PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2731 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i

Rådet (Konkurrenceevne) den 29.- 30. maj 2006

Forskningsdelen

15. maj 2006

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Punkt 5:

a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om s. 2

Det Europæiske Fællesskabs 7. rammeprogram for forskning,

teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 119 endelig

b. Forslag til Rådet beslutning om Det Europæiske

Atomenergifællesskabs 7. rammeprogram for forskning og

uddannelse på det nukleare område (2007-2001)

KOM(2005) 119 endelig

= Generel tilgang

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Sagsnr.

Dok-id

700

446902

Punkt 6:

Forslag til forordning om regler for virksomheders,

forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstalt-

ninger under syvende rammeprogram og for formidling

af forskningsresultater (2007-2013)

KOM(2005) 705 endelig

= Generel tilgang

s. 38

Center for Analyse og Politik

Lone Heyde

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3311 3620

[email protected]

Punkt 7:

Rumpolitik

- Statusrapport fra Kommissionen om udviklingen af

den europæiske rumpolitik og køreplan

- Formandskabets rapport vedr. GMES konferencen

i Graz den 19.-20. april 2006

s. 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet den 28.-29. november 2005

Punkt 5: a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Det Europæiske Fællesskabs 7. rammeprogram for forskning,

teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 119 endelig

b. Forslag til Rådet beslutning om Det Europæiske

Atomenergifællesskabs 7. rammeprogram for forskning og

uddannelse på det nukleare område (2007-2001)

KOM(2005) 119 endelig

= Generel tilgang

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets

forskningssamarbejde inden for det syvende rammeprogram for forskning dækker

perioden 2007-2013. Målsætningen for forslaget om syvende rammeprogram er

at videreføre og styrke målsætningen fra det sjette rammeprogram om

realiseringen af det europæiske forskningsrum samt at medvirke til, at EU bliver

bedre til at udnytte sin videnbase, opnå teknologisk lederskab og øge synligheden

omkring europæisk forskning. Rammeprogrammet foreslås opbygget over en

struktur bestående af fire overordnede komponenter: ”Samarbejde”, ”Idéer”,

”Mennesker” og ”Kapaciteter”. Det tematiske forskningssamarbejde er placeret

under overskriften ”Samarbejde”. Forslaget om etableringen af et europæisk

forskningsråd, der skal støtte forskerinitieret grundforskning, er placeret under

overskriften ”Idéer” . Under overskriften ”Mennesker” er samlet

rammeprogrammets aktiviteter til styrkelse af de menneskelige ressourcer i

forskning, de såkaldte ”Marie Curie” aktioner. Under overskriften

”Kapaciteter” er samlet rammeprogrammets aktioner for at optimere den

europæiske forskningsinfrastruktur og styrke innovationskapaciteten i

europæiske små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Den omfatter derudover

styrkelse af forskningspotentialet i de europæiske regioner, dannelse af

forskerdrevne klynger og fremme af forskningspotentialet i tilbagestående

regioner. Hertil kommer forståelse for videnskaben i samfundet,

sammenhængende udvikling af nationale forskningspolitikker og særlige aktioner

rettet mod det internationale forskningssamarbejde.

Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område

omfatter alle aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling,

internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt uddannelse. Dette

omfatter forskning i fusionsenergi, nuklear fission og strålingsbeskyttelse samt

Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på det nukleare område.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 6. april 2005 sit forslag til syvende

rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-

2013) og syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare

område (2007-2011) med henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er et vigtigt instrument som led i gennemførelsen af det europæiske

forskningsrum og udviklingen af videnøkonomien og vidensamfundet i Europa.

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet

af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om

indretningen af det fremtidige forskningssamarbejde i sin meddelelse af 16. juni

2004 (KOM(2004) 353). I meddelelsen blev det fremtidige forskningssamarbejde

foreslået bygget op omkring seks hovedmål: oprettelsen af europæiske

ekspertisepoler, iværksættelse af europæiske teknologiinitiativer, fremme af

kreativitet inden for grundforskning, tiltrækning af de bedste forskere, opbygning

af forskningsinfrastruktur af europæisk interesse og øget samordning af nationale

forskningsprogrammer.

Siden meddelelsen af 16. juni 2004 har Kommissionen i lyset af de anbefalinger,

den har modtaget i forbindelse med høringen, foretaget en række ændringer i

forslaget til opbygningen af rammeprogrammet.

Forslaget indebærer en videreførelse af aktiviteterne, der gennemføres under

sjette rammeprogram, der udløber med udgangen af 2006.

Forslaget til syvende rammeprogram har tidligere været behandlet på møderne i

Rådet den 7. juni, 11. oktober samt 28. -29. november 2005.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration er fremsat under henvisning til traktatens om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 1 efter proceduren i traktatens

artikel 251 (den fælles beslutningstagen med Parlamentet).

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det

nukleare område er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i sit forslag til rammeprogrammer, at det fuldt ud

respekterer subsidiaritetsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i EF-

traktaten.

Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem

EU’s og medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og

samarbejde mellem medlemslandene.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

EF-rammeprogrammet

Kommissionen foreslår, at beslutningen om syvende rammeprogram tager

udgangspunkt i syv artikler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 1 foreslås et syvårigt rammeprogram fra 1. januar 2007 til 31. december

2013 svarende til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for

perioden 2007-2013.

I artikel 2 beskrives rammeprogrammets mål og aktioner, herunder at det er

opbygget over en simpel struktur bestående af fire overordnede komponenter:

I. Samarbejde. II. Idéer, III. Mennesker og IV. Kapaciteter. Derudover kommer

støtte til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter.

I artikel 3 angives, at det syvende rammeprogram gennemføres ved hjælp af

særprogrammer, der nøjere fastlægger specificerede mål og gennemførelses-

bestemmelser.

I artikel 4 foreslås et samlet budget på 72.726 mio. EUR svarende til en

fordobling af midlerne i forhold til sjette rammeprogram. Budgettet fordeler sig

på de enkelte delkomponenter på følgende måde: Samarbejde: 44.432 mio. EUR,

Idéer: 11.862 mio. EUR, Mennesker: 7.129 mio. EUR. Kapaciteter 7.486 mio.

EUR og Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter: 1.817 mio. EUR.

Den vejledende fordeling mellem temaerne inden for hver af delkomponenterne

er anført i forslagets bilag II. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse

fremgår af bilag III.

I artikel 5 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under

rammeprogrammet, skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte

Fællesskabets finansielle interesser.

I artikel 6 fastlægges, at alle aktiviteter i rammeprogrammet skal være i

overensstemmelse med grundlæggende etiske principper.

Ifølge artikel 7 anføres det bl.a., at Kommissionen senest i 2010 med bistand fra

eksterne eksperter skal gennemføre en midtvejsevaluering af både

rammeprogrammet og særprogrammerne. Desuden skal der senest to år efter

rammeprogrammets afslutning foretages en analyse af uafhængige eksperter af

programmets grundlag, gennemførelse og resultater. Kommissionen skal meddele

konklusionerne, ledsaget af dens bemærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet,

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

I. Samarbejde (44.432 mio. EUR)

Den første komponent rummer det tværnationale forskningssamarbejde inden for

følgende 9 prioriterede temaer:

Sundhed (8.317 mio. EUR),

der har til formål at forbedre de europæiske

borgeres sundhed og øge den europæiske sundhedsindustris

konkurrenceevne samt fokusere på globale sundhedsproblemer.

Fødevarer, landbrug og bioteknologi (2.455 mio. EUR),

der har til

formål at opbygge en europæiske

videnbaseret bio-økonomi

og udnytte

nye og uopdukkede forskningsmuligheder til imødekommelse af sociale

og økonomiske udfordringer: den voksende efterspørgsel efter sikrere og

bedre fødevarer og bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bioressourcer, den voksende risiko for epizootiske og zoonotiske

sygdomme og fødevarerelaterede lidelser, truslen mod en bæredygtig og

sikker landbrugs- og fiskeriproduktion, navnlig som følge af

klimaændringerne, og den stigende efterspørgsel efter fødevarer af høj

kvalitet, der er fremstillet under hensyntagen til dyrevelfærd og de lokale

landbrugsforhold.

Informations- og kommunikationsteknologi (12.670 mio. EUR),

med

det formål at gøre Europa i stand til at styre og forme den fremtidige

udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og ny

produktionsteknologi (4.832 mio. EUR),

med det formål at forbedre

europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og sikre omstillingen fra en

ressourceintensiv til en videnintensiv industri, ved at fremdrive

banebrydende viden til nye applikationer i grænseområdet mellem

forskellige teknologier og discipliner.

Energi (2.931 mio. EUR),

med det formål at ændre det nuværende

energisystem baseret på fossile brændstoffer til et mere bæredygtigt

system baseret på flere forskellige energikilder og energibærere,

kombineret med øget energieffektivitet med sigte på at finde en løsning

på presserende problemer med forsyningssikkerhed og klimaændringer,

samtidig med at den europæiske energisektors konkurrenceevne øges.

Miljø (herunder klimaændringer) (2.535 mio. EUR),

med det formål

at sikre bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer baseret på

øget viden om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og

menneskelige aktiviteter og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og

tjenester som udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af

miljøproblemerne. Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af

ændringer i klimasystemet, det økologiske system og jord- og

havsystemet, på værktøjer og teknologier til overvågning, forebyggelse

og afbødning af miljøbelastninger og –risici, herunder sundhedsrisici og

til bevaring af det naturlige og menneskeskabte miljø.

Transport (herunder luftfartsteknik) (5.940 mio. EUR),

med det

formål at udvikle integrerede, grønnere og mere intelligente pan-

europæiske transportsystemer baseret på teknologiske fremskridt.

Samfundsøkonomi og humaniora (792 mio. EUR),

med det formål at

skabe en dybdegående fælles forståelse for komplekse og fælles

socioøkonomiske udfordringer for Europa, herunder vækst, beskæftigelse

og konkurrenceevne, social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet

og global indbyrdes afhængighed, navnlig for at skabe et forbedret

videngrundlag for politikkerne på de pågældende områder.

Sikkerhed og rummet (3.960 mio. EUR),

med det formål dels at

udvikle teknologier, der er nødvendige for at sikre befolkningens

sikkerhed, dels at støtte et rumforskningsprogram, der kan støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingen af anvendelsesmuligheder som f.eks. GMES (Global

Monitoring of Environment and Security) og satellitkommunikation.

I forhold til det nuværende sjette rammeprogram er der foretaget en række

ændringer i tematiseringen. Det nuværende samfundsvidenskabelige og

humanistiske tema 7 ”Borgere og styrerformer i et videnbaseret samfund” er

bredt ud til ”Samfundsøkonomi og humaniora”. Desuden er det tidligere ”Luftfart

og rumfart” blevet erstattet af ”Sikkerhed og rummet”.

Inden for det tværnationale tematiske forskningssamarbejde vil der også være

støtte til initiativer rettet mod skabelsen af dialog om videnskabelige emner og

forskningsresultater med den brede befolkning uden for forskningsmiljøet,

forskningskommunikation og undervisning. Desuden vil etiske principper og

ligestillingsspørgsmål blive taget op under denne overskrift.

Forskningssamarbejdet inden for de tematiske områder vil blive implementeret

igennem fire former for samarbejde:

Forskningssamarbejde

Fælles teknologiinitiativer

Samordning af forskningsprogrammer

Internationalt samarbejde

Som under det sjette rammeprogram vil det tværnationale forskningssamarbejde

udgøre hovedparten af den EU-finansierede forskning. Samarbejdet gennemføres

af konsortier med deltagelse fra landende på grundlag af nærmere fastlagte

instrumenter.

Fælles teknologiinitiativer vil med udgangspunkt i traktatens artikel 171 blive

oprettet inden for områder, der er vitale for EU’s fremtidige økonomiske vækst

og velfærd, og hvor der på baggrund af forudgående teknologiplatforme er

defineret en langsigtet forskningsdagsorden. Finansieringen af disse

fællesforetagender vil bestå af midler fra rammeprogrammet, offentlige og

private nationale midler og Den Europæiske Investeringsbank.

Koordinationen af nationale forskningsprogrammer vil blive fremmet ad to veje:

1. Udvikling og styrkelse af ERA-NET-instrumentet, herunder støtte fra EU

til fælles projektindkaldelser i forbindelse med samarbejde inden for

nationale forskningsprogrammer mellem flere medlemslande, ERA-NET

PLUS.

2. EU’s deltagelse i forskningsprogrammer iværksat i fællesskab blandt

flere medlemslande med udgangspunkt i traktatens artikel 169.

Kommissionen foreslår, at rammeprogrammets tematiske områder åbnes for

deltagelse af forskere og forskningsinstitutioner fra alle tredjelande. Derudover

foreslår Kommissionen særlige fokuserede samarbejdsaktiviteter rettet mod lande

eller grupper af lande med særlig interesse for samarbejde inden for visse

områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II. Idéer (11.862 mio. EUR)

Under overskriften idéer foreslås etableret et europæisk forskningsråd, der skal

øge dynamikken, kreativiteten og kvaliteten i den europæiske grundforskning.

Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden

for alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium vil være

fremragende kvalitet (excellence). Et europæisk forskningsråd foreslås etableret

som et selvstændigt agentur, der vil være ansvarlig over for Kommissionen,

Rådet og Parlamentet.

III. Mennesker (7.129 mio. EUR)

Kommissionen vil styrke kvaliteten og kvantiteten af de menneskelige ressourcer

inden for forskning og teknologi i Europa, ved at tilskynde flere til at vælge en

forskerkarriere, tilskynde europæiske forskere til at blive i Europa og tiltrække

forskere fra hele verden. Kommissionen foreslår en række ”Marie Curie”

aktioner rettet mod forskere på alle stadier af deres karriere, fra den tidlige

forskeruddannelse til livslang læring og karriereudvikling.

”Marie Curie” aktionerne kategoriseres inden for fem overskrifter:

Tidlig forskeruddannelse

Livslang læring og karriereudvikling

Industri-videnskab partnerskaber

Internationalisering - udveksling af forskere med tredjelande

Særlige aktiviteter rettet mod fjernelse af barrierer for forskermobilitet og

fremme af karrieremuligheder for forskere i Europa

IV. Kapaciteter (7.486 mio. EUR)

Infrastruktur (3.961 mio. EUR)

Kommissionen vil støtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur af

fælleseuropæisk interesse, der er nødvendig for at sikre, at den europæiske

forskning forbliver i front. Der planlægges aktiviteter, der kan forbedre

eksisterende forskningsinfrastruktur. Der skal gives bedre muligheder for

transnational adgang til nationale faciliteter samt bedre integration af

eksisterende strukturer til fælles fordel. Endelig gives støtte til europæisk

forsknings e-infrastruktur i form af højkapacitets kommunikationsinfrastruktur.

Der skal endvidere gives støtte til etablering af ny infrastruktur på grundlag af

artikel 171. Grundlaget herfor vil bl.a. være gennemførelse af

konstruktionsundersøgelser på relevante områder.

SMV’er (1.901 mio. EUR)

Rammeprogrammet skal medvirke til at styrke innovationskapaciteten i de

europæiske SMV’er gennem støtte til forskning, etablering af netværk samt

udnyttelse af resultater. Der foreslås særlig forskningsstøtte til SMV’er og SMV-

organisationer. Støtten kan gives til løsning af fælles eller komplementære

tekniske problemer. Støtte til SMV-organisationer gives til udvikling af

teknologiske løsninger på fælles problemer for et stort antal SMV’er inden for

specifikke sektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnregioner (158 mio. EUR)

Det foreslås at styrke forskningspotentialet i Europas regioner især gennem støtte

til udvikling af regionale ”forskningsbaserede kompetenceklynger” bestående af

universiteter, virksomheder og regionale myndigheder.

Forskningspotentiale (554 mio. EUR)

Med henblik på at stimulere til udnyttelse af forskningspotentialet i den udvidede

union gennemføres særlige aktioner, der kan styrke forskningskapaciteten i EU’s

konvergensregioner og fjernområder, så disse succesfuldt kan deltage i det

europæisk forskningssamarbejde. Der planlægges aktiviteter som udveksling af

forskere, udvikling af forskningsfaciliteter, organisering af konferencer og

workshops med henblik på udveksling af viden samt etablering af

evalueringsfaciliteter, der kan tilbyde forskningsinstitutionerne en uafhængig

evaluering.

Videnskaben i samfundet (554 mio. EUR)

Med henblik på at skabe et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund

med en harmonisk integration mellem videnskab og teknologi og tilhørende

forskningspolitikker og det europæiske samfund opmuntres på europæisk niveau

til refleksion og debat om videnskab og teknologi i relation til samfund og kultur.

Aktioner på dette område omfatter styrkelse af det europæiske videnskabelige

system, bedre inddragelse af forskere og offentlighed i videnskabsrelaterede

spørgsmål, refleksion og debat om videnskab og teknologi samt deres plads i

samfundet, kønsforskning, etablering af et miljø som gør unge interesseret i

videnskab, udarbejdelse af en strategi for universiteternes rolle, forbedret

kommunikation mellem den videnskabelige verden og et bredere publikum.

Specifikke aktiviteter inden for internationalt samarbejde (358 mio. EUR)

Udover det tematiske samarbejde med tredjelande vil der blive igangsat

horisontale aktiviteter med henblik på at styrke det videnskabelige og

teknologiske partnerskab mellem EU og tredjelande samt at hjælpe

udviklingslandene med at styrke deres forskningskapacitet.

Det Fælles Forskningscenter (FFC) – ikke nukleare aktiviteter (1.817 mio. EUR)

FFC har til opgave at levere videnskabelig og teknisk støtte til unionens

politikforberedelse, hvilket skal sikre stabile leverancer til støtte for

implementeringen af eksisterende politiker samt tilpasning til nye politikkrav.

FFC’s aktiviteter gennemføres inden for følgende temaer:



Velstand i et videnintensivt samfund,

hvilket bl.a. omfatter udvikling

og brug af økonometriske og statistiske værkstøjer til opfølgning af bl.a.

Lissabon-strategien.



Solidaritet og ansvarligforvaltning af ressourcer,

hvilket bl.a. omfatter

udvikling af et videncenter om bæredygtigt landbrug, udvikling af

effektiv rådgivningsproces mht. den fælles fiskeripolitik og

tilvejebringelsen af harmoniserede europæiske geo-reference data.



Sikkerhed og frihed,

hvilket bl.a. omfatter udvikling af aktiviteter inden

for sikring af frihed og bekæmpelse af kriminalitet, etablering af et

integreret miljø- og sundhedsinformationssystem til identifikation af

overvågning af sammenhæng mellem sundhed og miljø samt støtte til

unionens beredskab mod naturkatastrofer og teknologiske katastrofer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Europa som global partner,

hvilket bl.a. omfatter styrket støtte til

udvikling af EU’s udenrigspolitik og integration af de nye medlemslande

og kandidatlande i FFC’s aktiviteter.

Finansieringsinstrumenter

Aktiviteterne under syvende rammeprogram vil blive finansieret via en række

finansieringsinstrumenter. Disse instrumenter vil blive anvendt alene eller i

kombination. Det vil fremgå af de enkelte særprogrammer, arbejdsprogrammer

og projektindkaldelser dels hvilke finansieringsinstrumenter der vil blive brugt til

at implementere de forskellige typer af aktioner, dels hvilke kategorier af

deltagere og aktiviteter der er tale om.

Følgende finansieringsinstrumenter vil blive anvendt i forbindelse med

projektindkaldelser:



Samarbejdsprojekter,

støtte til projekter, der gennemføres af et

konsortium med deltagere fra forskellige lande, der har til formål at

udvikle ny viden, ny teknologi, produkter eller fælles

forskningsressourcer. Størrelse, omfang og intern organisering af

konsortierne kan variere fra forskningsområde til forskningsområde og

fra emne til emne.



Ekspertisenet,

støtte til fælles forskningsprogrammer, der implementeres

af en række forskningsinstitutioner med henblik på at integrere deres

aktiviteter inden for et givent område, som gennemføres via et langsigtet

forskningssamarbejde.



Samordning og støtte,

støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne

eller støtte forskning og forskningspolitik.



Enkeltprojekter,

hovedsagelig finansiering fra det europæiske

forskningsråd til støtte af forskerinitierede projekter udført af individuelle

forskerteams.



Støtte til udvikling af forskeruddannelse og af forskernes

karrieremuligheder,

støtte til uddannelse og karriereudvikling for

forskere, hovedsagelig til gennemførelse af Marie Curie-aktiviteter.



Forskning med sigte på særlige grupper (især små og mellemstore

virksomheder),

støtte til forskningsprojekter udført af universiteter eller

forskningsinstitutioner for tredjeparter, hovedsagelig SMV’er eller

sammenslutninger af SMV’er.

Følgende instrumenter vil blive anvendt med henblik på at støtte aktioner, som er

igangsat med udgangspunkt i beslutninger i Rådet og Europa-Parlamentet, på

baggrund af forslag fra Kommissionen om Fællesskabets støtte til

multifinansierede initiativer i stor skala:



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til fælles gennemførelse af

veldefinerede nationale forskningsprogrammer på baggrund af

traktatens artikel 169.

Den fælles implementering vil kræve etablering

eller eksistens af en specifik implementeringsstruktur. Fællesskabets

støtte vil afhænge af en finansieringsplan baseret på nationale tilsagn.



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til gennemførelse af fælles

teknologiinitiativer med henblik på realisering af mål, som ikke kan

opnås ved projektindkaldelser, på baggrund af traktatens artikel

171.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Støtten vil kunne have form af forskellige instrumenter: støtte fra

rammeprogrammet, lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller støtte

til risikovillig kapital. Fællesskabets støtte vil være afhængig af en

finansieringsplan baseret på et formelt tilsagn fra alle involverede parter.

Finansieringstilskud fra Fællesskabet til udvikling af ny

infrastruktur af fælles europæisk interesse på baggrund af

traktatens artikel 171.

Fællesskabets støtte vil være afhængig af en

finansieringsplan baseret på et formelt tilsagn fra alle involverede parter.

De finansielle instrumenter vil blive implementeret i overensstemmelse med

traktatens artikel 167, reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling såvel som

internationale regler på området.

Udover de ovennævnte instrumenter vil Fællesskabet forbedre adgangen til lån

fra Den Europæiske Investeringsbank ved at stille den nødvendige sikkerhed til

rådighed for banken gennem etableringen af en risikodelingsfacilitet.

Når et projekt har modtaget den maksimale støtte fra Fællesskabet, kan der gives

ekstra midler til en deltager i projektet fra en region, der har mulighed for at

modtage støtte fra Strukturfondene.

Euratom-rammeprogrammet

Denne del af rammeprogrammet dækker de nukleare aktiviteter vedrørende

forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og

nyttiggørelse samt uddannelse.

Kommissionen foreslår, at beslutningen om et flerårigt rammeprogram for

nukleare forsknings- og uddannelsesaktiviteter tager udgangspunkt i seks artikler.

I artikel 1 foreslås et femårigt rammeprogram for forskning og uddannelse på det

nukleare område, for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011.

I artikel 2 nævnes mål og forskningsaktiviteter. Aktiviteterne er specificeret i to

særprogrammer, dels fusionsenergiforskning og nuklear fission og

strålingsbeskyttelse, dels Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter.

I artikel 3 foreslås et budget for perioden 2007-2011 på 3.092 mio. EUR.

Fordelingen på de tre delaktiviteter er: Forskning i fusionsenergi: 2.159 mio.

EUR, Nuklear fission og strålingsbeskyttelse: 394 mio. EUR og Det Fælles

Forskningscenters aktiviteter på det nukleare område: 539 mio. EUR. Regler for

Fællesskabets finansielle deltagelse er anført i bilag II.

I artikel 4 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under

rammeprogrammet, skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte

Fællesskabets finansielle interesser.

Ifølge artikel 5 skal alle aktiviteter udført under Euratom-programmet overholde

grundlæggende etiske principper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skal ifølge artikel 6 senest i 2010 med bistand fra eksterne

eksperter gennemføre en midtvejsevaluering af rammeprogrammet og dets

særprogrammer. Desuden skal Kommissionen efter rammeprogrammets

afslutning gennemføre en ekstern evaluering ved hjælp af uafhængige eksperter

om programmets rationale, gennemførelse og resultater. Kommissionen skal

meddele konklusionerne, ledsaget af dens bemærkninger, til Europa-Parlamentet,

Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Forskning i fusionsenergi

Formålet med samarbejdet om fusionsenergiforskning er at udvikle videnbasen

inden for fusionsenergi og realisere ITER (International Thermonuclear

Experimental Reactor) som vigtige skridt hen imod skabelsen af

prototypereaktorer. Forskningsindsatsen vil omfatte:



Virkeliggørelse af ITER



Forskning og udvikling til forberedelse af ITER’s drift



Teknologiaktiviteter som forberedelse til DEMO



Langsigtede forsknings- og udviklingsaktiviteter



Personale og uddannelse



Infrastrukturer

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse

Formålet med samarbejdet er at skabe en videnskabelig og teknologisk basis for

sikker håndtering af radioaktivt affald, fremme sikker og mere ressourceeffektiv

og konkurrencedygtig udnyttelse af nuklearenergi samt sikre et robust og socialt

acceptabelt system for beskyttelse af mennesker og miljø mod effekterne af

ioniseret stråling. Forskningsindsatsen vil omfatte:



Håndtering af radioaktivt affald



Reaktorsystemer



Strålingsbeskyttelse



Infrastrukturer



Personale og uddannelse

Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter

Formålet med Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter er at stille

videnskabelig og teknisk støtte til rådighed for politikudvikling på det nukleare

område samtidig med at sikre stabilitet i støtten til implementeringen af

eksisterende politikker og tilpasning til ændring i den politiske efterspørgsel.

Forskningsaktiviteterne vil omfatte:



Håndtering af radioaktivt affald og miljøpåvirkning



Nuklear sikkerhed



Nuklear sikkerhedskontrol

Instrumenter

Instrumenter inden for fusionsenergiforskning

På grund af fusionsenergiforskningens særlige karakter kræver implementeringen

af aktiviteterne på dette område særlige foranstaltninger baseret på procedurer

beskrevet under:



Associeringskontrakter mellem Kommissionen, medlemslandene eller

fuldt associerede tredjelande ellen enheder inden for medlemslandene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



eller fuldt associerede tredjelande, som varetager gennemførelse af en del

af EU’s forskningsprogram for fusionsenergi.

Den europæiske fusionsudviklingsaftale (EFDA).

Det fælles europæiske foretagende for ITER.

Internationale aftaler mellem Euratom og tredjelande inden for

fusionsenergiforskning, især ITER-aftalen.

Andre multinationale aftaler indgået mellem Fællesskabet og associerede

organisationer, især aftalen om udveksling af medarbejdere.

Omkostningsdelingsaktioner med henblik på at fremme

fusionsenergiforskning med enheder i medlemslandene og lande

associeret med Euratom-rammeprogrammet.

Udover de ovennævnte instrumenter vil der kunne blive igangsat følgende andre

aktiviteter: udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier, integrerede

infrastruktur initiativer og specifikke støtteaktioner.

Instrumenter på andre områder

Euratom-rammeprogrammets aktiviteter på andre områder end fusionsenergi

finansieres gemme en række finansieringsordninger. I de enkelte særprogrammer,

arbejdsprogrammer og forslagsindkaldelser vil det være anført, hvilke typer

finansieringsordninger der finder anvendelse, hvem der kan deltage, samt hvilke

aktivitetstyper der kan ydes støtte til.

Der er tale om følgende finansieringsordninger (jf. beskrivelse af

finansieringsordninger under rammeprogrammet for forskning, teknologisk

udvikling og demonstration):



Samarbejdsprojekter



Ekspertisenet



Samordning og støtte



Tiltag til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til 7. rammeprogram, herunder det

nukleare energiprogram bliver på 6.120 mio. EUR i 2007 stigende til 16.200 mio.

EUR i 2013, jf. tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Kommissionens forslag fordelt på år i mio. euro

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Total 2007-13

EF-

5.661,937 7.171,102 8.664,398

10.303,115

11.968,401

13.592,136

15.364,746

72.725,871

ramme-

program

met

Euratom

458,419

549,172

675,653

696,520

711,748

(807,453)

(835,665)

(4.734,63)

program

-met

I alt

6.120,356 7.720,274 9.340,043

10.999,635

12.680,149

(14.399,589)

(16.200,411)

(77.460,501)

Note: Budgettallene for Euratom-programmet i 2012 og 2013 er indikative, da programmet kun løber til 2011, dog med

mulighed for forlængelse til 2013.

Høring

Forslaget blev den 8. april 2005 sendt i bred høring med henblik på behandling

på mødet i EF-specialudvalget den 25. maj 2005. Ved høringsfristens udløb den

17. maj 2005 var der indkommet svar fra følgende:

Universiteter, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aalborg Universitet (AAU) finder, at der er en for skæv fordeling af midler

mellem temaet ”Samfundsøkonomi og humaniora” og de otte andre temaer og

mener, der bør afsættes flere midler til temaet.

Især i temaerne sundhed, fødevarer og nanovidenskab er der et stort behov for at

inkludere samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, da forskning inden

for disse områder indeholder etiske problemstillinger.

Under temaet ”Sundhed” bør der være mere støtte til molekylærbiologisk

grundforskning, bl.a. som forudsætning for de landvindinger, der forventes inden

for temaet.

AAU finder, at det er en stor mangel, at Geografiske Informations Systemer ikke

er skrevet ind i 7RP.

AAU mener, at der bør være mere fokus på strategisk ledelse af innovation,

organisering og ledelse af effektiv teknologisk udvikling, implementering og

spredning (innovation), da det ikke kun er nok at forske i teknologi, men at de

nævnte processer også skal være til stede.

Aarhus Universitet (AU) ser det som et stort skridt, at 7RP dækker syv år frem

for de hidtidige fem år. Set sammen med den store forøgelse af budgettet mener

AU, at det vil give forskerne, der deltager i rammeprogrammet, langt bedre

muligheder for at leverer banebrydende resultater på et højt internationalt niveau.

AU ser gerne, at der i temaet ”Informations- og kommunikationsteknologi” også

fokuseres på, hvorledes forskellige videnformer og videnpraksis fungerer, og på

den informationsteknologiske udviklings betydning for videnproduktion og

videndeling.

AU vurderer, at ERC’s uafhængighed er vigtig for at sikre, at støtten fra EU til

grundforskningen sker på baggrund af kvalitet uanset forskningsområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AU støtter, at der fra dansk side arbejdes seriøst med de problemer, der er

identificeret i forbindelse med administrationen af rammeprogrammet. Det drejer

sig bl.a. om fordelingen mellem nye og gamle instrumenter, effektiviteten i

managementprocessen med behov for forenkling af

kontraktforhandlingsprocessen samt behov for forenkling af det legale og

finansielle krav samt ønsker om, at de forhindringer 6RP indirekte kom til at

lægge for deltagelse for SMV’er og de nye EU-lande forsøges fjernet.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder på det overordnede plan, at der

er sket en række fremskridt i forhold til 6RP.

Det er imidlertid vanskeligt at gå ind i en indholdsmæssig drøftelse og afklaring

af de foreslåede aktiviteter, så længe der ikke er vished om størrelsesordenen af

de midler, der er til rådighed. Dog mener AC, at der bør være en mere ligelig

fordeling af midler til strategisk forskning under temaerne og den

forskerinitierede grundforskning under ”Idéer”. Balancen bør ligge på 50/50 i

forhold til den nuværende fordeling på ca. 80/20.

Temaerne ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” og ”Miljø” samt især den

samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning er ifølge AC prioriteret for

lavt i forhold til de øvrige temaer.

Der er i høj grad brug for den samfundsvidenskabelige og humanistiske

forskning, som bl.a. kan bidrage med afgørende elementer om samfundets sociale

sammenhængskraft, et dynamisk offentligt privat samspil og velfungerende

institutioner med dynamisk ledelsen.

AC finder, at kernekraft er et område, som kunne nedprioriteres. Dele af Euratom

programmets godt 3 mia. euro kunne gøre bedre gavn som en del af

rammeprogrammet.

Der er behov for en forstærket indsats for at sikre SMV’ernes deltagelse i

rammeprogrammerne. Der kan være brug for at afsætte flere ressourcer til en

yderligere indsats for vejledning og målrettet rådgivning for forskere og deres

administrative stab i relation til 7RP.

For at sikre, at der i de ni temaer er mulighed for tværvidenskabelige temaer og

forskningsprogrammer foreslår AC, at det eksplicit indskrives i nogle af de

naturvidenskabelige, teknisk- og sundhedsvidenskabeligt prægede temaer, at de

tilknyttede samfundsvidenskabelige og humanistiske aspekter af forskningen

også skal inddrages. Det handler om f.eks. de betydnings-, formidlings- og

markedsføringsmæssige aspekter af forskning og innovation.

Mht. til etableringen af det europæiske forskningsråd lægger AC vægt på, at der

bliver en nogenlunde ligelig repræsentation for de videnskabelige hovedområder,

og at der bliver fuld åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med

udvælgelsen af de forskere der skal fordele midlerne, og i forbindelse med

behandling af ansøgninger og fordeling af midler, samt kriterier herfor. I den

forbindelse er det vigtigt, at ansøgningsprocedurerne, selve fordelingen af midler

og procedurerne knyttet til evaluering og afrapportering bliver enkel og

ubureaukratisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AC finder, at der er behov for en udbygning af konsulentbistanden til ansøgerne

til rammeprogrammet.

AC foreslår, at der på europæisk plan gennemføres en fælles undersøgelse af de

europæiske forskeres rejse og mobilitetsmønster med henblik på at udarbejde en

samlet analyse af de væsentligste muligheder og barriere for mobilitet.

Der må arbejdes på at skabe kontinuitet i forskernes karriereveje – også gennem

flere jobmuligheder i løbet af karrieren. Det er derfor vigtigt for forskernes

kompetence- og karriereudvikling, at der skabes systematiske ordninger, der

sikrer forskerne mulighed for i længere tidsperioder at henlægge

forskningsaktiviteten til en anden forskningsinstitution eller virksomhed – enten i

eget land eller i udlandet.

Under komponenten ”Kapaciteter” finder AC, at det er en væsentlig forudsætning

for en fuld udnyttelse af rammeprogrammet i Danmark, at det også kommer

SMV’erne til gavn. Derfor finder AC det også nødvendigt, at der bliver en mere

eksplicit og konkret kobling til EU’s programmer vedr. innovation (CIP) og

iværksætteri.

AC ser også meget gerne, at der i syvende rammeprogram bliver større fokus på

SMV’ernes muligheder for at udnytte forskningsresultaterne og på

sammenhængen mellem den brugerdrevne innovation, som disse virksomheders

udvikling ofte bygger på, og forskningen. Især i forbindelse med den anvendte

forskning er der brug for, at forskningsprojekterne i højere grad knytter an til

borger-, bruger- og kundeperspektivet, således at forskningsresultaterne lettere

kan indgå i udviklingen af produkter og services – ofte i SMV’erne.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) finder det positivt, at der afsættes flere midler til

forskning og teknologisk udvikling end tidligere og hilser det velkomment, at der

etableres et delvist autonomt europæisk forskningsråd. For at undgå, at der blandt

Europas forskere anvendes unødigt mange ressourcer på fundraising fra flere

parallelle strukturer, bør forskningsrådets temaer og puljer afgrænses klart fra det

øvrige rammeprogram.

Efter AMI’s mening indgår arbejdsmiljø yderst spredt og sporadisk i udkastet til

7RP. Arbejdsmiljø bør derfor indtage en langt stærkere og proaktiv placering ved

indarbejdelse i 7RP som et decideret tværgående tema. AMI bemærker, at 10 % af

den amerikanske regerings bevilling til nanoforskning øremærkes til nanorelateret

arbejdsmiljø- og miljøforskning for at forebygge bl.a. et nyt asbestproblem.

Handelshøjskolen i København (CBS) er umiddelbart positiv over for forslaget,

men finder, at det er meget overordnet i sin formulering, og derfor tages der

forbehold for den positive indstilling, indtil forslaget er konkretiseret.

CBS finder, at 7RP fortsat er meget teknologifikseret og ønsker, at

Kommissionen i udmøntningen af rammeprogrammet i højere grad inddrager

erhvervsøkonomiske og erhvervsorienterede humanistiske kompetencer, således

at forskningsbaseret viden om eksempelvis brugerdreven innovation og

teknologiudvikling, ændring i produktionsforhold, globalisering af markedet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommercialisering af innovation, mv. sikrer, at europæisk industri og

erhvervslivs konkurrenceevne udvikles og styrkes.

CBS foreslår følgende temaer, der bør tages op i forbindelse med konkretisering

af rammeprogrammet: Globalisering og out- og insourcing af produktion, Social

entrepreneurship, herunder udvikling af nye forretningskoncepter samt

Experience Economy.

CBS forslår, at der afsættes midler under ”Mennesker”-søjlen til at forbedre de

europæiske forskeres kompetencer til at lede større forskningsprojekter.

Danish Water Forum (DWF) opfordrer til, at der fra dansk side gives fuld

opbakning til temaet ”Miljø (herunder klimaændringer)”, som er et af de ni

temaer i forslaget til 7RP. DWF deltager i den europæiske Water Supply and

Sanitation Technology Platform (WSSTP), som der henvises til i forslaget. DWF

ønsker at fremhæve en række områder, som begrundes i muligheden for at

udbygge danske styrkepositioner og dermed den danske vandsektors

eksportpotentiale samt at sikre en bæredygtig og effektiv udnyttelse af Danmarks

vandressourcer og effektivisering af den danske vandsektor. Det drejer sig bl.a.

om følgende: Metoder og værktøjer til integreret vandressourceforvaltning,

Forbedret procesforståelse i akvatiske økosystemer og vandets kredsløb,

Anvendelse af IKT (sensorer, online systemer, modeller) til monitering, styring

og beslutningsstøtte inden for vandforsyning, afløbssystemer og renseanlæg,

industrielt procesvand, grundvandsbeskyttelse og vandmiljøforvaltning,

Forvaltning af forsyningssektorens fysiske aktiver, Reduktion af

miljøpåvirkninger fra vandforsyning og spildevandshåndtering, Differentierede

vandkvalitetskrav i industrielle fremstillingsprocesser og produkter, Nye

renseteknologier til vandopgradering, vandgenbrug og spildevandsrensning i

industrien, Øget vandproduktivitet i jordbruget via forbedrede

vandingsteknologier og anvendelse af bioteknologiske forædlingsmetoder og

Udvikling af bæredygtige teknologier til gylleopbevaring, -separation og -

genanvendelse.

Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) finder rammeprogrammets struktur

dækkende.

DFU ser positivt på etableringen af et europæisk forskningsråd og nævner

forskerdrevne kliniske undersøgelser som eksempel på et forskningsområde, der

ikke kan løftes på nationalt plan, men som et europæisk forskningsråd kunne støtte.

DFU finder, at teknologiplatforme er et spændende initiativ. Etableringen af en

platform inden for lægemiddel-medicoområdet vil være særdeles interessant for

dansk sundhedsforskning, da såvel dansk industri som en række af landets

universiteter og hospitaler står stærkt også efter international målestok.

Det er ifølge DFU vigtigt, at der sikres gode muligheder for at støtte initiativer, der

er rettet mod grænsefladerne mellem to eller flere af de ni temaer. Som eksempel

nævnes grænsefladen mellem ”Sundhed” og ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi”. På samme måde finder DFU, at det er vigtigt, at en række

sundhedsmæssige forhold belyses ud fra en socioøkonomisk synsvinkel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFP) vurderer, at EU-Kommissionens

forslag til 7RP vil være til gavn for forskning og teknologisk udvikling i

Danmark. DGP har med stor interesse konstateret, at kommissionen foreslår:

fordobling af EU’s midler til rammeprogrammet, justering af de tematiske

forskningsprogrammer i forhold til 6RP, etablering af et europæisk

forskningsråd, øgede investeringer i udvikling af menneskelige ressourcer og

forenkling af bureaukrati ved indgåelse af kontrakter. DFP anbefaler, at den

hidtidige danske holdning til hovedlinierne i 7RP fastholdes.

Danmarks Grundforskningsfond (DG) finder, at en fordobling af midlerne til 7RP

vil betyde en styrkelse af den europæiske forskningsindsats og samtidig øge presset

på medlemslandene for at skabe bedre samspil mellem nationale midler til R&D og

de fælleseuropæiske midler. Den danske forskningsindsats bør koordineres bedre

for at optimere danske forskningsmiljøers muligheder for at udnytte 7RP.

DG kan varmt støtte grundprincipperne for etableringen af et europæisk

forskningsråd (ERC). Det er imidlertid vigtigt, at ERC holdes fri af

Kommissionens indflydelse, og at der opbygges et enkelt og forskningsnært

administrativt system. DG anbefaler derfor, at ERC etableres under artikel 171,

således at ERC finansieres gennem rammeprogrammet, men i øvrigt fungere som

autonom, selvstændig enhed.

Den detaljerede opdeling af Marie Curie programmet skaber unødvendig mangel

på fleksibilitet, og DG opfordrer derfor til en forenkling af denne del af

programmet.

Intentionerne om at skabe sammenspil med medlemslandenes initiativer er

interessant, men der er behov for at præcisere, hvorledes man vil kunne

kvalitetssikre sådanne virkemidler.

Det er DG’s opfattelse at ”klynge-stipendiemidler” fortrinsvis bør følge

forskeruddannelse i relation til større forskningssatsninger, f.eks. i form af centres

of excellences, som er udvalgt på baggrund af international evaluering af

forskningspotentialet.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) hilser velkomment, at Kommissionen vil

arbejde for en forenkling af regler, finansielle retningslinier og administrative

procedurer og beder om, at der fra dansk side gøres en seriøs indsats for, at der sker

reelle forenklinger.

DTU peger på, at visse forskningsområder kræver en tværvidenskabelig indsats

som der bør arbejdes for ikke lades i stikken, og nævner som eksempel ”Sundhed”

og ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. Den teknologiske side af fødevare- og

landbrugsproduktion under temaet ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” bør

prioriteres højt. Bioteknologien bør således suppleres af forskning i nye og

innovative produktionsteknologier og processer.

DTU finder, at balancen mellem konventionelle og bæredygtige energiformer i

temaet ”Energi” er udmærket. Dog bør der inden for ”El-produktion med

vedvarende energi”arbejdes for at sikre tilstrækkelig fokus på vindenergi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DTU hilser det velkomment, at miljøområdet får sit eget tema, da det må anses for

danske styrkeområde. Der kunne efter DTU’s opfattelse arbejdes på at gøre

byggeforskningsområdet til en mere synlig del af miljøtemaet.

Sammensmeltningen af sikkerhed og rumfart forekommer besynderlig, da der ikke

synes at være en logisk sammenhæng mellem de to emner.

DTU finder, at mobilitetsprogrammet er et indsatsområde, hvor der er behov for

forenkling af administrative procedurer og forkortelse af behandlingstiden.

DTU anser styrkelse af forskningsinfrastruktur for et meget centralt element, og at

der skal arbejdes kraftigt for, at også mindre faciliteter kan opnå støtte, så det ikke

udelukkende er de store medlemslande, der har fordel af særprogrammet.

Dansk Energi (DE) hilser fokusering på energi og infrastruktur velkomment og

støtter generelt prioriteringer på energiområdet. DE finder det dog vigtigt ikke at

betragte de forskellige prioriteringer adskilt. Ifølge DE er de store fremskridt i

høj grad knyttet til systembetragtninger. Tilsvarende problematikker findes

mellem de forskellige temaer, f.eks. mellem energi, miljø, transport og

landbrugsproduktion. DE nævner som eksempel sammenhængene mellem

”Energi” og ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” idet der i sidst nævnte er

beskrevet udviklingen af ”bæredygtige non-food produkter”, som f.eks. kan

anvendes til flydende brændsel eller el-produktion.

Det er vigtigt, at man i EU fastholder udvikling af både fossil kulkraft og

vedvarende energi, således at både ”Rene kulstofteknologier” og ”CO2

opsamlings- og lagringsteknologier til el-produktion uden emissioner” tages med.

Under overskriften ”Intelligente energinet” finder DE, at der er behov for at

styrke og prioritere udvikling af værktøjer til optimal integrering af fluktuerende

elektricitetsproduktion baseret på vedvarende energikilder. Der er her tale om et

problem af europæisk karakter.

DE finder det vigtigt, at der i rammeprogrammet stadig gives tilskud til

demonstrationsprocesser. Udviklingsprojekter inden for energi har så store risici,

at firmaer ikke kan stå alene med risikoen.

Dansk Industri (DI) ser positivt på forslaget om at fordoble budgettet i forhold til

6RP, da et sådant løft er nødvendigt for at opfylde Lissabon- målsætningen om

forbedret konkurrenceevne.

DI er tilfreds med de foreslåede forskningstemaer, men foreslår, at der kommer

fokus på især følgende: forskning inden for katalyse og maritime transportformer,

byggesektoren, herunder bygningers indeklima og menneskers konformt, samt

omkostningseffektiv miljøpolitik. Meget høj prioritet bør gives til forskning, der

kan imødegå livsstilssygdomme, energiområdet, og budgettet til nanoteknologi,

materialer og teknologi bør øges.

DI foreslår en udbygning af Marie Curie programmet, så samarbejdet kommer til

at omfatte både den enkelte forsker og vedkommendes forskningsinstitution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI støtter oprettelsen af et europæisk forskningsråd (ERC), som bør være

uafhængigt af både europæiske og nationale myndigheder. Der bør være en stærk

repræsentation af både større og mindre virksomheder i bestyrelsen og

styringsgruppen for ERC.

For at reducere koordinationsbehovet og store administrative byrder bør der ske

en forenkling af de administrative procedurer og en reduktion af antallet af

projektdeltagere.

DI anbefaler, at der afsættes betydelige midler til instrumenter, som er målrettet

til virksomhederne; det vil først og fremmest sige de traditionelle instrumenter og

CRAFT. DI foreslår flere fleksible projekttyper, herunder et såkaldt 1-1

samarbejde. Et sådant instrument vurderes at være til gavn ikke mindst for de nye

medlemslande. DI anbefaler, at samspillet mellem offentlige

forskningsinstitutioner og private virksomheder øges. DI støtter forslaget om

etablering af europæiske teknologiplatforme.

Dansk Industri anbefaler, at der i 7RP tilføjes en hensigtserklæring om, at den

samlede virksomhedsdeltagelse i rammeprogrammet kommer op på minimum 50

pct. i forhold til det nuværende rammeprogram, hvor deltagelsen er på 29 pct.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er overordnet tilfreds med det

faglige indhold og finder det positivt med en længere tidshorisont og en

fordobling af midlerne i forhold til 6RP, men har dog bl.a. følgende

bemærkninger:

Der bør afsættes flere penge til det europæiske forskningsråd.

INCO bør tilføres øgede midler, da det internationale samarbejde er et meget

positivt aspekt ved EU’s rammeprogrammer.

Der bør satses på en ressourcemæssig opgradering af tema nr. 6 om ”Miljø” samt

især af tema nr. 2 om ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”, der økonomisk er

placeret som henholdsvis tredje mindst og anden mindst betydende tematiske

område.

For Miljø skal det anerkendes, at midlerne til dette område er øget som det er sket

på andre områder. Ikke desto mindre kunne de aktuelle økologiske problemer med

vidtgående indflydelse på sundhed, økonomisk udvikling og politisk stabilitet, godt

pege i retning af en yderligere ressourcetilførsel til dette vigtige område.

KVL vil konkret foreslå, at midlerne til tema nr. 2 forøges via midler fra EU's

landbrugsstøtteordninger. Der ligger stadig mange opgaver inden for dette tema,

som vil være til gavn for både industri og befolkning, bl.a. opgaver i relation til

sundere fødevarer og ernæring.

Det kan også overraske, at tema nr. 4 om nanoteknologi har så lav en andel af det

totale budget. Det burde være klart, at en meget stor del af erhvervsinteresserne

inden for EU (herunder fødevareindustrien) falder inden for temaerne 2 og 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man bør ikke se så adskilt på områderne sundhed som behandling af sygdomme

(under sundhed) på den ene side og sundere fødevarer og ernæring under

fødevarer, landbrug og bioteknologi på den anden. I stedet burde man indbygge

et helhedssyn på forholdet mellem sundhed som behandling af sygdomme og den

mere forebyggende del af sundheden, som KVL har gjort det i sin vision om

"planter på nye opgaver".

Adskillige steder i forslaget er det udtalt, at store mængder af data og databaser

frembragt i forbindelse med forskning er en begrænsende faktor for opnåelse af

videnskabelige konklusioner. Fra KVL's side skal det foreslås, disciplinen

"multivariat dataanalyse" bliver integreret i rammeprogramforslaget, idet netop

"multivariat dataanalyse" er beregnet til at analysere store mængder af data.

Det Frie Forskningsråd (DFF) finder, at den overordnede struktur og indhold i

7RP repræsenterer en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. DFF har noteret sig,

at der i 7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og

beskaffenhed, og at mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central

placering.

Der er behov for en større deltaljeringsgrad i beskrivelsen af ERC. Det bør f.eks.

præciseres, hvordan følgende hensyn sikres for et velfungerende ERC:

uafhængighed til Kommissionen og andre interessenter, samarbejde og

grænseflade med nationale forskningsråd, sikring af faglig troværdighed,

gennemskuelig og ubureaukratisk evalueringsproces samt begrænsning af

ansøgningsmængde.

Efter DFF’s mening bør ERC sammensættes og fungere, så der ikke kan rejses

tvivl om, at midlerne uddeles alene efter kvalitetshensyn. De nationale

forskningsråd bør støtte spæde/mindre initiativer, mens det europæiske niveau vil

have sin styrke ved store initiativer samt initiativer, der kan fremme mobilitet og

samarbejde på tværs af landene. Et forventet misforhold mellem volumen af

ansøgninger og budgetrammer vil kunne modvirkes gennem den profil, ERC vil

få. Et elitært råd, bemandet med højt kvalificerede forskere, der sikrer

gennemførsel af fagligt troværdige evalueringsprocesser baseret alene på

kvalitetsvurderinger af ansøgninger af en vis volumen vil i sig selv begrænse

ansøgningsmængden.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har med særlig interesse noteret sig det nye

forslag om Fælles teknologiinitiativer. Dette udspil falder i god tråd med DSF’s

forslag om innovationsaccelererende forskningsplatforme (IAFP). DSF foreslår at

der i den faglige prioritering lægges særlig vægt på de udvalgte emner og områder

for IAFP’erne:

1. Vand – fremtidens strategiske ressource

2. Sundhedsindsats med basis i biologiske forsvarsmekanismer

3. Brugerdreven innovation og forretningsudvikling i

videnøkonomien

4. Biologisk produktion – nyttige produkter fra fornybare ressourcer

5. Globale designdrevne produktionsplatforme

6. Vedvarende energi sat i system

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Fra nanovidenskab til nanobaserede produkter

Sunde og sikre fødevarer

Højteknologisk instrumentudvikling – en dansk spydspids

Individperspektiv i fremtidens sundhedsvæsen

DSF’s bestyrelse og programkomiteer vil foreslå, at opmærksomheden fra dansk

side i de videre forhandlinger i særlig grad rettes mod:



at lette virksomhedernes muligheder for at deltage i programmet, fx at

give SMV’er en reel mulighed for at deltage i de store aktioner

teknologiske platforme og Fælles teknologiinitiativer



at vilkårene for videndeling indrettes hensigtsmæssigt for virksomheder,

bl.a. uden tvungen deling af al baggrundsviden



at tværgående projektforslag kan blive tilgodeset



at forskeruddannelsesaktiviteter også skal indgå i de tematiske

programmer



at ”flat rate” finansieringsmodellen indføres generelt



at intentionerne om at forenkle procedurer og at lette de administrative

byrder for ansøgere og bevillingshavere føres ud i livet.

DSF har med glæde noteret sig, at såvel energi som miljø er højt prioriterede

temaer.

Der synes at være en prioriteringsskævhed i form af et meget højt tentativt beløb

til ”Informations- og kommunikationsteknologi” i forhold til ”Fødevarer,

landbrug og bioteknologi”.

Nanofotonik er et interessant område for danske interesser, og det burde

prioriteres på linje med nanoelektronik under temaet ”Nanovidenskab,

nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi”.

DSF foreslår, at der i afsnittet om ”Miljøteknologi”, ”Teknologivurdering, -

verifikation og –afprøvning” under temaet ”Miljø” tilføjes ”systemer” til de

nævnte emner ”processer, teknologier og produkter”.

Det nye tema ”Sikkerhed og rummet” bør deles i to.

Afslutningsvis udtrykker DSF en forhåbning om, at den nationale danske indsats

vil kunne matche EU’s initiativer og bidrage til en styrket europæisk

forskningsindsats på en række vigtige teknologiske områder.

ECTP-Denmark (ECTP), der er et nyetableret offentlig-privat partnerskab

mellem alle byggeriets aktører, finder det positivt, at de mindre

samarbejdsprojekter igen har fået en mere central placering. ECTP finder dog, at

der bør anføres noget mere specifikt i 7RP vedr. den forventede størrelse på

samarbejdsprojekter for at sikre en forskydning mod STREP og mindre projekter.

Teknologiplatformenes placering og rolle i 7RP bør ifølge ECTP fremgå mere

klart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECTP finder det generelt uheldigt, at der ikke fokuseres mere på den europæiske

byggesektor.

Under ”Sundhed” savner ECTP en fokusering på bygningers indeklima og

menneskers komfort. Inden for byggeri, anlæg og ejendom er der et stort

potentiale i anvendelsen af IKT. Der er et behov for i denne sammenhæng at

koble IKT med en bedre forståelse af brugernes situation ved at inddrage

discipliner som f.eks. psykologi, kognition og samfundsvidenskab.

Under temaet ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny

produktionsteknologi” bør fokus fastholdes på byggesektorens behov i relation til

både produktionsteknologier og nye materialer.

ECTP foreslår, at der under ”Miljø (herunder klimaændringer)” tilføjes et afsnit

om tilpasning af bygninger til klimaændringer

Under ”Transport” foreslås tilføjet ”Udvikling af urbane elementer der

understøtter bæredygtig transport”.

Under ”Samfundsøkonomi og humaniora” foreslås fokus på demografiske

forandringers betydning for urban udvikling og ny former for urban planlægning

og administration i samarbejde mellem den offentlig og private sektor.

Elkraft og Eltra (EE) finder, at der er formuleret en bred dækning af

energiindsatsområderne. Under overskriften ”Intelligente energinet”er der dog

behov for at styrke og prioritere udviklingen af værktøjer til en optimal

integrering af fluktuerende elektricitetsproduktion for fornybare energikilder.

Denne udfordring er ikke lokalt begrænset, men har i fremtiden bred europæisk

karakter.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kan støtte det brede forskningsmæssige

fokus i syvende rammeprogram, med inddragelse af nye forskningsområder og

med mulighed for, at teknologiplatformene kan være med til at sætte fælles

forskningsprioriteter og mål. FRI forventer, at de nye forskningsområder og

inddragelsen af teknologiplatforme vil styrke mere erhvervsorienterede

forskningsmål og fremme synergieffekter mellem flere forskningsfelter.

Danmark har en særlig interesse i tre af de overordnede temaer; ”Nanovidenskab,

nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi”, ”Energi” og ”Miljø”, da

Danmark besidder kernekompetencer, ikke mindst i relation til byggeri og

forskning inden for byggeri, bygninger og bymiljø.

FRI ser sammen med en række andre aktører inden for dansk byggeri et særligt

potentiale for en styrket forskningsindsats inden for : ”Energi, indeklima og

ventilation”, ”Økonomi og processer”, ”Byudvikling”, ”Materialer” og

”Slutbrugerværdier i byggeriet”. Forskning inden for disse områder vil dels

fremme den fælles målsætning om et lavere energiforbrug i bygninger og dels

skabe øget effektivisering i byggeriet. For DFU er det derfor væsentligt, at disse

områder indtænkes som forskningsområder under 7RP, og at teknologplatformene

får indflydelse på fastlæggelsen af fælles forskningsprioriteter og mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningscenter Risø (Risø) støtter en særlig indsats for at fremme videndeling

og forskermobilitet og for en højere grad af samarbejde både inden for

forskningstemaerne og gennem fælles udnyttelse og udbygning af

forskningsinfrastrukturen.

Risø finder, at det er vigtigt at fastholde, at formålet med EU’s rammeprogram er

at skabe en strategisk europæisk forskningsindsats, der er fuldt på højde med

indsatsen uden for EU. I forlængelse heraf finder Risø det uhensigtsmæssigt, at

forslaget ikke eksplicit lægger op til at fastholde EU's globale førerposition inden

for vindenergi og distributionsteknologi. Risø finder, at vindenergi er et særligt

dansk prioriteret område, og bør derfor præciseres som aktivitet under temaet

”Energi”.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) hilser velkommen, at der

med forslaget til 7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og

beskaffenhed og at mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central

placering. Det er FKK’s opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme humanistiske

forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's rammeprogrammer.

FKK finder det glædeligt, at der er tale om en væsentlig forøgelse af midlerne til

samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning. Imidlertid er der tale om en

disproportionalitet, når der til tema 3: ”Informations- og

kommunikationsteknologi” er afsat hele” 28% af midlerne til de tematiske

områder, mens der kun er afsat 2% til tema 8: ”Samfundsøkonomi og humaniora”.

Midlerne til tema 8 fortsat er utilstrækkelige i forhold til de deltagende

hovedområders størrelse.

FKK foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer. Her er

gengivet nogle mere overordnede synspunkter:

Inden for sundhed bør der forskes i de sociale og kulturelle aspekter af sygdom.

Ligeledes bør der forskes i de kulturelle aspekter af IKT. Under miljø bør der

forskes i befolkningens ikke-monetære værdifastsættelse af miljøpåvirkningen.

FKK fremhæver ligeledes forskning i oplevelsesøkonomi samt forskning i kultur i

relation til sikkerhed.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council

(ERC) udgør en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der er

vilje til at afsætte en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC.

Såvel i selve forslaget som i kommende særprogrammer og senere

opslag om støtte af forskningsinfrastruktur bør der henvises eksplicit til

mulighederne for inddragelse af samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

Det er positivt, at der i højere grad er åbnet for tværgående

forskning på tværs af de prioriterede temaer, herunder for inddragelse af

humanistiske og samfundsvidenskabelige dimensioner i de enkelte temaer. FSE

frygter imidlertid, at fagkundskab inden for humaniora og samfundsvidenskab ikke

vil være tilstrækkeligt repræsenteret i de respektive bedømmelsespaneler og

anbefaler, at der også kaldes på bedømmere inden for humaniora og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samfundsvidenskab, således at den tværgående kvalitet sikres inden for de enkelte

prioriterede temaer.

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) finder det glædeligt, at 7RP lægger

op til en forstærket indsats på det grundvidenskabelige område. De fire

programmer ”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter” giver

mulighed for bottom-up initieret forskning. Også etableringen af ERC hilses

velkomment. Et økonomisk løft til fri forskning er tiltrængt, men ERC skal ikke

lægge beslag på nationale midler.

Den tværgående komponent ”marin forskning” bør opprioriteres i de enkelte

temaer især under ”Miljø”. FNU foreslår, at temaet ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi” udvides til ”Fødevarer, landbrug, akvakultur, fiskeri og

bioteknologi”. En skarp marin/maritim profil skal ifølge FNU ses i forhold til

Danmarks geografiske placering, forskningsområdets vigtighed samt

tilstedeværelsen af flere internationale stærke forskningsmiljøer.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) finder det overordentligt

glædeligt, at humaniora og samfundsvidenskab har fået en selvstændig plads

blandt de prioriterede forskningstemaer.

Med forslaget til 7RP er der sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og

beskaffenhed, og mindre samarbejdsprojekter har igen fået en mere central

placering. Det er rådets opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme

samfundsvidenskabelige forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's

rammeprogrammer.

FSE konstaterer med tilfredshed, at der i højere grad er åbnet for en tværdisciplinær

tilgang til de prioriterede temaer. Rådet har således forventninger om, at

formuleringen af tema 8 ikke udelukker humanioras og samfundsvidenskabs

deltagelse i andre temaer. Samfundsvidenskaben er et centralt område inden for

mange andre temaer, dels som en nødvendig forudsætning for forståelsen af

årsagerne til teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger, dels som

nødvendig forudsætning for muligheden for en samfundsmæssig

konsekvensvurdering heraf.

FSE foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer. Her er

gengivet nogle overordnede synspunkter:

Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er relevant både mht. anvendelse

og læring af IKT metoder, men også for innovation, forskning og udvikling af nye

metoder og tekniske løsninger. Det er påfaldende og problematisk, at de foreslåede

aktiviteter under ”Samfundsøkonomi og humaniora” ikke omfatter

velfærdsstatsforskning.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council (ERC) udgør

en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der er vilje til at afsætte

en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC. Imidlertid er initiativet

beskrevet meget skitseagtig, og en tydeligere beskrivelse af ERC's formål og

opgaver efterlyses. Det bør afklares, hvordan man definerer samarbejdet og

grænsefladen mellem ERC og de nationale forskningsråd, og hvordan det sikres, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

initiativet omfatter alle videnskabelige hovedområder. FSE advarer dog mod, at

tematisering anvendes som metode til at hindre oversubskription, hvorved ERC

blot vil blive et nyt rammeprogram ”en miniature”.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) er særdeles tilfreds med

Kommissionens satsning under temaet ”Sundhed”, der ligger tæt op ad

prioriteringerne i den danske sundhedsvidenskabelige forskning. DFF forventer

derfor, at 7RP vil få afgørende betydning for udviklingen i fremtidens

sundhedsvæsen. Ligeledes finder FSS det relevant at styrke forskning i

centralnervesystemets sygdomme, cancer og andre kroniske sygdomme –

herunder gigtsygdomme.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) finder, at den overordnede

struktur og indholdet i 7RP er en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. FTP

finder det positivt, at der lægges op til en større fleksibilitet i anvendelsen af

instrumenter. FTP opfordrer til, at der kommer en afklaring af

teknologiplatformenes placering og rolle.

FTP støtter etableringen af et europæisk forskningsråd (ERC). ERC’s

uafhængighed og en fagligt dækkende ansøgningsbehandling bør sikres. Der bør

ske en afklaring af samarbejde og grænseflade til de nationale forskningsråd. Det

bør klart fremgå, at ERC kan støtte forskning inden for alle fagområder.

FTP hilser det velkomment, at Marie Curie aktiviteterne styrkes, men anbefaler,

at også forskere fra tredjelande, f.eks. fra Asien og USA kan opnå støtte.

FTP savner en begrundelse for fordelingen af budgettet mellem de ni tematiske

områder, herunder en begrundelse for det meget store beløb til Informations- og

Kommunikationsteknologi (IKT). Omvendt finder FTP de midler, der foreslås

afsat til fødevarer, landbrug og bioteknologi, energi og miljø, alt for beskedne.

FTP foreslår en række tekstændringer i beskrivelsen af de ni tematiske områder.

Her gengives nogle mere overordnede synspunkter: Vindenergi bør beskrives

mere eksplicit. Under miljøtemaet bør der være en stærkere betoning af studiet af

”forureningsstoffers” omsætninger i jord, vand og atmosfære som grundlag for

udvikling af forudsigelsesværktøjer. Forskning i vandressourcer bør indtage en

mere central plads. Den grundlæggende miljøforskning bør betones betydeligt

mere, da Danmark står stærkt her.

FTP finder, at områderne ”sikkerhed” og ”rummet” bør være to adskilte temaer.

Under temaet ”rummet” bør det specificeres, hvilke emner EU særligt ønsker at

støtte.

GTS finder overordnet, at den foreslåede struktur i 7RP er tilfredsstillende og

operabel, men ser samtidig grund til at advare mod, at rammeprogrammets

opbygning yderligere kompliceres under de videre forhandlinger.

I særdeleshed udtrykkes tilfredshed med konceptet omkring de europæiske

teknologiplatforme (”European Technology Platforms”), som mange GTS-

virksomheder allerede har positive erfaringer med. Afgørende for konceptets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortsatte bæredygtighed bliver dog det reviderede regelgrundlag for statsstøtte til

forsknings- og udviklingsaktiviteter, der pt. er under revision i Generaldirektoratet

for konkurrence.

Adskillige instrumenter i 6RP har ifølge GTS ikke fungeret optimalt.

Hovedproblemerne vurderes i den forbindelse at være:

1) krav om meget store projekter - både mht. antal partnere og budget,

2) der er afsat for få midler til de mindre projekter CRAFT og STREP med

deraf følgende lavere succesrate,

3) fortsat betydelige administrative byrder i forbindelse med ansøgning og

rapportering til Kommissionen.

Der bør fra dansk side arbejdes for bedre incitamenter og muligheder for SMV’er

ved i højere grad at tillade åbne indkaldelser, så ansøgere kan søge løbende.

Tilsvarende vil det være ønskeligt at indarbejde EUREKA-programmets SMV-

mekanisme i 7RP. GTS mener i den forbindelse, at det vil være modstrid med

danske interesser at basere denne på et ”juste retour” princip.

I forlængelse af ovenstående grundsynspunkt anbefaler GTS, at der fra dansk side

arbejdes for at tilføre flere midler til CRAFT, da denne projekttype er meget

velegnet til den typiske danske virksomhedsstørrelse.

Ligeledes anbefaler GTS, at der fra dansk side arbejdes på at afsætte en større del

af 7RP-budgettet til STREP, da denne projekttype har fungeret godt.

For det tredje anbefales det, at der fra dansk side arbejdes på at ændre konceptet

bag kollektiv forskning (Collective Research). GTS anbefaler, at man fra dansk

side arbejder for at afskaffe ordningen til fordel for flere midler til CRAFT og

STREP, subsidiært at ordningen bedre tilpasses til danske virksomhedernes og

brancheorganisationers behov.

Endvidere bør det overvejes at genindføre den tidligere så populære Exploratory

Awards ordning for SMV'er (støtte til forprojekter), der fungerede som et godt

afsæt til at hjælpe SMV'er ind i et forsknings- og udviklingsprojekt. Parallelt

hermed kan peges på den nye danske forprojektordning, der ligeledes synes at

bidrage til, at markant flere danske SMV'er overhovedet overvejer at søge om

deltagelse i rammeprogrammet.

Opdelingen af temaerne ”Miljø” og ”Energi” imødeses af GTS med forventning, da

det vil skabe større fokus på hvert enkelt tema, dog kan GTS beklage, at

bevillingerne er noget begrænsede. Inden for begge temaer har Danmark stærke

kompetencer og er med i front forskningsmæssigt, hvorfor det set med danske øjne

vil være ønskeligt med en opprioritering af områderne.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for at styrke vandressourcers

placering i det tematiske miljøprogram. Hydrodynamik og Morfodynamik er et

eksempel på et forskningsområde, hvor Danmark er helt i front pga. en stærk

national gruppe, der har forstået at vedligeholde sin position via en række EU

projekter, hvor man har samarbejdet med konkurrenter i de øvrige lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS betragter med velvilje det øgede fokus på IKT – uagtet at den danske

deltagelse i rammeprogrammet hidtil ikke har været på et helt tilfredsstillende

niveau.

Endelig anbefaler GTS, at der på tværs af de tematiske programmer arbejdes på, at

metrologi og standardisering får en mere prominent plads i 7RP. Baggrunden er, at

industrien i sammenhænge mellem materialeforskning (især nanoteknologi) og

store faciliteter (synkrotroner og neutroner) i stigende grad efterspørger

kvalitetssikring, i form af netop metrologi og standardisering.

En særlig del af Marie Curie programmet fokuserer på at støtte længerevarende

forsknings- og udviklingsaktiviteter mellem den akademiske verden og

erhvervslivet – herunder især SMV’er.

Generelt ønskes det fra GTS’ side, at der ikke kun fokuseres på den snævert

forskningsrelaterede infrastruktur, men på hele den teknologiske infrastruktur,

herunder test-, analyse- og demonstrationsfaciliteter, for derved at få udbredt

programmet og dækket den kritiske overgangsfase fra forskning til faktisk (og

praktisk) innovation.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for, at kun ”flat rate

finansieringsmodellen” benyttes i 7RP. Indførelse af ”flat rate” som det bærende

finansieringsprincip vil sikre, at alle aktørtyper stilles lige i forhold til den

økonomiske ranking/prioritering af projektforslag.

H:S Direktionen (HS) finder det glædeligt, at der er sket en væsentlig øgning af

EU’s nuværende budget for forskning og udvikling.

Der bør gøres en indsats for europæiske forskeres adgang til

forskningsinfrastruktur, og i den forbindelse bør der lægges stor vægt på

samarbejde om etablering af den nødvendige infrastruktur.

HS så gerne, at der sker en større satsning i programmet for at styrke

forskerrekruttering, -uddannelse og -mobilitet samt for at skabe mere attraktive

karriereveje for forskere i Europa.

HS opfordrer til, at der under ”Sundhed” foretages en mere specifik satsning på

grundforskning som et supplerende element i den europæiske forskningspolitik

med henblik på at fremme excellence i europæisk forskning.

HS anbefaler administrative forenklinger i rammeprogrammet samt at

virkemidlerne i programmet anvendes mere fleksibelt.

Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) noterer sig med tilfredshed, at der

lægges op til en mærkbar styrkelse af den hidtidige indsats inden for Marie Curie

programmet, og at der udover uddannelsesaspektet for yngre forskere nu også

rettes en øget opmærksomhed mod stadig uddannelse og udvikling på alle trin i en

forskers karriere.

KUF er dog bekymret for, at det i 7RP alene bliver muligt at gennemføre

forskeruddannelsesaktiviteter under ”Mennesker”-delen. KUF anbefaler, at der fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dansk side gives udtryk for nødvendigheden af, at forskeruddannelsesaktiviteter

kan indgå som en integreret del af de tematiske programmer.

Københavns Universitet (KU) anser det for særligt positivt, at der i

rammeprogrammets tema ”Sundhed” fokuseres på transnationel forskning,

sundhedsteknologi og ”health care”.

KU hilser forslaget om de humanistiske og samfundsvidenskabelige emner

velkomment. I en europæisk - EU- synsvinkel er der en lang række områder inden

for de humanistiske forskningsområder, som er interessante for EU at støtte: den

menneskelige identitet, kulturel diversitet og identitet, menneskers sprog og

udtryksformer samt deres historie, tænkning og forskelligartede kulturer.

Samfundsmæssigt udgør kulturområdet en voksende del af den nationale

indtjening, idet samfundet udvikler sig fra industrisamfundet mod service- og

vidensamfundet. KU kunne derfor forestille sig en bedre finansiering heraf, set i

lyset af det potentiale disse områder rummer, og de opgaver EU står overfor.

KU støtter den samfundsvidenskabelige vinkel, der er lagt i forskningsområdet

”Sikkerhed”. KU foreslår, at der indføjes et afsnit om immunologi, med sigte på

biologisk terrorbekæmpelse.

KU ser gerne, at budgettet for et ERC udvides væsentligt, således at det udgør mere

end 20 % af det samlede rammeprograms budget.

KU håber, at de formulerede ønsker om forenkling af de administrative procedurer

bliver virkeliggjort i det 7RP. Anvendelsen af projektinstrumenttypen ”Networks

of Excellence”(NoE) bør efter KU’s mening begrænses eller afvikles, primært fordi

den overvældende administrative arbejdsbyrde ikke står mål med det økonomiske

bidrag. KU anbefaler derfor, at de mindre koncentrerede projekter bevares og

udvides i det kommende rammeprogram.

KU ønsker desuden, at proceduren med to-trins ansøgninger fortsætter og udvides

til flere områder.

KU finder det yderst uklart, hvorledes Fælles Teknologiinitiativer tænkes

implementeret.

KU mener, at kravet om mindst 15 % SME deltagelse har vist sig at være

uhensigtsmæssig og forslår derfor en mindre rigid grænse.

Landbrugsraadet (LR) konstaterer med tilfredshed, at Kommissionens forslag i

stor udstrækning falder sammen med de ønsker, LR tidligere har fremsat, både

hvad angår en fordobling af budgettet og valg af forskningstemaer.

Landbrugsraadet fremhæver, hvor vigtigt det er at fastholde et produktionsnært

fokus på, hvordan man kombinerer økonomisk, miljømæssig og social

bæredygtighed i europæisk landbrug og gartneri. Her kan forskning i udnyttelsen

af ny teknologi som IKT og nanoteknologi inddrages.

I forbindelse med forskning i non-food produkter og processer savner LR ét

vigtigt område, nemlig prydplanter og væksthuse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv om det er vigtigt at prioritere forskningsemner, der formuleres under de

forskellige europæiske teknologiplatforme, er det ligeså vigtigt at inddrage visse

primærorienterede forskningsområder på jordbrugs- og fødevareområdet, som

kan have store kommercielle potentialer og stor betydning for andre EU-politiske

mål som bæredygtighed og landdistriktsudvikling. Forskning i fremtidens

produktionssystemer i jordbruget, forbedret råvarekvalitet, naturforvaltning og en

række non-food produktionsområder nævnes som eksempler.

LR støtter, at instrumenterne fra 6RP videreføres i 7RP, om end der bør være en

større fleksibilitet, som bl.a. kan sikre en øget deltagelse af SMV'er.

LR foreslår, at den danske regering tager initiativ til etableringen af et ERA-net

på jordbrugs- og fødevareområdet.

LR efterlyser et analysearbejde med henblik på etableringen af

forskningsprogrammer i medfør af Traktatens art. 169.

LR støtter forslaget om at etablere et europæisk forskningsråd. Rådet skal

udelukkende støtte forskning af den højeste europæiske kvalitet (excellence). Der

skal ske en koordinering med de nationale forskningsrådsgivende systemer for at

undgå overlap. Det er vigtigt at fastholde ”bottom-up” forskning som modvægt til

”top-down” forskningen. Den frie nysgerrighedsdrevne forskning er afgørende

for, at man kan opretholde og opbygge europæisk spydspidsforskning.

LR opfordrer til, at man i mobilitetsprogrammet yder støtte til længerevarende

ansættelse af post-docs i virksomheder og forskningsinstitutioner.

Landbrugsrådet anbefaler dernæst en genindførelse af ”Marie Curie Industry

Host Fellowships” (5. rammeprogram).

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder forslaget til 7RP meget positivt først

og fremmest fordi det lægger op til en fordobling af budgettet. LO ser desuden

forslaget om oprettelse af et europæisk forskningsråd som et godt initiativ, der

sikrer, at EU’s forskningspolitik i højere grad end tidligere medvirker til at

understøtte den forskerinitierede grundforskning. Samtidig finder LO det positivt,

at forslaget sætter fokus på videnoverførsel og på virksomhedernes anvendelse af

forskning.

LO efterlyser en mere ligelig fordeling af midlerne mellem den strategiske og frie

forskning, og mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning.

I de listede forskningsfelter bør der ikke blot fokuseres på den ”hårde” teknologi og

teknik. Den sociale dimension og de ”bløde” humanistiske og

samfundsvidenskabelig områder bør også inddrages. LO finder, at 7RP kan være

med til at skabe grundlaget for en mere forskningsbaseret brugerdreven innovation.

Investeringer inden for kombination af videnskaber, koblet til brugerdreven

innovation kan måske blive et særkende for europæisk erhvervsliv. Med andre ord

skal det tværdisciplinære element styrkes, og der bør stilles eksplicitte krav om

tværfaglighed i forhold til konkrete forskningsprojekter.

LO ser positivt på sammenhængen med andre relevante programmer, bl.a.

rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre en god kobling mellem 7RP og CIP er det væsentligt at udvikle mere

effektive instrumenter til at sprede og sikre anvendelse af viden – særligt i forhold

til mindre og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt, at de netværk, der

opbygges med henblik på videnspredning, ikke blot bliver fokuseret på ”high

technology” større virksomheder, men også på de brugerdreven virksomheder. Det

er vigtigt, at netværkene inddrager hele videninfrastrukturen fra universiteter over

erhvervs-/handelsskoler og teknologiske videnformidlere.

LO finder det utilfredsstillende, at finansieringsgrundlaget for 7RP ikke er på

plads. Hvis den endelige finansiering skulle blive betydeligt mindre, er det

væsentligt, at man ikke blot fjerne hele ”blokke” og på den vis risikerer at forrykke

de afgørende balancer, f.eks. mellem de ni temaer, herunder indsatsen i forhold til

den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning.

Lægemiddel Industri Foreningen (LIF) finder at en fordobling af EU’s nuværende

budget for forskning og udvikling er udtryk for en visionær ambiotion om at brige

RU tilbage på den globale dagsorden, når det drejer sig om innovation,

videnspredning og videndeling. LIF opfordrer regering og Folketing til at bakke op

om rammeprogrammet og kæmper for. at det afsatte ressourcer til programmet

forsvares.

LIF foreslår, at der fra dansk side i EU tages initiativ til:



Markant styrkelse af grundforskning, herunder etablering af en EU-

forskningsfond for støtte til forskning på særlige perspektivrige områder.



Øget udbud af kvalificerede forskere inden for natur- og

sundhedsvidenskab



Styrke videnskabeligt samarbejde virksomheder og myndighedr immel

med henblik på at fremme en hurtig og effektiv udvikling af nye sikre

lægemidler.

LIF finder at temaerne ”Sundhed” og ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer

og ny produktionsteknologi” er de vigtigste.

LIF opfordrer til at de administrative krav og procedurer begrænses til et absolut

minimum.

LIF opfodrer til, at Danmark bakker op om initiativt ”New safe medicines faster”.

Et initiativ der har til formål at reducere udviklingstiden på nye lægemidler,

samtidig med at den kontrollerende myndighed er med i udviklingen af nye

modeller og procedurer for en hurtigere udviklingsproces.

Rektorkollegiet (RK) finder det positivt, at Kommissionen vil arbejde for en

forenkling af administration, regler og finansiering og understreger, at

forenklingen ikke må resultere i slækkede krav til kvaliteten i

forskningsprojekterne.

RK mener, at det europæiske forskningsråd bør tildeles en større del af

rammeprogrammets midler end planlagt, idet RK forudsætter, at de samlede

bevilliger til rammeprogrammet øges markant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RK finder det beklageligt, at der er afsat forholdsvis begrænsede ressourcer til

humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og finder samtidig, at det er

relevant at inddrage samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i nogle af

de øvrige temaer, eksempelvis til afklaring af etiske og økonomiske

konsekvenser af forskning i sundhed, fødevarer og nanoteknologi.

Roskilde Universitetscenter (RUC) konstaterer med glæde, at de ni temaer under

”Samarbejde” favner relativt bredt. RUC finder dog, at temaet

”Samfundsøkonomi og humaniora” kun i meget ringe og snæver grad orienterer

sig mod humaniora. RUC opfordrer til, at man er opmærksom på de begrænsede

definitioner/beskrivelser af området ”Samfundsøkonomi og humaniora” og fæster

lid til, at rammeprogrammet også vil støtte forskning inden for det humanistiske

område.

Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) finder, at der fra dansk side skal

lægges stor vægt på anvendelsen af vedvarende energiteknologi. Da det imidlertid

står klart, at der fortsat i en lang årrække vil skulle anvendes fossile brændsler for

at sikre forsyningssikkerheden, er udvalget enig i, at også øget effektivitet og

miljøvenlighed i anvendelsen af fossile brændsler skal prioriteres.

REFU finder, at forslaget fokuserer for entydigt på CO2 udskillelse og deponering.

Det er helt afgørende, at man også prioriterer nedbringelsen af miljøpåvirkningen i

forbindelse med anvendelse af fossile brændstoffer. I den forbindelse anbefales at

også andre virkemidler end CO2 deponering inkluderes.

Følgende danske styrkeområder inden for energiforsyning og energianvendelse bør

prioriteres: ”Vedvarende energi el-produktion”, ”Vedvarende Energi brændsler”,

”Intelligente energinet”, ”Energieffektivisering” samt ”Videngrundlaget for

energipolitik”.

Endelig finder REFU, at der er afsat for store midler til fission i forhold til de

midler, der anvendes til ”ikke nukleare” formål.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at forslaget til rammeprogram har et indhold, som kan yde et

substantielt bidrag til realiseringen af den nye Lissabon-strategi, som bl.a. skal

føre til, at Europa bliver ledende i udviklingen af fremtidens bærende

teknologier.

Danmark hilser velkommen, at rammeprogrammet i højere grad end tidligere

giver mulighed for at inddrage alle videnressourcer i Fællesskabet fra

grundforskning til innovation.

Vi finder derudover, at forslaget har et indhold, som giver danske miljøer gode

muligheder for at deltage i europæiske forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Danmark kan overordnet set støtte den struktur, Kommissionen har foreslået for

opbygningen af syvende rammeprogram.

EF-rammeprogrammet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter forslaget om et syvårigt rammeprogram, som tidsmæssigt svarer

til længden af de finansielle perspektiver for Unionen. Vi støtter derfor

Kommissionens forslag om, at der efter tre år foretages en evaluering af

rammeprogrammets forløb. Danmark vil arbejde for, at medlemslandene sikres

reel mulighed for at foretage de nødvendige ændringer i rammeprogrammets

målsætning, faglige indhold samt gennemførelsesbestemmelser.

Danmark støtter forslaget om en fordobling af budgettet for rammeprogrammet

og foreslår, at 20 pct. af midlerne anvendes til grundforskning. Derudover lægger

Danmark vægt på, at der tildeles menneskelige ressourcer øgede midler.

Danmark anerkender behovet for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser.

Der er dog et stort behov for at forenkle det nuværende regelsæt for indsendelse

af ansøgninger og de regler, der gælder for indgåelse af kontrakter mellem

forskningskonsortier og Fællesskabet. Danmark støtter forslaget om, at alle

forskningsaktiviteter skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende

etiske principper. Der er dog behov for, at der på passende sted foretages en

nærmere præcisering af, hvilke konkrete etiske principper der vil blive anvendt.

Samarbejde

Danmark støtter overordnet de ni foreslåede temaer, som skønnes at være et godt

grundlag for at sikre den nødvendige balance mellem kontinuitet og fornyelse i

rammeprogrammet. Generelt for alle temaerne finder Danmark det vigtigt, at der

sikres en tværvidenskabelig tilgang, således at der også tages hensyn til

grænsefladerne mellem temaerne, f.eks. mellem ”Sundhed” og ”Fødevarer,

landbrug og bioteknologi”, mellem ”Miljø” og ”Energi” og mellem ”Energi” og

”Transport”. Danmark lægger vægt på, at der afsættes midler til forskning i

mulighederne for dyrkning og anvendelse af GM-afgrøder og andre anvendelser

af gensplejsning – til gavn for samfundet – herunder i forhold til landene i den

tredje verden.

Danmark foreslår at opdele temaet ”Sikkerhed og rummet” i to selvstændige

temaer, da de to emner grundlæggende kun i begrænset omfang har fælles

målsætning og fagligt indhold.

Fælles teknologiinitiativer

Som noget nyt foreslår Kommissionen, at der gennemføres fælles

teknologiinitiativer på grundlag af traktatens artikel 171 eller art. 166. Danmark

stiller sig i udgangspunktet positivt til at undersøge mulighederne for i et vist

omfang at iværksætte fælles teknologiinitiativer, når det skønnes, at denne

samarbejdsform kan yde et særligt bidrag til styrkelse af det europæiske

samarbejde. Kommissionens foreløbige udspil viser, at der er tale om et fleksibelt

instrument, som kan tilpasses behovet ved de enkelte initiativer. Der er dog

behov for en nærmere afklaring af, hvorledes og efter hvilke principper

teknologiinitiativerne vil blive etableret, herunder hvordan man vil sikre en

passende deltagelse fra SMV’er og medlemslandene.

Danmark lægger vægt på, at den relevante industri bakker op om indholdet af de

enkelte fælles teknologiinitiativer. Det skal samtidig sikres, at grundlæggende

principper om udvælgelse efter kvalitet og konkurrence om midlerne fastholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II. Idéer

Grundforskning

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at der som led i rammeprogrammet

etableres et europæisk forskningsråd (ERC), som har til opgave at finansiere

grundforskning, hvor udvælgelseskriteriet er højeste videnskabelige kvalitet.

Forskningsrådet sammensættes af højt kvalificerede forskere, som får ansvaret for

tilrettelæggelsen af Rådets arbejde, retningslinier for støtte mv. Forskningsrådet

bør efter dansk opfattelse være uafhængigt af Kommissionen og medlemslandene.

Det forventes, at Forskningsrådet årligt udarbejder en redegørelse til Rådet og

Europa-Parlamentet om planerne for de kommende år og resultatet af det forløbne

års arbejde.

Danmark lægger vægt på, at ERC bliver operationel samtidig med syvende

rammeprogram og at ERC etableres som en selvstændig organisation med et råd,

der træffer afgørelsen om anvendelsen af de tildelte midler, etablering af et

selvstændigt sekretariat og ansættelse af personale samt arbejdsplaner for rådets

arbejde. ERC fastlægger desuden tilrettelæggelsen af arbejdet med løsningen af de

tildelte opgaver, indkaldelse af ansøgninger, evalueringsprocedurer og tildeling af

midler. Fra dansk side finder vi, at art. 171 kan udgøre det nødvendige legale

grundlag for en beslutning i Rådet.

III. Mennesker

Danmark kan give fuld støtte til ideen om at gøre Europa mere attraktiv for de

bedste forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering,

forskeruddannelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. En af

forudsætningerne for en vækst i Europa er, at der bliver uddannet flere forskere og

at der skabes bedre muligheder for mobilitet - ikke mindst inden for de nye

teknologiske satsningsområder. Fra dansk side vil vi derfor arbejde for, at

uddannelses- og mobilitetsaktiviteterne også indgår som en integreret del af de

større forskningssatsninger under de tematiske programmer. På samme måde vil vi

fra dansk side arbejde for at styrke uddannelses- og mobilitetsaktiviteterne på tværs

af erhvervsliv og de offentligt finansierede forskningsinstitutioner.

Fra dansk side er vi ikke afvisende over for forslaget om mulighed for

samfinansieringsordninger med nationale mobilitetsprogrammer. Støtten til

forslaget afhænger imidlertid af, om der findes modeller hvor fordelene ved

samfinansiering opvejer ulemperne ved en mere kompliceret beslutningsproces.

IV. Kapaciteter

Forskningsinfrastruktur

Danmark er enig i behovet for en styrket europæisk indsats for at sikre etablering af

ny avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen til sådanne

faciliteter er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling og

forskeruddannelse på højeste niveau. Forskningsinfrastrukturer bør ikke kun

prioriteres inden for den teknisk- og naturvidenskabelige forskning, men også

inden for samfundsvidenskab og humaniora. Danmark kan støtte udviklingen af en

bedre og effektiv europæisk ramme for tilrettelæggelse af beslutningsprocesser og

samarbejde, og finder ligeledes, at samarbejdet i ESFRI bidrager til en nyttig

afklaring af behovet for investeringer i europæisk infrastruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan i udgangspunktet støtte hovedlinierne i det foreliggende forslag.

Forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Der lægges fra dansk side stor vægt på, at der skabes gode muligheder for

virksomhedernes deltagelse i rammeprogrammet, herunder at der udvikles

forenklede mekanismer, der skaber grundlag for, at små og mellemstore

virksomheder får optimale muligheder for at udnytte EU’s investeringer i

udvikling og innovation.

Danmark lægger vægt på, at de instrumenter, der har vist sig attraktive for de små

og mellemstore virksomheder at deltage i, videreføres under syvende

rammeprogram.

Det foreslås, at der gennemføres særlige aktioner med henblik på at fremme

forskning for SMV-sammenslutninger. Fra dansk side kan forslaget i princippet

anbefales, men erfaringerne fra sjette rammeprogram tyder på, at

tilrettelægningen af denne type af støtte kun i et vist omfang har fungeret efter

hensigten. Såfremt ordningen skal videreføres, er der behov for en ændring af den

praktiske tilrettelæggelse.

Det overvejes fortsat, om det er hensigtsmæssigt at opstille ét overordnet mål for

virksomhedsdeltagelsen i hele rammeprogrammet. Det forekommer umiddelbart

mere hensigtsmæssigt at opstille konkrete mål i de enkelte relevante

særprogrammer.

Forholdet mellem videnskab og samfund

Danmark kan støtte forslaget om, at der som i sjette rammeprogram gennemføres

aktiviteter, der analyserer samspillet mellem videnskab og samfund. Der lægges

vægt på aktiviteter, der fremmer befolkningens forståelse for

forskningsinvesteringers betydning for samfundsudviklingen. Mindst lige så

vigtigt er aktiviteter, der giver borgerne et grundlag for at tage stilling til

udviklingen af nye teknologier og deres anvendelse.

Danmark lægger vægt på, at aspekter af samspillet mellem videnskab og

samfund, der knytter sig til de forskellige tematiske forskningsområder under

overskriften Samarbejde, indtænkes i forskningsaktiviteterne på dette område.

Desuden støttes fortsættelsen af et særskilt program, der kan imødekomme nye

udfordringer i samspillet mellem videnskab og samfund.

Vedrørende løbende overvågning af rammeprogrammets implementering

Fra dansk side foreslås det, at resultaterne af den løbende overvågning af

implementeringen af rammeprogrammet forelægges Rådet, så Rådet jævnligt

får mulighed for at drøfte behovet for ændringer i den samlede tilrettelæggelse

af rammeprogrammet.

Vedrørende tværfaglighed

Fra dansk side foreslås det, at området arbejdsmiljø specifikt nævnes som et af de

forskningsområder, der bør støttes på tværs af flere temaer.

Vedrørende tilføjelse af udvikling af funktionelle fødevarer i tema 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side foreslås en præcisering af forskning i forholdet mellem den

menneskelige genetiske arvemasse og nye typer af fødevarer.

Vedrørende tilføjelsen af GMO i tema 2

Fra dansk side lægges der vægt på, at der under tema 2 ikke alene fokuseres på

forskning i sikkerhedsaspektet i forbindelse med GMO. Danmark lægger vægt

på, at der i det syvende rammeprogram afsættes midler til forskning i

mulighederne for dyrkning og anvendelse af GM-afgrøder og andre anvendelser

af gensplejsning – til gavn for samfundet - herunder i forhold til landene i den

tredje verden.

Vedrørende styrkelse af kriterierne for evalueringen af den valgte

implementeringsstruktur for ERC

Danmark foreslår en yderligere konkretisering af evalueringen af ERC, som skal

finde sted i 2008, og at evalueringen automatisk skal resultere i en ændring af

ERC’s struktur med udgangspunkt i traktatens artikel 171.

Euratom-programmet

Danmark kan acceptere, at der af formelle grunde gennemføres et femårigt

program med en planlagt forlængelse på to år, så beslutning om

rammeprogrammerne træffes samtidigt.

Kommissionen foreslår et samlet budget på 3.092 mio. EUR. Danmark vil arbejde

for, at det samlede budget begrænses mest muligt, idet vi respekterer de indgåede

aftaler om gennemførelsen af ITER.

De samlede aktiviteter inden for fusion skal tilrettelægges med udgangspunkt i de

nye internationale forpligtelser i forhold til ITER. Der vil derfor være behov for en

revurdering af støtten til de nationale støtteprogrammer og andre aktiviteter på

fusionsområdet, så det sikres, at de samlede investeringer i fusion udnyttes optimalt

i forhold den samlede målsætning for ITER.

På området fission lægger man fra dansk side særlig vægt på områderne håndtering

af radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse. Danmark vil arbejde for at reducere

omfanget af aktiviteter, der har til formål at videreudvikle fissionsteknologi.

Budget

Kommissionens forslag til budget for rammeprogrammet er i lyset af

forhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007 - 2013 reduceret til et samlet

budget for rammeprogrammet på 52.934 mio. EUR. Formandskabet har på denne

baggrund fremlagt forslag til følgende fordeling af beløbene på

rammeprogrammets enkelte dele:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EF 7. Rammeprogram (2007-13)

Kommissionens Formandskabets

rev. forslag

forslag 8.5.2006 (*)

i mio. €

32.202

5.984

1.935

9.080

3.467

2.235

1.886

4.150

607

1429

7.460

4.577

4.193

2.008

1.228

126

320

329

32.315

6.000

1.935

9.120

3.505

2.300

1.900

4.195

610

1.320

1.430

7.460

4.728

4.267

1.900

1.336

126

370

280

185

Samarbejde

Sundhed

Fødevarer, landbrug og bioteknologi

Informations- og kommunikationsteknologi

Nanovidenskab, nanoteknologier, materialer

og ny produktionsteknologi

Energi

Miljø (herunder klimaændringer)

Transport (herunder luftfartsteknik)

Samfundsøkonomi og humaniora

Sikkerhed

Rummet

Ideer

Mennesker

Kapacitet

Forskningsinfrastruktur

Forskning til fordel for små og mellemstore

virksomheder

Videnbaserede regioner

Forskningspotentiale

Forholdet mellem videnskab og samfund

Støtte til en sammenhængende udvikling af

forskningspolitikker

Internationalt samarbejde

Det Fælles Forskningscenter

- ikke-nukleare aktiviteter

I alt EF

182

1.751

50.183

1.751

50.521

EURATOM 7. Rammeprogram (2007-11) Kommissionens Formandskabets

rev. forslag

forslag 8.5.2006 (*)

i mio. €

Forskning i fusionsenergi

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse

Det Fælles Forsningscenter - nukleare

aktiviteter

I alt EURATOM

TOTAL EF + EURATOM

(*) inkl.

338

M€ fra IIA

1.947

287

517

2.751

52.934

1.947

287

517

2.751

53.272

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan som udgangspunkt støtte formandskabets forslag til fordeling, idet

man foreslår følgende ændringer, der gennemføres som en omfordeling inden for

den samme overordnede ramme:



Beløbet til Ideer (ERC) forøges.

Beløbet til energiforskning omfordeles, idet beløbet til fission reduceres, og

beløbet til ikke nuklear energi forøges.

Beløbet til Det Fælles Forskningscenter reduceres, idet Danmark lægger vægt

på, at midlerne til Det Fælles Forskningscenter i højere grad i højere grad skal

opnås i konkurrence.

Beløbet til transport (herunder luftfartsteknik) reduceres.

Beløbet til sikkerhed reduceres, da det det er et nyt forskningsområde i

rammeprogrammet.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til rammeprogram har været behandlet på en række møder i

forskningsgruppen samt senest på Rådets møde den 28.-29. november 2005, hvor

der opnåedes enighed om en delvis fælles tilgang vedrørende indholdet af

rammeprogrammet. På baggrund af resultatet af trialogforhandlingerne om de

finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen fremlagt forslag til fordeling

af budgettet for 7. rammeprogram, og formandskabet har med udgangspunkt heri

fremlagt forslag til fordelingen af beløbene på rammeprogrammets enkelte dele.

Der er i store træk tilslutning fra medlemslandene til formandskabets forslag til

fordeling. På en række områder trækker landene dog i forskellig retning. Det drejer

sig bl.a. om nuklear og ikke-nuklear energi samt Det Europæiske Forskningsråd og

en særlig budgetlinje til EIB-faciliteten (European Investment Bank).

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. april forud

for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. april 2005, den 3. juni forud for

Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 7. juni 2005 samt senest den 25. november

med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den

28.-29. november 2005. Udvalget har modtaget grundnotat af 1. juni 2005 om

forslaget til rammeprogrammet samt samlenotater af henholdsvis 5. april 2005,

24. maj 2005, 28. september 2005 og den 15. november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet den 13. marts 2006

Punkt 6:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters

deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og

for formidling af forskningsresultater (2007-2013)

KOM(2005) 705 endelig

= Generel tilgang

Resumé

Kommissionens forslag til regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for

formidling af forskningsresultater (2007-2013) (herefter ”regler for deltagelse”)

fastlægger de nærmere rettigheder og forpligtelser for enheder, der ønsker at

deltage i syvende rammeprogram og opstiller principper for anvendelse og

formidling af resultaterne af deres deltagelse.

Baggrund

Kommissionen fremsatte sit forslag til syvende rammeprogram (2007-2013) den

6. april 2005. Rammeprogrammet beskriver overordnet Fællesskabets aktiviteter

på forskningsområdet inden for den angivne periode. En nærmere præcisering af

aktiviteterne i rammeprogrammet er fastlagt i Kommissionens forslag til

særprogrammer, som den vedtog den 21. september 2005.

Sammen med forslaget til rammeprogram og særprogrammer udgør forslaget til

reglerne for deltagelse, der blev vedtaget af Kommissionen den 23. december

2005, den samlede ramme for gennemførelsen af syvende rammeprogram.

Forslaget til regler for deltagelse vil påkalde sig betydelig opmærksomhed, da de

nuværende regler gældende for det sjette rammeprogram har været kritiseret for

at være for bureaukratiske og administrativt tunge, og dermed kan have afholdt

især mindre virksomheder fra at deltage i rammeprogrammet.

Ifølge Kommissionen imødekommer det nye forslag til regler for deltagelse den

kritik, der har været rejst, da der i forslaget lægges op til en række forenklinger.

Det drejer sig bl.a. om forenkling af opgørelsen af støtteberettigede

omkostninger, fjernelse af regel om kollektiv økonomisk hæftelse samt enklere

regler mht., hvilke rettigheder deltagerne i et projekt skal stille til rådighed for

hinanden.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget bygger på traktaten om Det Europæiske Fællesskab, kapitel XVIII,

artikel 167, som foreskriver, at der skal vedtages regler for virksomheders,

forskningscentres og universiteters deltagelse og regler for formidling af

forskningsresultater med henblik på iværksættelsen af det flerårige

rammeprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af forslaget til regler for deltagelse sker ved fælles beslutningstagen

med Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Da reglerne for deltagelse vedrører aktiviteter, som udføres under et EU-program

med deltagelse af flere medlemslande, vurderes nærhedsprincippet at være

overholdt.

Formål og indhold

Formålet med forslaget til regler for deltagelse er som nævnt at fastsætte

rettigheder og forpligtelser for juridiske enheder, der ønsker at deltage i

rammeprogrammet og opstille principper for anvendelse og formidling af

resultaterne af deres deltagelse.

Forslaget indeholder fem kapitler:

I. Indledende bestemmelser, art. 1-3

II. Deltagelse, art. 4-38

III. Formidling, nyttiggørelse og adgangsret, art. 39-52

IV. Den Europæiske Investeringsbank, art. 53

V. Afsluttende bestemmelser, art. 54

Ad I. De indledende bestemmelser fastlægger, hvilke aktiviteter de pågældende

regler regulerer. Reglerne gælder for foranstaltninger, der iværksættes af et

konsortium med deltagere fra flere lande ved hjælp af finansieringsordninger.

Disse kaldes efterfølgende for indirekte aktioner. Kapitlet indeholder desuden en

række definitioner, der anvendes i resten af forordningen. Det gælder f.eks.

”forgrundsviden”, der er resultater, herunder viden, der opstår under de indirekte

aktioner, ”baggrundsviden”, der er viden der er nødvendig for at gennemføre

forskning eller nyttiggøre resultaterne af indirekte aktioner, ”associeret land”,

”partnerland for internationalt samarbejde”, ”smv’er”, mv. Endelig indeholder

kapitlet en artikel om fortrolighed.

Ad II. Kapitlet er inddelt i tre afdelinger med tilhørende underafdelinger.

Afdeling 1 – Minimumsbetingelser, art. 4-12

I artiklerne fastsættes det bl.a., at deltagerne i rammeprogrammet skal være

juridiske enheder, enten fysiske eller juridiske personer. Minimum antallet af

deltagere fra såvel medlemslande, associerede lande og partnerlande for

internationalt samarbejde fastsættes. Det normale minimum antal deltagere i en

indirekte aktion er mindst tre juridiske enheder, der er etableret i hver sin

medlemsstat eller associerede land. Det fastlægges endvidere, at yderligere

minimumsbetingelser for antallet af deltagere kan fastsættes i de relevante

særprogrammer og arbejdsprogrammer.

Afdeling 2 – Procedurer, art. 13-28

Underafdeling 1 – Forslagsindkaldelser, art. 13-14

Kommissionen udsender indkaldelser til forslag til indirekte aktioner. Udover

den offentliggørelser der foreskrives i gennemførelsesbestemmelserne,

offentliggøres indkaldelser også på Internettet, via særlige informationskanaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og via nationale kontaktpunkter. Der nævnes endvidere, i hvilke tilfælde

Kommissionen ikke udsender forslagsindkaldelser.

Underafdeling 2 – Bedømmelse af forslagene, art. 15-17

Kommissionens bedømmelse af forslag bygger på bedømmelsesprincipper,

udvælgelses- og tildelingskriterier, som er fastsat i særprogrammer og

arbejdsprogrammer. Forslag til finansiering udvælges på grundlag af

bedømmelsesresultaterne.

Kommissionen vedtager og offentliggør nærmere procedureregler for indgivelse

af forslag, bedømmelse og tildeling, herunder anvendelse af en totrinsprocedure.

Kommissionen bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.

Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fra

enkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer,

institutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede

kandidater. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister.

Kommissionen offentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Underafdeling 3 – gennemførelse og tilskudsaftaler, art. 18-23

Deltagerne i samme indirekte aktion er over for Fællesskabet solidarisk ansvarlig

for, at arbejdet gennemføres. Kommissionen udarbejder tilskudsaftaler mellem

Fællesskabet og deltagerne. Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes rettigheder og

pligter over for Fællesskabet. I tilskudsaftalen fastsættes endvidere deltagernes

forpligtelser med hensyn til adgangsret, nyttiggørelse og formidling, herunder

udarbejdelsen af en plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden.

Underafdeling 4 – Konsortier, art. 24-26

Deltagerne i en indirekte aktion skal indgå en aftale, benævnt ”konsortieaftale”,

der bl.a. fastsætter konsortiets organisation, fordeling af finansieringsbidraget fra

Fællesskabet mellem deltagerne, eventuelle supplerende regler, formidling og

nyttiggørelser, herunder vedr. intellektuel ejendomsret samt løsning af tvister.

Konsortiet udpeger en koordinator, der bl.a. har til opgave at sikre, at de enheder,

der deltager i konsortiet, iagttager de formaliteter, der er nødvendige for

tiltrædelse af tilskudsaftalen. Konsortiet kan optage nye deltagere eller deltagere

kan træde ud.

Underafdeling 5 – tilsyn med programmer og indirekte aktioner og

informationsformidling, art. 27-28

Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af de indirekte aktioner på

grundlag af periodiske aktivitetsrapporter fra konsortiet. Kommissionen bistået af

uafhængige eksperter fører tilsyn med syvende rammeprogram, dets

særprogrammer og i relevante tilfælde tidligere særprogrammer.

Afdeling 3 – finansieringsbidrag fra Fællesskabet, art. 29-38

Underafdeling 1 – støtteberettigede deltagere og tilskudsformer, art. 29-35

Det fastlægges, hvilke juridiske enheder der kan få finansieringsbidrag fra

Fællesskabet. Finansieringsbidraget bygger på godtgørelse af støtteberettigede

omkostninger. Finansieringsbidraget kan dog ydes i form af

enhedstakstfinansiering, f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller som faste beløb eller en kombination af støtteberettigede omkostninger,

enhedstakster og faste beløb. Bidraget kan også ydes i form af stipendier og

priser. Finansieringsbidraget må ikke resultere i overskud for

tilskudsmodtageren.

Det maksimale finansieringsbidrag til forskning og teknologisk udvikling

fastsættes til højst 50 pct. af de samlede støtteberettigede omkostninger. For

offentlige organer, sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner,

forskningsorganisationer og smv’er kan finansieringsbidraget beløbe sig til højst

75 pct. af de samlede støtteberettigede omkostninger. Finansieringsbidraget til

demonstration kan højst udgøre 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger.

Aktiviteter inden for frontlinieforskning samt aktioner til støtte for forskeres

uddannelse og karriereudvikling kan støttes med op til 100 pct. af de

støtteberettigede omkostninger. Udgifter til ledelse og revisorerklæringer kan

beløbe sig til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger.

Underafdeling 2 – udbetaling, fordeling, inddrivelse og garanti, art. 36-38

Udbetaling af finansieringstilskud til deltagerne sker via koordinatoren.

Afhængig af risikoen for, at Fællesskabets udstående beløb ikke kan inddrives,

kan Kommissionen tilbageholde en lille procentdel af finansieringsbidraget for at

få dækning for skyldige beløb. Dette gælder dog ikke for offentlige organer,

juridiske enheder, hvis deltagelse er garanteret af en medlemsstat eller et

associeret land, og sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner samt deltagere

i aktioner inden for forskeruddannelse og –karriereudvikling, frontlinieforskning

og aktioner til fordel for særlige grupper bortset fra aktioner til fordel for smv’er.

Ad III. Kapitlet er opdelt i to afdelinger med tilhørende underafdelinger.

Afdeling 1 – forgrundsviden, art. 39-47

Underafdeling 1 – ejendomsret, art. 39-43

Forgrundsviden, der hidrører fra arbejde udført som led i en indirekte aktion,

tilhører deltagerne med undtagelse af de tilfælde, hvor samordnings- og

støtteaktioner består i en anskaffelse eller tjenesteydelse eller samordnings- og

støtteaktioner, der implicerer uafhængige eksperter.

Hvis der ikke er indgået aftale om fælles ejendomsret, har hver medejer ret til at

udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter under forudsætning af

forudgående meddelelse til de andre medejere og med rimelig kompensation til

de andre medejere. En deltager, der overdrager ejendomsretten til

forgrundsviden, overdrager samtidig til rettighedsmodtageren sine forpligtelser i

tilskudsaften. Hvis andre deltagere kan påvise, at deres rettigheder vil lide skade,

kan den påtænkte overdragelse først finde sted, når der er opnået enighed mellem

de berørte parter.

Kommissionen kan modsætte sig overdragelse af ejendomsret til forgrundsviden

eller udstedelse af eksklusivlicenser til juridiske enheder i tredjelande, hvis det

skønnes ikke at være i overensstemmelse med den europæiske økonomis

konkurrenceevne eller er uforenelig med etiske principper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Underafdeling 2 – beskyttelse, offentliggørelse, formidling og nyttiggørelse, art.

44-47

Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den

beskyttes tilstrækkeligt og effektivt under behørig hensyntagen til de berettigede

interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågældende indirekte aktion

har. En deltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få

påført uforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af forgrundsviden skal

indeholde erklæring om, at den er blevet til med økonomisk støtte fra

Fællesskabet.

Deltagerne skal nyttiggøre forgrundsviden, som de ejer eller sørge for, at den

bliver nyttiggjort. Sker dette ikke, kan Kommissionen formidle denne

forgrundsviden. Denne formidling må dog ikke krænke intellektuelle rettighed og

forgrundsvidenejerens berettigede interesser.

Afdeling 2 – adgangsret til baggrunds- og forgrundsviden, art. 48-52

Deltagerne kan afgrænse baggrundsviden, der er brug for til den indirekte aktion

og udelukke bestemte dele af denne baggrundsviden, hvis det er hensigtsmæssigt.

Deltagere eller tredjeparter kan søge om adgangsret til forgrunds- eller

baggrundsviden. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til

forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den

indirekte aktion. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgang til

baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den

indirekte aktion, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan

adgangsret.

Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgang til forgrundsviden, der er

nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden, og der gives

deltagere adgang til baggrundsviden, hvis det er nødvendigt for, at de kan udnytte

deres forgrundsviden.

Ad IV. Kapitlet fastlægger, at Fællesskabet kan yde tilskud til Den Europæiske

Investeringsbank (EIB) som sikkerhed for lån, som EIB yder til støtte for

forskningsmålene i syvende rammeprogram, den såkaldte finansieringsfacilitet

for risikodeling.

Ad V. Forordningen træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den

Europæiske Unions Tidende og anvendes fra 1. januar 2007.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da reglerne for deltagelse regulerer aktiviteter, der finder sted på

fællesskabsniveau, vurderes forslaget ikke at have konsekvenser for gældende

dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget til regler for deltagelse vurderes ikke at have statsfinansielle

konsekvenser, da administrationen af rammeprogrammet varetages af

Kommissionen, og en ændring af de administrative udgifter forbundet med en

ændring af reglerne for deltagelse derfor ikke vil påvirke nationale udgifter.

Med forslaget lægges der op til en lettelse af de administrative byrder, der

pålægges deltagerne i rammeprogrammet, herunder virksomhederne.

Kommissionen foreslår bl.a., at antallet af revisorerklæringer nedsættes og at

rapporteringsperioderne rationaliseres. Den endelige vurdering af omfanget af

lettelser for deltagerne i rammeprogrammet vil først foreligge, når der er overblik

over Kommissionens interne regler for administration af kontrakter.

Høring

Forslaget er mandag den 13. januar 2006 sendt i bred høring blandt danske

myndigheder og relevante interessenter. Ved høringsfristens udløb var der

indkommet høringssvar fra følgende:

Universiteter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsråd, organisationer,

m.fl.

Aalborg Universitet (AAU) savner retningslinier for beregning af enhedstakster

for indirekte omkostninger relateret til de direkte omkostninger (overhead) samt

niveauet for disse takster. AAU anbefaler en takst på 20 pct. ligesom i tidligere

rammeprogrammer, som ikke skal kunne dokumenteres, idet de fleste

universiteter ikke har mulighed for at dokumentere, hvad der rent faktisk medgår

til overhead. Vedr. tilbagebetaling af renteindtægter på forskud mener AAU, at

reglerne herfor ikke bør skærpes yderligere i forhold til det gældende regelsæt.

Vedr. redegørelse for deltagernes medfinansiering bør de regnskabsmæssige

detaljer afklares.

AAU finder i lighed med en række andre universiteter, at en afskaffelse af

”Additional Cost”-modellen (AC-modellen) vil forringe universiteternes

støtteintensitet, selvom finansieringsbidraget hæves til 75 pct. Endelig savner

AAU en definition af en ”kompetent embedsmand”, der kan underskrive

revisorerklæringer for offentlige institutioner.

Aarhus Universitet (AU) hilser Kommissionens intentioner om en fælles database

for juridiske enheder samt koordination af svar på deltagernes spørgsmål

velkommen. AU mener også, at forslaget om, at programkomitéerne ikke skal

godkende de enkelte kontrakter, kan afkorte ansøgningstiden. AU spørger til, om

kravet om, at deltagerne ikke må indgå forpligtelser, der er uforenelige med

tilskudsaftalen, gælder for de konkrete projekter eller i det hele taget, og om dette

skaber et problem for AU.

Af artikel 23 fremgår det, at en kontrakt træder i kraft ved underskrivelsen. AU

foreslår dog, at startdatoen af regnskabsmæssige hensyn sættes til den første i

måneden, dog ikke 1. januar, der regnskabsmæssigt er en travl måned. AU

bemærker, at en eventuel medfinansiering af en indirekte aktion skal kunne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dokumenteres, og AU er i tvivl om, universitetet vil kunne det. I forslaget åbnes

der mulighed for, at indirekte omkostninger forbundet med en indirekte aktion

kan fastsættes som en fast procentdel (enhedstakst) af de direkte omkostninger.

AU efterlyser en nærmere beskrivelse af, hvordan denne fastsættes. Desuden

fastlægges det i forslaget, at der kan sættes en maksimum grænse for, hvor stor

en andel af de direkte omkostninger, de indirekte kan udgøre. AU fremhæver, at

størrelsen for, hvor meget de indirekte omkostninger må udgøre af de direkte

(overheadraten), vil have betydning for om universiteter, der tidligere har

anvendt AC-modellen under sjette rammeprogram, vil blive stillet ringere eller

bedre i syvende rammeprogram. Uden at kende de nærmere betingelser for

overgangen fra AC-modellen til direkte og indirekte støtteberettigede

omkostninger kan AU ikke støtte en afskaffelse af AC-modellen.

AU hilser det velkomment, at godtgørelse af støtteberettigede omkostninger ved

brug af enhedstakster og faste beløb sker gradvist for at sikre tilvænning hos

deltagere.

Akademikernes Centraladministration (AC) vurderer, at de foreslåede regler for

deltagelse generelt set repræsenterer en forenkling og forbedring, der vil lette

ansøgningsarbejdet betragteligt. AC har dog en række forslag til ændringer og

tilføjelser, der ifølge AC vil kunne bidrage til yderligere forenkling.

Udover de juridiske, udtømmende vejledninger foreslås udarbejdet enklere

udgaver af vejledningsmateriale, der er tilpasset de forskellige videnskabelige

hovedområder. AC foreslår at vejledingen til ansøgninger tilpasses hvert

videnskabeligt hovedområde. Forskerne bør ifølge AC inddrages i processen med

at definere temaer, emner og mål. Deltagerne i bedømmelsesudvalgene bør ifølge

AC inviteres direkte på baggrund af deres objektive forskningskvalifikationer.

Der bør ifølge AC udarbejdes mere præcise afslagsskrivelser. Endelig foreslår

AC et loft for antallet af deltagere i netværk og konsortier, og at kravet om

deltagelse af tredjelande i visse typer af projekter fjernes.

AC henleder også opmærksomheden på, at afskaffelse af AC-modellen og en

maksimal støttesats på 75 pct. kan føre til en forringelse af universiteternes

støtteintensitet. Endelig finder AC det positivt, at kravet om kollektiv økonomisk

hæftelse bortfalder.

Copenhagen Business School (CBS) er umiddelbart positiv over for forslaget til

regler for deltagelse, da det er et skridt i retning af en forenkling og øget

fleksibilitet. CBS tilslutter sig ændring af omkostningsmodeller, herunder

fastlæggelsen af støtteberettigede udgifter. Vedr. ophavsret er der fundet en god

balance mellem hensynet til at sikre rettighederne i et projekt og hensynet til

relevante parters adgang til resultaterne heraf. CBS finder det ønskeligt med en

præcisering af reglerne for, hvornår og hvordan der kan blive tale om, at

Kommissionen tilbageholder et beløb til dækning af den økonomiske risiko.

Dette bør ske for at sikre forskningsmiljøernes mulighed for at rekruttere

virksomheder og ikke-universiteter til konsortierne.

Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) hilser forslaget om en mulig forhøjelse af

finansieringsgrænsen velkomment. Kravet om periodiske rapporter over

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

renteindtægter ved forhåndsudbetalinger fra Kommissionen findes ikke

ønskværdigt, da nytten heraf ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til de

administrative belastninger forbundet hermed. DFU finder det ønskværdigt, hvis

antallet af revisionserklæringer begrænses, således at der kun skal udformes én

erklæring ved projektets afslutning.

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har med stor tilfredshed bemærket

mulighederne for forhøjelse af EU’s bidrag til offentlige forskningsinstitutioner

og SMV’er. DJF finder endvidere, at der er sket en forbedring af regler for

formidling og nyttiggørelse, som vil lette konsortieaftalerne. DJF mener dog, at

for at ændringerne skal betyde en reel forbedring, er der behov for klare

retningsliner for deres fortolkning, når syvende rammeprogram træder i kraft.

DJF finder endvidere, at den større fleksibilitet i regler vil stille større krav til

konsortieaftalerne, som skal sikre, at et projekt kan implementeres, og derfor skal

aftalerne tage alle forhold i betragtning og indeholde løsningsmodeller for mulige

konflikter.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) finder, at forslaget til regler for deltagelse

tager højde for mange af de problemer, der har været i implementeringen af sjette

rammeprogram. DTU hilser totrinsproceduren velkommen. Med henvisning til, at

en ”kompetent embedsmand” vil kunne udstede revisorerklæringer for offentlige

forskningsinstitutioner, anmoder DTU om en afklaring af, hvorvidt

universiteternes embedsmænd skal godkendes af Rigsrevisionen som krævet

under sjette rammeprogram.

Som de andre universiteter fremhæver DTU også udfordringen ved at finde

medfinansiering af de omkostninger, der ikke vil blive dækket under

rammeprogrammet.

DTU efterlyser en afklaring af, om de nye regler betyder, at fastansatte kan

delfinansieres via EU-midler. DTU opfordrer til, at der fra dansk side lægges pres

på, at de mere detaljerede finansielle regler ikke alene foreligger inden syvende

rammeprograms begyndelse, men at de også udarbejdes mere brugervenligt.

Fjernelsen af fælles økonomisk hæftelse hilses også velkommen. DTU vedlægger

endvidere en liste med specifikke forslag til ændringer af forslaget, for så vidt

angår IPR.

Dansk Industri (DI) hilser forslaget om øget brug af totrinsproceduren

velkommen. DI finder det uklart, hvad der menes i artikel 16 om økonomisk

formåen. DI finder det i den forbindelse vigtigt, at Kommissionen ikke lader for

høje solvenskrav afspejle sig i muligheden for at opnå tilskud, da det kan

begrænse deltagelsen af SMV’er. DI hilser også etableringen af en database med

tidligere ansøgninger velkommen, da det reducerer de administrative byrder i

forbindelse med senere ansøgninger. DI anfører, at en del vigtige spørgsmål ikke

er omtalt i reglerne for deltagelse, men vil blive omtalt i tilskudsaftalen mellem

Kommissionen og deltagerne. Det er derfor uklart, hvilken holdning

Kommissionen har til ændring i konsortierne, herunder notifikation i forhold til

overdragelse af IPR, anvendelse af videnspredning, som ikke er beskrevet i

reglerne for deltagelse samt konsekvenser for deltagere, som opstår som følge af

øvrige deltageres manglende opfyldelse af aftalen mellem Kommissionen og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltagerne. DI finder det positivt, at kollektivt økonomisk ansvar bortfalder. DI

foreslår helt at ekskludere deltagerens ansvar for tilbagebetaling af beløb, som

Kommissionen har udbetalt til andre deltager i projektet, eller andre finansielle

krav, som måtte opstå som følge af andre deltageres manglende opfyldelse af

finansielle forpligtelser. DI finder, at grænsen på et år for at ansøge om

rettigheder er for kort, den lange patentansøgningsprocedure taget i betragtning.

DI foreslår alternativt 2 år. DI finder, at Kommissionens mulighed for at

begrænse overdragelsen af IPR til tredjelande er hæmmende for

virksomhedsdeltagelsen, da de skaber usikkerhed omkring virksomhedernes

muligheder for udnytte resultaterne af projekterne.

DI foreslår mulighed for 1-1 samarbejde mellem to virksomheder eller en

virksomhed og en forskningsinstitution under forudsætning af, at de to deltagere

kommer fra forskellige lande.

Endelig er der ifølge DI behov for mere kvalificerede afslag på ansøgninger end

dem, der er praksis for på nuværende tidspunkt.

Dansk Metal (DM) finder det afgørende, at der er en høj grad af

virksomhedsdeltagelse i rammeprogrammet med henblik på at sikre, at

forsknings- og udviklingsresultaterne omsættes til beskæftigelses- og

produktivitetsfremgang. DM finder det derfor centralt, at reglerne for deltagelse i

det syvende rammeprogram gør det mere fordelagtigt for virksomhederne at

deltage end i det sjette rammeprogram. DM har konkret to forslag til regler for

deltagelse: A) Mulighed for 1-1 samarbejde mellem to virksomheder eller en

virksomhed og en forskningsinstitut under forudsætning af, at de kommer fra

forskellige lande. B) For at støtte deltagelsen af flere SMV’er anbefales det, at

der tilføres flere midler til instrumenter rettet mod SMV’er.

Det Frie Forskningsråd (DFF) finder, at de nye regler for deltagelse er en

forbedring af de nuværende regler og et vigtigt skridt i retning mod enklere

regler. DFF finder dog ikke, at kravet om, at der til alle bevillinger skal indgås en

konsortieaftale, vil betyde en forenkling. DFF efterlyser større gennemsigtighed i

procedurerne for udnævnelsen af uafhængige eksperter. DFF ser derfor frem til

en yderligere præcisering fra Kommissionen af kriterierne for udvælgelse af

disse.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) finder, at der vil være tale om en

forenkling, hvis de eksisterende omkostningsmodeller erstattes af én metode til

opgørelse af samtlige omkostninger. DSF er dog opmærksom på de

vanskeligheder, det kan påføre f.eks. universiteter, der ikke råder over

økonomisystemer, der gør det muligt at udspecificere samtlige omkostninger.

Overgangen til den nye model med direkte og indirekte omkostninger kræver

også, at der fastlægges regler for brug og beregning af overhead. DSF hilser det

velkomment, at kravet om solidarisk økonomisk hæftelse fjernes, men påpeger

dog, at kravet om faglig hæftelse kan påføre de øvrige deltagere ekstra

omkostninger. DSF støtter ændringen i reglerne for baggrundsviden, således at

deltagerne kan afgrænse de dele af baggrundsviden, der skal stilles til rådighed

for de andre deltagere i et projekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) finder, at reglerne for

deltagelse udgør en velegnet ramme for medlemslandenes deltagelse i

rammeprogrammet.

Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) ser meget positivt på forslaget

om at erstatte den hidtidige AC-model med en ”Full Cost”-model med et ”top

up” på 25 pct. til forskningsinstitutioner således, at der dækkes op til 75 pct. af de

tilskudsberettigede udgifter. KVL hilser også begrænsningen i

revisionserklæringer velkomment. KVL vil dog være knap så positiv, hvis de

foreslåede omlægninger og forenklinger stiller krav om etablering af

ekstraordinære aktivitets- og ressourcestyringssystemer.

Københavns Universitet (KU) er som udgangspunkt ikke afvisende over for

afskaffelse af de nuværende omkostningsmodeller. KU vurderer dog at en

ændring fra AC-modellen til den nye metode til opgørelse af støtteberettigede

omkostninger og en 50 pct. (muligvis 75 pct.) finansiering heraf, vil stille

universiteterne ringere. KU mener derfor, at en ændring som foreslået vil

forudsætte etablering af en national fond, der kan yde medfinansiering til

universiteter. KU er positiv over for bibeholdelsen af 100 pct. finansiering af dele

af rammeprogrammet, herunder Marie Curie-aktionerne og grundforskning

finansieret af ERC. Hvad angår Marie Curie-aktionerne finder KU dog, at der er

behov for en revision af den koefficientsats, hvormed lønninger til Marie Curie-

ansatte – i særdeleshed Ph.d’ere og Post.doc’s - omregnes til danske forhold, da

den nuværende koefficient ikke reflekterer de reelle lønudgifter.

KU hilser øget brug af totrinsprocedurer og reduktion i antallet af rapporter og

revisorerklæringer velkommen.

For så vidt angår ændringer vedr. IPR finder KU, med henvisning til artikel

46(4), at der bør fastsættes en tidsmæssig begrænsning af, hvor lang tid en

publicering kan udsættes af andre parter. KU finder, at adgang til forgrunds- og

baggrundsviden ikke bør være royaltyfri, men i stedet ske på rimelige vilkår.

Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) finder, at forslaget vil føre til en række

strukturelle forbedringer omkring projekthåndtering. Specielt en harmonisering

af ansøgningsprocedurer vil være værdifuld. HS fremhæver imidlertid problemet

omkring sen udbetaling af støtte fra Kommissionen, hvilket stiller krav til

offentlige organisationer om forudfinansiering. Dette fører ifølge HS til, at

projekter med behov for hurtig produktmodning er mindre egnet til EU-

finansiering end projekter med længere udviklingshorisonter. En hurtigere

udbetaling fra Kommissionen vil ifølge HS øge antallet af projekter med et højt

innovationsniveau.

Landbrugsraadet (LR) finder overordnet, at forslaget til regler for deltagelse

repræsentere en forbedring i forhold til sjette rammeprogram. LR hilser det

velkomment, at sammensætningen af et konsortium kan ændres undervejs i et

projekt. LR mener, at det kan betyde en øget deltagelse af SMV’er, der vil kunne

komme ind senere i et projekt, når forskningen er blevet mere

anvendelsesorienteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rektorkollegiet (RK) roser overordnet Kommissionens initiativ med henblik på

forenkling velkommen, herunder forslaget om at programkomitéerne ikke

længere skal godkende kontrakter, den fælles database over juridiske enheder,

begrænsningen af revisorerklæringer, totrinsproceduren og forenklingen af regler

vedr. IPR.

Rektorkollegiet bemærker dog, at forslaget om afskaffelsen af AC-modellen kan

betyde en forringelse af universiteternes støtteintensitet. Endvidere finder RK det

hensigtsmæssigt, hvis reglerne for deltagelse inkluderede minimum og

maksimum satser for, hvor stor en andel af de indirekte omkostninger,

forskningsinstitutionerne kan få dækket. Endvidere finder RK det problematisk,

at der ikke er fastlagt principper for dokumentation for beregninger af indirekte

omkostninger. RK foreslår mulighed for national medfinansiering af de

omkostninger, der ikke godtgøres af rammeprogrammet.

RK henviser endvidere til CBS’s bemærkning om yderligere uddybning af

principperne bag tilbageholdelse af et mindre beløb til at dække den økonomiske

risiko, da uklarhed herom kan gøre det vanskeligt at rekruttere virksomheder til

konsortier.

RK henviser ligeledes til RUC’s høringssvar om manglende fokus på ligestilling i

udvælgelse af eksperter til evaluering af ansøgninger.

Roskilde Universitetscenter (RUC) hilser alle tiltag, der måtte forenkle

ansøgningsprocedurer, evalueringsprocedurer og finansierings- og

regnskabsmodeller, meget velkommen. RUC efterlyser dog nærmere kriterier for

udpegning af eksperter til bedømmelse af ansøgninger, herunder kriterier for

vurdering af inhabilitet. RUC skal endvidere beklage, at der ikke gøres mere for

at sikre og fremme ligestilling ved udpegning af eksperter.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) vurderer, at forslaget til regler for

deltagelse indebærer en række hensigtsmæssige forenklinger. SBI finder det

endvidere positivt, at den kollektive økonomiske hæftelse bortfalder.

Sektorforskningens Direktørkollegium (SEDIRK) vurderer, at forslaget vil

indebære en række hensigtsmæssige forenklinger af regler for deltagelse.

SEDIRK finder det endvidere positivt, at kollektiv økonomisk hæftelse

bortfalder. SEDIRK påpeger, at medfinansieringskravet for deltagelse i

rammeprogrammet udgør et problem for sektorforskningen, der har begrænsede

basismidler. SEDIRK foreslår derfor ”matching funding” som en måde at øge

den danske deltagelse i rammeprogrammet.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at forslaget til regler for deltagelse indeholder væsentlige

forbedringer til forenkling af deltagelsen i rammeprogrammet.

Danmark lægger vægt på, at de foreslåede forenklinger følges op af tilsvarende

forenklede regler og procedurer for den direkte implementering. Der lægges vægt

på, at medlemslandene også inddrages i overvejelserne om indholdet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

standardaftaler og andre regler, der påvirker kravene til indholdet og omfanget af

de oplysninger, som skal fremsendes i forbindelse med ansøgninger.

Minimumsbetingelser for deltagelse

Danmark kan støtte de foreslåede minimumsbetingelser for antal deltagere, som

stort svarer til betingelserne under 6. rammeprogram.

Forslagsindkaldelser, herunder evaluering af ansøgninger

Danmark lægger vægt på, at Kommissionen gennemfører de nødvendige aktiviteter

med henblik på at sikre, at personer, der udtages til bedømmelsespaneler, har de

nødvendige kvalifikationer og at deres habilitet ikke kan drages i tvivl. Ligeledes

lægger Danmark vægt på, at evalueringsproccessen administreres og

gennemføres på en sådan måde, at man gør det attraktivt for de bedst

kvalificerede forskere at indgå som evaluatorer.

Gennemførelse og tilskudsaftaler

Danmark kan støtte de foreslåede bestemmelser, som bl.a. indebærer, at det i 6.

rammeprogram anvendte princip om solidarisk, økonomisk ansvar i det enkelte

konsortium, afskaffes. Løsningen på grundlag af et forsikringsprincip i stedet kan

anbefales.

Danmark lægger endvidere vægt på, at kravene til aktivitetsrapporter så vidt muligt

standardiseres, og at det fra projektstart er helt klart, hvilke typer af information,

der afkræves deltagerne, således at der ikke efterfølgende stilles krav om

yderligere dokumentation.

Støtteberettigede deltagere og tilskudsformer

Danmark støtter bestræbelserne på forenklinger, herunder den foreslåede nye

omkostningsmodel ved udmøntningen af tilskud fra EU vurderes at indebære

forenklinger. I den forbindelse lægger Danmark imidlertid stor vægt på, at den

nye tilskudsmodel ikke fører til reduktion i det tilskud, modtagerne kan få. Især i

de tilfælde, hvor typisk universiteter ikke kan redegøre for de indirekte

omkostninger, skønnes det nødvendigt med en så høj overheadrate, at

universiteterne ikke stilles ringere end under den ”additional-cost” model, der er

gældende under det sjette rammeprogram.

Danmark kan støtte forslaget om, at den maksimale støtte til smv'er forøges til

maksimalt 75 pct.

Ophavsret

Danmark kan støtte de foreslåede forenklinger vedr. håndteringen af ophavsret.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet på Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 13. marts

2006 samt efterfølgende på møder i Forskningsgruppen. Den generelle holdning

blandt medlemslandene er, at forslaget til regler for deltagelse udgør en

forenkling i forhold til de gældende regler under det sjette rammeprogram.

Mange lande nærer lige som i Danmark bekymring for, at en ændring i

opgørelsen af omkostningerne forbundet med deltagelse i et projekt, kan føre til

en forringelse af støtten til universiteterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3. marts

2006 forud for Rådsmødet den 13. marts 2006. Grundnotat af 20. februar 2006

samt samlenotat af 27. februar 2006 er oversendt til udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt notat

Punkt 7: Rumpolitik

Statusrapport fra Kommissionen om udviklingen af

den europæiske rumpolitik og køreplan

Formandskabets rapport vedr. GMES konferencen

i Graz den 19.-20. april 2006

Resumé

Statusrapporten fra Kommissionen foreligger endnu ikke.

Formandskabets afrapportering vil alene ske i mundtlig form.

Baggrund

I de senere år er relationen mellem ESA og EU blevet udbygget. Konkret har

dette blandt andet udmøntet sig i en Rammeaftale mellem EU og ESA fra maj

2004. Aftalen fastlægger en række formål og områder for samarbejde, specielt

udvikling af en europæisk rumpolitik, som kan sammenkoble EU´s efterspørgsel

på tjenesteydelser og anvendelsen af rumteknologier til gennemførelse af dets

politikker med den ekspertise, som ESA råder over.

På foranledning af Rammeaftalen har der indtil nu været afholdt tre møder i det

såkaldte Rumråd, der består af ESA-ministrene og forskningsministrene fra EU-

medlemslandene. På de tre møder har man på et overordnet plan afstukket

linierne for en europæisk rumpolitik, herunder rollefordelingen mellem EU og

ESA.

Det første møde i Rumrådet blev afholdt den 25. november 2004, hvor dels

Konkurrenceevnerådet, dels ESA’s Råd, vedtog et sæt rådskonklusioner om en

europæisk rumpolitik til vedtagelse i løbet af 2005.

På det andet møde i Rumrådet den 7. juni 2005, godkendtes et sæt konkrete

retningslinier for udarbejdelse af en europæiske rumpolitik.

På det tredje møde i Rumrådet den 28. november 2005 var der en udveksling af

synspunkter vedrørende GMES (Global Monitoring for Environment and

Security) med henblik på udarbejdelse af konkrete forslag

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant for punktet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant for punktet.

Formål og indhold

Afventer fremkomsten af rapporterne.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant for punktet.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant for punktet.

Høring

Sagen blev behandlet i EF-Specialudvalget for forskning den 15. maj 2006,[ hvor

der ikke fremkom bemærkninger].

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Holdningen afventer fremkomsten af rapporten fra Kommissionen

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten fra Kommissionen foreligger endnu ikke. På Rådsmødet vil

Formandskabets afrapportering alene ske i mundtlig form.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.