeholdt offentlige eller

private enheder, eller privatisering af offentlige enheder, der udfører tje-

nesteydelser. Det præciseres desuden, at direktivet hverken vedrører af-

skaffelse af monopoler, der udfører tjenesteydelser, eller støtte bevilget af

medlemsstaterne, som er omfattet af de fælles konkurrenceregler. Endelig

præciseres det, at direktivet ikke berører medlemsstaternes frihed til i

overensstemmelse med fællesskabsretten at fastsætte, hvad de betragter

som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og bestemme, hvordan

disse tjenesteydelser skal organiseres og finansieres, i overensstemmelse

med statsstøttereglerne, og hvilke specifikke forpligtelser der bør gælde

for dem.

1.1.2. Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på tjenesteydelser, der udføres af tjeneste-

ydere, som er etableret i en medlemsstat. Tjenesteydelser defineres som

enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod beta-

ling.

Det fremgår af direktivforslaget, at direktivet ikke berører følgende om-

råder:



Fællesskabs- eller national lovgivning, som har til formål at beskytte

eller fremme kulturel og sproglig mangfoldighed eller pluralisme i

medierne.

Medlemsstaternes straffelovgivning.

De arbejdsretlige regler, dvs. enhver form for retlige eller kontraktret-

lige bestemmelser vedrørende ansættelsesvilkår, arbejdsforhold, her-

Transporttjenester og transportrelaterede tjenesteydelser, der falder ind under EF-

traktatens afsnit V er nu undtaget fra direktivets anvendelsesområde, hvorfor henvisnin-

gen til artikel 71 og 80 ikke længere burde være relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/52



under sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og forholdet mellem

arbejdstager og arbejdsgiver.

Aftale- og konfliktretten på arbejdsmarkedet.

Udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i med-

lemsstaterne og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

I overensstemmelse med traktaten præciseres det desuden i forslaget, at

alle offentlige ydelser af en ikke-økonomisk karakter, som er en integre-

ret del af det offentlige velfærdssystem, og hvor der ikke foreligger en be-

taling (”tjenesteydelser af almen interesse”) ikke er omfattet. Dette om-

handler fx undervisning inden for rammerne af det nationale uddannel-

sessystem i private og offentlige uddannelsesinstitutioner, den nationale

kulturpolitik samt grundlæggende velfærdsydelser, herunder forvaltning

af sociale sikringsordninger.

Forslaget undtager desuden følgende sektorspecifikke tjenesteydel-

ser/områder:



Finansielle tjenesteydelser såsom bank-, kredit- eller forsikringsvirk-

somhed, erhvervstilknyttede eller personlige pensionsordninger, inve-

sterings- eller betalingsvirksomheder;

Elektroniske kommunikationstjenester og -netværk, der er reguleret af

direktiverne i ”telepakken” fra 2002;

Transporttjenester og transportrelaterede tjenesteydelser, som falder

inden for anvendelsesområdet af afsnit V i EF-traktaten;

Havnetjenester;

Vikarbureauers tjenesteydelser;

Sundhedsydelser, uanset om de leveres inden for rammerne af en fast

sundhedsstruktur, uanset hvordan de tilrettelægges og finansieres på

nationalt plan, og uanset om ydelserne er offentlige eller private.

Undtagelsen omfatter også farmaceutydelser;

Audiovisuelle tjenesteydelser uanset deres produktions-, distributi-

ons- og transmissionsform, herunder radioudsendelser og biografvirk-

somhed;

Spilleaktiviteter, som indebærer, at der gøres indsats med penge

(økonomisk værdi) i spil, som indeholder et element af tilfældighed,

herunder lotterier, kasinoer og væddemål;

Virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed,

jf. traktatens artikel 45;

Sociale tjenesteydelser i forbindelse med socialt boligbyggeri, børne-

pasning og støtte til trængende familier og enkeltpersoner;

Private sikkerhedstjenester;

Skatte- og afgiftsområdet.



Tjenesteydelser af en såkaldt almen økonomisk karakter, dvs. tjeneste-

ydelser, der er underlagt særlige offentlige tjenesteforpligtelser, som den

pågældende medlemsstat har pålagt en tjenesteyder for at sikre, at visse

mål af offentlig interesse opfyldes, er omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/52

1.1.3. Forholdet til andre retsakter

Bestemmelser vedrørende tjenesteydelser i andre EU-retsakter har for-

rang i tilfælde af konflikt med bestemmelserne i dette forslag.

Det præciseres endvidere, at direktivet ikke berører den internationale

privatret, herunder især internationale privatretlige regler, der regulerer

kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold. Det

præciseres som en konsekvens heraf, at forbrugerne i princippet vil nyde

godt af den beskyttelse, som deres nationale forbrugerlovgivning giver

dem.

1.1.4. Definitioner

Forslaget indeholder en række definitioner. Således er en tjenesteyder de-

fineret som ”enhver fysisk person, der er borger i en medlemsstat, og som

udbyder eller udfører en tjenesteydelse, eller enhver juridisk person, jf.

traktatens artikel 48 i traktaten, der er etableret i en medlemsstat, og som

udbyder eller udfører en tjenesteydelse”.

1.2. Direktivforslagets kapitel II: Administrativ forenkling (artikel 5–8)

1.2.1. Forenkling af procedurer

Kapitel II omfatter både tjenesteydelser, der udbydes over grænserne, og

tjenesteydelser, der alene udbydes inden for en medlemsstats grænser.

Medlemsstaterne skal undersøge og om nødvendigt forenkle procedurer

og formaliteter i forbindelse med adgangen til at optage og udøve en ser-

vicevirksomhed.

Kommissionen kan beslutte at indføre harmoniserede formularer på fæl-

lesskabsplan i samarbejde med medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal acceptere certifikater, attester eller ethvert andet

dokument som bevis for opfyldelsen af et krav fra en anden medlemsstat,

hvis tjenesteyderen allerede er omfattet af certifikater m.v., der tjener

samme formål. Dette omfatter ikke de tilfælde, der er omhandlet i andre

fællesskabsinstrumenter eller som er begrundet i tvingende almene hen-

syn. Medlemsstaternes ret til at kræve uautoriserede oversættelser af do-

kumenter til et af deres officielle sprog eller dokumenter, der er omfattet

af andre EU-retsakter – fx direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer – berøres heller ikke.

1.2.2. Kvikskranke

Medlemsstaterne skal påse, at der senest tre år efter direktivets ikrafttræ-

den etableres kvikskranker, hvorved tjenesteydere har én indgang til alle

nødvendige informationer og til at opfylde alle procedurer og formaliteter

i forbindelse med at få adgang til at udøve sin virksomhed i det pågæl-

dende land. Alle procedurer og formaliteter, der er nødvendige for ad-

gangen til at optage en servicevirksomhed, skal kunne opfyldes elektro-

nisk via kvikskrankerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/52

Etableringen af kvikskranker berører ikke fordelingen af opgaver eller be-

føjelser mellem kompetente myndigheder i en medlemsstat.

1.2.3. Ret til information

Medlemsstaterne skal påse, at en række oplysninger er nemt tilgængelige

for tjenesteydere og tjenestemodtagere via kvikskrankerne og elektronisk.

Det drejer sig om følgende:



Krav, der gælder for tjenesteydere vedrørende etablering.

Kontaktoplysninger på de kompetente myndigheder.

Hvordan og på hvilke vilkår man får adgang til offentlige registre og

databaser over tjenesteydere og tjenesteydelser.

Klagemuligheder, der er alment tilgængelige i tilfælde af tvister.

Kontaktoplysninger om sammenslutninger og organisationer, hvor

tjenesteydere og tjenestemodtagere kan få praktisk bistand.

1.2.4. Elektroniske procedurer

Medlemsstaterne skal påse, at samtlige procedurer og formaliteter i for-

bindelse med adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed senest

tre år efter direktivets ikrafttrædelse kan afvikles uden besvær, på afstand

og elektronisk.

1.3. Direktivforslagets Kapitel IIa: Etableringsfrihed (artikel 9-15)

1.3.1. Tilladelses- og autorisationsordninger

Myndigheders kriterier for udstedelse af tilladelser skal være ikke-

diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene hensyn, gen-

nemsigtige og på forhånd offentliggjort. De nationale tilladelsesordninger

skal gennemgå en gensidig evaluerings- og konsultationsprocedure efter

direktivets ikrafttræden. Hvert land skal senest to år efter direktivets

ikrafttræden fremlægge en rapport om sine tilladelsesordninger til Kom-

missionen, som videreformidler disse til de øvrige lande, der herefter af-

giver bemærkninger. På den baggrund forelægger Kommissionen sin

sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt led-

saget af forslag til yderligere initiativer.

Forslaget indeholder herudover en række krav til myndigheders sagsbe-

handling, som skal sikre en fair, hurtigere og mere gennemsigtig admini-

stration af anmodninger om en tilladelse, herunder krav om begrundelse

om eventuelle afslag eller andre svar fra de kompetente myndigheder (ar-

tikel 10). Tilladelsesprocedurer skal være klare, offentliggjort på forhånd

og skal giver sikkerhed for, at anmodninger behandles objektivt og uvil-

digt.

Artikel 11 om tilladelsens varighed forbyder medlemsstaterne at udstede

tilladelse af begrænset varighed undtagen i særlige tilfælde. Ifølge artikel

11, stk.1, kan dette kun ske, hvis tilladelsen fornyes automatisk eller kun

er betinget af fortsat opfyldelse af kravene, hvis antallet af mulige tilla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/52

delser er begrænset af et tvingende alment hensyn, eller hvis den begræn-

sede varighed er begrundet i et tvingende alment hensyn. Det følger af ar-

tikel 11, stk. 4, at medlemsstaterne fortsat kan inddrage en tilladelse, hvis

betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Artikel 13 vedrører tilladelsesprocedurer. Heraf fremgår bl.a., at med-

lemsstaterne skal offentliggøre de frister, inden for hvilken en anmodning

behandles. Desuden fremgår det, at udgifter for ansøgeren i forbindelse

med tilladelser ikke må overstige omkostningerne ved proceduren. Ende-

lig fremgår det, at en ansøger skal modtage en kvittering for sin ansøg-

ning hurtigst muligt. Kvitteringen skal indeholde svarfrist, klagemulighe-

der og en besked om, at tilladelsen kan betragtes som udstedt i tilfælde af

manglende svar inden for denne frist.

1.3.2. Forbudte krav og krav, der skal evalueres

I henhold til artikel 14 må medlemsstaterne ikke gøre adgangen til at op-

tage eller udøve servicevirksomhed på deres område betinget af:



Diskriminerende krav, som er direkte eller indirekte begrundet i nati-

onalitet eller det vedtægtsmæssige hjemsteds beliggenhed, herunder

at tjenesteyderen, tjenesteyderens personale, servicevirksomhedens

ejere eller medlemmer af ledelses- eller tilsynsorganer skal have en

bestemt nationalitet.

Forbud mod at være etableret i flere medlemsstater eller optaget i re-

gistre, faglige foreninger og sammenslutninger i flere medlemsstater.

Begrænsninger i friheden til at vælge mellem et hovedforretningssted

og et sekundært forretningssted.

Krav om gensidighed med den medlemsstat, hvor tjenesteyderen alle-

rede har et forretningssted, bortset fra de krav om gensidighed, der er

fastsat i fællesskabsinstrumenterne vedrørende energi.

Anvendelse i hvert enkelt tilfælde af en økonomisk test, der består af

at gøre tilladelsen betinget af, at der kan påvises et økonomisk behov

eller markedsefterspørgsel.

Direkte eller indirekte inddragelse af konkurrerende erhvervsdrivende

bortset fra de faglige foreninger og sammenslutninger eller organisa-

tioner, der handler som kompetent myndighed (uvildighed).

Forpligtelse til at stille finansiel sikkerhed eller til at tegne en forsik-

ring hos en tjenesteyder eller et organ, der er etableret på deres områ-

de.

Forpligtelse til allerede at have været optaget i registre eller til tidlige-

re at have udøvet den pågældende virksomhed.



Der skal desuden i henhold til artikel 15 ske en evaluering af krav i de na-

tionale regler med henblik på at vurdere, om disse krav lever op til betin-

gelser om at være ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende

almene samfundshensyn samt proportionale. Følgende krav skal evalue-

res:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/52



Kvantitative eller territoriale begrænsninger.

Krav om, at tjenesteyderen skal have en bestemt retlig form.

Krav vedrørende besiddelsen af et selskabs kapital.

Krav, der forbeholder bestemte tjenesteydere adgang til den pågæl-

dende servicevirksomhed bortset fra kravene i direktivet om anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF).

Forbud mod at have flere forretningssteder på samme stats område.

Krav om et minimumsantal af ansatte.

Minimums- og/eller maksimumspriser.

Krav om, at tjenesteyderen skal levere bestemte andre tjenesteydelser.

Evalueringen omfatter ikke tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

hvis bestemmelsen retligt eller faktisk hindrer de berørte tjenesteydere i

at udføre den særlige opgave, der er tillagt dem.

Efter direktivets ikrafttræden må medlemsstaterne kun indføre nye krav, i

det omfang de er i overensstemmelse med ovennævnte betingelser og ud-

springer af nye omstændigheder. De nye krav skal notificeres til Kom-

missionen.

1.4. Direktivforslagets kapitel III: Fri udveksling af tjenesteydelser (arti-

kel 16-25)

1.4.1. Princippet om fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 16-19)

Medlemsstaterne skal respektere tjenesteudøveres ret til at udøve tjene-

steydelser i andre medlemsstater. Medlemsstaterne må i forbindelse med

midlertidig levering af tjenesteydelser kun betinge adgangen til eller udø-

velsen af serviceerhverv af krav, som er ikke-diskriminerende (såvel di-

rekte som indirekte), proportionale og nødvendige af hensyn til den of-

fentlige orden, den offentlige sikkerhed eller beskyttelse af befolkningens

sundhed eller miljøet.

Bestemmelsen indeholder en liste over krav, der er forbudte. Der opstilles

forbud mod følgende:



At en tjenesteyder skal have et forretningssted i landet.

At der skal indhentes tilladelse hos de kompetente myndigheder

(bortset fra direktivets undtagelsesbestemmelser m.m.).

At der skal indrettes bestemte faciliteter, herunder kontor.

At der skal være et særligt kontraktforhold mellem tjenesteyder og

tjenestemodtager, som forhindrer eller begrænser selvstændiges mu-

ligheder for at udføre tjenesteydelser.

At tjenesteyderen skal være i besiddelse af særlige identitetsbevi-

ser.

Krav vedrørende udstyr og materialer, som er en integreret del af

selve tjenesteydelsen - bortset fra krav, der er nødvendige for at sikre

sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen.

Krav, som begrænser tjenestemodtagerens mulighed for at modta-

ge en grænseoverskridende tjenesteydelse, jf. artikel 20 (medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/52

terne må ikke diskriminere tjenestemodtagere eller pålægge disse

unødige restriktioner, således at udenlandske ydelser fordyres).

Medlemsstaterne kan opretholde og fastsætte krav vedrørende udøvelsen

af servicevirksomhed, hvis disse krav er begrundet i hensynet til den of-

fentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller be-

skyttelsen af miljøet. Desuden er der heller intet til hinder for, at med-

lemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten anvender sine bestem-

melser vedrørende ansættelsesvilkår.

Senest fem år efter direktivets ikrafttræden skal Kommissionen i forlæn-

gelse af konsultationer med medlemsstaterne aflevere en rapport om erfa-

ringerne med anvendelsen af princippet. Heri skal indgå overvejelser om

behovet for harmoniseringstiltag af tjenesteydelser, som er omfattet af di-

rektivet.

En række tjenesteydelser undtages specifikt fra princippet om fri udveks-

ling af tjenesteydelser:



Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder posttjenester

og forsyning af elektricitet, gas, vand samt affaldsbehandling.

Direktivet om udstationering (96/71/EF).

Direktivet om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (95/46/EF).

Direktivet om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af

advokaters fire udveksling af tjenesteydelser (77/249/EØF).

Retslig inkasso.

Afsnit II i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer

(2005/36/EF) samt krav i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udfø-

res om, at udøvelsen af en aktivitet forbeholdes et bestemt erhverv.

Rådets forordning om koordinering af sociale sikringsordninger (nr.

1408/71 EØF).

De administrative formaliteter i direktivet om unionsborgeres og de-

res familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-

lemsstaternes område (2004/38/EF).

Medlemsstaternes mulighed for at kræve visum eller opholdstilladelse

fra tredjelandsstatsborgere, der begiver sig til en anden medlemsstat i

forbindelse med udførelse af en tjenesteydelse.

Tilladelsesordningen i artikel 3-4 i Rådets forordning om overvågning

af og kontrol med overførsel af affald (nr. 259/93 EØF).

Ophavsret og beslægtede rettigheder, intellektuelle rettigheder samt

de rettigheder, der er omfattet af direktiv 87/54/EØF og direktiv

96/9/EF.

Handlinger, der ifølge loven kræver medvirken af en notar.

Direktivet om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber m.v.

Registrering af køretøjer, der er leaset i en anden medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/52



Bestemmelser vedrørende kontraktlige og ikke-kontraktlige forplig-

telser, herunder kontraktformer, der er fastsat i den internationale pri-

vatret.

Der kan desuden undtagelsesvis træffes individuelle foranstaltninger over

for en tjenesteyder af hensyn til sikkerheden.

1.4.2. Tjenestemodtageres rettigheder (artikel 20-22)

Det følger af gældende domstolspraksis, at modtagere også har rettighe-

der i medfør af EF-traktatens artikel om den fri bevægelighed. I henhold

til artikel 20, må medlemsstaterne ikke diskriminere tjenestemodtagere

eller pålægge disse unødige restriktioner navnlig vedrørende krav om

indhentning af tilladelse ved køb af en tjenesteydelse fra en anden med-

lemsstat, vedrørende begrænsninger ved finansiel bistand til kun at om-

fatte brug af nationale tjenesteydere eller vedrørende skattediskriminati-

on, således at udenlandske ydelser fordyres.

Det præciseres desuden, at der ikke må stilles diskriminerende krav til en

tjenestemodtager begrundet i dennes nationalitet eller opholdssted. Tjene-

stemodtagere skal endvidere kunne modtage en række forbrugerinforma-

tioner i andre medlemsstater via nationale kvikskranker, bl.a. informatio-

ner om muligheden for at klage.

Desuden følger det af artikel 22, at tjenestemodtagerne via kvikskranker-

ne skal have adgang til en række oplysninger om blandt andet klagemu-

ligheder i tilfælde af tvister, kontaktoplysninger på sammenslutninger

m.m.

Artiklerne 23-25, der vedrørte henholdsvis godtgørelse af udgifter til læ-

gebehandling, specifikke bestemmelser om udstationering af arbejdstage-

re og udstationering af tredjelandsstatsborgere, er udgået i det reviderede

forslag.

1.5. Direktivforslagets kapitel IV: Kvalitet (artikel 26-31)

Kapitel IV omfatter både tjenesteydelser, der udbydes over grænserne, og

tjenesteydelser, der alene udbydes inden for en medlemsstats grænser.

Forslaget indeholder i artikel 26 en række generelle oplysningspligter for

tjenesteyderen – fx pligt til at opgive navn, fysisk adresse, samt om på-

gældende er optaget i et handelsregister, almindelige forretningsbetingel-

ser og generalklausuler, hvis tjenesteyderen anvender sådanne, kontrakt-

klausuler om lovvalg og/eller værneting m.v. Medlemsstaterne skal sikre,

at disse oplysninger alt efter tjenesteyderens ønske meddeles af tjeneste-

yderen på dennes eget initiativ, er nemt tilgængelige for tjenestemodtage-

ren dér, hvor tjenesteydelsen udføres eller kontrakten er indgået, er nemt

tilgængelige for tjenestemodtageren af elektronisk vej via en adresse op-

givet af tjenesteyderen eller fremgår af ethvert informationsmateriale, tje-

nesteyderen har givet tjenestemodtageren, og hvori tjenesteydelserne er

beskrevet i detaljer. Endelig skal tjenesteyderen på anmodning fra tjene-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/52

stemodtageren give oplysning om tjenesteydelsens vigtigste karakteristi-

ka, prisen for tjenesteydelsen eller, hvis denne ikke kan opgives nøjagtigt,

prisberegningsmetoden, således at tjenestemodtageren kan efterprøve pri-

sen, eller et tilstrækkeligt udførligt tilbud samt henvise til de faglige reg-

ler, der gælder i etableringsmedlemsstaten, og hvordan man får adgang til

disse.

Ifølge artikel 27 kan medlemsstaterne sikre sig, at tjenesteydere, hvis tje-

nesteydelser frembyder en direkte og særlig fare for tjenestemodtagerens

eller en tredjeparts sundhed eller sikkerhed eller en risiko for tjeneste-

modtagernes finansielle sikkerhed, tegner en erhvervsansvarsforsikring,

der er passende i forhold til risikoens art og omfang, eller stiller en garan-

ti eller lignende. Medlemsstaterne må dog ikke kræve en erhvervsan-

svarsforsikring eller faglig garanti, såfremt tjenesteyderen i en anden

medlemsstat allerede er dækket af en lignende garanti.

Medlemsstaterne skal efter artikel 28 påse, at tjenesteydere efter anmod-

ning fra tjenestemodtageren meddeler denne, om der findes en eftersalgs-

garanti og i givet fald dens indhold. De pågældende oplysninger skal des-

uden fremgår af tjenesteydernes informationsmateriale.

Jf. artikel 29 pålægges medlemsstaterne at ophæve generelle forbud mod

lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation, ligesom medlems-

staterne påser, at lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation

overholder faglige regler i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Medlemsstaterne skal desuden ophæve generelle forbud mod, at tjeneste-

ydere udøver virksomhed på flere områder. Det skal dog være muligt at

opretholde undtagelser af hensyn til at sikre overholdelse af fagetiske reg-

ler eller uafhængigheden inden for lovregulerede erhverv.

Jf. artikel 31 skal medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen

fremme en udvikling af frivillige europæiske standarder på tjenesteydel-

sesområdet, samt sørger for, at tjenesteyderne overholder bestemte ret-

ningslinier om god praksis ved modtagelse og behandling af klager.

1.6. Direktivforslagets kapitel V: Administrativt samarbejde (artikel 33-

38)

Medlemsstaterne udpeger et eller flere kontaktpunkter, der skal anvendes

med henblik på at sikre det gensidige administrative samarbejde. Der

fastsættes i den forbindelse en række forpligtelser i forhold til gennemfø-

relsen af den gensidige bistand. Det drejer sig bl.a. om udpegning af kon-

taktpunkter, hvortil anmodninger om oplysninger kan rettes og afgivelse

af oplysninger om tjenesteydere, såfremt der fremsættes anmodning her-

om. De nærmere retningslinier vedrørende fx frister for gennemførelsen

fastsættes i en komitéprocedure efter forslagets vedtagelse.

Medlemsstaterne forpligtes til at advare andre medlemsstater, hvis det

vurderes, at en tjenesteyders handlinger på eget eller en anden medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/52

stats territorium indebærer en potentiel helbreds- eller sikkerhedsmæssig

risiko for personer eller miljøet i EU.

Kommissionen forpligter sig til at skabe et elektronisk system, som skal

fremme informationsudvekslingen mellem myndighederne.

Der fastsættes endelig en række bestemmelser vedrørende proceduren for

at gøre brug af muligheden for at gøre individuelle undtagelser fra prin-

cippet om fri udveksling af tjenesteydelser.

1.7. Direktivforslagets kapitel VI: Konvergens (artikel 39-44)

Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen tilskynde de be-

rørte parter til at udarbejde adfærdskodekser på fællesskabsplan med

henblik på at fremme tjenesteydelsernes kvalitet. Det gælder navnlig på

områder som lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation og

fagetiske regler.

Senest et år efter direktivets ikrafttræden undersøger Kommissionen mu-

ligheden for at fremsætte forslag til harmonisering vedrørende regler for

private sikkerhedstjenester, pengetransport og retslig inkasso. Kommissi-

onen undersøger endvidere, hvorvidt der er behov for at træffe yderligere

initiativer, fx på områder, der bliver afdækket i forbindelse med den gen-

sidige evalueringsprocedure.

1.8. Direktivforslagets kapitel VII: Gennemførelse af direktivet og revision

(artikel 45-47)

Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet i national lovgivning senest

to år efter direktivets ikrafttræden. Medlemsstaterne skal dog først etable-

re kvikskranker og elektronisk sagsbehandling senest tre år efter direkti-

vets ikrafttræden.

Efter forelæggelsen af Kommissionens afsluttende rapport vedrørende med-

lemsstaternes gensidige evalueringsprocedure, forpligter Kommissionen sig

til hvert tredje år at rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om anven-

delsen af direktivet, særlig anvendelsesområdet og bestemmelsen om fri

udveksling af tjenesteydelser.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet afsluttede sin førstelæsning af Kommissionen oprin-

delige forslag med en afstemning i plenarforsamlingen den 16. februar

2006. Europa-Parlamentet foreslår en række ændringsforslag, herunder

indskrænkning af anvendelsesområdet. Europa-Parlamentet foreslår des-

uden, at oprindelseslandsprincippet erstattes af princippet om fri udveks-

ling af tjenesteydelser, samt at direktivet ikke vedrører medlemsstaterne

arbejdsmarkedsreguleringer. Europa-Parlamentets ændringsforslag er i

vid udstrækning imødekommet i det reviderede direktivforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/52

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da det ikke sigter mod detaljeret og systematisk harmoni-

sering af national regulering på tjenesteydelsesområdet, men alene tilve-

jebringer en retlig ramme til sikring af den traktatfæstede etableringsfri-

hed og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfri-

hed, at sikre virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjeneste-

ydelser på tværs af medlemsstaternes landegrænser og endelig parallelt

hermed at sikre tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlems-

landene. Disse mål vil ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes af med-

lemsstaterne, men bedre ved handling på fællesskabsplan.

Gældende dansk ret

Forslaget er et rammedirektiv, der som udgangspunkt omfatter al national

lovgivning og EU-lovgivning, som regulerer tjenesteydelser. I forslaget

er der dog indsat en lang række undtagelser. Der henvises til afsnit 8 om

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget blev sendt i bred høring i specialudvalget for vækst og konkur-

renceevne den 4. og 5. april 2006 med svarfrist den 21. april 2006.

Følgende parter har haft bemærkninger til direktivforslaget: 3F, Advokat-

rådet, Akademikernes Centralorganisation, BAT-Kartellet, Bryggerifor-

eningen, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Lærerorganisationer International, Danske

Regioner, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Farmaceutforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Magisterforening,

Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Dansk Vand- og Spildevands-

forening, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet, Foreningen af Re-

gistrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, HTSI, Håndværksrådet, KODA/NCB, Landbrugsraadet,

Landsorganisationen i Danmark og Tekniq.

Følgende parter har ikke bemærkninger til direktivforslaget: Psykolog-

nævnet og Realkreditrådet.

3F udtrykker tilfredshed med, at det nu er tydeliggjort, at forslaget ikke

vedrører arbejdsretten herunder retten til at søge kollektiv overenskomst

m.v., samt at bestemmelser om udstationering er udgået. Der lægges vægt

på, at betragtning 6e slår fast, at forslaget respekterer EF-initiativer med

hjemmel i traktatens artikel 137 med henblik på at virkeliggøre de i arti-

kel 136 nævnte mål om fremme af beskæftigelsen og forbedring af leve-

og arbejdsvilkårene. Indskrænkningen i anvendelsesområdet og princip-

pet om fri udveksling af tjenesteydelser hilses også velkomment, men der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/52

stilles spørgsmålstegn ved den gensidige anerkendelse i forhold til autori-

sationer.

Advokatrådet. finder det ikke hensigtsmæssigt, at adgangen til at udføre

tjenesteydelser over grænserne for advokater bliver omfattet af direktivet

på grund af den uklarhed der efter rådets opfattelse vil være i forholdet

mellem de særlige advokatdirektiver og servicedirektivet. Rådet opfor-

drer til, at der arbejdes for, at advokatdirektiverne generelt undtages fra

direktivets anvendelsesområde i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets forslag.

Akademikernes Centralorganisation (AC) hilser det reviderede forslag

velkommen og bemærker især, at arbejdsretten, kollektive forhandlinger

og strejkeretten ikke berøres, samt at oprindelseslandsprincippet er udgå-

et. Der opfordres til en afklaring af, at arbejdsretten og retten til at for-

handle er adskilt i to forskellige artikler (artikel 1, stk. 6, og 1, stk. 7). Der

ønskes en præcisering af begrebet tjenesteydelse af almen interesse med

henblik på at sikre, at uddannelsessystemet som helhed ikke omfattes af

direktivet. Det foreslås, at formuleringen ”støtte til familier og personer

med særlige behov”, der fremgår af artikel 2, stk. 2(cg), præciseres. End-

videre udtrykkes det, at retten til at definere, hvornår der er tale om særli-

ge offentlige hensyn forbliver et national anliggende med behørig respekt

for traktatens krav. Endelig beklager AC, at forbrugerbeskyttelse ikke er

nævnt i forbindelse med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser.

BAT-Kartellet konstaterer, at direktivteksten nu er tilfredsstillende med

hensyn til forholdet til arbejdsmarkedet i almindelighed og til udstatione-

ring i særdeleshed, i forhold til fjernelsen af oprindelseslandsprincippet,

samt det forhold, at vikarvirksomhed ikke er omfattet.

Bryggeriforeningen udtrykker tilfredshed med forslagets bestemmelser

om etablering af kvikskranker.

Danmarks Apotekerforening og Dansk Farmaceutforening noterer med

tilfredshed, at apotekerne ikke er omfattet af forslaget.

Danmarks Rederiforening bemærker, at det er afgørende at fastholde, at

transportområdet undtages, da søfartsområdet er underlagt et højere libe-

raliseringsniveau end det, der vil være konsekvensen af dette forslag.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) savner en analyse af forslagets øko-

nomiske konsekvenser samt betydning for dansk lovgivning. Det er dog

tilfredsstillende, at forslaget sikrer forslagets neutrale forhold til udstatio-

nering. DA kan ikke støtte, at vikarbureauer undtages forslagets anven-

delsesområde. DA finder, at forslagets bestemmelse (artikel 1, stk. 7) om,

at direktivet ikke berører de grundlæggende rettigheder, som er anerkendt

i medlemsstaterne og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, er for

vidtgående, og at der ikke bør henvises til Charteret om rettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/52

Danske Lærerorganisationer International (DLI) beklager, at Kommissio-

nen i sit reviderede forslag i modsætning til Europa-Parlamentet har und-

ladt teksten om, at fortolkningsretten vedrørende tjenesteydelser af almen

interesse entydigt er overladt til medlemsstaterne, idet dette kan have

konsekvenser på uddannelsesområdet. DLI mener, at en række andre æn-

dringer tilsammen er medvirkende til at gøre uddannelsesområdets posi-

tion som nationalt anliggende mere usikkert. Der opfordres til, at man fra

dansk side arbejder for en eksplicit undtagelse af uddannelsesområdet.

Danske Regioner er generelt tilfreds med det reviderede forslag.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) henviser til sit høringssvar af 10.

marts 2004, hvori de bl.a. bemærkede, at de danske regler om omsætning

af fast ejendom er nødvendige for at sikre forbrugerne i forbindelse med

ejendomsformidling, og at de derfor var tilbageholdende over for forsla-

get, hvis det resulterede i en ringere beskyttelse af forbrugerne og lavere

faglige standarder for branchen. DE bemærker i relation til det reviderede

forslag, at der fortsat bør kunne stilles visse minimumskrav til tjeneste-

ydernes faglige kvalifikationer, herunder krav om at der i hvert enkelt

forretningssted skal være ansat en daglig leder, som er registreret ejen-

domsmægler, samt et ejendomsformidlingsvirksomheden skal stille behø-

rig finansiel sikkerhed.

Dansk Handel & Service noterer med tilfredshed, at arbejdsmarkedsreg-

lerne er undtaget, men mener, at det er utilfredsstillende, at Kommissio-

nen har valgt at undlade oprindelseslandsprincippet, da princippet om fri

udveksling af tjenesteydelser kun i mindre grad vurderes at afvige fra nu-

værende EU-retlige principper. Indskrænkningen af anvendelsesområdet

vurderes desuden at være unødvendigt, ligesom tidsrammen for imple-

menteringen er for bred.

Dansk Industri (DI) henviser til svar fra Dansk Arbejdsgiverforening for

så vidt angår de arbejdsmarkedspolitiske dele af forslaget. DI mener, at

forslaget på væsentlige områder er uambitiøst, men at der på etablerings-

delen er tale om skridt i den rigtige retning. Anvendelsesområdet er unø-

digt indskrænket, bl.a. så DI gerne, at vikarbureauer og private sundheds-

ydelser blev omfattet af forslaget. DI vurderer, at princippet om fri ud-

veksling af tjenesteydelser ikke vil ændre nævneværdigt på den eksiste-

rende retstilstand samt henviser til, at bevisbyrden for, hvornår et myn-

dighedskrav udgør en ulovlig barriere, lægges på tjenesteyderen, hvorfor

effekten af direktivet vil afhænge af hvert enkelt lands vilje til at gen-

nemgå egen lovgivning. DI foreslår, at i tilfælde af, at princippet om fri

udveksling af tjenesteydelser ikke ændres, at der indføres en notifikati-

onsprocedure, som forpligter medlemslandene til at notificere ethvert

krav, der stilles til en udenlandsk tjenesteyder.

Dansk Magisterforening slutter sig til svar fra Danske Lærerorganisatio-

ner International og tilføjer, at visse uddannelsesaktiviteter i visse med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/52

lemslande betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

og derfor omfattes af direktivet.

Dansk Textil Union (DTU) finder, at artikel 15 om forbudte krav i for-

hold til etablering kan stille spørgsmålstegn ved opretholdelsen af restrik-

tionerne i planlovens detailbestemmelser og næringslovens § 10 for så

vidt angår etablering og udførelse af erhverv. DTU anser dog, at hensy-

nene bag de to love opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 3 (kriterier om

ikke-diskrimination, nødvendighed og proportionalitet), ligesom de anses

for at være objektivt begrundet i tvingende almene hensyn.

Dansk Tipstjeneste noterer med tilfredshed, at spil om penge er undtaget

fra direktivets anvendelsesområde, samt at direktivteksten er formuleret

således, at enhver fortolkningstvivl er undgået.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) noterer med tilfredshed,

at forslaget ikke indeholder bestemmelser, som omhandler vand- og klo-

akforsyningsydelser eller åbner sektorerne for liberalisering, ligesom det

er positivt, at medlemsstaterne hver især har frihed til at definere tjene-

steydelser af almen økonomisk interesse. Der udtrykkes støtte til princip-

pet om fri udveksling af tjenesteydelser og undtagelserne herfra. DANVA

går ud fra, at alle tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i vandsek-

toren, herunder vandproduktion, er omfattet af undtagelsen fra princippet.

Forbrugerrådet giver udtryk for moderat tilfredshed med det reviderede

forslag. Rådet gør opmærksom på, at de retsregler, der skal gælde i for-

brugersager (den internationale privatret fsva. forslag om Rom I og II)

ikke er færdigbehandlet, ligesom det bekymrer, at det fremgår, at forbru-

gerens hjemlands regler skal gælde ”i princippet”, og ikke som udgangs-

punkt. Det findes ikke rimeligt, at forbrugerbeskyttelse anerkendes som et

alment tvingende hensyn i bestemmelserne vedr. etablering, men ikke

vedr. princippet om fri udveksling af tjenesteydelser. Der bør stilles di-

rekte krav om ansvarsforsikring og garanti, som nævnt i artikel 27, og in-

formation om eftersalgsgaranti bør gives af tjenesteyderen på eget initia-

tiv, ikke kun efter tjenestemodtagerens ønske. Artikel 32 om bilæggelse

af tvister bør stille krav om, at der oprettes uafhængige og effektive kla-

gesystemer.

Foreningen af Registrerede Revisorer noterer sig, at specialdirektiver har

forrang for forslaget.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører er bekymret for artikel 27 om er-

hvervsansvarsforsikringer og eftersalgsgaranti, idet forsikringskravene og

ansvarskravene i EU-landene ikke harmonerer. Der henvises til den euro-

pæiske organisation EFCAs rapport om forsikringssituationen i EU.

Foreningen af Statsautorisede Revisorer (FSR) noterer sig, at forslagets

forrangsbestemmelse (artikel 3) betyder, at tjenesteydelser omfattet af re-

visordirektivet falder uden for forslaget, samt at lovpligtig revision er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/52

undtaget fra princippet om fri udveksling af tjenesteydelser. FSR bifalder

desuden artikel 27 om ansvarsforsikring og eftersalgsgarantier.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er tilfreds med,

at forslaget er neutralt i forhold til arbejdsmarkedet, at oprindelseslands-

princippet er udgået, og at anvendelsesområdet er indsnævret. FTF kriti-

serer, at Parlamentets tekst, hvorefter det fremgik, at det er op til hvert

enkelt medlemsland at fastlægge, hvad der betragtes som tjenesteydelser

af almen interesse, ikke er medtaget.

HTSI beklager, at forslaget er stærkt udvandet i forhold til det oprindeli-

ge. Præcisering af neutralitet i forhold til arbejdsmarkedet bifaldes, om

end indholdet reelt ikke er ændret. Det vurderes at være beklageligt, at

man på forhånd udelukker at udvikle nye markeder og tjenester på de om-

råder, der nu er undtaget, herunder offentlige og private sundhedsydelser

samt apoteker, sociale tjenesteydelser, skatteområdet, det audiovisuelle

område, spilområdet og vikarbureauer. Det beklages, at princippet om fri

hed til at levere tjenesteydelser i det væsentligste er lig nugældende trak-

tatbestemmelser. Det vurderes at være positivt, at bestemmelser om etab-

lering og administrativ forenkling er bibeholdt. De Samvirkende Køb-

mænd og Dansk Textil Union henviser til HTSI’s høringssvar.

Håndværksrådet mener, at det reviderede forslag er en betydelig svækkel-

se i forhold til det oprindelige, da princippet om fri udveksling af tjene-

steydelser i det væsentligste er lig nugældende traktatbestemmelser,

hvorved formålet med direktivet ikke kan opfyldes. Bestemmelserne om

administrativ forenkling, herunder kvikskranker, samt om forbudte auto-

risationskrav og screening af krav støttes dog. Det vurderes, at artikel 26

om oplysning om tjenesteydere og deres tjenesteydelser vil kunne påføre

erhvervslivet en række uacceptable administrative byrder. Rådet finder

det positivt, at artikel 27 om erhvervsansvarsforsikringer og eftersalgsga-

ranti nu ikke gør erhvervsforsikring obligatorisk, mens det beklages, at

den stadig indbyder medlemsstaterne til at stille sådanne krav. Med for-

behold herfor kan rådet støtte en vedtagelse af forslaget.

KODA/NCB vurderer, at forslaget vil få betydelig, negativ indvirkning

på mulighederne for at sikre, at håndtering af ophavsrettigheder kan finde

sted på nationalt niveau efter de regler, som er indeholdt i den danske op-

havsretslov. KODA henviser til, at hvis udenlandske forvaltningsselska-

ber får adgang til det danske marked uden om reglerne i den danske op-

havsretslov, vil transaktionsomkostningerne stige, så danske kunstnere

kan lide økonomisk skade. KODA henviser til, at Europa-Parlamentet

havde vedtaget en betragtning, som undtog kollektiv forvaltning af intel-

lektuelle ejendomsrettigheder.

Landbrugsraadet samt Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-

foreninger kan tilslutte sig forslaget og finder det især hensigtsmæssigt, at

vikarbureauer kun vil være omfattet af udstationeringsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/52

Landsorganisationen i Danmark (LO) meddeler, at der generelt indtages

en positiv holdning til forslaget, bl.a. fordi oprindelseslandsprincippet er

udgået, samt at arbejdsret og strejkeret og internationale privatretlige reg-

ler er undtaget. LO foretrækker Europa-Parlamentets tekstforslag til arti-

kel 1, stk. 6 om undtagelsen af arbejdsretten, grundet udtrykkelig henvis-

ning til overenskomster og strejkeret og til at gennemføre faglige aktio-

ner. Både individuel og kollektiv arbejdsret bør være undtaget. Der stilles

spørgsmålstegn ved rækkevidden af undtagelsen af sociale tjenesteydel-

ser, og det skal præciseres, at den også omfatter hjemmehjælp etc. LO

kan støtte forslagets konsekvenser vedrørende uddannelse, herunder at

det offentligt finansierede uddannelsessystem er undtaget. LO støtter også

undtagelsen af vikarbureauer, og at begrænsningerne i værtslandets kon-

trolmuligheder er fjernet.

Tekniq noterer med tilfredshed, at krav vedr. udførelse af fx el- og vvs-

arbejder samt autorisationsordninger på områderne fortsat kan oprethol-

des.

Andre landes holdninger

Det Europæiske Råd fremhævede den 23.-24. marts 2006, at det indre

marked for tjenesteydelser skal gøres fuldt funktionsdygtigt, samtidig

med at den europæiske sociale model bevares ved at sikre bred enighed

om servicedirektivet. Det Europæiske Råd hilste samtidig Europa-

Parlamentets afstemning velkommen og noterede sig, at Kommissionen i

vid udstrækning agter at basere det ændrede forslag på resultatet af Euro-

pa-Parlamentets førstebehandling, samt udtrykte håb om, at institutioner-

ne hurtigt vil kunne afslutte lovgivningsprocessen.

Det reviderede direktivforslag blev præsenteret på det uformelle rådsmø-

de (Konkurrenceevne) den 20.-21. april 2006 i Graz. På baggrund af de

umiddelbare reaktioner kan det konstateres, at der generelt var enighed

om, at det reviderede forslag udgjorde et godt grundlag for de videre for-

handlinger. Der var et generelt ønske om en teknisk-juridisk gennemgang

af det reviderede direktivforslag i Rådet.

En række medlemsstater har desuden signalleret, at de ønsker justeringer

i det af Kommissionen fremlagte forslag med henblik på at opnå et

direktiv, der ligger tættere på Kommissionens oprindelige forslag. Disse

lande har især peget på, at anvendelsesområdet er blevet for begrænset, at

der ikke sikres forbedringer for arbejdskraftens frie bevægelighed, og at

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser ikke sikrer tilstrækkelige

forbedringer af det indre marked. Omvendt har en række lande

signalleret, at det er vigtigt at holde fast i et direktivforslag, der i vid

udstrækning baserer sig på Europa-Parlamentets ændringsforslag.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt, at der skabes et mere reelt og velfungerende

indre marked på tjenesteydelsesområdet, da det indeholder et vigtigt

vækst- og jobpotentiale. Flere undersøgelser peger på, at barriererne for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/52

tjenesteydere typisk findes i at få adgang til et andet lands marked (dvs. at

få mulighed for permanent at etablere sig og mulighed for midlertidigt at

levere tjenesteydelser). Det er vigtigt, at disse barrierer fjernes, så tjene-

steyderne får lettere adgang til at etablere sig og lettere mulighed for mid-

lertidigt at levere tjenesteydelser. Forslagets bestemmelser om at reducere

administrative barrierer, forpligtelser til screening af tilladelses- og auto-

risationsordninger samt etablering af kvikskranker vil være velegnede

redskaber til at opnå dette.

Skabelsen af et indre marked skal dog ske på en måde, der ikke fører til

konkurrence på lavest mulige fællesnævner, ligesom den rette balance

mellem fjernelse af hindringer for den fri bevægelighed og forfølgelse af

legitime politiske målsætninger samtidig skal sikres.

Det reviderede forslag er et vigtigt skridt i den rigtige retning og tager

hånd om mange af de bekymringer, der var til Kommissionens oprindeli-

ge forslag. Arbejdsmarkedsområdet, sundhedsområdet, skatteområdet,

spil, hvor indsatsen er penge og sociale tjenesteydelser er bl.a. undtaget

fra direktivets anvendelsesområde, ligesom oprindelseslandsprincippet er

fjernet og erstattet med et alternativt princip om frihed til at levere tjene-

steydelser. Dette princip giver ikke på samme måde anledning til hånd-

hævelses-, kontrol- og strafferetlige problemer, da det nu fremgår, at dan-

ske myndigheder skal håndhæve danske regler i relation til handlinger fo-

retaget i Danmark.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

På baggrund af en høring af samtlige ministerier, vurderes det umiddel-

bart, at direktivforslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser på

de nedenfor nævnte områder. Det bemærkes, at visse ændringer vil ske

via rammelovgivning og andre i form af konkrete ændringer i de berørte

love.

8.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser vedrørende krav til etablering

Det følger af artikel 9, at medlemsstaternes tilladelsesordninger skal op-

fylde kriterierne om ikke-diskrimination, proportionalitet og nødvendig-

hed. Ifølge artikel 41 skal medlemsstaterne efter direktivets vedtagelse

forelægge medlemsstaterne og Kommissionen en rapport vedrørende de

krav, som nævnes i artikel 9 til gensidig evaluering.

Efter direktivets vedtagelse vil medlemsstaterne således skulle foretage

en screening af alle nationale tilladelsesordninger med henblik på at kon-

statere, om de overholder de ovenfor anførte betingelser. Der er allerede

foretaget en foreløbig gennemgang af de danske regler, som vil være for-

budte eller skal evalueres, som indikerer, at de danske tilladelsesordnin-

ger i vidt omfang vurderes at leve op til kravene i artikel 9, se nedenstå-

ende gennemgang vedrørende artikel 14 og 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/52

Det følger af artikel 10, stk. 6, at eventuelle afslag eller andre svar skal

være begrundet. Det vil få betydning i en lang række speciallove, idet der

ifølge dansk forvaltningsretlig tradition alene er krav om en begrundelse,

såfremt ansøgeren ikke fuldt ud får medhold i sin anmodning.

Det fremgår af artikel 11, at en tilladelse, der udstedes til en tjenesteyder,

ikke må være af begrænset varighed, medmindre tilladelsen udstedes au-

tomatisk, kun er betinget af fortsat opfyldelse af kravene, eller hvis antal-

let af mulige tilladelser eller den begrænsede varighed er begrundet i et

tvingende alment hensyn.

Artikel 11 har relevans for følgende områder:



Sikring af havnefaciliteter. Det følger af § 31 i bekendtgørelse nr. 144

af 8. marts 2004 om sikring af havnefaciliteter, at en tilladelse kan

tidsbegrænses.

Bygningssagkyndige (huseftersyn). Ifølge § 5 i bekendtgørelse nr.

190 af 14/03/2006 om huseftersynsordningen gælder en beskikkelse

som bygningssagkyndig i 3 år ad gangen.

Sagkyndige til eftersyn af elevatorer. Det følger af § 30 i bekendtgø-

relse nr. 509 af 18/06/1997 om anvendelse af elevatorer m.v., at aner-

kendelsen som sagkyndig gælder for 5 år ad gangen.

Afholdelse af kurser vedr. dyrkning af genetisk modificerede afgrø-

der. Plantedirektoratet har i medfør af § 4 i bekendtgørelse nr. 220 af

31/03/2005 om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder mu-

lighed for at tidsbegrænse tilladelsen til at afholde kurser.

Autorisation som kørelærer. Det fremgår af § 17 i bekendtgørelse nr.

1185 af 15/12/2000 om godkendelse af kørelærere, at en autorisation

gælder for 5 år.

Autorisation til at drive inkassovirksomhed. Det følger af § 7 i lov nr.

319 af 14/05/1997 om inkassovirksomhed, at en autorisation gælder

for 5 år.

Autorisation som elinstallatør. Det følger af § 4 i bekendtgørelse af

lov nr. 989 af 08/12/2003 om autorisation af elinstallatører, at en til-

ladelse er tidsbegrænset i 5 år.



En umiddelbar vurdering fra de ansvarlige ministerier er, at disse regler

enten er begrundet i tvingende almene hensyn, eller betinget af fortsat op-

fyldelse af kravene, og derfor fortsat lovligt vil kunne opretholdes.

Af artikel 13, stk. 2, fremgår det, at udgifter i forhold til tilladelsesproce-

durer skal stå i et rimeligt forhold til omkostningerne og ikke må oversti-

ge omkostningerne ved proceduren. En gennemgang af de eksisterende

fiskale gebyrer viser, at forslaget ikke vil få konsekvenser.

Det fremgår af artikel 13, stk. 4, at en tilladelse skal betragtes som givet,

såfremt ansøgeren ikke får svar inden for en af myndighederne angivet

tidsfrist. Det vil få betydning i en lang række speciallove, idet en ansøger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/52

ifølge dansk forvaltningsretlig tradition almindeligvis ikke vil kunne be-

tragte en tilladelse for givet, såfremt der ikke er modtaget svar inden for

en given frist.

Af artikel 13, stk. 5 fremgår det, at tjenesteydere skal modtage en kvitte-

ring, når de sender en anmodning. Af kvitteringen skal bl.a. svarfristen og

klagemuligheder fremgå. Det vil få betydning i en lang række speciallo-

ve, idet en ansøger ifølge dansk forvaltningsretlig tradition ikke modtager

klagevejledning, før end en ansøger har modtaget svar på sin ansøgning.

Artikel 14 opregner en række forbudte krav, som medlemsstaterne ikke

må stille til tjenesteydere, der ønsker at etablere sig. Hver medlemsstat

skal i direktivets gennemførelsesperiode systematisk undersøge, om lan-

dets retssystem indeholder sådanne krav og skal afskaffe dem, hvis det er

tilfældet.

Artikel 14 vil kunne få betydning for Danmark på følgende områder:



Dyrlæger. Det følger af § 3 i lov nr. 433 af 09/06/2004 om dyrlæger,

at den, der autoriseres som dyrlæge, skal kunne beherske dansk,

svensk eller norsk. Dette krav har dog tilknytning til direktiv om gen-

sidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (der har for-

rang i forhold til servicedirektivet), hvoraf det fremgår, at ”de perso-

ner, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes, skal være i be-

siddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at udøve er-

hvervet i værtsmedlemsstaten”.

Translatører. Det følger af praksis, at man bl.a. skal kunne dansk for

at opnå en beskikkelse i Danmark. Dette kan udledes af lov nr. 1463

af 22. december 2004 (lov om ændring af lov om translatører og tol-

ke). Dette krav har dog tilknytning til direktiv om gensidig anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer (der har forrang i forhold til

servicedirektivet), hvoraf det fremgår, at ”de personer, hvis er-

hvervsmæssige kvalifikationer anerkendes, skal være i besiddelse af

de sprogkundskaber, der er nødvendige for at udøve erhvervet i

værtsmedlemsstaten”.

Lov om omsætning af fast ejendom. Det følger af § 25, stk. 2, nr. 1, at

man skal have fast bopæl i Danmark for at kunne drive ejendoms-

mæglervirksomhed. Dog fremgår det af bekendtgørelse nr. 746 af 21.

august 2003, at visse udenlandske statsborgere, herunder EU-borgere

ikke skal opfylde lovens krav om fast bopæl i Danmark.

Revisorer. Der findes i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautorise-

rede og registrerede revisorer et krav om, at statsautoriserede og regi-

strerede revisorer skal være etableret i Danmark, og at de skal regi-

streres. Kravet om etablering vil dog blive fjernet som følge af direk-

tivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,

ligesom kravet om registrering vil skulle justeres i lyset af dette direk-

tiv (der har forrang i forhold til servicedirektivet).



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/52



Autorisation som VVS-installatør og kloakmester. Det følger af § 7 i

lovbekendtgørelse nr. 988 af 8/12/2003 om gasinstallationer og instal-

lationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, at der er krav om

fast forretningssted i Danmark.

Godkendelse af kompetente virksomheder på gas-, vand og sanitets-

området. Det følger af § 7 i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8/12/2003

om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og af-

løbsledninger, at der er krav om fast forretningssted i Danmark.

Artikel 15 indeholder bestemmelser om evaluering af krav, som kan have

en restriktiv virkning på etableringsfriheden. Ifølge artikel 41 skal med-

lemsstaterne efter direktivets vedtagelse forelægge medlemsstaterne og

Kommissionen en rapport vedr. de krav, som nævnes i artikel 15 til gen-

sidig evaluering.

Artikel 15 medfører, at Danmark i forbindelse med den gensidige evalue-

ringsprocedure vil skulle oplyse om disse krav og foretage en evaluering

heraf:



Landinspektørvirksomhed. Det fremgår af § 4a i lovbekendtgørelse

nr. 84 af 02/10/2006, at landinspektørvirksomhed kun må udøves i et

landinspektørselskab, der drives som aktie- eller anpartsselskab forud

i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktiserende landin-

spektører.

Byggesagkyndig (huseftersyn). Det følger af bekendtgørelse nr. 190

af 14/03/2006 om huseftersynsordningen, at bygningssagkyndige skal

holde sig inden for en vis maksimal pris, som fastsættes af myndighe-

derne.

Omsynsvirksomheder. Det følger af § 14 i lov nr. 473 af 9. juni 2004

om godkendelse og syn af køretøjer, at omsynsvirksomheder skal

holde sig inden for en vis maksimal pris.

Skorstensfejerordningen indeholder visse territoriale begrænsninger.

Den danske tilladelsesordning for udøvelse af advokatvirksomhed in-

deholder bl.a. visse ejerskabsbegrænsninger.

Muslinge- og østersfiskeri fsva. kvantitative og territoriale begræns-

ninger. Det følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts

2000 om muslingefiskeri og § 2 i bekendtgørelse nr. 831 af 26. august

2005 om østersfiskeri, at tilladelse til muslinge- og østersfiskeri ty-

pisk kun udstedes til fartøjsejere, der kan dokumentere at have haft et

traditionelt fiskeri med fartøjet i det pågældende Limfjorden. Kravene

vurderes dog at kunne opretholdes, da de er begrundet i tvingende

almene hensyn.

Næringsloven. Af § 24 fremgår det, at næringsbrev som auktionshol-

der og vekselerer giver ret til at drive næring i den politikreds, hvor

politimesteren har givet tilladelse til. Det vil sige, at hvis der skal er-

hverves næringsbrev til flere politikredse, skal der søges i alle de re-

levante kredse.

Autorisation som el-installatører. Det fremgår af § 4 i lovbekendtgø-

relse nr. 989 af 16/12/2003, at en autorisation kan udstedes på vilkår,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/52

som begrænser autorisationen enten tidsmæssigt, til enkeltstående op-

gaver, til særlige typer arbejde eller geografisk.

8.2. Lovgivningsmæssige konsekvenser vedrørende den fri udveksling af

tjenesteydelser

Artikel 16 regulerer den frie udveksling af tjenesteydelser. I det omfang

lovgivningen omfattes af artikel 16, vil der i særlovgivningen skulle ind-

sættes undtagelsesbestemmelser, som fritager tjenesteydere fra andre

medlemsstater, der udøver en midlertidig tjenesteydelse i Danmark. Rets-

tilstanden fastholdes overfor tjenesteydere, som er etableret her i landet.

Artikel 16, stk. 1, vil få betydning for følgende regler:



Markedsføringslovens § 1, 2. led, i relation til markedsføring, der an-

går smag, anstændighed og almene samfundsinteresser, samt § 8, stk.

2, (træder først i kraft den 1. juli 2006 ved lov nr. 1389 af 21. decem-

ber 2005 vedrørende ændring af markedsføringsloven) i relation til

markedsføring, der angår smag, anstændighed og almene samfundsin-

teresser over for børn og unge, § 8 (§ 10 efter 1. juli 2006) om forbud

mod rabatkuponer forud for køb og § 9 (§ 11 efter 1. juli 2006) om

forbud mod købsbetingede konkurrencer, jf. lovbekendtgørelse nr.

699 af 17. juli 2000.

§ 6 i lov om visse forbrugeraftaler, jf. lov nr. 451 af 9. juni 2004, om

forbud mod uanmodet telefonisk og personlig henvendelse. Det er på

nuværende tidspunkt uafklaret, om disse regler vil skulle ophæves i

2013 pga. et allerede vedtaget direktiv om urimelig handelspraksis.

§ 20 i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005,

hvorefter dyrlæger pålægges en pligt til at anmelde grove forhold af

uforsvarlig behandling af dyr til politiet. Denne bestemmelse kan dog

muligvis opretholdes under hensyn til den offentlige orden.

Bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og afliv-

ning af dyr for så vidt angår krav om religiøse og rituelle slagtninger.

Dyrlægers anmeldepligt for en del smitsomme husdyrsygdomme, jf.

bekendtgørelse nr. 954 af 13. oktober 2005 om lister over sygdomme

til lov om hold af dyr.

§ 5 i bekendtgørelse nr. 185 af 20. marts 2000, der handler om tilsyn

på dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr, og hvoref-

ter dyrlæger er forpligtet til at sikre, at dyrene er mærket og – for

kvægs vedkommende – at de er ledsaget af et sundhedsdokument

m.v. Dyrlægerne har desuden pligt til at foretage sundhedsundersø-

gelse af samtlige dyr for så vidt angår smitsomme husdyrsygdomme

samt anmelde forhold.

§ 10 i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, hvorefter dyrlæger har

pligt til at påtage sig veterinært arbejde som led i offentlig bekæmpel-

se af smitsomme sygdomme hos dyr. Forpligtelsen er nærmere be-

skrevet i instruks nr. 13085 om den praktiserende dyrlæges opgaver

og pligter ved mistanke om mund- og klovesyge m.v. af 10. april

1984.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/52

På grund af en uklar ordlyd af visse af direktivets bestemmelser, kan for-

slaget desuden få betydning for følgende regler:



Lov nr. 550 af 24. juni 2005 om kloning og genmodificering af dyr.

Bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og afliv-

ning af dyr.

Bekendtgørelse nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr.

Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration

af dyr.

Lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerrejser for så vidt angår forbru-

gernes adgang til at afbestille en rejse.

§§ 13, 15-16 og 28 i lov nr. 691 af 2. juli 2003 om omsætning af fast

ejendom for så vidt angår oplysningskrav og –pligt samt rådgivning.

Disse krav er dog omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis,

hvor der gives mulighed for at opretholde mere restriktive regler.

Artikel 16, stk. 2, litra a) indeholder et specifikt forbud mod krav om fast

forretningssted i værtsstaten. Bestemmelsen vil indebære, at følgende

regler ikke kan opretholdes over for tjenesteydere fra andre medlemssta-

ter i følgende love:



Næringslovens § 19, stk. 2 og § 22, stk. 3, indeholder krav om fast

forretningssted for henholdsvis speditører og vekselerer.

Der findes i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og regi-

strerede revisorer et krav om, at statsautoriserede og registrerede revi-

sorer skal være etableret i Danmark. Kravet vil dog blive fjernet som

følge af direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kva-

lifikationer.

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om

gasinstallationer og installationer i forbindelse med gas- og afløbsled-

ninger, at der er krav om fast forretningssted her i landet for virksom-

heder på gas-, vand-, sanitets- og kloakområdet.



Artikel 16, stk. 2, litra b) indeholder et specifikt forbud mod krav om

indhentning af tilladelse eller optages i et register eller faglig forening.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil kunne stilles krav til tjenesteyde-

re, der leverer tjenesteydelser på midlertidig basis, om indhentning af til-

ladelse eller registrering.

Denne bestemmelse omfatter som udgangspunkt alle danske tilladelses-

og registreringsordninger.



Ifølge en indledende gennemgang er der i alt ca. 90 tilladelsesordnin-

ger på serviceområdet, hvoraf omkring 1/3 af ordningerne omhandler

erhverv, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Det drejer

sig fx om inkassovirksomhed, offentlige forlystelser, kørelærervirk-

somhed, tilladelse til fremvisning af vilde dyr, landsinspektørvirk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/52



somhed, skorstensfejer, vvs-installatør og kloakmester og translatø-

rer). Tilladelsesordningerne har dog også relation til de uddannelses-

mæssige krav, jf. direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer. Det fremgår af artikel 17, nr. 8, at dette di-

rektiv er undtaget fra artikel 16. Dertil kommer, at en række af tilla-

delsesordningerne er knyttet hensynet til den offentlige orden, sikker-

hed og sundhed samt miljøbeskyttelse.

§ 25, stk. 1-2, i lov nr. 691 af 2. juli 2003 om omsætning af fast ejen-

dom for så vidt angår registrering.

Der findes i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og regi-

strerede revisorer et krav om, at statsautoriserede og registrerede revi-

sorer skal registreres. Dette krav vil dog blive justeret som følge af di-

rektivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

(direktivet er undtaget fra artikel 16).

Ved drift af offentlig fiskeauktion og omsætning med fisk i første

omgangsled er der et krav om, at en tjenesteyder, der er etableret og

autoriseret i en anden medlemsstat skal registreres i det danske fiske-

risystem. Registreringen er nødvendig af hensyn til styringen af den

danske fiskekvote.

Artikel 17, litra 20) undtager bestemmelser vedrørende kontraktlige og

ikke-kontraktlige forpligtelser fra artikel 16. Det er uklart, om kontrakt-

retten med artikel 17, litra 20) helt er undtaget fra artikel 16. Såfremt det

ikke er tilfældet, vil følgende regler ikke kunne håndhæves overfor tjene-

steydere fra andre EU-medlemsstater, der midlertidigt udøver virksom-

hed:



§§ 11 og 12 (om oplysningspligter), §§ 2, stk. 2, litra c og d, og § 17

(om fortrydelsesret) i lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraf-

taler for så vidt angår den udvidede fortrydelsesret i forhold til indgå-

else af fjernsalgsaftaler.

Lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerrejser bl.a. vedrørende forbru-

gernes hæveadgang, den erhvervsdrivendes afhjælpningspligt og –ret.



8.3 Lovgivningsmæssige konsekvenser vedrørende tjenestemodtageres

rettigheder

Direktivforslagets artikel 20, stk. 2, medfører, at medlemsstaterne ikke

kan begrænse tjenestemodtagers rettighed til at opnå finansiel bistand

med den begrundelse, at tjenesteyderen er etableret i en anden medlems-

stat eller tjenesteydelsen leveres på et bestemt sted. Det kan medføre be-

hov for ændringer på følgende områder:



SU-bekendtgørelsens betingelser for at få supplerende stipendium på

max. 24.000 kr. om året til dækning af undervisningsafgift til god-

kendte private uddannelse uden for de nordiske lande vil ikke kunne

opretholdes, såfremt direktivet vedtages i sin nuværende form. Ifølge

reglerne skal de studerende i dag kunne dokumentere, at uddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/52

ikke allerede findes i Danmark og skønnes at dække et særligt er-

hvervsbehov i Danmark.

Det fremgår af artikel 26, at medlemsstaterne skal sikre, at tjenestemod-

tageren får en række oplysninger af tjenesteyderen. Bestemmelsen vil

kunne få betydning i en lang række speciallove, såfremt disse oplys-

ningskrav ikke allerede er gældende.

Med henblik på at gennemføre direktivforslagets artikel 26-32 om tjene-

steydelsernes kvalitet forventes dette at ske via en ny rammelov for tjene-

steydelser.

Gennemførslen af direktivforslagets bestemmelser om administrativt

samarbejde (artikel 33-38) kan medføre ændringer i lovgivningen som

følge af proceduren under artikel 42, stk. 2, hvorefter Kommissionen

sammen med medlemsstaterne fastsætter de nødvendige bestemmelser

vedr. den praktiske gennemførelse af bestemmelserne.

8.4. Statsfinansielle konsekvenser

Det følger af direktivforslagets artikel 6, at der skal etableres en eller flere

kvikskranker i hver medlemsstat. Kvikskrankerne kan benyttes af tjeneste-

ydere og tjenestemodtagere og skal samtidig være udgangspunkt for ud-

veksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Det skønnes, at etable-

ringsudgifterne til en eller flere kvikskranker i Danmark vil beløbe sig til

mellem 19,2 og 23,6 mio. kr. over 4 år.

Det fremgår desuden af direktivforslagets artikel 8, at samtlige procedurer

og formaliteter i forbindelse med optagelse og udøvelse af servicevirksom-

hed skal kunne foregå elektronisk hos kvikskranken og de kompetente

myndigheder. Finansieringen af den digitalisering, som skal kunne foregå

via kvikskrankerne, er indeholdt i udgiftsestimatet ovenfor.

En vedtagelse af artikel 20, stk. 2, i dets nuværende form vurderes at

kunne få væsentlige statsfinansielle konsekvenser, hvis det ikke længere

at muligt at begrænse adgangen for modtagelsen af stipendier til dækning

af undervisningsafgift efter danske regler. Der er p.t. omkring 4.000 stu-

derende med SU i udlandet, heraf en væsentlig del i EU-medlemsstater.

Selvom en del er optaget på offentlige uddannelsesinstitutioner, vil der

være et betydeligt antal, der studerer på private institutioner. Det vurde-

res, at det i værste fald vil kunne medføre merudgifter på ca. 25 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er Kommissionens opfattelse, at etablering af et indre marked for tjene-

steydelser vil have væsentlige positive effekter for den europæiske økono-

mis vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. I særdeleshed vil den skabe

grundlag for, at de små og mellemstore virksomheder i tjenesteydelsessek-

torerne vil kunne realisere deres vækstpotentialer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/52

Mens det indre marked for varer er veludviklet, er barriereniveauet voksen-

de på serviceområdet. Det viser en rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen,

som konkluderer, at de fleste danske virksomheder oplever et voksende an-

tal tekniske handelshindringer (”Grænser for service - Kortlægning af hin-

dringer for international handel med tjenesteydelser”, 2005).

En bedre adgang til et integreret indre marked vil dels give konkurrence-

dygtige og innovative danske tjenesteydere reel adgang til et langt større

marked, dels vil den forenklede adgang til det danske marked styrke

dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at sikre adgangen til konkurren-

cedygtige tjenesteydelser. Endelig vil forbrugerne høste gevinsterne af en

større konkurrence på det danske marked.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen har ikke foretaget en kvantitativ vurdering af de admini-

strative konsekvenser, som forslaget kan medføre. Det hænger sammen

med, at forslaget er et rammedirektiv, som alene fastsætter visse krav og

principper. Det er dog den generelle vurdering fra Kommissionen, at de

potentielle administrative lettelser er væsentlige.

Forslagets etableringsdel sigter generelt på at forbedre vilkårene for tje-

nesteyderne og har til hensigt at forenkle procedurer og formaliteter for

adgangen som tjenesteyder til at etablere sig i en anden medlemsstat.

Dette omfatter bl.a. en screeningsproces i forhold til tilladelsesordninger

og en evaluering af nationale krav af betydning for etableringsretten. Dis-

se bestemmelser vurderes at kunne medføre visse administrative lettelser

for danske virksomheder.

Etableringen af kvikskranker vurderes desuden at lette virksomhederne

for en række administrative byrder, da det bliver lettere for virksomhe-

derne at få adgang til relevante informationer. Virksomhederne slipper

således for at skulle henvende sig flere steder for at opnå overblik over,

hvilke krav der gælder i forbindelse med en given tjenesteudøvelse. Virk-

somhederne får desuden adgang til at få information elektronisk, hvilket

må betragtes som en væsentlig administrativ lettelse.

Modsat indeholder forslaget en række oplysningskrav for tjenesteyderne

samt visse forpligtelser i forhold til erhvervsforsikringer og eftersalgsga-

rantier. Disse forpligtelser må formodes at medføre visse administrative

konsekvenser for virksomhederne.

En samlet vurdering af forslagets administrative konsekvenser fordelt på

fx omstillingsbyrder og løbende byrder er ved at blive foretaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat blev fremsendt den 29. april 2004 samt korrigendum den 7.

oktober 2004. Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen

den 19. november 2004, den 3. juni 2005, den 25. november 2005 og den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/52

10. marts 2006. Notater er fremsendt den 12. november 2004, den 30. maj

2005, den 17. november 2005 og den 24. februar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/52

3. Bedre regulering – forenkling af reguleringen

Nyt notat

Resumé

Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet den

29. maj 2006 med henblik på drøftelse. Drøftelsen sker på baggrund af en

fremskridtsrapport fra formandskabet, som bl.a. beskriver status for ar-

bejdet med konsekvensvurderinger, regelforenkling, måling og reduktion

af de administrative byrder samt screening af fremsatte lovforslag for deres

fortsatte relevans.

Der ventes ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret som følge af

drøftelsen.

1. Baggrund og indhold

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet

og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule-

ring. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis

formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde

Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gen-

nemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i

2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.

I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlande-

ne, Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af

reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således,

at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal

sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til

og med 2006. Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regel-

forenkling og en fælles metode til måling af de administrative byrder.

Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 priorite-

ter for regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde

videre med. På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal ud-

vikles en fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På

dansk foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at

fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2005 en meddelelse, som udstikker

Kommissionens planer for det videre arbejde med bedre regulering i EU.

Kommissæren for erhvervs- og industripolitik, Günter Verheugen opfordre-

de desuden medlemsstaterne til at sende deres forslag til forenklinger af ek-

sisterende EU-regler til Kommissionen. I juni 2005 sendte Danmark således

50 danske regelforenklingsforslag til Kommissionen.

På baggrund af forenklingsforslagene fra 2004 og 2005 præsenterede

Kommissionen i oktober 2005 er ny meddelelse om regelforenkling. I med-

delelsen skitseres et rullende forenklingsprogram, der inddrager interessen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/52

ternes erfaringer med lovgivningen og fokuserer på udvalgte sektorer. Re-

gelforenklingsmeddelelsen indeholder desuden en liste med over 100 for-

enklingsinitiativer frem til og med 2008. Kommissionen præsenterede sam-

tidig en meddelelse om tilbagetrækning af lovgivningsinitiativer, som var

forældede og skadelige for konkurrenceevnen. I marts 2006 trak Kommis-

sionen formelt 67 lovgivningsinitiativer tilbage.

Konkurrenceevnerådet vedtog på rådsmødet de 28.-29. november 2005

rådskonklusioner, der hilser Kommissionens meddelelser om regelforenk-

ling og screening velkomne samt opfordrer Kommissionen til årligt at in-

formere Rådet om status for arbejdet med regelforenkling.

Det Europæiske Råd (DER) hilste i december 2005 arbejdet med bedre re-

gulering velkommen, og på DER i marts 2006 opfordrede Rådet atter

Kommissionen til at anvende den fælles metode til måling af administrative

byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål

for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer. Kommis-

sionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om fremskridt

inden udgangen af 2006.

I Formandskabets fremskridtsrapport beskrives status for arbejdet med kon-

sekvensvurderinger og regelforenkling samt måling og reduktion af de ad-

ministrative byrder. Kommissionen har bl.a. iværksat et pilotprojekt, hvor

den fælles EU metode til måling af administrative byrder tages i anvendelse

i byggevaresektoren. Fremskridtsrapporten beskriver desuden arbejdet med

screening af fremsatte lovforslag for deres fortsatte relevans samt specifikke

tiltag rettet mod SMV’er, herunder forenklede indberetningskrav og visse

undtagelser. Endelig nævnes relationen til subsidiaritetsprincippet samt for-

bedring af ekspertisen på området for bedre regulering.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Fremskridtsrapporten ventes ikke at få direkte betydning for gældende

dansk ret.

Høring

Formandskabets fremskridtsrapport til Konkurrenceevnerådsmødet den

29. maj 2006 har været sendt i høring Specialudvalget for Konkurrence-

evne og Vækst med frist den 5. maj 2006. Forbrugerrådet understregede,

at arbejdet med bedre regulering ikke må anvendes til hverken at fjerne

eller vanskeliggøre forbrugerlovgivning i EU.

Dansk Industri (DI) opfatter arbejdet med bedre regulering som en central

del af Lissabon-strategien og hilser således fremskridtsrapporten vel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/52

kommen. DI støtter bl.a. anvendelsen af Standard Cost Modellen (metode

til måling af administrative byrder) på EU-plan, idet det er vigtigt, at re-

gelforenkling sker på baggrund af grundige konsekvensanalyser og ind-

dragelse af interessenter. DI opfordrer endelig til, at der sættes kvantitati-

ve mål for reduktion af de administrative byrder på EU-plan.

Andre landes holdninger

Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der forven-

tes ikke nævneværdige problemer under drøftelsen af fremskridtsrappor-

ten.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og kan tage

formandskabets fremskridtsrapport til efterretning. Danmark støtter, at

"bedre regulering" sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ik-

ke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller sund-

hedsstandarder. Arbejdet med bedre regulering i EU ligger i naturlig for-

længelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i

Danmark.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Fremskridtsrapporten medfører ingen direkte lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete

regelforenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes

fra sag til sag. Hvis der på et tidspunkt bliver tale om, at medlemsstaterne

skal medfinansiere målinger af de administrative byrder på EU-niveau,

vil dette kunne medføre begrænsede udgifter for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fremskridtsrapporten medfører ingen direkte samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i

EU forventes som udgangspunkt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Fremskridtsrapporten medfører ingen direkte administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU

forventes at bidrage positivt til at reducere danske virksomheders admini-

strative byrder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Fremskridtsrapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/52

4. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser om forbrugerkreditaftaler og ændring af Rådets direktiv

93/13/EF (DS 302/06 af 13. april 2006)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et nyt revideret forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaf-

taler, der har været genstand for drøftelse i rådets arbejdsgruppe. På

baggrund af disse drøftelser har det østrigske formandskab udarbejdet et

kompromisforslag af 13. april 2006.

Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering og

vil som udgangspunkt indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af

området for forbrugerkredit. I forhold til det oprindelige forslag er direk-

tivets anvendelsesområde dog foreslået reduceret. Herudover er en række

bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktiv-

forslaget.

Det østrigske formandskab har forud for rådsmødet udvalgt en række

emner til politisk drøftelse på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj

2006 og har i den forbindelse udarbejdet et spørgeskema til brug herfor.

De udvalgte emner er harmoniseringsgraden, betaling før forfaldstids-

punktet og sammenligning af tilbud om forbrugerkreditter på tværs af

landegrænser. Herudover har formandskabet udvalgt en række artikler til

drøftelse, som der forventes at kunne opnås enighed om i den nærmeste

fremtid. De vedrører oplysningsforpligtelser, fortrydelsesret, tilknyttede

transaktioner og overtræk.

1. Baggrund og indhold

Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit –

forbrugerkreditdirektivet – (87/102/EØF) trådte i kraft i 1990.

Kommissionen afgav i maj 1995 en beretning til Rådet om forbrugerkre-

ditdirektivets gennemførelse i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/52

Rådet vedtog i november 1995 en resolution, hvori det opfordrede Kom-

missionen til at sende beretningen i høring, tage hensyn til de kommenta-

rer, der måtte fremkomme, og offentliggøre et resumé af kommentarerne.

Den danske regering afgav i juni 1996 høringssvar over beretningen.

Kommissionen afgav i september 1997 til Rådet en ny beretning, der så-

ledes er en sammenfattende rapport over reaktioner og kommentarer til

beretningen fra maj 1995.

Kommissionen blev af Rådet opfordret til på baggrund af reaktionerne på

beretningen fra maj 1995 at fortsætte sine undersøgelser og overveje, om

der er behov for yderligere fællesskabsinitiativer på dette område.

Kommissionen udsendte den 8. juni 2001 et oplæg til debat om ændring

af forbrugerkreditdirektivet.

Den tidligere regering afgav den 12. oktober 2001 høringssvar over de-

batoplægget. En kopi af debatoplægget og høringssvaret er sendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 31. oktober 2001.

Kommissionen har den 11. september 2002 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002)

443 endelig). Forslaget blev den 18. september 2002 fremsendt til Rådet.

Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 23. september 2003 forkastet

Kommissionens forslag og opfordret Kommissionen til at stille et nyt for-

slag. Den 2. april 2004 har Europa-Parlamentet afgivet endnu en udta-

lelse om forslaget og i den forbindelse stillet 152 ændringsforslag til di-

rektivforslaget.

På den baggrund har Kommissionen den 28. oktober 2004 fremsat et re-

videret direktivforslag, som imidlertid blev trukket tilbage på Kommissio-

nens eget initiativ i december 2004. Den 7. oktober 2005 har Kommissio-

nen fremsat et nyt revideret direktivforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/52

Rådets direktiv 87/102/EØF er senest ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/7/EF om ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbruger-

kredit (ændring af bestemmelserne om beregning af de årlige omkostnin-

ger i procent).

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95. For-

slaget vil således skulle vedtages i henhold til fremgangsmåden i trakta-

tens artikel 251 (fælles beslutningstagen).

Der er tale om et forslag til et helt nyt forbrugerkreditdirektiv til afløsning

af det eksisterende direktiv 87/102/EØF.

I de ledsagende bemærkninger til det seneste reviderede direktivforslag

konstaterer Kommissionen, at kun en mindre del af det europæiske for-

brugerkreditmarked er grænseoverskridende. Det nye forbrugerkreditdi-

rektiv skal ifølge Kommissionen give banker bedre markedsvilkår og give

forbrugerne adgang til billige kreditaftaler samt et bredere udbud af dis-

se.

I forhold til det forslag, som Kommissionen fremsatte den 22. september

2002, lægges der med det seneste reviderede direktivforslag op til en

mindre indgribende harmonisering af forbrugerkreditlovgivningen.

Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering,

mens det gældende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF) alene er et mi-

nimumsharmoniseringsdirektiv. Mens Kommissionen ved direktivforsla-

get af 11. september 2002 foreslog, at man sigtede mod totalharmonise-

ring i enhver henseende, har Kommissionen dog ved det reviderede direk-

tivforslag foreslået, at der på visse punkter gives spillerum for en vis for-

skelligartet national gennemførelse. Kommissionen har således foreslået

en bestemmelse om gensidig anerkendelse, der indebærer, at virksomhe-

der – for så vidt angår indholdet i visse af direktivets bestemmelser – ale-

ne skal leve op til de krav, der stilles i etableringslandet (artikel 21, stk.

2).

Direktivets anvendelsesområde er foreslået væsentligt reduceret. Det tid-

ligere direktivforslag omfattede bl.a. kreditaftaler sikret ved pant i fast

ejendom, som ikke havde til formål at yde kredit til køb eller ombygning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/52

af fast ejendom, men Kommissionen har erkendt, at det er uhensigtsmæs-

sigt at introducere en sondring, der angår formålet med et optaget lån,

og det foreslås derfor, at kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom ge-

nerelt undtages fra direktivets anvendelsesområde. Endvidere falder ek-

sempelvis kreditaftaler, der angår gæld på over 50.000 €, kreditaftaler,

der hviler på retsforlig, kreditaftaler sikret ved håndpant og kautionsafta-

ler nu uden for direktivets anvendelsesområde.

Endelig er en række bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne

taget ud af direktivforslaget. Blandt andet er der ikke længere krav om

registrering af kreditgivere og kreditformidlere, og det kræves ikke læn-

gere, at der oprettes en central database over skyldnere, der har gjort sig

skyldig i betalingsforsømmelse. Endvidere er bestemmelser om dørsalg,

om angivelse af kreditgiveromkostninger i procent, om reguleringen af

variable debitorrenter, om urimelige kontraktsvilkår og om inddrivelse

og inkasso udgået. Desuden er der foreslået lempeligere regler for visse

mindre kreditaftaler, herunder for kreditaftaler, der angår gæld på 300 €

eller mindre. Endelig er kreditgiveren og kreditformidlerens rådgiv-

ningspligt er reduceret.

Direktivforslaget indeholder dog fortsat forslag til en række nye regler,

som – i forhold til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF)

– vil indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af området for for-

brugerkredit. Det drejer sig navnlig om følgende forslag:

Krav om, at reklamer for kreditaftaler ledsages af nærmere angi-

vet information om årlige omkostninger i procent mv. (artikel 4).

Krav om kreditgiver/kreditformidlers forudgående orientering og

rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i procent mv.

(artikel 5).

Krav om, at der skabes adgang for kreditgivere/kreditformidlere

fra andre medlemslande til eksisterende databaser over dårlige

betalere (artikel 8).

Udvidelse af oplysningspligten ved indgåelse af kreditaftaler, bl.a.

ved krav om oplys-ning om debitorrenten. Endvidere er oplys-

ningspligten tydeliggjort, for så vidt angår årlige omkostninger i

procent (artikel 9 og 18).

Indførelse af en generel 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af

kreditaftaler (artikel 13).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/52

Indførelse af en regel om tilbagebetaling før forfaldstid (artikel

15).

1.2. Formandskabets kompromisforslag

1.2.1 Kommissionens reviderede forslag har været drøftet på en række

møder i Rådets arbejdsgruppe. Til brug for den seneste drøftelse i ar-

bejdsgruppen den 25. – 26. april 2006 har det nuværende østrigske for-

mandskab på baggrund af arbejdsgruppens drøftelser udarbejdet et kom-

promisforslag af 13. april 2006, som tager udgangspunkt i Kommissio-

nens reviderede forslag.

Kompromisforslaget indeholder bl.a. et forslag til at nedsætte grænsen

for, hvornår mindre kreditaftaler falder under et lempeligere sæt af reg-

ler (”light-regime”) fra maksimalt 300 € til maksimalt 200 €. Herudover

foreslås det at hæve beløbet for, hvornår en kreditaftale falder uden for

direktivets anvendelsesområde fra 50.000 € til 100.000 € eller et tilsva-

rende beløb i en anden valuta.

1.2.2. I det følgende gennemgås de relevante bestemmelser, som knytter

sig til de af formandskabet stillede spørgsmål, der skal drøftes på råds-

mødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2006.

I den foreslåede bestemmelse i artikel 5, stk. 2, om information forud for

kontraktindgåelse har Kommissionen i det reviderede forslag foreslået en

række yderligere oplysningsforpligtelser medtaget, herunder f.eks. oplys-

ning om gældende morarenter, misligholdelsesomkostninger og retten til

tilbagebetaling før forfaldstidspunktet.

Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået en række mindre

ændringer, herunder foreslået en ny informationsforpligtelse (stk. 2, litra

ba), hvorefter der ved kredit i form af udsat betaling ved køb af varer el-

ler tjenesteydelser skal oplyses om varen eller tjenesteydelsen samt om

dennes kontantpris. Herudover er det i bestemmelsens 2. afsnit vedrøren-

de taletelefoni præciseret, hvad der som minimum skal oplyses for at op-

fylde betingelsen i artikel 3, stk. 3, litra b, 2. led, om den finansielle tjene-

steydelses vigtigste karakteristika.

I Kommissionens reviderede forslag til artikel 3, litra f, der vedrører de-

finitionen af ”samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/52

ten”, er bestemmelsen blevet ændret således, at kun omkostninger, som

forbrugeren skal betale ved aftalemæssig forvaltning af kreditaftalen, og

som kreditgiveren har kendskab til, er omfattet af definitionen. For så

vidt angår omkostninger ved tjenesteydelser i forbindelse med kreditafta-

len, navnlig forsikringspræmier, foreslår Kommissionen, at disse er om-

fattet, hvis indgåelsen af aftalen om tjenesteydelsen er en nødvendig for-

udsætning for at opnå kreditten eller den oplyste rentesats. Endelig har

Kommissionen i bestemmelsens sidste led foreslået at udelade omkost-

ninger, som påhviler forbrugeren i forbindelse med indgåelsen af en kre-

ditaftale til andre end kreditgiveren, herunder til notar og skattevæsen.

I formandskabets kompromisforslag er artikel 3 (f) foreslået ændret, så-

ledes at betingelsen om, at en omkostning kun skal medtages, hvis kredit-

giveren har haft kendskab hertil, er udgået. Herudover har formandska-

bet foreslået bestemmelsen ændret, så det i relation til omkostninger ved

tjenesteydelser i forbindelse med kreditaftalen, herunder navnlig forsik-

ringspræmier, bliver afgørende for, om disse er omfattet af definitionen,

at den tegnede forsikring rent faktisk sikrer tilbagebetaling af lånet. For-

mandskabet har i tilknytning hertil foreslået en metode til udregning af

forsikringsomkostninger i de tilfælde, hvor disse ikke er kendt på tids-

punktet for reklamering eller forud for kontraktindgåelsen, jf. artikel 3,

litra ga, 4. afsnit. Kreditgiveren vil herefter skulle angive forsikringsom-

kostninger på baggrund af de gennemsnitlige omkostninger, der har væ-

ret forbundet med indgåelse af tilsvarende forsikringer, herunder sikker-

hedsstillelse af en lignende karakter indgået med kreditgiveren, inden for

de seneste 5 år.

For så vidt angår det sidste led af definitionen i artikel 3 (f), der undtager

omkostninger som påhviler forbrugeren i form af udgifter til notar eller

skattevæsen fra definitionen af samlede omkostninger, har formandskabet

foreløbigt ladet Kommissionens forslag bestå uændret.

I Kommissionens reviderede forslag til artikel 9, stk. 2, der vedrører ob-

ligatoriske oplysninger i kreditaftalen er der i forhold til det oprindelige

forslag medtaget en række yderligere obligatoriske oplysninger, der i det

store hele medfører, at den information, der skal gives forud for kontakt-

indgåelse, svarer til de oplysninger, der skal gives i selve kreditaftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/52

Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået nogle mindre æn-

dringer i artikel 9, stk. 2, herunder foreslået en ny bestemmelse i litra ca

svarende til den ovenfor omtalte i artikel 5, stk. 2, litra ba. Herudover har

formandskabet foreslået, at der tilføjes en bestemmelse i litra p, hvorefter

der i kreditaftalen skal gives oplysning om adgangen til at afgøre tvister

ved klagenævn og procedurerne i forbindelse hermed, som skal erstatte

Kommissionens forslag herom i artikel 9, stk. 1.

I kommissionens reviderede forslag til artikel 13 om fortrydelsesret er

der foreslået en ændring af stk. 1, litra a, hvorefter fristen for fortrydel-

sesretten enten regnes fra den dag, hvor kreditaftalen er indgået, eller

den dag hvor forbrugeren modtager de oplysninger, der efter artikel 9,

stk. 2, skal gives i kreditaftalen. Herudover har Kommissionen foreslået

ændringer vedrørende forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten over

for kreditgiveren, herunder bl.a. indført en adgang for forbrugeren til at

notificere kreditgiveren om, at han eller hun har til hensigt at udøve for-

trydelsesretten. Endelig har Kommissionen foreslået ændringer i stk. 4,

vedrørende forbrugerens tilbagebetaling, herunder tilbagebetaling af

skyldige renter.

I kompromisforslagets artikel 13, har formandskabet foreslået, at stk. 2,

om forbrugerens adgang til at notificere kreditgiveren om at ville udøve

fortrydelsesretten, slettes. Herudover har formandskabet foreslået en ny

bestemmelse i stk. 5, hvorefter medlemsstaterne kan beslutte, at stk. 1-4

ikke skal finde anvendelse på kreditaftaler, der er indgået foran en notar,

forudsat at notaren kan bekræfte, at forbrugeren er garanteret sine ret-

tigheder efter artikel 5 og 9.

Kommissionen har i det reviderede forslag foreslået en ny artikel 14 om

tilknyttede transaktioner, hvorefter en forbruger, der udøver sin fortry-

delsesret f.eks. ved køb af en vare, heller ikke længere er bundet af en

eventuel tilknyttet kreditaftale, jf. stk. 1. Herudover er der i stk. 2 foreslå-

et en bestemmelse, hvorefter en forbruger i tilfælde af f.eks. en sælgers

misligholdelse af en købsaftale, under nærmere angivne betingelser vil

kunne iværksætte retslige skridt mod kreditgiveren ifølge en tilknyttet

kreditaftale. Det foreslås, at det overlades til medlemsstaterne at be-

stemme, i hvilket omfang og på hvilke betingelser disse retslige skridt kan

iværksættes. Endelig er der i stk. 3 foreslået indsat en bestemmelse, hvor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/52

efter reglerne i stk. 1 og 2 ikke har indflydelse på nationale bestemmelser

om solidarisk ansvar mellem eksempelvis en sælger og en kreditgiver.

I formandskabets kompromisforslag er ordlyden af stk. 2 foreslået forenk-

let under anvendelse af begrebet ”tilknyttet kreditaftale”, som dette er

defineret i artikel 3, litra f.

I artikel 15, der vedrører tilbagebetaling før forfaldstidspunktet, har

Kommissionen i sit reviderede forslag foreslået en tilføjelse til det oprin-

delige forslags stk. 1, hvorefter forbrugeren har ret til en rimelig redukti-

on af de samlede kreditomkostninger ved tilbagebetaling før forfaldstids-

punktet. Formandskabet har i sit kompromisforslag fundet anledning til

at præcisere, hvad der menes med en rimelig reduktion. Forbrugeren vil

herefter kunne kræve en reduktion svarende til de renter og omkostnin-

ger, der ville skulle have været betalt i den resterende løbetid for kredit-

aftalen.

Herudover foreslår formandskabet i artikel 15, stk. 2, at en kreditgiver

kun er berettiget til at kræve en godtgørelse for en tilbagebetaling før for-

faldstidspunktet, hvis det samlede kreditbeløb overstiger 3.000 € eller et

tilsvarende beløb i anden valuta, og hvis tilbagebetalingen før forfaldstid

sker i en periode, hvor en fast rente er aftalt, og denne er aftalt at vare ud

over et år.

Formandskabet har desuden foreslået en ny bestemmelse i artikel 15, stk.

3, hvorefter kreditor ikke kan kræve godtgørelse af forbrugeren, hvis til-

bagebetalingen sker som led i en forsikringsordning, der er etableret for

at tilvejebringe en tilbagebetalingsgaranti. Endelig har formandskabet

foreslået en ny bestemmelse i artikel 15, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne

kan begrænse kreditors godtgørelse svarende til enten en maksimal pro-

centdel af det skyldige kreditbeløb, et specifikt beløb eller ved at fastsætte

en opsigelsesperiode, igennem hvilken forbrugeren skal fortsætte med at

betale renter.

I artikel 17 om overskridelse af samlede kreditbeløb har Kommissionen i

sit reviderede forslag stillet forslag om, at kreditgiveren i tilfælde af en

væsentlig overskridelse af det samlede kreditbeløb på over en måned skal

gøre forbrugeren opmærksom på overskridelsen samt på debitorrenten

og eventuelle udgifter forbundet med overskridelsen. Efter forslaget til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/52

stk. 2 skal en væsentlig overskridelse, der varer ud over tre måneder, af-

vikles om nødvendigt ved hjælp af en ny kreditaftale. I kompromisforsla-

get er forslaget til stk. 2 udgået.

For så vidt angår artikel 21 om harmonisering og gensidig anerkendelse,

har formandskabet foreløbigt ladet artiklen bestå uændret.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har som nævnt ved udtalelse af 23. september 2005

forkastet Kommissionens forslag af 11. september 2002 og opfordret

Kommissionen til at stillet et nyt forslag. Parlamentet har i sin udtalelse

blandt andet henvist til, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad er samordnet

med eksisterende og kommende EU-regler, herunder persondatadirekti-

vet, konkurrenceretten og Basel II, som omhandler kapitaldækningskrav

for pengeinstitutter.

Europa-Parlamentet har i forlængelse heraf afgivet endnu en udtalelse

om forslaget den 2. april 2004, hvor der stilles 152 ændringsforslag til

direktivforslaget.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i de ledsagende bemærkninger til direktivforsla-

get, at Fællesskabet i overensstemmelse med nærhedsprincippet kan træf-

fe foranstaltninger, eftersom målet med det forestående tiltag, nemlig ud-

arbejdelse af fælles bestemmelser om visse aspekter ved medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan

gennemføres på fællesskabsplan. I tilknytning hertil anfører Kommissio-

nen, at direktivet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet be-

grænser sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål.

Det er på baggrund heraf, og i lyset af at direktivforslaget skal erstatte et

eksisterende direktiv om grænseoverskridende forbrugerkredit, regerin-

gens opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

4. Gældende dansk ret

Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

(87/102/EØF) er gennemført i dansk ret ved kreditaftaleloven (lov nr. 398

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/52

af 13. juni 1990 om kreditaftaler), der ikke ved forudgående aftale kan

fraviges til skade for forbrugeren.

Forbrugerkreditdirektivet er som nævnt senest ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF. Ændringsdirektivet er gennem-

ført i dansk ret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000. Direktivændringen om-

handler beregning af de årlige omkostninger i procent.

Kreditaftaleloven indeholder bl.a. bestemmelser om kreditgivers oplys-

ningspligt i forbindelse med aftalens indgåelse (§§ 8-10 og 13-18), kre-

ditgivers oplysningspligt under kreditaftalens forløb (§§ 11-12), tilside-

sættelse af oplysningspligten (§§ 23-24), indfrielse af fordringen før for-

faldstidspunktet (§ 26-27) og forbrugerens bevarelse af indsigelser mv. (§

32-33).

For en nærmere beskrivelse af kreditaftalelovens bestemmelser henvises

til grundnotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

november 2002, hvor der endvidere findes en beskrivelse af de relevante

spørgsmål, der er reguleret i anden lovgivning.

Herudover kan der henvises til markedsføringslovens § 15, stk. 1, der in-

deholder en regel om, at såfremt størrelsen eller opkrævningen af geby-

rer i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren,

skal betingelserne herfor være klart fremhævet i kontrakten. Finansielle

virksomheder er ikke underlagt markedsføringslovens regler, men er i

stedet underlagt reglerne i bl.a. bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober

2004 om god skik for finansielle virksomheder. Heri findes bl.a. generelle

bestemmelser om god skik, herunder om rådgivning, information og for-

pligtelser ved aftaleindgåelse.

5. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos en række myndigheder og

organisationer mv. Der henvises til grundnotatet af 1. november 2002 for

en udførlig gennemgang af de indkomne høringssvar.

Endvidere henvises

til det aktuelle notat, som blev sendt til Europaudvalget den 8. maj 2003,

hvor indholdet af høringssvar fra Præsidenten for Københavns Byret og

Oliebranchens Fællesrepræsentation gengives.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/52

Justitsministeriet har desuden sendt Kommissionens reviderede direktiv-

forslag af 7. oktober 2005 i høring hos nedenstående myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsret-

ten, Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aal-

borg og Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Danmarks

Automobilforhandlerforening,

Dansk

Ejendomsmæglerforening,

Dansk Franchise Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Dansk Kreditråd, De Danske Bilimportører, Finans og Leasing, Fi-

nansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Registrerede Revisorer FRR, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-

rer, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension,

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HTS - Handel,

Transport

Serviceerhvervene,

Håndværksrådet,

IT-

Brancheforeningen, RKI Kreditinformation A/S, Pengeinstitutanke-

nævnet, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Realkreditankenævnet,

Realkreditrådet, Københavns Universitet, Århus Universitet, Aalborg

Universitet, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen i København og

Handelshøjskolen i Aarhus.

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, og Københavns By-

ret, Den Danske Dommerforening, Dansk Franchise Forening

Pen-

geinstitutankenævnet

har ikke fundet anledning til at udtale sig om di-

rektivforslaget.

Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Dansk Indu-

stri, De Danske Bilimportører, Foreningen af Registrerede revisorer

FRR, Håndværksrådet og Aalborg Universitet

har ikke bemærkninger til

forslaget.

Advokatrådet

finder det glædeligt, at en række af de væsentlige indven-

dinger, som Advokatrådet tidligere har fremført ikke længere er aktuelle

pga. ændringer i det reviderede direktivforslag. Advokatrådet bemærker

dog, at kravet om fuld harmonisering indebærer, at medlemsstater, der

måtte have regler, der yder forbrugeren en bedre beskyttelse end fastsat i

direktivet, ikke kan opretholde en sådan højere forbrugerbeskyttelse, hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/52

direktivet vedtages. Endvidere har Advokatrådet en række konkrete be-

mærkninger til visse af forslagets bestemmelser.

Dansk Handel & Service

støtter, at det nye forslag er mindre teknisk og

mindre detaljeret, og at formidling af lån, hvor forretningen ikke har truf-

fet selvstændige beslutninger om kreditgivningen, er undtaget. Dansk

Handel & Service finder dog, at informationsforpligtelserne i direktivfor-

slaget bør begrænses af hensyn til overskueligheden. Dansk Handel &

Service har desuden en række konkrete bemærkninger til visse af forsla-

gets bestemmelser.

Finansrådet

finder, at det nye forslag er bedre end det tidligere fremsat-

te. Det er dog Finansrådets opfattelse, at forslaget ikke virker ordentligt

gennemarbejdet, og der er flere steder, hvor bestemmelsernes rækkevidde

og indhold giver anledning til bemærkninger og spørgsmål. Finansrådet

støtter, at direktivet underlægges totalharmoniseringsprincippet. Finans-

rådet finder dog, at forslagets artikel 21 skaber uklarhed om, i hvilken

udstrækning der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Endvidere øn-

sker Finansrådet klarhed over, om medlemsstaterne frit kan lade direkti-

vet finde anvendelse på områder, som ikke er omfattet af direktivet. Fi-

nansrådet har desuden en lang række konkrete bemærkninger til visse af

forslagets bestemmelser.

Forbrugerombudsmanden

finder, at ændringerne i forhold til det tidlige-

re forslag på flere væsentlige punkter har ført til en klar forringelse af

forbrugerbeskyttelsesniveauet. Forbrugerombudsmanden påpeger i den

forbindelse bl.a., at der ikke fortsat i direktivforslaget opstilles begræns-

ninger for, i hvilket omfang debitorrenten kan variere. Forbrugerom-

budsmanden har desuden en række konkrete bemærkninger til visse af

forslagets bestemmelser.

Forbrugerrådet

frygter, at direktivforslaget vil sænke det fælleseuropæi-

ske beskyttelsesniveau for forbrugerkredit til den laveste fællesnævner.

Desuden finder Forbrugerrådet det svært generelt at overskue konse-

kvenserne af at indføre princippet om gensidig anerkendelse, og i den

forbindelse er Forbrugerrådet bekymret for, at princippet leder til, at

kreditgivere vælger at etablere sig i det land, der har den lempeligste

lovgivning. Forbrugerrådet har desuden en lang række konkrete be-

mærkninger til visse af forslagets bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/52

Realkreditankenævnet

finder det velbegrundet, at kreditaftaler med pant

i fast ejendom er undtaget fra direktivet, idet der næppe for realkreditlån

findes et behov for en yderligere regulering end den, der følger af den

frivilligt indgåede ”Code of Conduct”, i medfør af hvilken der i et særligt

”Europæisk Informationsblad” gives oplysninger, som på en række punk-

ter er mere detaljerede end de, der i dag gives efter kreditaftaleloven.

Realkreditrådet,

der kan tilslutte sig Realkreditnævnets bemærkninger,

noterer ligeledes med tilfredshed, at kreditaftaler sikret ved pant i fast

ejendom er undtaget fra direktivet, og opfordrer til, at disse ikke inklude-

res ved implementeringen i dansk ret af direktivet.

RKI Kredit Information A/S

ønsker bekræftet, at artikel 8, stk. 2, skal

forstås således, at forpligtelsen efter bestemmelsen til at orientere for-

brugere om databasekonsultationer påhviler kreditgiveren og ikke kredit-

informationsbureauet.

Handelshøjskolen i Århus v/ Lektor Hans Henrik Edlund

finder, at for-

trydelsesretten i forslagets artikel 15 bør kunne udøves uden, at forbruge-

ren skal betale en bod. Han har i øvrigt en række konkrete bemærkninger

til nogle af forslagets bestemmelser.

6. Andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe om forbrugerbeskyttelse har afsluttet 1. læsning af

det reviderede direktivforslag, hvorefter formandskabet på baggrund

heraf har udarbejdet det ovenfor omtalte kompromisforslag.

Det østrigske formandskab har besluttet, at spørgsmålene om henholdsvis

harmoniseringsgraden, betaling før forfaldstidspunktet, og de årlige om-

kostninger i procent, skal undergives en politisk drøftelse på rådsmødet

(konkurrenceevne) den 29. maj 2006. Herudover har formandskabet ud-

valgt en række artikler til drøftelse, der efter formandskabets opfattelse

vil kunne opnås enighed om i den nærmeste fremtid. Det gælder bestem-

melser om oplysningsforpligtelser, fortrydelsesret, tilknyttede kreditafta-

ler og overtræk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/52

I det følgende gennemgås forhandlingssituationen med udgangspunkt i de

spørgsmål, som formandskabet har stillet forud for drøftelserne på næste

rådsmøde.

I relation til spørgsmålet om totalharmonisering har flere medlemsstater

umiddelbart udtrykt sig positivt over for ideen, men flere lande har dog

samtidig peget på konkrete bestemmelser i direktivet, hvor totalharmoni-

sering vil kunne medføre en forringelse af forbrugerbeskyttelsen, herun-

der bl.a. artikel 9, 14 og 15.

For så vidt angår princippet om gensidig anerkendelse har et mindre an-

tal medlemsstater peget på, at der kan være fordele forbundet med at ind-

føre princippet, mens en række medlemsstater derimod finder, at princip-

pet alene medfører ulemper. I tilknytning hertil har Udvalget for Civilret-

lige Spørgsmål (generelle aspekter) afgivet en udtalelse vedrørende

spørgsmålet om gensidig anerkendelse, hvori udvalget finder, at bestem-

melsen om gensidig anerkendelse rejser både politiske og tekniske

spørgsmål i relation til reglerne om international privatret i den eksiste-

rende Rom-I-konvention og i udkastet til den planlagte Rom-I-forordning.

I relation til bestemmelserne om betaling før forfaldstidspunktet og de år-

lige omkostninger i procent er det regeringens opfattelse, at der umiddel-

bart er opbakning til hovedlinjerne i formandskabets kompromisforslag,

men der udestår endnu så væsentlige indholds- og fortolkningsmæssige

spørgsmål, at de fleste lande endnu ikke har tilkendegivet en endelig

holdning til bestemmelserne. For så vidt angår de af formandskabet ud-

valgte artikler om oplysningsforpligtelser, fortrydelsesret, tilknyttede

kreditaftaler og overtræk, synes der umiddelbart at være støtte til be-

stemmelserne, men der foreligger stadig uklarhed om visse dele af be-

stemmelserne, som flere lande har taget forbehold om.

7. Foreløbig dansk holdning

Det er regeringens umiddelbare opfattelse, at det seneste reviderede di-

rektivforslag udgør en forbedring i forhold til forslaget, som Kommissio-

nen fremsatte den 11. september 2002.

Fra dansk side kan man som udgangspunkt støtte Kommissionens be-

stræbelser på at gennemføre totalharmonisering, forudsat at der samtidig

hermed sikres et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Man vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/52

imidlertid ikke kunne støtte den foreslåede bestemmelse om gensidig an-

erkendelse som et alternativ til totalharmonisering. Efter regeringens op-

fattelse bør man på de områder, hvor der findes behov for at overlade

medlemsstaterne et større spillerum ved implementeringen, indrette reg-

lerne herefter, f.eks. ved anvendelse af minimumharmonisering.

For så vidt angår de øvrige rejste spørgsmål om henholdsvis definitionen

af de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, oplys-

ningsforpligtelser, tilknyttede kreditaftaler, betaling før forfaldstidspunk-

tet og fortrydelsesret kan man fra dansk side som udgangspunkt støtte

hovedlinjerne i disse bestemmelser, men der udestår stadig en række

spørgsmål af indholds- og fortolkningsmæssig, som bør afklares før en

endelig dansk holdning kan fastlægges.

I relation til direktivets øvrige bestemmelser, som ikke forventes drøftet

på det kommende rådsmøde, udestår der fortsat en række substansdrøf-

telser, og bestemmelserne giver ligeledes anledning til en række fortolk-

ningsspørgsmål, som efter dansk opfattelse kræver en nærmere afklaring,

inden der vil kunne fastlægges en endelig dansk holdning. I forbindelse

med disse drøftelser vil man fra dansk side navnlig lægge vægt på, at der

findes en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til et højt for-

brugerbeskyttelsesniveau og på den anden side hensynet til at undgå en

unødig kompliceret lovgivning.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget indeholder en række nyskabelser i forhold til det eksi-

sterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF med senere æn-

dringer).

Navnlig som følge heraf vil direktivforslaget, hvis det vedtages

i dets nuværende form, nødvendiggøre ændringer i lovgivningen.

Der er dog også områder, hvor der allerede i dag findes en regulering i di-

rektiv 87/102/EØF, som vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det

gælder f.eks. områder, hvor der efter det fremsatte direktivforslag stilles

forslag til ændringer og/eller præciseringer i den gældende regulering.

Der kan navnlig peges på følgende områder, hvor en vedtagelse af for-

slaget, som det nu foreligger, giver anledning til lovgivningsmæssige

overvejelser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/52

Ændringer i kreditaftalelovens anvendelsesområde, bl.a. med

hensyn til små og gratis kreditter.

Indførelse af regler om kreditgiver/kreditformidlers forudgående

orientering og rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger

i procent mv.

Udvidelse af kreditgiverens oplysningspligt ved indgåelse af kre-

ditaftaler, herunder bl.a. med hensyn til oplysningspligt vedrø-

rende debitorrenten.

Indførelse af en generel fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaf-

taler.

Indførelse af en regel om, at hver af parterne kan opsige en tids-

ubegrænset kreditaftale med et nærmere bestemt varsel.

Ændringer af reglerne om mærkning og skiltning med pris mv.

Det bemærkes, at såfremt en bestemmelse om ændring af gebyrer ikke

medtages i artikel 9, stk. 2, som foreslået fra dansk side, vil det give an-

ledning til overvejelser om ændring af markedsføringslovens bestemmel-

ser om gebyrer.

Eftersom bestemmelserne om registrering af kreditgivere og kreditfor-

midlere samt om oprettelse af en central database for dårlige betalere er

udgået, skønnes direktivforslaget som udgangspunkt ikke at have statsfi-

nansielle konsekvenser af betydning.

I relation til spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse er det umiddelbart den

danske opfattelse, at direktivet på en række centrale områder vil medføre

et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det gælder navnlig i relation til de

foreslåede bestemmelser om henholdsvis oplysningsforpligtelser, de årli-

ge omkostninger i procent og fortrydelsesret.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens skøn, at yderligere harmonisering af reglerne om kre-

ditaftaler på sigt kan bevirke øget grad af grænseoverskridende konkur-

rence med heraf afledte positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er regeringens skøn, at direktivet vil medføre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, men det er på grund af forslagets foreløbige

karakter endnu ikke muligt at foretage en nærmere analyse heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/52

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Europaud-

valget den 1. november 2002.

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmø-

det (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering. Et ak-

tuelt notat blev oversendt til Europaudvalget den 1. november 2002.

Endvidere blev et aktuelt notat oversendt til Europaudvalget den 8. maj

2003 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. maj 2003.

Endelig har Europaudvalget den 31. oktober 2001 modtaget kopi af

Kommissionens debatoplæg om ændring af forbrugerkreditdirektivet og

af regeringens høringssvar.